Umulia

Det er gjort for længe siden, og ja, selvfølgelig er der gener for temperament. Jeg kan ikke huske at jeg har skrevet noget om størrelse. Jeg skrev fysisk styrke. Dit eksempel fra før bekræfter kun hvad jeg allerede har skrevet. Terriere blev valgt til kamphunde fordi de allerede havde de egenskaber, der gjorde dem egnet. Derefter gik man i gang med at avle på fysisk styrke, for det siger sig selv at i en Terrier mod Terrier kamp er det en faktor, der kan afgøre udvalget. Selvfølgelig har ingen smidt en Labrador i en kampring, det er jo en helt anderledes hund (hvad jeg også allerede har skrevet). Som barn havde jeg i øvrigt en Pudel/Terrier blanding, der tævede større hunde ved at dykke ind mellem deres forben og bide dem i maven - hvad beviser det? At det var en Terrier! Pointen er, at alle Terriere i dag, lige fra den mindste til den største, i større eller mindre grad stadig har de egenskaber, der i sin tid fik folk med mærkelige lyster til at vælge dem til hundekamp. En Pit Bull har dem også - den er bare fysisk stærkere. Terriere er mere aggressive end mange andre racer, men alle Terriere er ikke forbudt - fordi de fleste er for små til at gøre folk bange. Dvs. at man har forbudt Pit Bull og Amstaff pga. nogle fysiske egenskaber, ikke pga. deres adfærd, for en Cairn Terrier har samme adfærd - eller en Welsh Terrier, som du jo selv har bekræftet.

Ovenstående er jo netop årsagen til at det er Terriere, der har været brugt til hundekamp. De egenskaber er jo nogle alle Terriere har - og igen, det er fysiske egenskaber, ikke adfærd (ok, bortset fra stædighed, men det er bestemt også noget Terriere er kendt for)

Typisk advokat trick - alt for at aflede opmærksomheden fra egen klient Nu må det først vise sig om 2.køber overhovedet kan rammes af kontraktens bestemmelser - og det tror jeg personligt ikke på. Men for at undgå bekymringer om at komme i en lignende sag, kunne man jo lade være med at købe hvalp fra et sted, som man ikke ville bryde sig om at give den tilbage til

Jeg troede det var det samme Hvem siger at alle hunderacer er lige aggressive? Det er i hvert fald ikke mig. Jeg mener at f.eks en Malinois er væsentlig mere aggressiv end en Schæfer, en Chihuahua mere aggressiv end en Papillon, og en Terrier er mere aggressiv end en Retriever. Pit Bull, Amstaff og Bullterrier er Terriere og derfor mere aggressive end Labrador, Golden Retriever og Flatcoated Retriever, men også mere aggressive end f.eks Bulldogs og Mastiffer. (og selvfølgelig er det for alle racer en generel betragtning med alt muligt forbehold for individuelle variationer) Jeg tror ikke at alle andre hunde kunne gennemføre det, men jeg tror at mange ville forsøge. Verden er fuld af historier om hunde af alle mulige racer, der har gjort farlige ting, og endda mistet livet ved det, for at redde mennesker. I den pågældende situation ville mange hunde sikkert forsøge at komme om bag tyren og bide den i haserne. Det er sådan man f.eks. bruger hunde til storvildtsjagt. Men en Bullterrier er avlet til at gå lige på og bide sig fast, derfor gør den det. Jeg tror ikke det nødvendigvis betyder at den er mere modig, dumdristig eller hvilke andre prædikater, man kunne sætte på den adfærd. Generelt er hunde ret modige i situationer hvor mennesker er i livsfare, det er bl.a. derfor de er så populære som husdyr. Jeg kan helt ærligt ikke se at klippet beviser noget som helst, andet end muligvis hvorfor den race hedder en Bullterrier. Men for at vende tilbage til hvilke egenskaber en hund skal have for at være en kamphund: Aggression/angrebslyst (det samme for mig) og mod kan vi også tage med. Begge dele har jeg set hos mange forskellige racer. Det, der nok mest af alt adskiller de egentlige kamphunderacer fra andre, er fysisk styrke, og det er jo ikke en adfærd, men selvfølgelig en faktor, man skal tage i betragtning, hvis man vil være ejer af sådan en hund. Og jeg vil påstå at det er pga. deres fysiske egenskaber, langt mere end pga. deres adfærd, at det netop er de racer, der er "kamphunde". Det er simpel logik at personer, der gerne ville være vindere i "sporten" hundekamp, gik målrettet efter at avle fysisk stærke hunde. Men reelt har en Pit Bull Terrier ikke en væsentligt anden adfærd end f. eks. en Fox Terrier. Fox Terriere er bare ikke store nok til at gøre folk bange.

Jeg kunne forestille mig at det er en principsag for opdrætteren, og at han måske er sur fordi hans hvalpekøber ikke har rettet sig efter kontrakten. Hun/han kunne jo bare have henvendt sig til opdrætteren og spurgt om det var i orden at omplacere til den nuværende ejer, så ville sagen nok have stået anderledes. Jvf. hvad CBK skriver, så har nuværende ejer handlet i god tro, og derfor bliver det svært at få hunden fra hende. Men opdrætteren kan stadig bruge de sanktionsmuligheder han har overfor første ejer - hvis der altså er indført nogle i kontrakten. Ellers kan retten bare fastslå at køber har gjort noget han/hun ikke måtte, men ellers intet

Nu skal du endelig ikke tage det her personligt, men jeg håber du vender snuden i vejret rigtig snart :slem:

Det tror jeg nok det er, for de mange brugere her på forum, der med rette kan føle sig ramt af dem. Der er meget stor forskel på at beskylde en person for at være løgner, og på at mene, at en person omgås lemfældigt med sandheden, som var det jeg skrev. Faktisk skrev jeg ikke andet, end man kan høre i Nyhederne og fra Folketingets talerstol næsten hver dag. At beskylde en anden for at være kriminel er i en helt anden liga, og det er faktisk dokumenterbart, jvf. injurieloven. Men jeg retter mig gerne efter en henstilling fra forums modoratorer.

Fint nok, jeg vil gerne ændre mit indlæg, men det kan jeg ikke nu, så her kommer en ny version: En bruger her på forum har deltaget i mange diskussioner om hundeloven/kamp/muskelhunde osv. Altid med samme position: Kanp/muskelhunde er mere farlige end andre hunde, og grunden til at de er det, er veldokumentert og almen viden. Men brugeren vil ikke fremlægge noget af den påståede dokumentation, trods gentagne opfordringer. Nu skriver vedkommende så et indlæg hvor h*n påstår at være adfærdsbiolog, og derfor mere vidende om det pågældende emne end de øvrige brugere på forum, der af vedkommende beskrives som uvidende om videnskab. Hvis det nu er rigtig, at vedkommende er forsker, med netop adfærd som speciale, og tilmed med kendskab til kilder, der dokumenterer at disse hunde virkelig er så farlige, så skulle man da tro at det måtte være en smal sag for vedkommende at fremlægge dem Bare det jeg undrer mig over...

Tror du ikke du skulle finde et andet forum, hvor niveuet er lidt højere? :hmm: Du kører tydeligvis en stil, der går på at du antager dig selv for at være den eneste akademiker herinde, og åbenbart derfor omgås du lemfældigt med sandheden, for du kan jo altid bagefter påstå, at folk herinde er for dumme til at forstå dig. Det ovenstående er der ikke en eneste, der har påstået. Det er pure opspind fra din side. Folk har forholdt sig til specialet som en kritik af loven, og til andre tekster i diskussion om hundenes farlighed, eller mange på samme - tekster, du ikke gider at læse

Du kan ikke give et hint? Tror du jeg spørger for at irritere dig? Jeg spørger fordi jeg ikke forstår hvad du mener Jeg siger: Angrebslyst er den eneste egenskab en hund skal have for at være en kamphund. Du siger der er mere. Hvorfor må vi ikke få at vide hvad det er?

Det er jeg mener er i forhold til nogle af de ting man hører om kamphunde - altså rigtige kamphunde, dem der bruges til kamp. At de ikke kan omgås nogen hunde overhovedet, at tæverne må spændes fast ved parring, da de ellers angriber hanhunden, og at selv hvalpene sårer og dræber hinanden i kamp om mad. Hvis man kan tænke sig en race, hvor alle individer havde den adfærd, ville den ret hurtigt uddø, da den jo i sagens natur ikke kunne formere sig.

Jeg synes det er helt i orden at opdrættere laver tilbagekøbsklausuler - det ville jeg også selv gøre. Og kan slet ikke forstå hvorfor hvalpekøbere ikke retter sig efter den kontrakt, de selv har skrevet under på

Han er vel nok klog Jeg havde en lignende episode med Bo, bortset fra, at det var selve stedet, han blev bange for, og ikke dyr eller hegn, så det var lidt nemmere at gå til. Men det tog næsten 2 år før jeg kunne få ham til at gå forbi det sted igen, så hvis du er i tvivl om du gør noget forkert, fordi fremskridtene kommer langsomt, så tror jeg ikke du skal bekymre dig. Det lyder som om du gør det rigtige, og Aslan har fundet sin egen måde at tackle ko-møder på Men sig til Martin at han skal lade være med at drille med ko-lyde!

