Umulia

Velkommen - selv om det er en lidt sørgelig anledning. Jeg går ud fra at diagnosen er IBD - inflammatory bowel disease. Egentlig mærkeligt at der ikke findes et dansk navn for den Så vidt jeg har forstået er det ligesom Colitis eller Crohns hos mennesker, altså uhelbredeligt, så jeg håber ikke at det er det, din hund fejler! Her er hvad jeg kunne finde hos netdyredoktor: netdyredoktor - IBD hos hund Og en engelsk side: Canine Inflammatory Bowel Disease IBD - Chronic Diarrhea and Vomiting in Your Dog

Jeg ville nødig være vandallergiker - det må være svært at leve med (undskyld )

Jeg er godt nok overrasket Ingen gøen ved hegnet mere. (Næsten) ingen hysteriske anfald på gåture. Meget afslappet, meget kælen. Jeg kommer til at tænke på om hun mon har været i stand til at mærke at Leroy var syg længe før jeg opdagede det, og derfor har været overbeskyttende overfor ham En anden underlig ting - når jeg er alene med Vinne er hun et rent dydsmønster, og siger stort set ikke et pip uanset hvad der sker. Men når min søn også er hjemme er hun tydeligvis mere vagtsom. Hun anser sig åbenbart også for hans beskytter, medens jeg tilsyneladende ikke er anstrengelsen værd

Jeg kan også godt lide dem. Det er faktisk en af de få mindre hunderacer, jeg godt kunne forestille mig at have. Jeg synes de ligner små heste med deres fine manker og haler Så for øvrigt lige et program på Animal Planet, hvor en kvinde, der ejede 6 stk CC'er, var blevet meldt til dyreværnet, for der måtte da være noget galt med de hunde når de sådan gik og tabte pelsen

Der er mange gode grunde til lade være med at have mad stående fremme. 1: Hund/menneske-forhold - menneske fordeler ressourcerne og får til gengæld mere opmærksomhed/lydighed/tilknytning fra hunden. 2: Hundene bliver for fede hvis de har fri adgang til mad. 3: Man kan ikke holde øje med hvor meget hver enkelt hund får at spise. Ofte kan der ske det at den stærkeste hund jager den/de svagere væk fra maden, så man får én fed hund og én underernæret. Jo flere hunde der er i huset, jo større er risikoen for at det sker. Synes det lyder som en rigtig god løsning :5up: Der bør under ingen omstændigheder nogensinde avles på en tæve, der har haft en så "usædvanlig" opvækst. Jeg synes I bør få hende steriliseret så snart dyrlægen mener det er forsvarligt.

Tænker på jer i dag. Men er sikker på at hun er på benene på 0,dut :5up:

P-sprøjte er ikke særligt sundt. Jeg ville ikke selv bruge det - især ikke til en hund, der skal avles på efterfølgende. Har I ikke mulighed for at holde dem adskilt i den uges tid hvor Bella er højløbsk? Det er selvfølgelig lidt ekstra arbejde og ulempe, men de 2 gange om året overlever man vel nok. Jeg har i hvert fald selv klaret det i et par år eller 3

Jeg er med i en amerikansk gruppe om adfærdsteori, med mange adfærdsbehandlere, trænere osv. Jeg har sendt et spørgsmål til dem, om hvad der efter deres mening er det bedste at gøre i den situation. Min egen mening er, at det er risikabelt at løfte sin hund op. Som Lonny skriver gør det hunden mere interessant for den fremmede hund, men det kan også virke provokerende fordi den anden hund ikke kan læse din hunds kropssprog. Når det i den beskrevne situation lykkedes dig at stå med din hund på armen i 3 minutter, uden at der skete noget, må det betyde at den hund, der kom hen til jer, ikke var aggressiv. Igen kan jeg kun opfordre til at du lærer noget om hundesprog. Det vil også give dig en helt fantastisk oplevelse i forhold til at kommunikere med din egen hund.

Efter at Vinnie er blevet enehund er hun ikke interesseret i tyggeben mere. Hun plejede ellers at gafle dem på rekordtid, men nu ligger de og flyder overalt. Griseører vil hun dog stadig gerne have. Måske var det kun konkurrenceelementet, der gjorde tyggebenene interessante

Jeg har det nok lidt ligesom dig. Jeg ser ingen grund til at købe det dyreste, hvis hundene trives på noget lidt billigere. For det første tror jeg ikke på at der altid er sammenhæng mellem pris og kvalitet. Og for det andet har jeg aldrig haft en hund, der havde allergi eller på anden måde ikke kunne tåle sit foder. Der har været ganske små forskelle, som f.eks. at afføreingen blev lidt mere lind på den ene type end på den anden, men aldrig noget der direkte har påvirket hundens helbred og trivsel.

Hvis det ikke er i orden, så må du sejle til Fyn og slå mig over fingrene

De kan også blive hyperaktive af for meget motion. De får ondt i benene og kan ikke slappe af. Måske også noget at tage med i betragtning

Det der er genialt ved den artikel er den grafiske illustration af alle de forventninger vi har til vores hvalpe. Det virker bare totalt overvældende når man ser alle de kasser, der omringer stakkels lile Fido 8 uger Så tror jeg de fleste vil kunne se hvor urimeligt det er. Da jeg fik min sidste hvalp for 1 1/2 år siden havde jeg skruet helt ned for forventningerne, og forlangte intet af ham. I stedet koncentrerede jeg mig om at få opbyggget et stærkt tillidsfuldt forhold mellem os, netop ved at undlade at overskride hans grænser, og ved at gøre (næsten) alting på hans præmisser. Det er den bedste "hvalpe-oplevelse" jeg har haft. De andre gange har jeg været meget mere optaget af alt det hvalpen ikke måtte og ikke kunne. Resultatet af den nye tilgang blev at selv i den værste lømmelalder, havde jeg en hund jeg kunne være stolt af, og som jeg kunne stole på de 98% der er i overkanten af det man realistisk kan forvente. Og nu føler jeg mig endelig kompetent til at have hvalp - som 45-årig

Samme her. Jeg plejer at sige at Vinnies ører lugter "frodigt" - men sødt og varmt er også dækkende. De lugter på ingen måde ubehageligt, men bestemt heller ikke af ingenting Jeg har været meget opmærksom på det siden Vinnie fik sit blodøre, for min dyrlæge sagde at en øreinfektion kan forværre risikoen for blodøre. Men hun havde ikke nogen infektion dengang hun blev opereret - den lugt tror jeg godt jeg kan genkende

Bare nysgerrig - hvordan skal et hundeøre egentlig lugte? Eller må det overhovedet lugte?

Trådstarter gør selvfølgelig som hun vil, men kom ikke og sig at ingen har advaret. Grander reagerer ikke særligt positivt på at blive undertrykt. Der kommer bare et mere alvorligt problem i stedet.

Jeg ved ikke hvilken race din hund er, men min og trådstarter er GD'er - en fra naturens hånd meget doven race. De skal nok få al den søvn, de har brug for - hvis ejeren altså tillader det. Hos GD'er har aftenflippet intet med overtræthed at gøre - det er bare noget de gør, fact of life! GD-ejere ved dette og accepterer det. Prøv at gå ind på Youtube og søg på "Great Dane zoomies" - der ligger masser af videoer.

Min oplevelse er at hvis man lader dem styre det selv, så varer det sjældent mere end 5 minutter. Netop for GD'er er det et af racens kendetegn, at de får de "anfald", og som regel noget ejerne synes er sjovt/sødt. Mht. at komme til skade, så det er jo i høj grad ejerens ansvar at have forhold til at rumme sådan en stor hund, med den adfærd den nu engang har. Det betyder ikke nødvendigvis at man skal bo i et palads - selv i mit lille hus på 75 m2 er det lykkedes at indrette en "racerbane" til hunden.

Det er så praktisk at have en GD :5up:

Jeg er meget uenig i at man skal stoppe den adfærd. Hunden gør det fordi den har brug for det. Tag den i stedet med ud hvor den kan løbe løs og krudte af.

Bare som en tilføjelse til hvad andre har skrevet: De episoder kendes også som "GD-flip". De har dem normalt 1 - 2 gange dagligt indtil de bliver 3 - 4 år gamle - nogle længere. Væltede møbler må påregnes.

Tak fordi du deler dine observationer med os, og jeg må sige at jeg er enig i dine konklusioner :5up:

Det er bare sådan ca. mit drømmejob! Måske ikke lige med orangutanger, men at arbejde for en eller anden humanitær organisation ville være fedt, i stedet for bare at sidde og hive profit hjem til en flok aktionærer :5up: De sidste 10 år har jeg været journalist/fotograf/designer/lay-out'er/chefens private IT-supporter på et mindre mediehus. Det er for det meste et OK job, men ham der slår vores græsplæne tjener mere end jeg gør

Medens jeg sad og kikkede billeder, begyndte jeg at tænke at sådan nogle Samojeder, de er da både smukke og søde, og måske ville jeg slet ikke være afvisende overfor at have sådan én engang Men efter de sidste 4 billeder var jeg kureret

Nej, ærligt talt, det kan jeg ikke Jeg kan forstå hvis folk er bange for at møde en aggressiv eller truende hund i løs tilstand. Uanset race. Jeg kan ikke forstå hvordan man bare kan se på racen at denne hund er farlig