Umulia

Du behøver jo ikke selv lægge en annonce ind, du kan bare se om der er nogle, der interesserer dig. Telefonnummer og e-mail dtår under "Kontakt" øverst til højre på siden.

Er det sket at en af jer, under havearbejdet, er kommet til at råbe højt, f.eks. fordi vedkommende slog sig el. lign? Sådan en episode kan godt "sætte sig" hos en hund. Det kunne også være f.eks. et skænderi (men dem har man som regel for lukkede døre ).

Jeg er glad nok for at jeg skar benene fra, for de slugte det i store klumper - Vinnie måtte spise sit to gange, hvis I ved hvad jeg mener

Ejeren af hanhunden har rent juridisk ikke krav på noget som helst, med mindre der foreligger en skriftlig kontrakt. Den normale andel til hanhundeejeren ved aftalte parringer er i øvrigt én hvalps pris.

Det har jeg heller ikke, men det er jo heller ikke skåret ud i mundrette stykker, når de spiser det. Efter at have læst dette: Bones Can Kill Your Dog So Find Out which Ones are Safe hvor ribben frarådes, har jeg besluttet at skære dem fra. Kan jeg ikke det, smider jeg hele møget ud.

Kald mig sart, men udsigten til at sidde med et stykke råt oksekød i hånden i en time virker ikke ligefrem tillokkende :hmm: Så vil jeg hellere skære benene fra Men tænkte om der evt. var nogen med erfaring fra råfodring, der kunne sige om ribben er risikable. De er jo trods alt ret bløde i forhold til andre knogler.

Krydsede fingre herfra Håber at Molly ikke skal igennem mere. Flot at du opdagede det så hurtigt!

Mine hunde får jo jævnligt okseben, som regel lårknogler, men også nogle gange forben. De knogler er så store at de ikke kan sluges, så det er jeg ikke bange for. Men nu har jeg nogle stykker højreb - dvs med ribben på ca 12 - 15 cms længde. Oluf har før slugt tyggeting på den størrelse. Jeg er bekymret for hvad der kan ske hvis han sluger et helt ribben eller et større stykke. Hvis jeg kunne være sikker på at han bare knaste dem i stykker og åd dem, ville jeg ikke være nervøs. Synes I jeg skal skære ribbene fra og bare give kødet, eller er det sikkert nok at give dem det hele?

Alle hunde giver varsel før de tisser. Det er bare mennesker der ikke kan finde ud af at se det. Men så kan de andre råd vel bruges, eller hvad? Det andet ved jeg ikke hvad har med sagen at gøre. Det er vel meget naturligt for en hvalp på 20 uger

Det er et af de små problemer, tiden plejer at løse, for din hvalp er slet ikke gammel nok til at være helt renlig endnu. Men selvfølgelig kan man hjælpe sig selv ved at lære hvalpen korrekt opførsel. Hunde lægger ikke 2 og 2 sammen på samme måde som mennesker. Selv om han har lært at han ikke må tisse inde i dit eget hjem, er det langt fra sikkert at han forstår at det også gælder i andres hjem. Han skal med andre ord behandles som om han er helt lille hvalp, når han er der hvor han bliver passet. Der skal holdes øje med ham hele tiden, og lige så snart han bliver rastløst og begynder at cirkle rundt, skal han ud. Helst før han bliver trængende, dvs. hver gang han har leget, spist eller sovet, alternativt ca. 1 gang i timen. Så skal 10-øren nok falde inden længe.

Tillykke med familieforøgelsen Han er kær, den lille

Nå ja, jeg har jo aldrig trænet seriøst Men indtil videre har tørfoderet virket for mig på træningspladsen, ved tre hvalpe indtil 6 - 8 mdrs alderen. Så går den som regel ikke længere.

Jeg forstår godt du er forvirret - du er rendt lige ind i hundefolkets evige religionskrig Og vi fortsætter her, kan jeg godt garantere. Jeg er f.eks. ikke enig med kleo ang. godbidderne. Jeg deler den daglige ration af hvalpefoder i 3 dele, og bruger 1 del som godbidder, 1 del som aktivering, og den sidste del i skålen som aftensmad. Man kan tids nok få sin hund vænnet til at den kun gider arbejde for kogt kylling, ost eller det, der er dyrere. Så længe hvalpen er glad for sit tørfoder, er det fint som godbidder. Men jeg er enig i at du godt kan droppe vitaminpulveret. Til gengæld er olie og kødben fint nok. I "gamle dage" fik hunde - også arbejdshunde - sovs og kartofler og leverpostejsmadder, og de levede fint alligevel. Jeg tror det er rigtigt svært at ødelægge sin hund for tid og evighed ved at fodre "forkert" - med mindre man ligefrem sulter den. Der er nogle ting, der er nogenlunde enighed om, f.eks. at for meget protein kan give vokseværk. Men hvis du ellers fodrer med et mærke af nogenlunde god kvalitet - dvs. noget der ikke er fyldt med sukker, farvestoffer og E-numre, skal din hund nok vokse på rigtige måde.

