Umulia

BOLD! En rigtig professionel går med slips Det vidste vi da godt!

Jeg er skrækslagen! Det er utroligt som man kan forandre indstilling på relativt kort tid. Da Bo og Leroy levede, tog jeg det helt roligt når vi mødte løse hunde, for det gjorde de. Men Vinnie flipper skråt ud, så med hende er det ikke sjovt at møde andre hunde, uanset om de er i snor eller ej. Hvis der er nogen fordel ved at hun er blevet gammel og blind, så er det at jeg som regel kan nå at vende om og komme væk, inden hun opdager den anden hund... Mht. Oluf, der er jeg simpelthen hundelovsforskrækket. Han har ikke fået lov til at møde en fremmed hund siden han var hvalp. Jeg er overbevist om, at selv om en løs hund løb lige hen i hovedet på ham, så ville det være os, der fik skylden for hvad der evt. måtte ske.

Jeg har da vist ikke fået sagt tillykke, har jeg? :hmm: Tillykke! Ørerne er skønne!

Han er bedre kendt som Lily Savage, drag queen. Jeg ser det også om morgenen - men det er godt at vide hvor man kan finde det, hvis man skulle sove en half time for længe

Hvis I ikke har set dem, så er de alle her: http://www.dr.dk/tv/se/verdens-aeldste-hundeinternat/verdens-aeldste-hundeinternat-13 - lidt pjat, men også gode historier.

http://i.imgur.com/0XHy7IM.gifv

Det lyder rigtig ubehageligt, men trods alt godt at hun kan leve med det, og forhåbentlig er en glad hund til hverdag.

Julehunden Prutter måske... Jeg hader bare når de gør det! Han ser bare så glad ud Det gør ham her også

Få jer en skohylde, så er problemet løst.

Diverse feel-good billeder

For en gangs skyld en sand lystfiskerhistorie

Tak igen! Det der med at der kommer en masse slim/fråde, både ved kvælnings- og ved epileptiske anfald, er noget mange siger (har også spurgt på buller-forum), men det var der ikke. Han var helt tør om mulen, og der var tørt på gulvet hvor han havde ligget. Én har skrevet at ved epileptiske anfald kan tungen nogle gange falde tilbage i svælget og blokere luftvejene. Det kan godt have været tilfældet. Så har jeg måske ikke set selve anfaldet, men kun eftervirkningen, at han ikke kunne få luft. En smertereaktion tror jeg ikke det kan have været. Han lå jo og sov. Men alle forslag er gode! Jeg tror jeg muligvis tager en tur til dyrlægerne i Årslev, som nok har mere Bulldog-erfaring end min egen dyrlæge.

Hvorfor har jeg aldrig tænkt på at gøre det! :hmm:

1000 tak for jeres svar! Det er godt at høre at nogle hunde kan nøjes med få anfald. Jeg håber at alle vores hunde forbliver anfaldsfri!

Det måtte jeg lige google. Udfra denne beskrivelse: http://www.epilepsiforeningen.dk/epilepsi/epilepsianfald/fokale-anfald/ har jeg selv haft et fokalt epileptisk anfald flere gange: Det sidste hedder "jamais vu" og det oplevede jeg to gange kort efter hinanden for 6 - 7 år siden. Det er den mærkeligste fornemmelse i verden! Dommen fra lægerne var at det var stress-relateret, hvilket det også sagtens kunne være på det tidspunkt.

Jeg har samme indtryk som CrazyDogLady - synes altid vi har fået at vide at man har 20 minutter til at komme til dyrlægen, ellers er der fare for nekrotisk væv i mavesækken, og så står hunden ikke til at redde.

Jeg tror ikke det kan være det. Han har spist siden, og haft det obligatoriske aftenflip. Han har det fint nu.

Det er lige gået op for mig at jeg ikke tør at tage på arbejde mere... Tænk hvis det var sket medens jeg ikke var hjemme, så ville han jo dø hvis han ikke kunne få vejret!

Bivirkning er ordet du leder efter Tværtimod, han var super glad og oplagt til leg

En i min familie har grand mal anfald som er meget voldsomme. Engang imellem har hun også absencer. Det er mine erfaringer med epilepsi. Godt at blive mindet om at det ikke altid er sådan, og godt at du ikke er så hårdt ramt - selv om det selvfølgelig ikke kan være rart. Jeg har aldrig selv set et epileptisk anfald hos en hund.

Tak for svar! Kvælning var også min første tanke. Med henblik på at Oluf har en forkærlighed for pap, og gerne snupper en toiletpapirsrulle hvis han kan komme til det. Alternativt at hans luftveje simpelthen er kollapset medens han lå og sov - han er jo Bulldog, selv om han er en relativt sund én af slagsen. Dyrlægen spurgte om jeg nogensinde har set et epileptisk anfalg, og det har jeg - og jeg synes egentlig ikke det lignede. Der var ingen spjætten med benene, fråde om munden eller rullende øjne. Mavedrejning havde jeg ikke overvejet. Det håber jeg godt nok ikke, for vi ville ikke have en chance for at komme til dyrlægen i tide.

Og jeg har selvfølgelig haft fat i dyrlægen, men derfor vil jeg alligevel gerne høre H-Fs mening. Det startede med at jeg hørte en underlig lyd ude fra gangen. En slags trippen på gulvet, som lød helt forkert. Jeg gik derud og så Oluf komme vaklende, halvt nede i knæene. Han havde besvær med at holde balancen, og brugte nærmest snuden som støtte. Min første tanke var at han havde noget galt i halsen, så jeg prøvede at lave en heimlich-manøvre på ham, men det var svært, for han var ligesom helt stiv i kroppen og svær at løfte, så jeg kaldte på min søn og fik ham til det. I mellemtiden løb jeg ind og fandt dyrlægens nummer. Sønnen havde heller ikke held med Heimlich-manøvren, så jeg tvang Olufs mund åben (den var meget fast lukket), og følte en masse luft komme ud. Derefter ringede jeg til dyrlægen. I medens sad min søn med Oluf, og han sagde at Oluf ligesom sank engang, og derefter fik det bedre. Et par minutter efter virkede han helt normal. Dyrlægen mener at det kan have været et epileptisk anfald, og at vi skal se tiden an. Hvad siger I - har I evt. oplevet noget lignende?