tacora

FT spaniels siges at være meget jagtivrige og lette at træne; men man ser alligevel førere som har problemer med træningen. Det kan være i forbindelse med apporteringen, søget eller viljen til at arbejde for føreren. Støder man ind i trænings problemer med disse høj specialiserede, effektive spaniels og normalt lærenemme hunde, kan nedenstående, måske give en forklaring på hvorfor. Arvelig adfærd Ft spaniels er gennem generationer avlet til at udvise bestemt jagtrelateret adfærd, arvelig adfærd, som gør det muligt at bruge dem som jagthund. De fleste vil blot sige hunden har jagtlyst; men for at kunne træne hunden er vi nød til at specificere denne medfødte arvelige adfærd lidt mere en til blot jagtlyst. For FT spaniels kan vi f.eks. tale om arvelig adfærd som, det at bære, være kontaktsøgende, selve krydssøget og respekt for noget som flygter. På disse forskellige områder er hunden gennem arven forprogrammeret til at udvise en bestemt adfærd. En FT’er vil helst altid, gå med noget i munden. Fra helt lille hvalp ses denne arvelige egenskab til samle alt muligt op og bære på det. En FT’er er meget kontaktsøgende og vil helst følge sin herre overalt. Krydssøget er så indbygget at man ser hunden krydse rundt i linen når man går med den i løs snor. En FT’er vil også som hvalp automatisk stoppe op, første gang den ser en solsort i haven flyve op. Denne arvelig adfærd skal formes i ønsket retning for at være anvendelig og hvad der måske er endnu vigtigere at notere sig, den kan ødelægges gennem manglende eller forkert formning. Det er også vigtigt at vide at den arvelige adfærd formes uanset om vi griber ind eller ej. Griber vi ikke ind sker denne formning altså alligevel; men på hundens egne præmisser og ikke nødvendigvis i en for os ønskelig retning. Formningen af den arvelig adfærd skal ske det første år af hvalpens liv og denne adfærd sidder fast resten af hundens liv. Dette faktum er grunden til det er så vigtigt at starte tidligt og rigtigt med formningen af hvalpens arvelige adfærd. Tillært adfærd Tillært adfærd skal indlæres gennem træning og tillært adfærd kan ikke ødelægges før indlæring har fundet sted. Omkring indlæring af adfærd er det vigtigt at vide at hundes indlæringsformåen er størt ved brug af positiv forstærkning og indlæring gennem positiv straf ikke har nogen længerevarende virkning. Dette kommer især til udtryk i situationer hvor hundens jagtlyst er under stor ydre påvirkning. Hvis vi under træning har en hund som går for stort, er det populært at ”løbe på hunden” når den ikke reagerer på vendefløjtet, man farer ud og skælder den ud, bruger positiv straf. Næste gang man fløjter vender hunden og det ser ud til denne træning med positiv straf virker. Problemet kommer først, når vi senere er på jagt og der er mange fasaner, så vil jagtlysten hos en FT’er ofte være større end frygten for straf fra føreren og hunden vælger at jagte fasaner frem for at vende på fløjt. Udover det, at træning med positiv straf, har dårlig indlæringseffekt, går det også ud over hundens tillid til føreren, hunden bliver trykket og samarbejdet bliver dårligere. Hvem gider arbejde for en chef der kun skælder ud for fejl; men aldrig roser ens positive indsats ? At løse problemer som er opstået fordi man ikke har formet den arvelige adfærd korrekt, gennem positiv straf vil være dømt til at mislykkes. Der er kun en farbar vej, nemlig gennem omhyggelig træning at ændre den arveligt betingede adfærd. I ovennævnte tilfælde ved træning af kontakt og samarbejde, lydighed overfor kommandoer, gennem positiv forstærkning og træning af søget under kontrollerbare omstændigheder. Jagthundens formåen En jagthunds formåen på jagt er bygget op af arvelig adfærd og tillært adfærd. Vi bruger det første år af hundens liv på at forme den arvelige adfærd. Vi former hundens apporteringslyst ved at træne apportering inden døre under kontrollerede forhold. Vi træner masser af kontakt og har så meget fysisk nærkontakt med hvalpen som muligt. Vi former hundens grundlæggende sit stop lydighed gennem sit for madskål og vente på tilladelse til at spise. Vi sørger for hvalpen ALDRIG oplever situationer med vildt (gælder også solsorter i haven) uden vores tilstedeværelse. Vi former hundens respekt for flygtende vildt ved altid af fløjte den sit når den har kontakt med noget som flygter, selv en solsort i haven, eller en plasticpose i vinden. Vi former hundens søg ved altid at holde den kort og kræve kontakt. Vi sørger for under formningen af apport, at hunden aldrig får lov at knaldapportere; men lærer at kigge op for at få tilladelse. Under hele denne formning af hunden bruger vi ikke kommandoer, udover hundens navn, indkalds og sit fløjt. Først når hvalpen er mellem 7 og 12 måneder begynder vi på grundtræningen. Under grundtræningen lægger vi kommandoer på de forskellige discipliner og det er nu vi træner de traditionelle lydigheds discipliner. Især omkring apporteringen er det vigtigt at vi ikke blander indlæring af korrekt aflevering samen med det at hente en genstand. Man kan ikke træne disse to ting samtidigt. Indlæring af holdefast, tage og slippe på kommando skal ske separat og gerne inden døre under kontrollerede forhold. Først når det virker kobler vi det på de egentlige apporterinsgopgaver. For både den arvelige og den tillærte adfærd gælder det at man med specialiserede og intilligente hunde som FT spaniels har en meget lille fejlmargen i sin træning. Laver man e´n træningsfejl kan den nemt rettes med nogle korrekte gentagelse. Laver den samme fejl to gange skal man bruge uger på fejlretning. Laver man den tre gange skal man bruge måneder og lver man samme træningsfejl igen og igen skal man bruge år, eller den er umulig at rette. Når grundtræningen er færdig mangler vi ”kun” færdiguddannelsen til brugbar jagthund. Det er søgetræningen på naturligt vildt. Det er den avancerede apporteringstræning og implementeringen af alt hvad vi har lært hunden i jagtlige situationer. Når hunden er ca. 2 år gammel er den klar til at komme med på jagt første gang. Det er her meget vigtigt at prioritere føringen af hunden frem for jagten. Start gerne med at have hunden med på mindre jagter og gerne uden selv at have bøsse med. De første situationer med jagt og vildt skulle gerne være positive og lægge linjen for hundens fremtidige arbejde. Når hunden så er ”færdigtrænet” og begyndt sit liv som jagthund skal vi tænke på at jagtsæsonen kun er en fjerdedel af året og for en veltrænet og energisk jagthund er det ikke livet at gå lediggang tre fjerdedele af året.. For at bibeholde hunden i top trimmet jagtform skal den også aktiveres og motioneres resten af året. Både den arvelige og den tillærte adfærd skal holdes på ret kurs gennem træning, aktivering og motion. For mit eget vedkommende har jeg fundet en rigtig god måde at træne samarbejde og kontakt og samtidig få hunden aktiveret, nemlig gennem Rallytræning i kombination med den traditionelle jagttræning. Steen Stenild