Umulia

Det er slet ikke så let at opdrage en hund med godt resultat som de fleste tror... Uden at du skal tage det fortrydeligt op, så lyder det som om de problemer, din hund har, er nogle du selv har skabt. Nu er det jo en meget kort beskrivelse du giver, men umiddelbart kan jeg tolke det som noget med stress, og med at din hund er blevet så vant til at få sine signaler overset, at den er blevet "døv" overfor dine. Hvis du kommer med nogle lidt mere detaljerede beskrivelser af hvad der sker i de forskellige situationer - hvad gør du - hvad gør hunden - hvad gør du så? - kan vi sikkert godt hjælpe dig lidt på vej her på forum, men din bedste mulighed ville nok være at opsøge et træningssted eller en adfærdsbehandler, hvor du kan lære noget om hundes sprog og adfærd.

Min søn har også en kammerat som slet ikke kan omgås hunde, og min ene hund er tydeligt nervøs over ham. Hun har også "luftsnappet" efter ham en gang. Når han er på besøg holder jeg dem adskilt - mest for hundens skyld Jeg mener ikke at du bør aflive din hund. Men på den anden side mener jeg heller ikke at mindre børn bør være alene med hunde. Jeg håber at I kan finde en løsning, så både børn og hunde kan være der uden at nogen får deres grænser overskredet eller kommer til skade. Sådan en oplevelse er jo lidt en øjenåbner - selv om vi stoler på vores hunde, kan der ske uheld. Det er i hvert fald nok bedst at sørge for at hundene er et andet sted næste gang kusinen kommer på besøg.

Og et par trætte og tørstige drenge...

Et par glade fjollehoveder

Det er ellers et flot billede, særlig når man ved det er taget med mobil :5up: Her er lidt flere. Aslans mor har taget dem med mit kamera, fordi jeg havde travlt med andre ting

Jeg husker så en tidligere meddebattør, der anskaffede sig en Corgi og kom til at fortryde det... Jeg må også sige at de par stykker, jeg selv har mødt, har været usædvanligt irriterende, gøende og hyperaktive :hmm:

Selv om jeg altid vil synes det er skønt at nogen vil give en omplaceringshund en ny chance, så er jeg ikke helt sikker på at det er det rigtige til førstegangsejere. Det ville det være, hvis I kunne være sikre på at få en velsocialiseret og harmonisk hund, men desværre er det sådan, at de hunde der omplaceres oftest er dem som ejeren har haft problemer med. Og folk lyver desværre hæmningsløst når de skal have afsat deres "guldklump" I 1-års alderen er de fleste hunde også stadig i lømmelfasen, så det kan ende med at blive en større belastning end at få en hvalp. Men før I anskaffer Jer en hund, skal I selvfølgelig gøre op med Jer selv hvor Jeres tolerancetærskel går. Kan I leve med uafvaskelige tis- og brækpletter på gulvtæppet, hundehår i møblerne og beskidte potespor? Kan I leve med at I ikke pludselig kan tage afsted på en spontan weekendtur eller feste hele natten, fordi der sidder en lille hund med spændt blære hjemme i lejligheden? Kan I leve med at I skal ud og lufte hund 3 eller flere gange i døgnet (mange flere hvis det er en hvalp!) uanset vejret? Derefter skal I gøre Jer klart hvor meget arbejde i kan/vil lægge i opdragelse og træning, og hvilke resultater i forventer at få ud af anstrengelserne, og hvor hurtigt. Skal hunden kunne gå tur uden snor? Skal den kunne ignorere andre hunde? Hvor meget må den gø? osv. Hvis I f.eks. laver en liste med meget specifikke minimumskrav, så vil det være nemmere at pejle sig ind på en race.

Vi skal faktisk til Herrested i morgen og spise frokost. Det er jo lidt i den rigtige retnig - for os i hvert fald Hvad tid er schæfer-showet?

Tjah, jeg kommer til at tænke på cacaomælk Men, så vidt jeg husker fra mine fjerkræavlerdage, er der en fæl sygdom der hedder coccidiose. Det kan evt. være et middel mod den...

Min købmand har sommetider en hel pose kyllingeoverlår for en ti'er. Kunne jeg godt give hundene sådan et hver, ligesom jeg giver dem okseben? Kyllingebenene er ikke farlige eller hva'? Undskyld jeg er lidt tungnem

*fnis*

Han tror da bare at han er en Grand Danois

Jeg blander rask væk flere typer foder, og det sker der ikke noget ved. Alt indholdet i de forskellige mærker ligger indenfor de samme grænseværdier, så variationerne er ret små.

Det kan jeg godt forstå - jeg ville være ellevild hvis det var mig

Leroy takker for æren! Nåh nej - han sover... Så takker jeg Hvis der må være mere end én hund på billederne, så kunne jeg godt tænke mig temaet "Hundevenner" - altså hunde der er venner Men ved ikke om det bryder med reglerne?

Det er hun også Det har jeg bestemt ikke! Jeg er selv A-menneske og oppe senest kl. 6 hver morgen. Åh ja - det glemte jeg. At blive gnubbet på ørerne er et klart hit :5up: Vinnie er ikke indkaldssikker! Men jeg har også gjort den fejl at jeg ikke gav hende nyt navn da jeg fik hende. Og så kan hun slet ikke beherske sig når hun ser en anden hund. Det behøver dog ikke være et problem hvis indlæringen foregår rigtigt fra starten af. Det er ikke sådan at GD'er er dårlige til lydighed. Faktisk er de fleste meget tæt knyttet til deres ejer. Vinnies er helt ekstremt - hun skal jagte alt hvad der bevæger sig! Men det er bestemt ikke mit indtryk at det er normalt for racen. Jeg tror måske det skyldes alvorlig understimulering da hun var yngre. Det tror jeg ikke. Hunde der er vant til katte klarer vist meget fint at omgås dem.

Jeg synes der begynder at tegne sig et billede - hvorfor er det altid min hund, der ligger på ryggen med alle de andre ovenpå :hmm: ...eller bliver jagtet af de andre... Sådan var det også med Vinnie - hvad gør jeg ved dem Tilsidst, Lillemand - som i dag er blevet forfremmet til "Mellemmand" - med sin lille veninde. Hun er bare for kær :hjerte: Og lige et lege-billede til.

Jeg vil da gerne fortælle om Vinnie - hun er jo mors lille pige :hjerte: Jeg har ikke haft hende som hvalp, så det kan jeg ikke fortælle meget om. Men jeg har snakket med "opdrætteren" (Vinnie er af tysk/amerikanske linier, hvor faderen har tavle og moderen ikke), og hun har fortalt at alle hvalpene lærte at sidde pænt og vente på at få lune fiskefrikadeller. Vinnie kan stadig godt lide fiskefrikadeller Jeg tror det er et godt sted hun kommer fra. Desværre var det nok ikke så godt et sted hun blev solgt til i første omgang. Det er en længere historie, men hun er i hvert fald blevet slået, og hun havde ikke lært ret meget andet end at være bange, da jeg fik hende. Da var hun 11 mdr. Det var den fedeste oplevelse da hun lærte at hun gerne måtte gå op i møblerne - hun gik op, kikkede på mig og skyndte sig så at hoppe ned igen. Det gentog sig nogle gange, men der gik ikke mere end en halv dag før hun havde vænnet sig til det. Hun er dog stadig meget hurtig til at rejse sig når man kommer hen og vil sidde ved siden af hende, desværre Det er tydeligt at der sidder noget skræk i hende endnu. Da jeg fik hende var hun mager som et gammelt øg, og fuld af ar. Jeg fik skæld-ud af en fremmed dame, da jeg havde Vinnie med ud for at købe nyt halsbånd. Så måtte jeg jo lige forklare at jeg kun havde haft hunden i tre dage Hun holdt sig på den temmelig tynde side indtil hun blev to år, så begyndte hun at blive pænere. Nu siger jeg at hun er "lækker buttet" , men hun er faktisk lige som hun skal være - slank og flot og langbenet. Hvem der bare var en GD Vinnies første år har helt sikkert påvirket hende negativt, så hun ikke har det rolige temperament, racen ellers er kendt for. Hun har kun ét gear, og det er fuld fart frem! Det betød også at vi måtte stoppe med lydighedstræning efter 1 1/2 sæson, for hun fik simpelthen ikke noget ud af det. Det betyder ikke at hun ikke kan lære - hun kan faktisk mange tricks. Bare ikke når der er andre hunde i nærheden. Vinnie kan godt lide at sove, og hun er rigtig B-hund. Det er overhovedet ikke interessant med gåture om morgenen - det er bare ud at tisse i haven, og så ind i seng igen. Hun kan godt lide at have en hovedpude og det skal helst være min Hun elsker at kæle. Hun borer hele hovedet ind i brystet på én, læner sig tungt op ad én eller ligger i arm og bliver nusset på maven. Af lege kan hun bedst lide fange- og trækkelege, og så elsker hun BAMSER! Min mor går tit på loppemarked og køber nye bamser til Vinnie Det bedste hun ved er - tror jeg - at løbe rigtigt stærkt. Gåture i snor er da ok, men det bedste er altså at komme ud på en mark og bare tonse afsted i 10 minutter. Når hun er færdig går hun selv hen til bilen - så kan vi godt køre hjem. Hun har veludviklede jagt- og vagtinstinkter. Det kan godt blive lidt for meget engang imellem. Jeg træner ikke med hende mere, bortset fra indkald - hun får altid en guf når hun kommer. Det bedste hun ved er franskbrød, men fedtede griseørestykker er også et hit. Hun er alene hjemme 5 - 6 timer hver dag uden problemer. Hun får altid noget guf at hygge sig med. Sommetider får hun et halvt franskbrød - så er hun lykkelig Hvis der er noget jeg har lært af Vinnie, så er det at hvalpetiden er så helt utrolig vigtig! De skader der sker her, er ikke sådan lige at reparere igen. Så vær altid gode ved Jeres GD-hvalpe!!! De har et super følsomt sind, og tåler ikke hårdhændet behandling, råben eller vrede! Husk også at de er babyer længere end de fleste andre racer! Hvis man giver sin GD en kærlig opvækst, er jeg sikker på at der ikke findes bedre familiehund :hjerte: Det blev vist lidt langt

Luna er bare så sød på det sidste billede

Vinnie i gang med sit krater, der blev så stort at hun selv kunne være dernede... http://www.onetruemedia.com/shared?p=2c1219b69d2da0ed536031&skin_id=701&utm_source=otm&utm_medium=text_url

Der var kun ét svar der duede, og trådstarter havde på forhånd bestemt hvad det var for ét, så du skal ikke tage det personligt.

Det er godt nok sørgeligt når politikerne henter deres holdninger i Ekstra Bladet. Jeg tror aldrig jeg stemmer mere

Smerte øger aggressionsniveauet til et vist punkt. Hvis man bliver direkte invalideret gør det selvfølgelig ikke :5up: Undskyld hvis jeg ikke har udtrykt mig godt nok!

Jo han drikker meget grådigt - også med ørerne Godt udtrykt.

Jeg er selv blevet sparket af indtil flere heste, og der kan være stor forskel på hvor meget skade det gør, alt efter hvor godt de rammer. En lille hund i bevægelse må være svær at ramme plet på, så den er måske kun blevet strejfet.