Splinten, mor og mig

Jeg kan ét ord! Voksenbaby

Lørdag var jeg i Støvring DcH og underholde deres rallyhold - det var simpelthen så skønt! Dygtige, glade hundeførere og skønne hunde - ren energi-indsprøjtning! Har endda fået mail fra dem her til morgen, hvor de igen-igen fortæller hvor glade de var for at jeg ville komme! Det er da herligt Kimmi fik gået to spor og Vilya forsøgte at træne lidt deroppe, men besluttede sig for, at det jo ikke er hver dag, hun har mulighed for at lege med en puddel og så gik den vilde jagt Jeg burde have været færdig deroppe kl. 16 og havde derfor bedt damerne om først at komme kl. 19... men tid og mig :stupid: Var hjemme klokken 18.30, hvor den go'este mand i verden havde støvsuget, sat plader i bordet og hængt reolhalløj op Fik smidt dådyrbov i ovnen, skrællet nogle rodfrugter, lavet waldorfsalat og kastede mig under bruseren.... heldigvis kender gæsterne mig, så de kom ikke alt for præcist Rigtig hyggelig aften/nat med masser af snak. Søndag var hyggedag... og festdag for hundene, der fik resterne fra lørdag. Kimmi fik også slikket på alt det chokolade, jeg fik med hjem fra Støvring - Møgkræ

Der er nok ikke andre måder at reagere på - det kræver, at man kender den "overfaldende" hund! Jeg ved, at jeg kan stoppe Kimmi ved at tage hende i nakken og bede hende besinde sig - det ville ikke have virket ved Robin, min gamle hund..... med ham var den eneste mulighed enten at hive ham af - med skader til følge eller få ham i ro og på den måde få ham til at slippe - uden skader. Det er bare sjældent, at modparten har roen til det! I situationen må man jo handle efter forholdende - det lyder som om det har været voldsomt og usædvanligt, at en ikke-normalt-aggressiv tæve reagerer på den måde overfor en hanhund, der ikke gør modstand :ae:

Motorbaby

Lige netop - men vi er jo i mange år blevet tudet ørerne fulde med, at man skal løfte hunden i bagbenene.... jeg er så ikke enig!

Hullerne kommer oftest først, når man begynder at hive/løfte i hundene - jeg vil til enhver tid hellere gribe ind ved at fortælle min hund med jævnt store bogstaver, at det vil jeg ikke have.... virker det ikke, må jeg jo lægge fingrene imellem. Hiver man i bagben/løfter i hunden, vil reaktionen ofte være at bide sammen og heraf kommer hullerne og optrapningen af konflikten. Det kan man bruge, hvis man står med to store hanhunde, der under ingen omstændigheder slipper hinanden - ikke ved en irettesættelse fra en tæve!

Jeg ville aldrig overveje aflivning i en situation som denne - jeg ville tage mine forholdsregler, ja. Jeg ved f.eks. at Kimmi i træningssituationer ikke vil have andre hunde i nærheden - hun arbejder og vil ikke forstyrres. Det sørger jeg så vidt muligt for, at hun ikke bliver. Det er synd for dig, men sådan er det - også - at have hund. Det er også synd for Sonja og Tyson - men havde jeg været hende, så ville jeg have det meget dårligere med, at Caia blev aflivet på grund af dette!

Det sidste billede i det her indlæg - det er Vilya og "lille"bror på 6 mdr.... Vilya ligger nederst

Nurh.... det sidste af Vilya og lillebror Cosmo (som i øvrigt mangler et sted at bo ) :hjerte::hjerte::hjerte: Søøøøød lille puppy! Den sort/hvide hvalp, som Vilya tumler med er hendes anden (store)lillebror på 6 mdr.... måske trunten snart bør vokse lidt?

Tillykke - det jeg nåede at se, så fint ud.... hørte jeg også Anette sagde! Men man kunne godt se, at hun var liiiiidt søvnig

Okay Væbner mig med det der tålmodighed så - det er alligevel min helt stærke side

Vilya har god smag Har du ikke også søskendetræf billeder?

Ha ha ha.... du ødelægger totalt hendes avlsko-karriere med de billeder Sure mokke! Tak for pasning og boller og kaffe og sædvanligt godt selskab - servicen er totalt i top, når man kommer til det der Sjælland

Kommer du??? Så er der gengæld

Dommeren skulle meget gerne sige "fremad" Det er så jævnt dumt at have lært sin hund at rundere på den kommando... har jeg hørt Tror i hvert fald både jeg og Karen Frost så ret overraskede ud, da hendes lab lettede 2 meter på mit fremad og landede i en mægtig flot halsgivning 10 cm fra mig

:hjerte::hjerte::hjerte: Skal vi i øvrigt ikke snart ud og gå tur i himlen???

He he, prøver at se, om han kommer, når man kalder så

Det lyder så grimt Men øh.... endorfiner er stærkt vanedannende og jeg bryder mig ikke så meget om mørk chokolade, såeh ja

Jaaaa! Hun er den kæreste lille flagermus :hjerte:

:evil: Nixen bixen - den går virkelig ikke

Fy for satan! Nå... men det er da altid noget, at hun nu kun må bruge et strømhalsbånd pr. hund - og kun på hunde over 4 mdr..... eller noget

Ork - har skam også selv været der! Lærte hurtigt, at så skulle jeg bare sætte hunden ned i bilen Det var Kimmi - hun har det med at larme en del, hvis vi står og venter... det kunne køre mig helt derud, hvor jeg ikke længere havde heeeeelt kontrol over temperamentet I dag ved jeg, at hun larmer, så hun er ude, mens vi træner og så ryger hun i bilen igen - nem løsning!

Det er netop et af mine problemer i forhold til kursister - deres irettesættelser har ikke den ønskede effekt, fordi de ikke evner at være korte, kontante og overbevisende første gang. Derfor ender hunden med et lydtapet af nej, kom nu her, kig op osv. sagt med stigende frustration i stemmen - gerne kombineret med trækken rundt i linen (ikke ryk, men flytten hunden i linen) og massivt fedteri for kontakt. Det ville virke SÅ meget bedre, hvis de én gang for alle sagde "det der vil jeg ikke ha'" og derefter roste hunden for ønsket adfærd. Skiftet mellem irettesættelse og ros er der imidlertid mange hundeførere, der ikke mestrer - de lægger for mange følelser i hunden og kommer let til at føre frustration og "nederlag" med videre i træningen.

Glad for jeg ikke er den eneste, der har hunde i vindueskarmen Hvor er han sød!

Der kan også være hunde, hvor det er nødvendigt at sætte sig lidt igennem for overhovedet at få noget at belønne for! Det kan være en ung hanhund, der på træningspladsen har mere travlt med græsset f.eks. Her kan jeg godt finde på at bede føreren lave lidt bodyblocking, hvilket ofte får hunden til at kigge forbavset op på fører = klik. Gentages dette konsekvent et par gange, vil problemet ofte være løst - hunden belønner ikke længere sig selv, men finder ud af, at man kan opnå belønninger fra føreren.