Umulia

Tillykke med hvalpen! :5up: Man kan godt fornemme at jeres hunde-erfaring/viden har nogle år på bagen. Der er sket store forandringer i de seneste 10 år, ang. den måde man har hund på, og hvordan man behandler og opdrager sin hund. Derfor er rådet om at læse en bog ikke så skidt endda. Det behøver ikke være en tung videnskabelig afhandling. Få f.eks. fat i et opslagsværk om hundesprog. Det kan man nyde i mindre portioner, og det er en af de helt grundlæggende forudsætninger for at have et godt forhold til sin hund, at vi nu har lært hundens sprog, og kan forstå hvad den siger til os. Du kan f.eks. bruge Politikens Hundeparlør eller klassikeren: Hundesprog af Roger Abrantes. Mht. natten er det helt klart bedst for hvalpen at være i soveværelset. Sådan en fylder ikke meget, og det behøver ikke at være så fint - en papkasse på gulvet, med nogle bløde tæpper i, er rigeligt. Det gør også renlighedstræningen hurtigere og mere effektiv, at man kan være over hvalpen hele døgnet. Som udgangspunkt er en hvalp = en baby, og man lader jo ikke et spædbarn være alene og passe sig selv, vel? De første ugers nært samvær er også altafgørende for at opbygge et tillidsfuldt forhold mellem ejer og hund. Med tiden vil hunden helt af sig selv blive mere selvstændig. Faktisk vil du, efter ca. et halvt års tid, begynde at savne din lille hvalp Har du mulighed for at køre efter træning, så gør det endelig! Mange hunde elsker køreture. Kun nogle få bliver køresyge - det er mest de små selskabsracer, efter min erfaring. Det er vigtigt at finde et godt træningssted, der bruger de førnævnte moderne træningsmetoder. Pas på jagtklubber, de har det med at hænge fast i fortiden. Får du nogensinde en træner, der foreslår dig at gøre noget ved din hund, som du føler er ubehageligt, så lad være med at være autoritetstro. Find et andet sted at træne. I kan dog også gøre meget derhjemme. Jeg har snart haft en del hvalpe og "genbrugshunde" gennem systemet, så jeg vil fortælle hvad der har virket bedst for mig. Det vigtigste er at have et sikkert indkald. Det virker måske ikke så altafgørende lige i starten, når den lille hvalp alligevel futter rundt i hælene på dig. Men tro mig, du vil blive glad for at have lagt et solidt grundlag for lydighed, når du en dag står med en "døv" teenagehund, der er på spring over en trafikeret vej. Måden, man indlærer det gode indkald på, er at hvalpens navn skal være den bedste lyd, den nogensinde har hørt. Hver gang du siger "Dino", skal det følges af godbidder og ros, også selv om hvalpen allerede står på dine fødder. Det er faktisk sådan man starter. Dino aner jo ikke at han skal komme når du siger hans navn. Men hvis han lærer at lyden af navnet altid hænger sammen med noget godt, så går der ikke mange dage før han kommer styrtende hver gang han hører det. Renlighedstræning. Hold altid øje med hvalpen. I starten er det lidt som at have en 3-årig med i en porcelænsbutik - du ved godt hvor din opmærksomhed skal være Hvis hvalpen begynder at cirkle rundt og virke lidt rastløs, så er det tid til at komme ud. I begyndelsen vil det være tit, måske så tit som hver halve time. Vær især opmærksom hver gang hvalpen har sovet, spist, drukket eller leget. Det er som regel de tidspunkter hvor trangen pludselig kommer over den. Ros med lys, venlig stemme når hvalpen besørger udendørs. Godbidder er ikke nødvendige i den situation. Sker der alligevel uheld inde, skal det bare ignoreres. Skæld-ud nytter intet. Kodeordene er "de 3 T'er, tæthed, tillid, tålmodighed, så har du det bedste udgangspunkt for et godt liv med din hund :5up:

Tyveri ved højlys dag! (jeg skal altså have sådan et kamera!)

Ha, jeg er en Grand Danois Læste ikke beskrivelsen, sorry

Shit, der var nogen der så mig lege! Mit coole image er ødelagt. Godt spørgsmål :5up: Oluf i en nøddeskal! Uovervejet klistermærke-placering Fed slæde :5up:

Ingen lytter til erfaringens røst...

Ikke rigtigt noget at grine af, men meget kært To der har været sammen i 15 år.

Ninjamor, kan godt lide din måde at stille forskellene op på :5up: Man sidder bag en skærm og skal ikke stå til ansvar for det gylle man lukker ud...

Kan man ikke blive andet, så kan man altid blive til grin

Uden tvivl et af de smukkeste dyr på jorden! :hjerte:

Det jeg tænker er, hvad foregår der i hovedet på dem? Det er som om de ikke kan lægge 2 og 2 sammen Fokus er på genstanden i forhold til en umiddelbar lyst eller behov, men når det behov ikke længere er der, er det som om genstanden skifter karakter og bliver en del af landskabet. Ved ikke om det giver mening...

