Umulia

His man ikke nævner navne, steder eller andet letgenkendeligt, synes jeg man kan tillade sig at fortælle alting.

Kommer til at tænke på det sidste hold, jeg var på med Vinnie. Der var en anden deltager, som mente at min hund var "problemhunden", fordi hans hund var bange for min. Jeg kan da ikke se andet end at det var hans hund, der havde et problem. Vinnie kom aldrig i nærheden af den, så længe vi var på holdet

Det synes jeg er en forkælet holdning at have - ligesom ejere af små hunde, der forlanger særlige hold kun for deres slags. Hvis du tager din hund med ud på offentlige steder, møder du alle slags hunde, så hvorfor ikke på træningspladsen? Det, træneren selvfølgelig bør gøre, er at få ejeren af "problemhunden" i gang med at træne kontakt, så de kan være i nærheden af andre hunde i ro og orden, i stedet for at tvinge møder igennem, som ingen får noget ud af.

Jeg kender et enkelt eksempel - noget med en Ambull i en klub, jeg engang trænede i. Det fik klubben til at gå helt amok og indføre landets strengeste regelsæt imod alle typer molosser. Hvad de glemte var, at det langfra var det første hundeslagsmål på deres træningsplads. Det skete bare tilfældigvis medens mediehysteriet om muskelhunde var på sit højeste, og så var det af en eller anden grund værre end alle de andre episoder. Jeg er 45 år gammel, og har oplevet masser af hundeslagsmål med forskellige racer. Jeg kan helt ærligt ikke se at muskelhunde er værre til at komme i slagsmål end andre hunde - deres problem er bare at de sædvanligvis vinder. Følelser har jo netop ikke noget at gøre med det! Selvfølgelig er det forfærdeligt for de mennesker og hunde det går ud over, men det berettiger altså ikke til at lægge en hel gruppe af hunde for had. Jeg behøver ikke at forestille mig det, for jeg har selv prøvet det - som 10-årig da jeg selv og min lille hund blev angrebet af to Dobermann'er. Jeg indrømmer ærligt at jeg stadig ikke kan lide den race i dag, men jeg ved da også godt hvorfor, og jeg kunne aldrig finde på at generalisere ud fra min egen oplevelse. Jeg tror at grunden til at det ikke bliver nævnt, er at det er så indlysende. Selvfølgelig føler man med de mennesker. Jeg synes til gengæld ofte at muskelhunde-haderne glemmer at der altid er to ofre i sådan en sag. I den anden tråd, du nævner, blev der fra flere sider udtrykt medfølelse med tabet af den lille hund, der døde i slagsmålet, men aflivningen af Staff-blandingen var åbenbart ligegyldig

Det er min mor heldigvis også meget bevidst om. Men pudsigt nok er der alligevel andre hundeejere, der presser på for at hundene skal hilse - for "han er jo så lille, så han kan da ikke gøre noget" :stupid:

Min mors hund er en blanding mellem Yorkshire Terrier og Dværg Pinscher. Det første han gør, når han møder en anden hund, er at fare lige op i ansigtet på den med hele repertoiret af trueadfærd. Møder han en dag en hund, der ikke vil finde sig det, hvis skyld er det så hvis nogen kommer til skade? :hmm:

Det er jeg sikker på Vinnie også gerne vil se - hvornår kommer du?

Det er for varmt at være Vinnie i dag Hun vil ikke være ude, og var meget rastløs i formiddags, men så fik hun et vådt opvredet håndklæde, og det hjalp. (undskyld billedet er overbelyst )

Jeg har ikke nogen anden holdning til dem, end jeg har til andre hunde

Der blev linket til denne undersøgelse i muskehunde-linktråden: http://fairdog.dk/pdf/undersoegelse-juni-2011.pdf Men synes vi skal tage diskussionen et andet sted. Her er hvad jeg lige har bidt mærke i ved første gennemlæsning: Første problem: Internettet er fuldt af løgn - hvordan tjekker man rigtigheden af oplysningerne? Hvordan undgår man at samme sag tæller flere gange, f.eks. både som politirappport og hundeejer-beretning? Er der dokumentation for enkelt medtalt sag? Vent dog den ene måned, og få samme periode før og efter lovændringen. Det ville virke mere seriøst, og hvis tendensen er som I siger, ville det give et endnu tydeligere resultat. Hvad skal der til for at racen er bekræftet? Der bruges både "blandinger", "andre store racer" og "listeracer" i statistikken. Kan man være sikker på at blandingerne er helt fri for listerace-blod? Og hvad er "andre store racer"? I periode 2 (efter loven) for bid på mennesker figurerer listeracer slet ikke, medens "små selskabshunde" er hoppet fra en 6. plads til en 2. plads. I listen over bid på hunde er selskabshundene ikke registreret i 1. periode, men helt oppe på 2. pladsen i 2. periode. Det er ualmindeligt med så store spring i en statistik. Mit eget indtryk er at selskabshundene altid har tegnet sig for mange bid, men at man ikke har haft interesse i at tælle dem med før nu. I listerne over skambid af andre dyr og fatale bid på andre dyr er nr. 1 på listen hver gang "race ukendt". Det er bare ikke godt nok! De sidste to sider synes jeg er udmærkede. De burde måske have droppet forsøget på at lave statistik, og i stedet have givet flere eksempler på at pressen skriver forkert race - der er nok at tage af.

