Umulia

Koldt eller ej, det lyder super hyggeligt! :5up: Jeg vil ikke afvise at jeg er ret madmotiveret, men jeg tror alligevel jeg takker nej

Hundene er ikke bange, men det er jeg Der bliver hængt vattæpper op for alle vinduerne, og så ser vi film på fuld lydstyrke.

Butik i Israel...

Oluf er også ekstremt knyttet til mig. Selv om der er andre hjemme hos ham, er han ulykkelig hvis jeg er væk. Men jeg tror på at han vil kunne knytte sig lige så meget til en anden person med tiden. Min hund skal ikke dø med mig!

Oluf har fået en julegave.

Jeg har haft nøjagtig denne diskussion med min mor for kort tid siden. Hun ønsker også at hendes hund skal aflives hvis hun dør, og jeg kan ikke med god samvittighed efterkomme det ønske. Jeg synes det er arrogant og tankeløst at tro, at der ikke er andre der kan tage sig nøjagtigt lige så godt af hunden, som man selv gør.

Ja det er jo pointen i historien. Det var faktisk værst for ham. Jeg har lært at når vi skal cykle langt, skal han være godt luftet af først.

Kan du ikke nøjes med en Oluf historie i stedet? Oluf har - selv om min mor hader ham som pesten - ikke lavet halvt så mange ulykker som Bo havde i samme alder. Men alle har et svagt punkt - for Olufs vedkommende er det tarmsystemet I lørdags var Oluf og jeg på tur med ladcyklen. Vi skulle gennem midtbyen for at komme til stranden, og netop som vi kører i den allermest befærdede del af byen, sætter Oluf sig og skider i kassen lige foran mig Jeg sad i vindretningen, og det var ingen fornøjelse - jeg er sikker på at alle dem, der gik på fortovet, har fået glæde af det også. Jeg var meget omhyggelig med ikke at få øjenkontakt med nogen

Gode historier! :5up: Jeg kan fortælle en lidt mindre blodig én, om min gamle hund, Bo, som var en blanding af Lab, Hvid Schæfer og Broholmer, og som følge deraf pænt stor. Bo var min første helt egen hund, og jeg må indrømme at jeg var pænt blank i starten. Der var en periode hvor han ikke blev aktiveret nok, men så måtte han jo finde på at aktivere sig selv. Jagt på alt hvad der bevægede sig langs vores 100 meter lange tjørnehæk, var en af de ting, han fik tiden til at gå med. Hans ærkefjende var reklamebudets folkevognsrugbrød. Det må have været hans livs største triumf, da det en dag faktisk lykkes ham at fange rugbrødet. Han strøg direkte gennem tjørnehækken og bed sig fast i trinbrættet. Det kostede en hjørnetand, men Bo var sej Da han først havde fundet ud af at man kunne komme gennem hækken, begyndte han at gå på opdagelse på egen hånd (jeg ved det - dårlig ejer ) Et par 100 meter væk, på den anden side af en stærkt trafikeret hovedvej, boede en jæger hvis tæve blev smidt ud i hundegården døgnet rundt, når hun var i løbetid. Min meget dameglade hanhund var ikke længe om at opdage det. Når Bo gik i snor, trak han som en okse, og så sig hverken til højre eller venstre. Jeg var derfor meget bekymret for at han skulle blive kørt over på en af sine udflugter hen til tæven. En aften nåede jeg at se hvor han kom ud gennem hækken, og jeg skyndte mig ud på vejen for at fange ham. Der så jeg min ellers så uforsigtige hund stå og se omhyggeligt til begge sider og vente til der ingen biler var, inden han gik over vejen... Eventyret endte med at tævens ejer ringede til politiet, og så blev der sat dyrehegn op om hele haven. En anden stolt dag for Bo var da min søn var ca. et halvt år. Bo var meget beskyttende overfor baby! Jeg var gået med barnevogn og begge hunde (jeg havde været så dum at anskaffe mig en hvalp medens jeg var gravid) op til byen, og var på rådhuset. Jeg havde barnevognen med ind, medens hundene stod bundet ved en hundekrog udenfor. Pludselig kommer en meget oprørt dame styrtende og råber op om at en bidsk hund jagtede en mand rundt på P-pladsen udenfor. Jeg skyndte mig ud - mine hunde stod jo bundet, og hvis der var en bidsk hund, kunne de være i fare! Det, jeg så udenfor, var en stakkels mand, der sad og gemte sig i sin bil, medens Bo styrtede rasende rundt om bilen, slæbende hvalpen og en 3-tommers skrue komplet med rawplug efter sig - han havde simpelthen hevet hundekrogen ud af muren. Var det sket i dag, havde der været både politi og verdenspresse. Men for 17 år siden kunne man slippe med en undskyldning I øvrigt, da Bo var blevet lidt mere voksen, og jeg var blevet lidt mere klog, udviklede han sig til den perfekte hund, som man kunne have med over alt, og som aldrig gjorde noget forkert. Fra min families side har jeg altid skulle høre på at mine efterfølgende hunde alle var dumme og uopdragne, og hvorfor er jeg blevet så dårlig til at træne hund!? Alle har glemt hvor forfærdelig Bo var, da han var ung

