-
Antal indlæg
13.113 -
Medlem siden
-
Senest besøgt
-
Days Won
31
Alt der er opslået af Umulia
-
I morges fik min overmodige køter så lige lagt en anden hanhund ned Leroy løb og legede med en lille Labbedreng, Rocky, da der kom en hundelufter med en anden sort Labrador. Rocky spænede over til den nyankomne, og Leroy fulgte med, selv om jeg prøvede at standse ham. Jeg kunne se at det ikke ville gå godt, for begge stod med stiv krop snude mod snude, og inden jeg nåede frem havde Leroy fået Labben ned på ryggen, hvor han lå og pev. Labbens ejer skulede selvfølgelig ondt, men gik bare videre. Jeg fik min mistanke bekræftet om at Leroy ikke finder sig i noget fra andre hanhunde. Til gengæld blev jeg lettet over at han ikke gjorde den anden noget. Tænderne kom ikke frem på noget tidspunkt. Jeg ved ikke om jeg bare altid skal have ham i snor fra nu af, og lade være med at lade ham lege med andre? Egentlig synes jeg det ville være lidt synd, for han kommer jo fint ud af det med 9 ud af 10 af de hunde vi møder :hmm:
-
Det må være en meget hemmelig gruppe - man kan ikke engang få at vide hvad den hedder når man klikker på linket Er Peter Sandøe med i gruppen? :hmm:Eller er der et link til hvor teksten oprindelig kommer fra? Jeg vil gerne føje den til min linksamling.
-
Ja, jeg synes sådan set du skal være nervøs - for din egen dømmekraft Du giver din hund noget ekstra lækkert. Derefter bryder du en af hundenes vigstigste sociale regler: ALDRIG røre mig når jeg spiser! Det gør du endda gentagne gange. Så vælger din hund at fortælle dig at det gør man altså ikke - hvorefter du bekræfter hans frygt for at du vil stjæle guffet ved rent faktisk at stjæle guffet Stort tillidsbrud!
-
Så vidt jeg har forstået har Aris allerede en ejer. Fra første indlæg:
-
Det jeg sådan lige umiddelbart har at udsætte på artiklen er den ret graverende faktuelle fejl at Staffordshire Bull Terrier omtales som en af de racer, der påtænkes forbudt. Hvis man gør sit journalistiske arbejde ordentligt, går man selvfølgelig ind på folketingets hjemmeside og læser lovforslaget. Der står: Folketinget - 2009-10 - L 163 (som fremsat): Forslag til lov om ændring af lov om hunde og dyreværnsloven. (Forbud mod b..... Ellers er det jo en artikel der forsøger at belyse sagen fra flere vinkler, og det kan der vel ikke være noget galt med? Der er, som guanomo også nævner, nok af ensidig dækning.
-
Lyder rigtig godt :5up: Vinnie og jeg havde også en dejlig forårstur i går eftermiddags - indtil der kom en rigtig dum knallertkører, som absolut skulle sætte farten ned til ingenting OG GLO VINNIE DIREKTE IND I ØJNENE medens han passerede. De fleste hunde ville have kunne stå for den fristelse, og Vinnie kan da slet ikke :stupid:
-
Jeg tror jeg vil have det nu :5up: Jeg får aldrig læst noget, der kommer i postkassen som papir.
-
Jeg kan fortælle at min den yngste hund har jeg overtaget efter et par, der havde købt to hvalpe fra samme kuld. Efter 5 uger havde de fået nok. Det er et kæmpe arbejde hvis man vil gøre det ordentligt. Og gør man det ikke ordentligt får man to dårligt opdragede hunde med separationsangst og dårlig prægning på mennesker.
-
Der sker ikke noget ved at prøve et billigere foder. Min GD fik Henne Petfood, da hun var yngre. Det er i ca. samme prisklasse som Olivers, måske lidt billigere. Det vigtige er at se hvordan de trives på det. Virker det ikke, må man skifte igen indtil man finder det rigtige.
-
Det er desværre mit indtryk at det kan han ikke - eller rettere, han vælger at håndtere den slags møder sådan at hvis den anden hanhund vil slås, så vil han også. Jeg har endnu aldrig oplevet ham vige.
-
Jeg kender en dame, der har to ældre hanhunde, og hun har flere gange foreslået at jeg skulle lade Leroy møde dem, fordi jeg er lidt usikker på ham i forbindelse med hanhundemøder. Vi mødte dem så tilfældigvis på stranden i dag. Først hilste han på - vi kan jo kalde den "Hund A". De to snusede til hinanden. Hund A var, på trods af at han var den ældste, lidt dæmpende, medens Leroy var 7 meter høj og meget selvsikker. Mødet forløb fredeligt. Hund A gik, og derefter kom Hund B, som var i snor. Hund B knurrede straks, Leroy svarede på samme måde, og vi afbrød mødet - men derefter løb Leroy hen til Hund A og knurrede ad ham med rejste børster :hmm: Hund A trak sig. Jeg sagde stop og Leroy kom hen til mig og satte sig meget artigt. Senere legede han fredeligt med en 8 mdr. gammel Han-Lab, som underkastede sig meget aktivt. Det irriterer mig lidt at han er så kry, selv overfor meget ældre hanhunde. Jeg ved ikke rigtig hvordan jeg skal tolke situationen med A og B. Umiddelbart vil jeg tro at hans selvtillid fik sig et hak ved mødet med Hund B, og at han derfor lige skulle spille med musklerne overfor den mere ydmyge A, men jeg er ikke sikker Jeg ved heller ikke om han vidste at Hundene A og B var en "flok". Hvad siger I?
-
Jeg vidste det heller ikke Lonny. Så var vi da to dumme
-
Enig. Og så skal man lige huske på at i forsøget har hunden ikke den knurrende hunds kropssprog at forholde sig til, så det viser altså at de kan kommunikere med lydnuancer alene.
-
Han ville prøve at få gang i dig igen, og få dig til at lege En af de måder hunde typisk reagerer på, hvis de er i en situation hvor de enten er utrygge eller ikke ved hvad der forventes af dem, er at opfordre til leg. Det misforstår mange hundeejere som "dominans", men i virkeligheden handler det om at hunden gerne vil væk fra den ubehagelige eller forvirrende situation.
-
Jeg ser sådan på det: De forsøger i hvert fald på at hjælpe, medens vi andre bare sidder trygt og godt på vores flade og har en masse meninger om alting.
-
Velkommen Jeg har ikke selv mynder - og dog, Vinnie er lidt mynde Men jeg har altid sværmet lidt for dem, og især for Azawakh. Vil meget gerne se nogle billeder!
-
Jeg er også sikker på at det enten er leg eller at han vil være venlig og gengælde nusseriet. Det sidste gør min egen hund meget, men det er altså ikke så rart at blive "nusset" med tænderne når man ikke har pels Problemet med den slags firkantede "regler" er at de altså ikke passer på alle hunde i alle situationer. Så man skal ikke tro på alt hvad man læser.
-
V/K/DF har tilsammen 89 mandater. Så er der 2 fra Grønland og 2 fra Færøerne + 2 løsgængere, hvoraf Christian H. Hansen har valgt at være imod. Den anden er Pia Christmas-Møller, tidl. Konservativ. Hun stemmer sandsynligvis med regeringen.
-
Desværre er der stadigvæk, så vidt jeg kan regne ud, kun 85 stemmer imod (ud af 179). Det er spændende hvad de nordatlantiske mandater vil stemme - eller om de i det hele taget vil stemme, for loven kommer jo ikke til at gælde i Grønland og på Færøerne.
-
Så melder S endelig ud... Ekstra Bladet - Raceforbud vil koste hundeliv Det lyder som om der er nogen der har læst deres e-mail - muhahaha!
-
Der er en hel del tråde om emnet, som du evt. kan læse. F.eks. http://www.hunde-forum.dk/muskelhunde/14292-staffordshire-bull-terrier-eller.html http://www.hunde-forum.dk/debat/14307-sa-kom-forbuddet.html http://www.hunde-forum.dk/debat/14104-nyt-omkring-regeringens-forbud-mod-farlige-hunde.html http://www.hunde-forum.dk/debat/14327-muskel-kamphunde-link-trad.html Og i øvrigt står der intetsteds i det aktuelle lovforslag at forbudte racer skal neutraliseres, kun at de ikke må bruges i avl.
-
Leroy kom lige i lømmelalder i sidste uge - jeg er meget stolt af min store dreng Sådan som jeg har oplevet er det især at dufte lige pludselig bliver meget mere interessante end før. Sikkert pga kønsmodningen åbner der sig et bredere spektrum af duftnuancer for dem, og det tager altså tid og ressourcer at analysere det hele, så de andre sanser - især høresansen! - bliver midlertidigt sat på stand-by medens man snuser. Når Leroy så endelig har hørt mig kalde, og begynder at løbe hen til mig - så hov! Det var lige en ny duft - og så glemmer han hvor han var på vej hen Egentlig ikke særligt lømmelagtigt. Måske burde man kalde det "distraktionsalderen" i stedet
-
Jeg har siddet og vredet hjernen for at finde ud af hvordan jeg kan hjælpe, for jeg har selv været nødt til at låne penge for at kunne klare resten af måneden Jeg har ikke tegnet længe, men jeg vil tilbyde at tegne eller lave et logo til dem der hjælper Aris (se evt. mit album med tegninger), så hvis der er nogen der har overvejet at købe en tegning - jeg tager normalt 200 kr. - så kan I i stedet sende pengene til Aris (gør selvfølgelig ikke noget hvis det er mere end 200 ).
-
Dyrenes Beskyttelse, Forundring i Dyrenes Beskyttelse over hunderaceforbud :5up: