Og jeg har selvfølgelig haft fat i dyrlægen, men derfor vil jeg alligevel gerne høre H-Fs mening.
Det startede med at jeg hørte en underlig lyd ude fra gangen. En slags trippen på gulvet, som lød helt forkert. Jeg gik derud og så Oluf komme vaklende, halvt nede i knæene. Han havde besvær med at holde balancen, og brugte nærmest snuden som støtte.
Min første tanke var at han havde noget galt i halsen, så jeg prøvede at lave en heimlich-manøvre på ham, men det var svært, for han var ligesom helt stiv i kroppen og svær at løfte, så jeg kaldte på min søn og fik ham til det. I mellemtiden løb jeg ind og fandt dyrlægens nummer.
Sønnen havde heller ikke held med Heimlich-manøvren, så jeg tvang Olufs mund åben (den var meget fast lukket), og følte en masse luft komme ud. Derefter ringede jeg til dyrlægen.
I medens sad min søn med Oluf, og han sagde at Oluf ligesom sank engang, og derefter fik det bedre. Et par minutter efter virkede han helt normal.
Dyrlægen mener at det kan have været et epileptisk anfald, og at vi skal se tiden an.
Hvad siger I - har I evt. oplevet noget lignende?