Alt der er opslået af Umulia
- 180 grader
-
Hjælp mig med at vælge en vinder af tegne-konkurrence!
Jeg er helt klart til nummer 2, for den er rent faktisk tegnet :5up: EDIT: Nåh ups Der kom flere. Venter lige så
-
vovsen
Jeg havde sådan et skilt der hvor jeg boede før. Bo havde godt nok aldrig bidt nogen, og det var mest sat op fordi der sommetider kom nogle ubehagelige personer forbi, der kom ind og tiggede, og blev aggressive hvis man sagde nej. Men så en dag kom en mand hen til havelågen, og gik bare ind. Hak!, sagde det, så sad Bo i armen på ham Manden bakkede pænt ud igen, jeg kom farende og undskyldte det bedste jeg havde lært, men så sagde han: - Det gør ikke noget, jeg så jo godt skiltet, jeg troede bare det var for et syns skyld Så skiltet reddede mig altså, kan man vist godt sige. Havde det ikke været der, havde han jo været i sin gode ret til at blive sur.
-
Hundemøder godt og skidt
Tak for svarene :5up: Jeg har nok desværre været forvænt i alt for mange år, med en hanhund der var totalt upåvirkelig af andre hundes eventuelle lyster til at slås. Kom der én hen og knurrede af ham, blev den simpelthen ignoreret. Det endte som regel med at den anden hund pludselig kom i tanker om at der vist nok var et andet sted den skulle hen Som ung var han meget ligesom n1nna beskriver Mio - forsvarede sig ikke engang hvis han blev bidt... Så jeg håber n1nna er lige så heldig som jeg har været, og får en stenrolig pacifist-hund Men i øvrigt så glæder det mig at Røjseren bare er ved at være en normal teenagehund. Han er heldigvis ikke så bange mere, men det skulle jo nødigt gå over i den modsatte grøft.
-
vovsen
Kær lille fyr :5up: Håber du bliver hængende herinde, så vi kan følge hans udvikling. Den anden "kaukaser-mand" har vi ikke set noget til længe, men han fik desværre heller ikke en særlig pæn velkomst. Den slags hunde vil der komme flere af i Danmark i de kommende år, om vi kan lide det eller ej. Især hvis flere "muskelhunde" bliver forbudt, så står hver Brian, Connie og Ali i kø for at få en Kangal, Kaukaser eller Ovtcharka. Det vil være de færreste, der kan have dem under betryggende forhold, men f.eks. som "pladshunde" hos Autoforhandlere o.lign. vil de helt sikkert trives bedre end Schæfere, Rottweilere og hvad man ellers bruger, som egentlig er hunde, der helst vil samarbejde med ejeren i stedet for at være alene.
-
vovsen
Man skal vist have skrevet 15 indlæg her på forum, før man kan vise billeder. Men du kan evt. skrive adresserne uden "www", så kan vi selv sætte det ind. Jeg er selv meget fascineret af de store hyrdehunde fra østlandende og asien, dog ikke så meget at jeg selv skal have en - før jeg evt. får 10 tdr. land der er indhegnet som et fort Håber du får held med den "lille" - og så vil jeg anbefale dig at opdrage ham efter moderne metoder, for når han først vejer 70 kg, så skulle han nødigt tro at det handler om at være fysisk stærkest for at være herre i huset - så kommer du nemlig til at spise af gulvet
-
Vilyas træning i aften (Mange billeder!)
Okææææ... 5 mdr. og allerede fremsendelse... Så virker ens egen hunds små fremskridt pludselig ikke så imponerende Lonny, vi skal huske at man aldrig må sammenligne med Border Collier - de lever bare på en anden planet
-
Klassiskt spørgsmål: Han eller tæve...
