Umulia

Vinnie var med sidste gang, så nu er det Leroys tur.

Ærgerligt, vi ville ellers gerne komme en dag og kigge. Det er kun en halv times kørsel fra hvor vi bor. Men vi kan ikke campere, for vi kan ikke have Vinnie med.

OK, det vidste jeg ikke. Spændende :5up:

Hvad man ikke har, det kan man få Forhåbentlig har de kloge trænere også nogle råd til dig, om hvordan du bliver en god leder? For mig lyder det som om både du og din hund trænger til nogle succesoplevelser, men lømmelalderen er streng. Jeg tror ikke der findes mange hunde på 1 1/2 år der ikke opfører mere eller mindre horribelt. Derfor skal man også væbne sig med både tålmodighed og humor så længe det varer. At have hund er hårdt arbejde de første 4 - 5 år. Derefter kan man begynde at nyde det Hvis du kigger lidt rundt på forum kan du finde mange gode tips til forskellige øvelser, du kan lave med din hund. 5 - 10 minutters træning et par gange om dagen er noget der er med til at styrke din hunds tillid til dig, og overbevise ham/hende (?) om at det kan betale sig at gøre som du siger.

Der er et sted inde i Vinnies øre - hvis man gnubber der, så spjætter hun helt vildt med bagbenet i samme side. Hun har også et sted på halsen, der kan få bagbenet til at vibrere. Hos Leroy er det et sted på maven der får ham til at sparke helt vildt. Jeg har tit tænkt over hvorfor hunde gør sådan :hmm:Åbenbart er det det ben, de ellers ville klø sig med på det sted, der reagerer, så der må være en eller anden ubevidst nerveforbindelse. Jeg har kendt mange andre hunde, der også lavede benspjæt, men min gamle hund Bo gjorde det aldrig. Jeg har en teori om at han var for intelligent Spjætter jeres hunde? Og hvilket ben i forhold til hvor der bliver kløet? Gør de det nogensinde med forbenene?

Det var også lidt min tanke, må jeg indrømme... Temperamentet er det, der især er afgørende for om hund og ejer kommer til at fungere sammen. Så mon ikke du skulle prøve at finde nogle racer, hvis temperament du kan lide, og så prøve at lære at leve med deres udseende?

Jeg tror det er nogeet de skal lære, ligesom vi skal. Bo var suverænt dygtig til at gribe alting, Vinnie er efterhånden ret god og Leroy lærer stadig, men har da opdaget at det gælder om at åbne munden - han gør det bare som regel for sent

Jeg synes ikke man kan sige at en race er "lige mig" hvis man ikke kender til den. Og jeg kan slet ikke forstå hvordan to så forskellige racer begge kan være "lige dig" :hmm: En Greyhound har et blidt temperament (med mindre du får fat på en der er pensioneret fra væddeløbsbanen - der kan godt være nogle bisser imellem) og en Dobermann er meget skarp af temperament. Begge har tendens til at være nervøse. Jeg tror det ville være en rigtig uforudsigelig/upålidelig blanding.

Jeg synes overhovedet ikke man behøver at blande race ind i problematikken. Hanhundens adfærd er sådan at den ikke kan være løs sammen med andre hunde, eller hilse på dem i snor - så er den vel ikke længere? Det er bare at frabede sig kontakt på en pæn måde - f.eks. "jeg er ikke helt tryg ved din hund, for det ser ud som om den ikke kan lide andre hunde."

Nu bliver det jo desværre lidt småt :hmm:

Det er OK

Det var lidt svært at gøre lysere uden at det blev grynet. Måske fordi du allerede har prøvet? Dette er det bedste jeg kunne gøre.

Nøjagtig det samme er hundens natur. Men det har vi vist fået lavet godt og grundigt om på - åbenbart i så høj en grad at folk har en tendens til at glemme det. Jeg synes du kommer ind på noget her, der slet ikke har været fremme i tråden, så det ved jeg ikke rigtigt hvordan jeg skal forholde mig til

Jeg ville stemme på dette: (undskyld jeg roder med jeres billeder. Sig til hvis jeg skal stoppe )

Jeg elsker mine hunde, derfor holder jeg dem på egen grund. Da jeg havde katte var det også indekatte, netop fordi jeg ikke ønskede at komme i den situation at skulle stå og skrabe min kat af vejen. Jeg formoder at hvis folk lader deres dyr strejfe frit omkring, så er det fordi de accepterer risikoen for at miste dem.

Jeg mener ikke det vil gøre nogen forskel, og under alle omstændigheder øger det risikoen for infektion, så jeg ville nok vente med parken til stingene var taget. Der går jo også et par måneder før testosteronniveauet er faldet, så hvis lugten gradvist ændres, vil det stadig ske efter hunden er kommet tilbage til parken igen.

Det vrede ansigt er til ære for alle de hunde, der hvert år bliver aflivet, fordi deres ejere bliver frygtelig chokerede over at den søde bamse pludselig har et jagtinstinkt. Men det skulle måske hellere være sådan et:

Jeg kan slet ikke stå for det her! :hjerte:

Det kan da godt være at et par af vi andre har tilkendegivet at vi ikke ville blive dybt ulykkelige hvis vores hund fik fat i en kat. Jeg ville personligt ikke blive mere ked af det end en katteejer hvis kat har dræbt en mus eller edderkop, og jeg ville da slet ikke straffe hunden! Jeg ønsker ingen katte i min have, og kommer de alligevel derind, må de tage konsekvenserne. Min have er godt indhegnet, nøjagtig som en racerbane er det. Hvis man kravler over hegnet og går ind på banen under et løb, kan det jo heller ikke være racerkørernes ansvar hvis man bliver ramt, vel? Udenfor min egen grund er det noget helt andet - der får hundene naturligvis ikke lov til at jagte hverken katte eller andre dyr.

Selvfølgelig skal en hund ikke aflives for at følge sine instinkter! Men hvis man som hundeejer ikke kan forstå at det er et rovdyr man har, bør man få sig en tøjhund i stedet

Jeg synes også det sidste er rigtigt godt. Jeg tillod mig lige at justere lidt på det...

Nummer 2 - men det skal lige en tur gennem Photoshop - og den har du jo

Det ville jeg så aldrig gøre. Hvis først mine hunde får fat i en kat, får de lov til at gøre arbejdet færdigt. Det går hurtigt og medfører langt færre lidelser for katten, der sandsynligvis alligevel skal aflives. Nu taler vi jo ikke om "ude i det fri", men inde i vores egne haver. Det er vel forhåbentlig mig selv og min familie, herunder hunde, der har fortrinsret til at være i vores egen have?

Hvor ville jeg ønske jeg havde de muligheder du har! Jeg kan i hvert fald godt forstå at du tager afsted, men håber at høre fra dig når det er muligt. Stor krammer til dig og alle hundene!

Ikke her. Dem jeg har fundet i min have har været meget døde.