Jeg har været til et foredrag med Rie Ravn, og hun virker meget kompetent. Jeg er ikke enig i alt hvad hun siger, men jeg ville godt gå til træning hos hende :5up:

OK, men hvad er så hele pakken? Måske ved jeg ikke så meget om hundekamp

Det tror jeg ikke... Jeg kender selv en, der havde 3 hunde i løbet af 4 år. Den første omplacerede hun (til mig), nummer to røg ud til ex-manden (den mest understimulerede hund, jeg nogensinde har mødt ) og nummer tre blev aflivet. Alle havde samme "fejl" - kunne ikke være alene hjemme, var hyperaktive, ødelagde ting. De kom aldrig udenfor hus og have, blev opdraget med straf og tæv, var legetøj for børn og blev ellers ignoreret. Do the math!

En klub jeg tidligere har trænet i bliver fremhævet som dårligt eksempel i specialet, fordi deres "kamphunde-politik" er det værste ævl :stupid: Jeg kommenterede det flere gange medens jeg trænede der, men de ville slet ikke diskutere det. Har sådan en lyst til at sende et link til specialet og spørge om de er klar over at de er blevet berømte

Det var ikke hende, det var Liselott Blixt. Men samme parti.

Det kommer an på til hvad. Jeg ville ikke stemme på dig til et folketingsvalg Men bare rolig, der er masser af andre der vil

Det er også mit indtryk. Spørgsmålet er så - hvis vi er enige om (ikke kun os to, men sådan mere generelt her på forum), at en hundeejer kan påvirke sine hundes adfærd i negativ grad, kan vi så også blive enige om at det modsatte kan ske?

Jeg mener der er en anden aktuel tråd, hvor dit indlæg ville have været mere passende, hvis hvis vi absolut ikke kan undgå det, så lad os dog endelig få sandheden frem! Hvad er denne reelle og dokumenterede viden, der afvises? Og hvem er det, der afviser den?

Må jeg lige minde om at jeg i et tidligere indlæg har gjort rede for min holdning til det spørgsmål, nemlig at kamphunde selvfølgelig har nogle nedarvede anlæg for aggression mod andre hunde og andre dyr, så jeg synes ikke din kritik er helt fair. Problemet, som jeg ser det, er at mange, måske inklusive dig, ikke mener at de nedarvede anlæg for aggression hos visse racer bare er latente, men at hver eneste individ af den race nødvendigvis må udvikle aggression i farlig grad. Hvis det er sandt, burde hvert eneste individ af disse racer også kunne deltage i en hundekamp. For til forskel fra jagt og hyrdning, der indebærer en del tillært adfærd for at hunden kan adlyde kommandoer osv., så kræver hundekamp ikke ret meget andet af hunden end angrebslyst.

Jeg er interesseret :5up:

Øh, nu er jeg forvirret Hvis de racer er så naturligt aggressive, behøver man vel ikke at være en god opdrætter for at få den egenskab frem?

Lidt inspireret af nogle indlæg i tråden om de aflivede hvalpe, men især af et eksempel fra det virkelige liv, jeg lige blev mindet om da jeg var ude at lufte Vinnie - den evige debat om arv vs. miljø. Det skal ikke handle specielt om kamphunde, faktisk ser jeg hellere at vi snakker om andre racer, som det eksempel, jeg har her: Jeg har boet på min nuværende adresse i 6 - 7 år. Da jeg flyttede ind havde min nabo en Golden Retriever. Den blev aldrig luftet, men var altid på deres gårdsplads (4-længet gård, hvor porten vender ud mod vejen). Det man specielt lagde mærke til ved hunden var, at den brugte påfaldende meget tid på at snurre rundt om sig selv. Når der gik nogen forbi porten, kom hunden godt nok farende derhen, men i stedet for at gø, gav den sig til at snurre rundt med svimlende hast. Så døde hunden - eller blev aflivet. Lidt efter kom der en ny hvalp til, denne gang en Springer Spaniel. Hver dag var der hylekoncert i flere timer, når hvalpen var efterladt alene på gårdspladsen. Nu er den 2 år gammel, hvis jeg regner rigtigt, og den har nøjagtigt samme adfærd som sin forgænger: Ingen gøen, men styrter hen til porten og begynder at snurre rundt. Hvad er sandsynligheden for at de to forskellige hunde, af forskellig race, udvikler netop den bestemte adfærd?