BOLD! En rigtig professionel går med slips Det vidste vi da godt!

Jeg er skrækslagen! Det er utroligt som man kan forandre indstilling på relativt kort tid. Da Bo og Leroy levede, tog jeg det helt roligt når vi mødte løse hunde, for det gjorde de. Men Vinnie flipper skråt ud, så med hende er det ikke sjovt at møde andre hunde, uanset om de er i snor eller ej. Hvis der er nogen fordel ved at hun er blevet gammel og blind, så er det at jeg som regel kan nå at vende om og komme væk, inden hun opdager den anden hund... Mht. Oluf, der er jeg simpelthen hundelovsforskrækket. Han har ikke fået lov til at møde en fremmed hund siden han var hvalp. Jeg er overbevist om, at selv om en løs hund løb lige hen i hovedet på ham, så ville det være os, der fik skylden for hvad der evt. måtte ske.

Jeg har da vist ikke fået sagt tillykke, har jeg? :hmm: Tillykke! Ørerne er skønne!

Han er bedre kendt som Lily Savage, drag queen. Jeg ser det også om morgenen - men det er godt at vide hvor man kan finde det, hvis man skulle sove en half time for længe

Hvis I ikke har set dem, så er de alle her: http://www.dr.dk/tv/se/verdens-aeldste-hundeinternat/verdens-aeldste-hundeinternat-13 - lidt pjat, men også gode historier.

http://i.imgur.com/0XHy7IM.gifv

Det lyder rigtig ubehageligt, men trods alt godt at hun kan leve med det, og forhåbentlig er en glad hund til hverdag.

Julehunden Prutter måske... Jeg hader bare når de gør det! Han ser bare så glad ud Det gør ham her også

Få jer en skohylde, så er problemet løst.

Diverse feel-good billeder

For en gangs skyld en sand lystfiskerhistorie

Tak igen! Det der med at der kommer en masse slim/fråde, både ved kvælnings- og ved epileptiske anfald, er noget mange siger (har også spurgt på buller-forum), men det var der ikke. Han var helt tør om mulen, og der var tørt på gulvet hvor han havde ligget. Én har skrevet at ved epileptiske anfald kan tungen nogle gange falde tilbage i svælget og blokere luftvejene. Det kan godt have været tilfældet. Så har jeg måske ikke set selve anfaldet, men kun eftervirkningen, at han ikke kunne få luft. En smertereaktion tror jeg ikke det kan have været. Han lå jo og sov. Men alle forslag er gode! Jeg tror jeg muligvis tager en tur til dyrlægerne i Årslev, som nok har mere Bulldog-erfaring end min egen dyrlæge.

Hvorfor har jeg aldrig tænkt på at gøre det! :hmm: