Umulia

Seriøst og uden fis - det er ikke en invasiv art, men en af de omkring 50 mariehønearter, der lever i Danmark. Desuden er den et nyttedyr, da den spiser bladlus. Hvad folk dog ikke finder på

Sort 2-plettet mariehøne med æg - godt fund :5up: Nød også resten af billedserien

Taskehund eller ej, jeg har trænet sammen med masser af konstant bjæffende hunde - sort Spids er f.eks. som regel ret støjende, og Schæfere kan også lave en pæn hylekoncert. På Vinnies sidste hold var der en Border Terrier, der ikke lavede andet end at stå mellem sin ejers ben og bjæffe. Det ser jeg 100% som den pågældende hundeejers problem; det generer i hvert fald ikke mig. Den slags småting skal man kunne abstrahere fra. Men det er helt klart mit indtryk, at fra det tidspunkt hvor jeg begyndte at gå til hundetræning, for ca. 15 - 16 år siden, og til nu, er der sket et stort skred i den forkerte retning hvad almindelig tolerance angår. Folk kræver særbehandling på alle mulige og umulige måder, og tæller sekunderne for at holde øje med at der ikke er nogle, der får mere opmærksomhed fra træneren end andre (der var vist en der sagde folkeskole - det passer meget godt). Samtidig er de konfliktsky og passiv-aggressive, så jeg tror skam gerne at der nogle, der bare bliver væk fra træning, hvis selskabet ikke passer dem. Det er også så konstruktivt

Tak, skal helt klart også se den :5up:

Nå, men det gør jeg. Min mors Cairn Terrier blev bidt af en Golden Retriever, og døde senere af komplikationer efter biddet. Min barndoms Pudel/Terrier-blanding (den der overlevede Dobermann-angrebet), blev aflivet efter et møde med en Schæfer. Så der er lidt fakta til dig. Men fakta er kun noget værd, hvis man tager sin fornuft i brug til at behandle det.

Går ud fra du mener Amstaff? Der er en programserie på National Geographic, hvor en eller anden fyr rejser verden rundt for at måle bidstyrke hos forskellige dyr. Det hårdeste bid, han har målt hos et medlem af hundefamilien, var hos en ulv. En Malamute har ca. samme størrelse og hovedform som en ulv, så den har sikkert også et tilsvarende stærkt bid. Han målte desuden både Rottweiler og Schæfer til at bide hårdere end en Pit Bull. En undersøgelse fra 1995 - Measurement of bite force in dogs: a pilot study. [J Vet Dent. 1995] - PubMed result - viste at bidstyrke hos hunde var direkte proportional med hundens størrelse. Jvf. ovennævnte Nat. Geo. program, er det dyr, der har den højeste bidstyrke i forhold til sin vægt, en Ara-papegøje. (dagens unyttige fakta-oplysning )

Da jeg gik til træning med Vinnie, kunne hun deltage i alle øvelser undtagen lineføring. Når de andre gik lineføring, gik vi rundt i små cirkler i et hjørne af pladsen. Jeg kan ikke se at der på nogen måde gik noget fra de andre deltagere på holdet, fordi vi ikke deltog i én øvelse, så jeg er da taknemmelig over at klubben og træneren ikke havde den holdning, som nogle har her i tråden.

Så vil jeg gerne vide hvad du definerer som et problem? Er det et problem hvis en f.eks. 8 mdrs Labrador overhovedet ikke kan holde koncentrationen, og ejeren ikke kan få kontakt med den, fordi den er så ivrig efter at komme hen til de andre hunde?

Hvad laver de så i Folketinget? :hmm: For at danne sig en holdning, skal man i høj grad tage sin fornuft og sin kritiske sans i anvendelse sammen med sine erfaringer - ellers er det ikke en holdning, men en fordom.