Jeg vidste ikke de havde dem der. Man kommer ingen steder når man ikke har bil :damn:

Vidste I at der findes en vild hunde-art i Brasilien, "Skovhunden"? Det vidste jeg ikke indtil for lidt siden, hvor jeg så dette program. Skovhunden ligner mest af alt en tyk mår, og jeg troede at den tilhørte samme familie, men utroligt nok er dens nærmeste slægtning Mankeulven, der ligner en ræv på stylter. Skovhund: Mankeulv:

Ja det trick kender mine også Jeg synes bare tit jeg har oplevet at hvis de ikke vil sove ovenpå en bold eller et pivedyr f.eks, så er det nemmere at gå et andet sted hen end at flytte tingen. Vinnie skraber meget, og så kan hun være heldig at få noget skubbet ned fra sofaen, men lykkes det ikke, kommer hun over til mig, skubber og sukker og ser lidende ud, indtil jeg fatter hvad problemet er. Men det er måske årsagen - jeg gør for meget for dem

Der en særlig adfærd - eller nærmere mangel på samme, jeg har noteret mig i tidens løb, og som har været fælles for alle mine hunde: De kan tilsyneladende ikke finde ud af at flytte ting, der ligger i vejen for dem. Det er nemt nok at samle et stykke legetøj op, når man gerne vil have det at lege med. Men når det ligger i ens seng, og piver når man lægger sig oven på det, så går man hellere et andet sted hen og sover, end at tage legetøjet og flytte det. Er det noget I kan genkende?

Ja de hørmer fælt. Til gengæld er de hurtigt væk Jeg synes dog stadig at tørret kallun er værre - den lugt kan næsten give mig brækfornemmelser :scared:

Som før sagt, det er ikke så meget mål og vægt, men jeres hænder og øjne, der skal fortælle om jeres hund vejer for meget. Jeg ved selvfølgelig ikke om han er kastreret, men nogle kastrerede hanhunde kan få en "fedtpukkel" på bagpartiet over halen, og det kan godt se ud som om han har lidt der. Også over skuldrene og på maven ser der ud til at være for meget. Det er normalt med hudfolder (uden fedt!) over nakke og skuldre, men man skal skulle mærke hundens ribben og skulderblade tydeligt når man rører ved den. På bagparten over halen skal der være muskel, men ikke fedt. Men er I i tvivl, kan dyrlægen hjælpe. Kan da lige tilføje at jeg har en hund på samme højde (50 cm), som vejer 40 kg, og ikke har et gram for meget. Men han er også bygget lidt anderledes

Umiddelbart vil jeg skyde på det klassiske Schæfer/Labrador-kryds, men der er ingen garanti. Man kan ikke, baseret på udseendet alene, sige hvilke racer, der er i en blandingshund. Man kan heller ikke beregne vægt/højde efter et skema. Det kommer an på kropsbygning og alder. Men efter billedet at dømme, kunne din hund godt tåle at smide et par kilo.

Oluf er helt elektrisk ved tanken om alle de griseøresnegle han snart skal spise De koster 30 Euro for 5 kg hos zooplus.de og vi køber sådan en pose ca. hver 2. måned. Fårebamsen fulgte gratis med vores foder denne gang :5up:

Helt enig. Har brugt det siden 2008 og aldrig et problem.

Jeg bor i en lille landsby med et par svinefarme og ca. 50 huse. Der er veje vi aldrig går på, pga. løse hunde. Faktisk føler jeg mig lidt fanget, for jeg har kun en enkelt rute at vælge, hvis jeg vil undgå at få en sort Lab op i hovedet på min egen hund (alle herude har sorte Labber). Og selv den ene vej er besat med forhaver, hvor hunde får lov at gø og skabe sig ukontrolleret, nogle gange i timevis, tilsyneladende uden at ejerne kan se noget galt i det. Det tager faktisk lidt af glæden ved at bo på landet, når ens bevægelsesfrihed bliver indskrænket pga. hensynsløse idioter...

Jeg er stor Misja-fan Hun minder mig om min egen soulmate, Bo. Tillykke med fødselsdagen til hende, og tillykke med at have overvundet sygdommen til dig :5up:

Det lyder mere som om hun er bange for din kæreste, men ikke for dig. Og så er det ham, der har et problem. En hund skal ikke være bange for sin ejer, men have tillid til ham/hende. På den måde får man bedst en lydig hund. Jeg ved ikke hvad din kæreste gør, men for nogle hvalpe er mænds dybe stemme skræmmende, fordi det, for dem, lyder som en hund, der knurrer. På nogle af de træningshold, jeg har gået til, har instruktøren lært mændene at tale med lys stemme til deres hund, og det gør en kæmpe forskel.

Jeg bliver også helt ked af at læse dit indlæg. Ked af at man kan være så uforberedt når man går ud og anskaffer sig en hund, man skal leve sammen med de næste 10 - 15 år! Du har allerede fået en del gode svar, så nu ved du forhåbentlig at din lille hvalp kun vil lege med dig. Du skriver at hun lægger sig i "angrebs position". Mener du sådan her? Det kaldes "play bow" og er en opfordring til leg. Nogle hundeejere lærer faktisk deres hund at gøre det på kommando, for at undgå konflikter med andre hunde. I får en rigtig dårlig start med jeres hvalp, hvis I konsekvent misforstår hendes signaler, og bruger gammeldags, farlige "opdragelsesmetoder", som at tvinge hende om på ryggen. Det får hende kun til at miste tilliden til jer. Jeres hund er en race som bliver stor og stærk, og hun kan være til fare, både for jer selv og alle andre, hvis hun ikke bliver opdraget korrekt. Så kom i gang med at læse nogle bøger og gå til træning. Det kan ikke gå for hurtigt!

De sidste fra Halloween Virkede ikke efter hensigten... Ingen hjemme i grafisk afdeling...