tacora

Nu har jeg selv trænet hund i mange år; men du har ret det er svært at holde mund. Det var 4 træningsgang i lørdags og så kunne jeg heller ikke længere og spurgte ind til, hvorfor de gjorde som de gør. Og svaret er jo bare, de tror selv på det og på kort sigt virker det jo også. Ret beset er det jo også lidt mere maskulint at hæve stemmen end som mig at rende rundt med lommerne fulde af godbidder :vinken:Venlig hilsen Steen Stenild

Jeg går til træning, med Axel, den yngste af hundene, i en jagthunde specialklub. Man vil jo gerne træne sammen med andre med samme race og samme interesser. På holder er der ca. 10-12 hunde og der er jo mange forskellige problemer, deltagerne forventer at få løst i løbet af et sådan kursus. Der er den gængse med hunden som trækker gevaldigt og ikke kan gå normal lineføring, der er hunden som ikke kan blive liggende i dæk, der er hunden som ikke kan søge i passende afstand fra føreren (spaniels må max søge i en afstand af 2o meter) der er hunde som ikke er stoplydige og der er selvfølgelig hunde, hvor apporteringen ikke er helt i orden. Det gode ved at gå til træning er at man her kan få kvalificeret hjælp til løsning af alle disse problemer. Det er her jeg synes at alle i hundefolk på HF også skal have glæde af de mange ”gode råd” man får. For eksempel, hunden som trækker i lineføring og ikke er til at få kontakt med. Det er et enkelt løst problem. På med kvælerhalsbåndet og så eller bare giv et ordentlig ryk når den trækker. Når bare rykket bliver tilstrækkeligt hårdt og man f.eks samtidig RÅBER hinter, så skal hunden nok lære det. Får hunden ikke lært lektien af disse ryk, kan man passende udstyre hundeføreren med en ridepisk og så bare give hunde et rap over snuden når den kommer for langt frem !! Hvilken jæger med respekt for sig selv bruger alligevel lineføring, så det er ikke noget man skal ofre meget tid på. I øvelsen at blive liggende i dæk starter vi selvfølgelig med at gå fra hunden og ud på ca. 20 meter. Kan hunden ikke blive liggende er det meget vigtigt at man løber tilbage, tager fat i kræet, gerne i halsskin eller evt. ører (spaniels har de ideelle ører til formålet) løfter den op i mands højde og slipper den herfra, på nøjagtig det samme sted som den først var blevet dækket af. Man kan evt. smide den det sidste stykke, for yderligere effekt, det sparer også noglet skridt. Hvis man samtidigt brøler NEEEEEEEEEEEEJJJJJ hele vejen, styrkes effekten yderligere. Det gælder i denne øvelse om at have god tålmodighed for man kan risikere at skulle tilbage med hunden rigtig mange gange. Så er der hundene som styrter af sted så snart de får snoren af og i søget går alt for stort. Det klares nemt ved at bede alle deltager på holdet sætte hundene i bilerne og udstyre hver enkelt med en sort plasticsæk. Man stiller så alle op i en hesteskoform foran hund og fører. Føreren starter sin hund og når den kommer for tæt på mændene i hesteskoen (som markerer grænsen for søgets størrelse) farer de frem mod hunden og slår vildt med plasticposen. Det virker prompte, hunden vender og da den får samme resultat både til siderne og fremad, har man en hund som søger i passende afstand. Der var så ikke nogen forklaring på hvordan man får alle disse ”posemænd” med på jagt og ret beset vil det nok også se lidt underligt ud !! En anden og nemmere løsning er at tage et bræt af passende størrelse og hænge i hundens halsbånd på samme måde som man gør med et bringsel ved rapportering. Med sådan et bræt hængende i halsbåndet vil de fleste jo kunne regne ud at der er grænser for hvor meget hunden kan fare af sted ! Er hunden ikke stoplydig er der kun en løsning, løb hunden op, gerne under højlydt vredesudbrud, og bring den tilbage til nøjagtig det sted hvor den var da fløjten lød. Har du ikke kondi til dette bør du finde en anden hobby, for der findes inegn anden løsning. Apportering er jo en vigtig disciplin som skal udføre på kommando og uden svinkeærinder og også uden hunden tygge på apporten. En god disciplin til hunden som aldrig før har appporteret duer vil være at kaste to duer lige over et tærrænskift på ca. 30 meters afstand (terrænskift er for dem som ikke ved det, der hvor f.eks mark går over i skov) Vi sender så hunden af sted og den finder som regel lynhurtigt den første due, den samler hurtigt op; men på vej hjem skal denne underlige apport lige undersøges. Hunden samler dog hurtigt op igen og kommer hen til føreren, hvor den igen smider duen på jorden. Hvad skal føreren gøre, jo – da hunden smider på vej ind skriger han selvfølgelig først NEEEEEEJ og så APPORT og hunden samler jo op igen. Når hunden så smider inden aflevering er der kun en ting at gøre skrig NNEEEEEJ og så hurtigst muligt propper duen i munden på hunden, med kommando APPORT. Nå vi fik jo første due hjem (hunden har vist at afstanden ikke er noget problem). Hunden sendes efter den anden; men hvad sker der ? hunden når aldrig over terrænskiftet; men søger febrilsk rundt i det åbne terræn. Her er det vigtigt med tålmodighed igen, duen skal hentes. Fløjt hunden af, gerne mange gange og send den af sted igen i den rigtige retning med kommando UDDDDDD. Husk spaniels er født til at kende forskel på kommandoer som ud, højre og venstre. Gå aldrig ud og hjælp hunden, det vil kun gøre, at den forventer dette hver gang og så kan man jo ligeså godt selv hente sine fugle. Kald så hellere hunden ind og start den forfra alle de gang det er nødvendigt. Skulle det stadig væk efter ca. 5 -10 minutter ikke være lykkedes dig at få duen hjem, kan i undtagelsesvis gå tættere på inden du sender hunden; men så skal du også sørge for at apporteringen udføre med appel og ordentlig aflevering. Husk ved apportering ikke at rose hunden for meget, at apportere og bringe døde fugle til ”far” er løn (ros) nok i sig selv. Det blev en lang historie om hvordan hundetræning i år 2009 også foregår og hvis i går rundt og bilder jer ind at denne form for træning ikke giver resultater, så tager i fejl. Jeg spurgte en af deltagerne, hvorfor han var så sur og aldrig roste hunden, hvortil han svarede at hvis han ikke var hård ved hunden, så kunne han ikke styre den, hvilket træneren bekræftede !!! Axel er rigtig dygtig til at blive på stedet i både dæk og sit; men de første gange gik også han fra dæk. Han blev simpelthen bange for alle de råbende og skrigende personer som farede rundt på pladsen og ”smed med hunde”. Vi gik så hjem og trænede dæk hvor jeg løb imod ham, trådte over og lignende øvelser. Nu ligger han fint i dæk uanset de andre render rundt og spiller tossede. Jo Axel og jeg får noget ud af det og fortsætter med at komme til træning. Nu siger vi bare at Axel og jeg skal til ”hundekastning”; men jeg har f...... ondt af de andre stakkels hunde ! Venlig hilsen Steen Stenild P.S. og til mine spanielvenner, nej det er ikke i SPK !

Hej Jørgen Jeg har nu ikke lavet min side i flash. Oprindeligt er den lavet i Frontpage; men senere har jeg brugt Stones. Den er skrevet i alm HTML kodning og med stylesheets til styring af visse effekter. På de computere jeg selv har åbnet den passer det sådan at billeder i tværformat passer i i-framen; men billedr i højfomat er lidt for store. Det må jeg da have kigget på ! Venlig hilsen Steen stenild

Hej Jørgen Ja det forstår jeg så; men jeg synes ikke jeg har det problem med achme fløjten og spanielfolk går som regel altid med den i munden - som en anden cigar! Du kan være helt sikker på råvildtet også kan høre den lydløse ! Men nu blev jeg jo mere nysgerrig. Har du ikke en hjemmeside så man kan se nogle af dine billleder. Jeg har jo samme "last" ved siden af interessen for hunde og jagt. I øjeblikket fotograferer jeg dog mest sommerfugle. Du kan se billeder på www.tacora.dk Venlig hilsen Steen Stenild

Hej Jørgen Nu blev jeg nysgerrig, hvorfor bruger du en slags om vinteren og en anden om sommeren. Og lige præcis med kugle om vinteren synes jeg er problematisk da de ofte fryser. Jeg har altid kun brugt tre fløgtesignaler og i mange år brugte jeg en med enkel tone i den ene ende og trille i den anden. Trillen brugte jeg som stopfløj; men da kugleb ofte frøs fast om vinteren gik jeg over til at bruge Achme 211½. Et enkelt stød til kontakt To korte til indkald og lang faldende tone til stop Venlig hilsen Steen stenild

Nu tror jeg også jeg skrev at ved indavl kopieres også dårlige egenskaber; Men prøv at læse dette link http://infolink2003.elbo.dk/Naturvidenskab/dokumenter/doc/8138.pdf som beskriver lidt om husdyr avl. Du har helt ret går man for tæt på skaber man sundhedsproblemer; men grunden til det er helt håbløst med hundeavl er altså efter min mening at man ikke avlsvurderer på afkom; men på forældredyr ! venlig hilsen Steen Stenild

Det er ikke helt korrekt at der ikke kommer noget godt ud af indavl. Indavl som jo bare er linieavl hvor man går tættere på i parringerne er den hurtigste vej til at kokpiere gode egenskaber; men desværre også dårlige. Det er jo den avlsmetode man anvender i landbruget. Forskellen er bare at man i landbruget med andre husdyr bruger afkomspræstation ved avlsudvælgelse og ikke som i hundeavlen forældredyrs præstationer som avludvælgelse. En malkeko som giver meget mælk kan jo være guld værd for den enkelte landmand; men som avls dyr er den kun værdifuld hvis den og videregiver denne egenskab, altså kalvene efter koen giver meget mælk ! Venlig hilsen Steen stenild

Ja vi plejer nu også at have det fornøjeligt; men du må jo bare gøre det samme. Lav en tråd med samtræning og se om der ikke skulle være nogen som har lyst også i dit område. Vi træner normalt på skift hos hinanden og så er det jo mindst lige så hyggeligt at vende verdenssituationen efter træning ! Venlig hilsen Steen Stenild

Ascha har ret i sin logik ! Fordi man blander hunde af forskellig racer ofte uden at vide hvilke resultater det giver i form af sind og mentalitet. Hvorimod man mindsker risikoen for arveligesygdomme ved at krydse på tværs af racer. Men det var jo generelt ment tror jeg, der findes jo både fysiksk og mentalt sunde hunde både i blandingskategorien og racehundekategorien. Og så har DKWeichert ganske ret kontrolleret raceavl med focus på sundhed vil altid give det sundeste resultat ! :vinken:Venlig hilsen Steen Stenild

Jeg tror vi er fire indtil videre som vil træne sammen og det bliver nok blandet fra gang til gang hvad vi træner; men der vil da helt sikkert blive mulighed for forskelige former for apportering og også slæbspor. Vi har ikke aftalt noget starttidspunkt endnu: men det bliver nok under alle omstændigheder med start i Webbestrup og vi plejer at træne søndag formiddag. Jeg skal nok sige til når vi mødes første gang ! venlig hilsen Steen Stenild

Nu var det kun for at underbygge Ascha's udsagn om at de fleste talte om udstilling og det bekræfter hundeweb ganske fint da de brugte avlshunde mest er registreret på hundeweb med udstillingsresultater. Det var altså ikke en vurdering af avlshunde fra min side !!!!! Og til den sidste sætning - ja helt sikkert, som f.eks at tale med folk som bruger hundene ! venlig hilsen Steen Stenild

Prøvesituationen er identisk med jagt når man taler spaniels, især i ft klubben hvor man kun holder prøver i jagtsæsonen. Disse prøver er tilrettelagt efter spanielens oprindelige jagtform - roughshooting, som består i man går en eller to man med en hund der afsøger krat og hegn og her skyder de fugle hunden rejser. Problemet opstår fordi man man oftest bruger spaniels på klapjagter istedet for klappere, nemlig til at drive vildtet ud af såten til de ventende skytter. I den situation kan man ikke altid have kontrol over hunden og den kommer til at arbejde for stort; hvilket ikke er ønsket på prøve ! Så en hund som bliver brugt til denne jagtform vil "lære" at gå for stort og derfor have problem et problem når den kommer på prøve ! Venlig hilsen Steen Stenild

Du behøver ikke blive forvirret for vi er stort set enige; men hvis kvalitetesbedømmelsen er til for at vurdere om hunden lever op til standarden, så kan man jo ikke vurdere om hunden har anlæg for fane på halen når den er klippet helt tæt og det er der jeg synes Helge har en pointe, hvorfor - tydelivis fordi nogle opdrættere synes det ser smartere ud ! For mig selv betyder det intet, da jeg ikke lægere udstiller. Men hensyn til avlskravet så jeg gerne udstillingspræmieringen fjernet helt. Alene af den grund man så kunne arbejde FT typen indenfor DKK/FCI præcis som man gør i england. I sverige har man jo bl.a lavet en specialklub for jagtspaniels under SKK/SSRK og der er jo den eneste farbare vej, hvis man vil arbejde med jagtegenskaber. Man vil jo tydeligvis ikke tage hensyn til jagtegenskaber i SPK regi og det kan jeg godt forstå; men jeg synes måske der er lige egensidigt nok. Der burde være plads til alle og alles interesser i samme forening. Venlig hilsen Steen Stenild

Efter et kort blik på hundeweb kan man se der var 36 kuld springerhvalpe i 2008 og i 2/3 af tilfældene var faderen til kuldet indehaver af en ch tittel og altså udstillet en del. Et par stykker af disse går endda igen på flere kuld. Jeg har ikke haft tid til at kigge tæverne igennem; men forklaringen er helt sikkert som jeg tidligere har skrevet, at dem som opdrætter spaniels først og fremmest er interesseret i udstilling ! Venlig hilsen Steen Stenild

Ascha har en god pointe og det er ikke tilfældigheder hun næsten udelukkende hører om hundenes udstillingspræstationer. Det hænger jo helt klart sammen med at flertallet af opdrættere af spaniels har udstilling som hovedinteresse ! Venlig hilsen Steen Stenild

Næh du, noget racetypist er den konstant vrikkende hale, noget jeg ikke synes det vrimler med i udstillingsringene. Synes tit at halerne bare hænger lodret ned når de ikke holdes. Der tager du fejl - hvis vi nu går direkte efter standarden. Springeren har ikke samme tendens til at vise glæde og munterhed via logren, som cockeren har. Hos springeren står: "Venligt og muntert gemyt, føjelig". Ved cockeren: "Muntert væsen med altid logrende hale" og hos flatten: "Den demonstrerer sin optimisme og venlighed ved en entusiastisk logren". Springeren forventes altså ikke at have en konstant vrikkende hale (og mine har det heller ikke altid hjemme. Især ikke den store, der er nærrig med halevrik også i situationer, hvor hun har overstrømmende glæde). Så jeg tror du får blandet nogle racer sammen. At springeren står med hængende hale, har intet at gøre med manglende lyst, at være trykket eller lignende. Hvis du læser hele standarden for engelsk springer spaniel så står der under punktet Hale foruden vel behængt og så livlig aktion !!! Venlig hilsen Steen Stenild

Det burde jo være sådan at kvalitetsbedømelsen følger standarden og så kan dommeren for min skyld dømme efter sit eget hoved i konkurrencebedømelsen. Igen det er her Helge Larsen har en pointe og som jeg også skriver er det ikke kun halen men flere ting man kan pille ud. Det der jo giver problemer er fortolkningen af ordlyden i standarden; men enhver kan se forskel på vel behængt og klippet tæt og her synes jeg Helge har ret når han spørger hvorfor ! Og til det sidste du skriver kan jeg kun sige, endnu en grund til at fjerne det tåbelige avlskrav om præmiering på udstilling for avlsret ! Venlig hilsen Steen Stenild

Rolig nu - jeg mener selvfølgelig også man skal se hunden som en helhed og jeg har aldrig haft den opfattelse at hunden bare skulle komme og se sød ud !! Har rent faktisk udstillet meget medens jeg havde cockere. Men når nu du kan se at den kuperede hund på billedet i den engelse standard har en hale lig med den din den ældste hund, så kan du sikkert også se at den afbillede ikke kuperede hund vises med mere fane på halen end det vi ser på udstilling i Danmark. Og stadigvæk det er her Helge Larsen har en pointe - hvorfor er det sådan. Hundene har formodentlig fane på halen; men den klippes af ! Jeg tror problemet skal findes i at hvis nogle bestemte opdrættere gør det følger alle bare med. Der er jo andre problemer, f.eks for meget halshud er et kendt problem i australske linier, For højt ansat hale ses også hos mange. Det er også fejl som står beskrevet i standarden; men som alligevel ikke bliver håndhævet konsekvent. Jeg har selv en hund som har både for meget halshud og for højt ansat hale. En dansk dommer gav ham en tredje præmie, det var fortjent. Så fandt jeg da bare en australs dommer og fik en 1. præmie. Venlig hilsen Steen Stenild

Jeg synes du skal tænke på hvor gammel Tanja er, hun er jo lige i den alder hvor det kan være svært at koncentrere sig og hormonerne koger. Jeg synes du selv giver svaret i det jeg har markeret. Slap lidt at med et par måneder på hyggeholdet og skru så forventningerne op igen nå hormonerne er faldet til ro !!!! Det er rigtigt at starte tidligt; men man skal ikke forcere træningen - den skal passe til hundens alder ! Venlig hilsen Steen Stenild

Jo det er vi da også helt eninge i ! Venlig hilsen Steen Stenild

En udstilling er nu engang et avlsgodkendelsesarrangement og avlsgodkendelsen får du under præmieringen som er den allervigtigste. Her præmieres du efter standarden. Resten er bare ligegyldigt show, hvor man bliver placeret efter dommerens smag og behag, ingen hunde er perfekte, og så må dommeren jo placere efter det han finder vigtigst. Det er denne konkurrenceform nogen af os finder sjovt og får lyst til at vende tilbage til igen og igen og... Ja en udstilling er et avlsgodkendelsesarrangement (desværre også det eneste, men det er jo en anden sag) og avlsgodkendelsen får man under præmieringen. Det er jo netop der jeg synes Helge har en pointe. Nu kigger jeg mest på springere og der både sskriver de og viser i billeder hvad man mener om halen (se lilnk i tidligere svar) og det svarer ikke til det man ser på udstillinger i Danmark. Venlig hilsen Steen Stenild

Man kan jo så konstatere at der ikke er enighed om hvad vel behængt er og jeg vil fastholde at den tæt klippede hale nogle har fået indført ikke ligner det som ses på billeder i den engelske standard. Hvad der er kønnest er jo en smagsag, jeg synes blot Helge Larsen har en god pointe når han spørger hvorfor man ikke viser halen som der står beskrevet i standarden. Efter min mening fordi man er nød til at klippe tæt ellers kommer man ingen vejne på udstilling ! Venlig hilsen Steen Stenild

Hvis man kigger på den engelske standard bruger de to forskellige billeder. Et for kuperede hunde og et for ikke kuperede hunde. På det sidste har hunden som beskrevet i standarden tydelig fane !!! Se dette link http://www.thekennelclub.org.uk/item/114 Venlig hilsen Steen Stenild

Jeg skal til enhver tid indrømme at "vel behængt" kan opfattes forskelligt. Men den hund du viser som en der rammer standarden har efter min mening IKKE en vel behængt hale. Dir argument med at den brune pels ikke kan give vel behænt hale eller fane er forkert, hvilket du kan se på min hjemmeside på billederne af Kriss. Der har været meget snak om effekten af kupering. Bl.a mente man det gav hale skader med lang hale. Det går det på haler uden pels. Med "vel behængt" hale minimeres skaderne ! Venlig hilsen Steen Stenild

I DKK's racestandard for engelsk springer spaniel står der følgende: Hale: Traditionelt kuperet. NB! Kupering er forbudt i Danmark. Kuperet : Lavt ansat, aldrig båret højere end ryglinien. Vel behængt. Livlig aktion. Ikke kuperet : Lavt ansat, aldrig båret højere end ryglinien. Vel behængt. Livlig aktion. I harmoni med resten af kroppen. Til orientering står der i den engelske kennelklubs standard: Tail Previously customarily docked. Docked: Set low, never carried above level of back. Well feathered with lively action. Undocked: Set low, never carried above level of back. Well feathered with lively action. In balance with the rest of the dog. Ergo klart og tydeligt står der vel behængt, både i den engelske og i den danske standard. Derfor, som Helge Larsen spørger, hvorfor viser man ikke hundene med det som står i standarden ? Venlig hilsen Steen Stenild