Det ved jeg ikke om jeg synes :hmm: Jeg synes måske ikke det er helt naturligt at fokusere så ensidigt på det negative. Det er vigtigt for vores virkelighedsopfattelse, at vi får begge sider i en sag med, når vi danner vore holdninger, ellers mister vi jordforbindelsen. I dit eksempel ville det være helt forståeligt at komme til det resultat at Labrador ikke er hunden for dig, og at du helst vil undgå at møde dem. Men at ignorere alle de velfungerende og fredelige eksemplarer af racen, som man statistisk ved, der findes, og derfra drage den konklusion, at racen som helhed har en eller anden brist, der bevirker at alle burde undgå den, og at den måske burde være helt forbudt, det er mistet jordforbindelse efter min mening. Så forstår vi ikke ordet "generalisere" på samme måde. Ja, jeg skal ikke eje en Dobermann, men jeg har intet problem med at andre har en, eller med at racen er lovlig, færdes på offentlig vej uden mundkurv osv. Jeg vurderer den på samme måde som alle andre hunde: Bare ejeren har styr på den, er det ok for mig. Hundeejere, der virker naive, ligeglade, inkompetente o.lign. er bedre tjent med en mindre hund - eller slet ingen.

Det har alle mine gjort - Schæfer/Lab/Broholmer-blanding, Sort Spids/Golden Retriever-blanding, Bullmastiff/Lab-blanding, Dogue de Bordeaux og Grand Danois. Vores hjem er house of horrors for bamser

His man ikke nævner navne, steder eller andet letgenkendeligt, synes jeg man kan tillade sig at fortælle alting.

Kommer til at tænke på det sidste hold, jeg var på med Vinnie. Der var en anden deltager, som mente at min hund var "problemhunden", fordi hans hund var bange for min. Jeg kan da ikke se andet end at det var hans hund, der havde et problem. Vinnie kom aldrig i nærheden af den, så længe vi var på holdet

Det synes jeg er en forkælet holdning at have - ligesom ejere af små hunde, der forlanger særlige hold kun for deres slags. Hvis du tager din hund med ud på offentlige steder, møder du alle slags hunde, så hvorfor ikke på træningspladsen? Det, træneren selvfølgelig bør gøre, er at få ejeren af "problemhunden" i gang med at træne kontakt, så de kan være i nærheden af andre hunde i ro og orden, i stedet for at tvinge møder igennem, som ingen får noget ud af.

Jeg kender et enkelt eksempel - noget med en Ambull i en klub, jeg engang trænede i. Det fik klubben til at gå helt amok og indføre landets strengeste regelsæt imod alle typer molosser. Hvad de glemte var, at det langfra var det første hundeslagsmål på deres træningsplads. Det skete bare tilfældigvis medens mediehysteriet om muskelhunde var på sit højeste, og så var det af en eller anden grund værre end alle de andre episoder. Jeg er 45 år gammel, og har oplevet masser af hundeslagsmål med forskellige racer. Jeg kan helt ærligt ikke se at muskelhunde er værre til at komme i slagsmål end andre hunde - deres problem er bare at de sædvanligvis vinder. Følelser har jo netop ikke noget at gøre med det! Selvfølgelig er det forfærdeligt for de mennesker og hunde det går ud over, men det berettiger altså ikke til at lægge en hel gruppe af hunde for had. Jeg behøver ikke at forestille mig det, for jeg har selv prøvet det - som 10-årig da jeg selv og min lille hund blev angrebet af to Dobermann'er. Jeg indrømmer ærligt at jeg stadig ikke kan lide den race i dag, men jeg ved da også godt hvorfor, og jeg kunne aldrig finde på at generalisere ud fra min egen oplevelse. Jeg tror at grunden til at det ikke bliver nævnt, er at det er så indlysende. Selvfølgelig føler man med de mennesker. Jeg synes til gengæld ofte at muskelhunde-haderne glemmer at der altid er to ofre i sådan en sag. I den anden tråd, du nævner, blev der fra flere sider udtrykt medfølelse med tabet af den lille hund, der døde i slagsmålet, men aflivningen af Staff-blandingen var åbenbart ligegyldig

Det er min mor heldigvis også meget bevidst om. Men pudsigt nok er der alligevel andre hundeejere, der presser på for at hundene skal hilse - for "han er jo så lille, så han kan da ikke gøre noget" :stupid:

Min mors hund er en blanding mellem Yorkshire Terrier og Dværg Pinscher. Det første han gør, når han møder en anden hund, er at fare lige op i ansigtet på den med hele repertoiret af trueadfærd. Møder han en dag en hund, der ikke vil finde sig det, hvis skyld er det så hvis nogen kommer til skade? :hmm:

Det er jeg sikker på Vinnie også gerne vil se - hvornår kommer du?

Det er for varmt at være Vinnie i dag Hun vil ikke være ude, og var meget rastløs i formiddags, men så fik hun et vådt opvredet håndklæde, og det hjalp. (undskyld billedet er overbelyst )

Jeg har ikke nogen anden holdning til dem, end jeg har til andre hunde

Der blev linket til denne undersøgelse i muskehunde-linktråden: http://fairdog.dk/pdf/undersoegelse-juni-2011.pdf Men synes vi skal tage diskussionen et andet sted. Her er hvad jeg lige har bidt mærke i ved første gennemlæsning: Første problem: Internettet er fuldt af løgn - hvordan tjekker man rigtigheden af oplysningerne? Hvordan undgår man at samme sag tæller flere gange, f.eks. både som politirappport og hundeejer-beretning? Er der dokumentation for enkelt medtalt sag? Vent dog den ene måned, og få samme periode før og efter lovændringen. Det ville virke mere seriøst, og hvis tendensen er som I siger, ville det give et endnu tydeligere resultat. Hvad skal der til for at racen er bekræftet? Der bruges både "blandinger", "andre store racer" og "listeracer" i statistikken. Kan man være sikker på at blandingerne er helt fri for listerace-blod? Og hvad er "andre store racer"? I periode 2 (efter loven) for bid på mennesker figurerer listeracer slet ikke, medens "små selskabshunde" er hoppet fra en 6. plads til en 2. plads. I listen over bid på hunde er selskabshundene ikke registreret i 1. periode, men helt oppe på 2. pladsen i 2. periode. Det er ualmindeligt med så store spring i en statistik. Mit eget indtryk er at selskabshundene altid har tegnet sig for mange bid, men at man ikke har haft interesse i at tælle dem med før nu. I listerne over skambid af andre dyr og fatale bid på andre dyr er nr. 1 på listen hver gang "race ukendt". Det er bare ikke godt nok! De sidste to sider synes jeg er udmærkede. De burde måske have droppet forsøget på at lave statistik, og i stedet have givet flere eksempler på at pressen skriver forkert race - der er nok at tage af.

Jeg og andre i min omgangskreds har masser af dårlige oplevelser med fulde mennesker, med knallertkørere, med heste og med havefræsere. Jeg kan godt blive lidt nervøs når jeg møder en af ovenstående, og måske forsøge at undgå at komme for tæt på, men jeg ved at det er mit problem, og ikke nødvendigvis andres. Og jeg kunne aldrig aldrig finde på at støtte et generelt forbud mod fuldskab, knallerter, heste eller havefræsere, uanset hvor mange konkrete eksempler på hvor farlige de kan være, jeg kunne samle. For jeg ved at flertallet af Danmarks befolkning lever helt uden frygt for disse ting, og er i stand til at omgås dem på en sikker og fornuftig måde. Når man lovgiver om noget, skal det være begrundet i fakta, ikke angst. At man som enkeltperson er angst for et eller andet, er nok noget de fleste kender til. Men de fleste ved også godt at det er et personligt problem, ikke et samfundsproblem. Jeg har selv lidt af fobier - mod elevatorer og mod hunde. Men jeg sørgede for at få behandling for dem - hvorfor leve sit liv handicappet af angst? Jeg forstår ikke folk som dig, tråstarter, der ligefrem samler på oplevelser der kan nære din angst, i stedet for at samle på oplevelser der kan hjælpe dig med at slippe af med den. Men det er din egen sag. Jeg respekterer fuldt ud din ret til at gå over på det andet fortov når du møder en kamphund, ligesom jeg gør, når jeg møder en fuld mand. Men jeg respekterer på ingen måde at din angst skal styre mit liv, fratage mig min valgfrihed og min retssikkerhed, forringe tusinder af hundes livskvalitet og være årsag til at uskyldige hvalpe aflives. Der stopper festen sgu!

Jeg mener absolut at den tilbageblevne hund vil få noget ud af at få lov til at se/snuse til sin døde mor. Det er hvad jeg ville gøre. Men det løser selvfølgelig ikke alle problemer. Hunde kan også sørge, så det er muligt at den overlevende hund vil virke nedtrykt i et stykke tid.

Det er en meget utroværdig statistik. Jeg vil gerne komme med eksempler, men skal afsted på job nu - og måske er denne tråd heller ikke det rigtige sted.

Uha, de skader deres egen sag med det der