Jeg og andre i min omgangskreds har masser af dårlige oplevelser med fulde mennesker, med knallertkørere, med heste og med havefræsere. Jeg kan godt blive lidt nervøs når jeg møder en af ovenstående, og måske forsøge at undgå at komme for tæt på, men jeg ved at det er mit problem, og ikke nødvendigvis andres. Og jeg kunne aldrig aldrig finde på at støtte et generelt forbud mod fuldskab, knallerter, heste eller havefræsere, uanset hvor mange konkrete eksempler på hvor farlige de kan være, jeg kunne samle. For jeg ved at flertallet af Danmarks befolkning lever helt uden frygt for disse ting, og er i stand til at omgås dem på en sikker og fornuftig måde. Når man lovgiver om noget, skal det være begrundet i fakta, ikke angst. At man som enkeltperson er angst for et eller andet, er nok noget de fleste kender til. Men de fleste ved også godt at det er et personligt problem, ikke et samfundsproblem. Jeg har selv lidt af fobier - mod elevatorer og mod hunde. Men jeg sørgede for at få behandling for dem - hvorfor leve sit liv handicappet af angst? Jeg forstår ikke folk som dig, tråstarter, der ligefrem samler på oplevelser der kan nære din angst, i stedet for at samle på oplevelser der kan hjælpe dig med at slippe af med den. Men det er din egen sag. Jeg respekterer fuldt ud din ret til at gå over på det andet fortov når du møder en kamphund, ligesom jeg gør, når jeg møder en fuld mand. Men jeg respekterer på ingen måde at din angst skal styre mit liv, fratage mig min valgfrihed og min retssikkerhed, forringe tusinder af hundes livskvalitet og være årsag til at uskyldige hvalpe aflives. Der stopper festen sgu!

Jeg mener absolut at den tilbageblevne hund vil få noget ud af at få lov til at se/snuse til sin døde mor. Det er hvad jeg ville gøre. Men det løser selvfølgelig ikke alle problemer. Hunde kan også sørge, så det er muligt at den overlevende hund vil virke nedtrykt i et stykke tid.

Det er en meget utroværdig statistik. Jeg vil gerne komme med eksempler, men skal afsted på job nu - og måske er denne tråd heller ikke det rigtige sted.

Uha, de skader deres egen sag med det der

Det er faktisk værre at have to tæver sammen end to hanner - uanset race. Men det der er sagens kerne er, at man kan vælge mellem at øge chancerne for at en hund får succes, eller øge chancerne for at den fejler. Med den type af hunde, der i forvejen er udskældt, synes jeg ikke man skal løbe en risiko for at fodre Ekstra Bladet med endnu en "god" historie.

Forsinket tillykke herfra! Og tak for de dejlige billeder

Jamen det var da også bare det helt rigtige at placere hunden i et hjem med små hunde - og også tæver, går jeg ud fra

Alt det overnstående, men vigtigst er omgangen med hunden i hverdagen - at den lærer at forbinde sit navn med noget godt, og sin ejer med tryghed. Det er faktisk det, jeg lægger allermest vægt på, fordi dårligt indkald engang har kostet en af mine hunde livet. Det skal bare aldrig nogensinde ske igen!

I Dyrefondets blad nr. 3 juni 2011 er der en artikel om Cecilie Thorslunds speciale. For dem, der ikke gider læse hele specialet, er det en fin gennemgang af hovedpunkterne. Bladet er endnu ikke tilgængeligt på Dyrefondets hjemmeside, men når det kommer, vil det kunne læses her: Dyrefondet

Det var synd, det er ellers en sød lille en

Jeg ved ikke med andre, men jeg klikker ikke på facebook links.

Denne tråd rører ved noget, der er lidt pinagtigt for mig Jeg har altid haft ry for at have "hundetække". Når jeg kom ud i fremmede menneskers hjem, gik der aldrig lang tid før deres hund sad på skødet af mig. Men der skete en markant forandring da Bo døde. Jeg synes ikke selv jeg har forandret min tilgang til hunde - om noget, så i positiv retning - men hunde har så sandelig forandret deres tilgang til mig! Jeg bliver gøet af og gået i en stor bue udenom Min teori er, at før bar jeg rundt på Bos duft af overlegen ro og selvtillid. Nu hænger Vinnies paranoid-skizofren jeg-ska-gi-dig-ska-jeg lugt i en sky omkring mig. Men ved det ikke - måske er det bare en dårlig undskyldning

En letforståelig fremstilling af hundesprog, der signalerer angst og utryghed. Free Poster on Body Language in Dogs

Basse søger nyt hjem - Grand danois - GulogGratis.dk Skal Aslan ikke have en Lillebror?

Jeg vil altså på skovtur med dig!