Ønsker god bedring til Liva! Det har nok været en lidt slap hugorm, der lige var kommet frem af dvale, og ikke havde energi til at flygte. Lad os håbe at giften også var svag!

Tak Det er deres pudebetræk og lagner også nu

Det er åbenbart i dag, det er forår... Vi fejrer det med råkost på terrassen. Det er første gang for Olufs vedkommende, men helst ikke sidste, hvis det bliver op til ham. Han bærer rundt på sit ben som var det hans kæreste eje - hvad det måske også er lige nu

Det tror jeg ikke du har ret i. Det er svært at bevise tal for tal, dels fordi tavlehundene kun udgør ca. 30% af det samlede hundehold i Danmark, dels fordi mange bliver omplaceret i stilhed via opdrætter eller raceklub. Men bare fordi de ikke averteres i DBA, betyder det ikke at de ikke omplaceres. Vi bliver aldrig enige, men den der specielle idé om at man bliver 50 points mere intelligent, lige så snart man har flere penge på kontoen, den synes jeg ikke holder i det virkelige liv

Jeg synes det er synd at trådstarters glæde over den forestående hvalpefødsel er druknet lidt i fordømmelser... På den anden side synes jeg jo heller ikke at det er en god idé, men det har der været rigeligt snak om. Det, der får mig til at blande mig i debatten er, at Tullemus faktisk bringer et rigtigt godt spørgsmål på banen: Hvorfor er det så meget mere acceptabelt at avle løs til et mættet marked, hvis der følger papirer med? Jeg vil vove at påstå at alle, der avler dyr, gør det af egoistiske årsager, og bestemt ikke for dyrenes skyld. Hvadenten det hedder sig at det er for hyggens skyld eller for at "forbedre" racen, så handler det først og fremmest om den personlige tilfredsstillelse opdrætteren får ud af projektet. Og når man bliver ved at sprøjte hvalpe ud selv om landet flyder med uønskede hunde, kan der aldrig være tale om at handle i dyrenes interesse. Jeg vil godt understrege at mit indlæg ikke er rettet mod nogen bestemt. Jeg kender bare flere eksempler på folk, der brænder inde med hvalpe - også med tavle! - og kan ikke se det begavede i at blive ved med at sætte flere i verden, uanset hvor "forbedrede", man selv synes de er.

Jeg kan slet ikke forholde mig til at man kan synes at nogle hunde er for store til at kæle med, og at man i et hjem med flere hunde kan have én, der må noget, de andre ikke må. Men enhver sin lyst Men det jeg lige bed mærke i var at jeres "kælehund" ikke er stueopdræt, og ikke har været vant til at være i hænder. Efter mine egne erfaringer vil en hund med den baggrund ofte bevare en modvilje mod at blive berørt, eller i hvert fald holdt om og løftet, resten af livet. De første uger er åbenbart fuldstændig afgørende i den forbindelse. Selvfølgelig kan hunden trænes til at acceptere berøring, men de lærer sjældent at nyde det, på samme måde som en velsocialiseret hvalp. Jeg har selv prøvet at overtage genbrugshunde helt ned til 16 ugers alderen, som allerede havde fået smadret deres tillid til mennesker godt og grundigt. Som sagt kan man gøre meget, og det er en smuk oplevelse at se dem få mere og mere tillid, men der vil hos mange stadig sidde en rest af skepsis overfor mennesker tilbage, uanset hvor kærlig en behandling de får. Jeg bemærker også at du skriver, at I gerne vil tage hunde, som I ved vil give andre problemer. Det er selvfølgelig en smuk tanke, men køber man en hvalp hos en hundehandler, uanset hvor uselviske ens motiver er, opnår man ikke andet end at støtte hundehandel.

Har nævnt det i en anden tråd, så her er "hundehullet" i reolen. Beklager den lidt uflatterende synsvinkel

Hvor er den sød. Tak :5up:

Jeg tror nu jeg vil blive ved med at være serviceminded døgnet rundt. Mere generende er det heller ikke

Deres tlf. support taler udmærket engelsk.

Som ejer af en "faaarhhhlig kamphund" oplever jeg måske kun 50%, men jeg kan stadig godt nikke genkendende til det hele. De mennesker, der ikke springer over på modsatte fortov i panik, viser NUL hensyn. Og ja, især børnefamilier! De moser bare igennem alt og alle som om deres guddommelige afkom havde eneret til verden. Og hvis en af ungerne lige kan nå at sparke ud efter hunden eller rive den i øret, så er det da bare sødt

Synes det lød på startindlægget, som om race og opdrætter allerede var valgt... Men tror nu heller ikke vi får trådstarter at se igen.