Da min søn blev født, havde jeg to hanhunde, og der var bestemt ingen problemer med at de ikke ville acceptere ungen Men jeg gjorde også alt for at forkæle dem, så de fik det indtryk at det udelukkende var for deres skyld, der var kommet sådan en lille "hvalp" i huset. Det var først senere, da sønnen blev en lille bisse overfor min gamle hund (som var 2 - 3 år dengang), at han begyndte at sige fra. Men det var udelukkende min skyld, fordi jeg ikke lige havde tænkt på at børn har godt af at lære at respektere dyr
-
Hvor meget er jeres Grand Danois ude??
Hvis Vinnie kommer for meget ud, stresser hun totalt op, og er længe om at falde ned igen. Men nu er hun jo heller ikke en helt normal GD. I starten troede jeg hun var understimuleret, og det tror jeg sådan set stadig, men det viste sig at hun slet ikke kunne kapere alt det nye. Derfor skal der helst være ro omkring hende.
- Stædighed
-
Hundemøder godt og skidt
Leroy er jo lige straks 1 år gammel, og han mødes heldigvis stadig med mange andre hunde hvor det bare går helt fint. Men desværre er der flere og flere gange hvor det ikke går fint :hmm: Det starter altid med at Leroy nysgerrigt stikker snuden hen til den anden hund, og hvis den så knurrer, så knurrer han også! Det betyder vel at han er klar til at tage en konflikt, hvis den anden hund er. Jeg har kun oplevet ham vige én gang for en fremmed hund, der satte ham på plads, og det var en Yorkshire Terrier Den gjorde selvfølgelig også lidt mere end bare knurre, men der kan det nok være den lille fik travlt med at slikke sig om munden, kigge den anden vej og i det hele taget lade som om han ikke var der Leroy har endnu ikke været den aggressive part - sådan forstået at han har taget initiativet til en konflikt. Men når han er så hurtig til at svare igen med samme mønt, så overvejer jeg jo om jeg skal til at begrænse hans samvær med andre hunde? Man ved jo aldrig hvad der kan ske - bortset fra én ting: Sker der noget, så er det min hund der får skylden, uanset hvem der begyndte... Nogle meninger?
-
Klassiskt spørgsmål: Han eller tæve...
Endnu en stemme for hanhund. Ingen blodpletter på gulv og møbler, ingen humørsvingninger, og så er de mere kærlige og mindre selvstændige - men det er selvfølgelig ikke alle, der ser det som en fordel...
-
Din alder da du fik din første egen hund..?
Jeg var 30. Indtil da havde jeg haft for travlt med at feste, tage land og rige rundt til motorcykeltræf, og i det hele taget være uansvarlig.
-
Stædighed
Fatter ikke problemet - er du ikke ansat til at åbne døre for herren? Men ja, deres stædighed er legendarisk. Jeg synes dog det er værre når det er noget de ikke vil En af mine naboer har fortalt mig at hun har haft en Bullmastiff, der satte sig til at glo ind i væggen, når den ikke fik sin vilje - og den kunne sidde der i flere timer
-
Nyt kamphundeoverfald.
Så er historien ikke længere efter min mening. Forbyd fjolser at have hunde.
-
Hvor meget er jeres Grand Danois ude??
Vinnie får heller ikke en gåtur hver dag. Jeg satser på at hun skal ud og løbe løs, og rigtig få krudtet af mindst to gange om ugen, og hvor længe det skal vare styrer hun selv, for hun går hen til bilen når hun gerne vil hjem Den slags lufteture klarer vi gerne på vej til og fra købmanden, for hun er vild med at komme med i bilen Nogle dage går vi én eller to små ture med snor, og som regel i weekenden går vi en længere tur på et par timers varighed med langline, gerne i en skov. Det meste af hendes hverdag går med at lege med Leroy, blive nusset, og sove. Hun elsker at ligge på trampolinen ude i haven, og det er som regel også der, hun og Leroy tager de store tumleture.
-
Formel 1 Hund
Han skulle bruge den til jagt, og sagde at det var derfor han ville have en formel 1, men selve afstamningen kom vi nu ikke nærmere ind på. Det er rigtigt, det hører man tit.
-
Formel 1 Hund
OK, den jeg gik til træning med havde så godt nok stambog, havde kortere ben end de fleste Labber, men var ikke tyndere. Jeg gik ud fra at ejeren vidste hvad han talte om, når han kaldte den en formel 1, men han havde nok ikke spurgt DKW
-
Formel 1 Hund
Jeg har gået til træning med én, og jeg har godt nok heller aldrig mødt magen til energibombe Den bare løb rundt og rundt og rundt hele tiden, så man blev svimmel. Når hundene havde frikvarter og legede, var det den, der førte an, og bl.a syntes den det var sjovt at løbe igennem en tunnel, der stod på banen - hver gang de andre hunde kom igennem 2 gange, havde den været igennem 10 gange Men den var smaddersød, det må man sige :5up:
-
Et par portrætter af Fie
Hun er virkelig en personlighed
-
Formel 1 Hund
Hvorfor ville du foretrække en formel 1 Labrador fremfor en alm. Labrador? Hunde af formel 1 linier er arbejdshunde med et "højere gear" end andre Labber, så jeg går ud fra at du vil bruge den til jagt eller hundesport, ellers er der ingen grund til at anskaffe sig en formel 1. Alle hunde har en lugt. Om man kan tolerere den lugt, er vel op til den enkelte. Normalt er det ikke nogen særlig kraftig lugt, selv om man normalt godt kan lugte om der bor en hund i folks hjem. Mange hunde kan godt lugte kraftigere når de er våde.
-
Amerikanske showdogs
Tak for forklaringen :5up: Jeg ved desværre ikke om det bliver genudsendt, men beskrivelsen af programmet er her: http://ontv.dk/programinfo/31251543600?utm_source=bornholm.nu&utm_medium=partner&utm_campaign=externEPG Den er dog ikke helt korrekt - Greyhound'en er en Whippet, og den hedder Lucia
-
Amerikanske showdogs
TV2 sendte tidligere i dag et program, hvor man fulgte nogle, åbenbart ret kendte, handlere til en stor udstilling over there. En af dem kom med en hel bus fuld af hunde af forskellige racer, hun skulle vise frem Man så også hvordan de gjorde hundene klar. Hvide hunde blev pudret kraftigt med kridtstøv, og der blev lagt hvid dækfarve om snuder og øjne. En Mops fik dryppet øjne, for at få dem til at se mere skinnende ud. Må man den slags ved danske udstillinger? Synes ikke jeg har set det. Det undrede mig også at hvis en hund f.eks. kortvarigt mistede koncentrationen i ringen, så kunne det koste flere placeringer. F.eks. var der en Whippet hvis ejer måtte gemme sig bag en busk, medens hunden var i ringen, for at den ikke skulle blive distraheret. Hvis udstillinger er noget man holder for at finde godt avlsmateriale, hvordan kan det så skade avlen, at en ellers perfekt hund lige vender hovedet for at kigge efter noget udenfor ringen?
-
Vigtigt: læs dette - ny sheriff
Også tillykke til Dinah :5up: Skal lige tjekke om hun også har fået en blærerøvsknap i sin signatur...
-
Golden med eller uden stambog?
Det passer ikke at hunde med stambog er sundere end hunde uden stambog, så du kan være ganske rolig. Der foregår meget uetisk avl indenfor udstilingslinier, som de helt lyse Golden Retrievere jo er, så der er bestemt ingen garanti for at hunden er sund, bare fordi den har tavle. Jeg synes det er fornuftigt at vælge en hund efter brugslinier. Så ved man at dens forældre er hunde, der er velfungerende og i stand til at klare det job, de er skabt til. Spørg en hvilken som helst jæger om han ville tage en udstillings-Golden med på jagt, og jeg er sikker på at han ville sige pænt nej tak.