For bilers vedkommende har vi bilsynet, der regelmæssigt tjekker hvert enkelt køretøj. Og det er jo ikke sådan at hvis der findes 10 Volvoer med dårlige bremser, så bliver alle Volvoer forbudt.
Det er rigtigt, det må vi ikke. Men det er der flere årsager til, f.eks. at det er svært eller umuligt at tilgodese de fleste dyrearters behov i fangenskab.
Jeg synes det er et sundhedstegn hvis folk ikke føler sig "sikre" når det kommer til deres hunds adfærd. At være sikker er en sovepude. Man mister årvågenheden og bliver skødesløs, og så er det netop at det kan gå galt.
Det siger så noget om at du ikke synes at det er dyrplageri eller uretfærdigt at give en hund mundkurv på, selv om den aldrig har vist tegn på at være farlig for sine omgivelser. Andre har en anden mening.
At man kan være ligeglad for sit eget vedkommende er ikke altid nok. Der er noget der hedder solidaritet og retfærdighedstrang.
I 2008 (nyeste tal) blev 409 mennesker dræbt i trafikken. Så 10 - 20 - hvis der endda har været så mange - dræbte hunde ER en bagatel, beklager.
Selvfølgelig ligger der en personlig tragedie bag hver eneste, men det samme gælder for trafikdrabene.
Spørgsmålet er hvor mange det reelt er. Det nytter ikke bare at sige "mange". Vi er også "mange", der har oplevet at blive angrebet af andre hunderacer. Der skal overbevisende tal på bordet før man kan lovgive, og det har der ikke været.
Det har du lov at synes. Argumenterne for hunderacisme er ikke bedre end dem for menneskeracisme.
Nej, det er det ikke. Der er tale om smag.
Jeg kan godt personligt foretrække en Amstaff frem for en Pudel, uden af den grund at synes at hele Pudel racen er inferiør eller mindre "hund".
Dine personlige erfaringer kan ikke bruges til noget, lige så lidt som mine kan det. En lov skal bygge på fakta, og det gør det pågældende lovforslag ikke. Det står endda sort på hvidt i bemærkningerne til forslaget: