Splinten, mor og mig

Se Kimmi.... ser den der sorte sten ikke lidt sær ud? Aaargh.... den bevæger sig! It's Slinky dog

I have become an animal. My instincts are to kill. Everything about me has changed. I am no longer your daughter!

Jo, den type der (de bløde) har mine også altid tygget "ned" uden problemer - det er kun de hvide, der ikke bliver tygget i stykker her.

Ja da! Bare ikke med mig som dommer - til gengæld vil jeg med og kigge

Vi valgte så at flytte i stedet for - og har ikke fortrudt et sekund

Kimmi skal steriliseres Og så har jeg en vild plan om, at hun skal bestå den der IPO1 Vilya skulle gerne deltage til DM og Årets hund i LP2 - og så skal hun have et kuld hvalpe i vinteren 2011/12

: herfra!

Øv, hvor er det træls, at det bliver ved med at dukke op

Det var nok årets bedste indlæg på hf :klap::klap: Det er jeg godt nok glad for at høre Lonny - og det kan ses på lukke-døre videoen :5up:

Men du har lært det vigtigste - at tilpasse træningen til individet :5up:

Hvor er hun bare god :klap::klap::klap:

Jo, det kommer netop med tiden - men også fordi jeg ikke har begrænset mig til én forening, én type træning, én type bøger og én type kurser. Jeg læser også de "forkerte" bøger og går til kurser med mennesker, jeg ikke umiddelbart træner som - og får noget med hjem hver gang. Jeg elskede før i tiden, når vi holdt internet-træningsweekender, hvor en masse forskellige mennesker mødtes og trænede alle mulige forskellige ting - her kom virkelig en masse ting på bordet og man kunne så bare plukke ud. Og på-heden er vel også implicit for mig - jeg gider simpelthen ikke træne en hund, der ikke gider træne med mig. Snusning osv. på træningspladsen er ikke okay i min verden - så må jeg simpelthen anstrenge mig noget mere eller se på, om de krav jeg stiller er for diffuse for hunden. Desværre ser jeg alt for mange mennesker, der forsøger at træne øvelser med hunde, hvor den grundlæggende kontakt ikke er på plads - det er dælme svært at få dem til at holde op med! De vil jo gerne videre og have lært hunden noget, men det nytter bare ikke, når de skal slås med omverdenen om opmærksomheden.

Noget andet, der er vigtigt for mig, men ikke hænger så meget sammen med, hvordan hunden er, er at jeg ikke begrænser mig selv ved at kalde min træningsmetode noget! Jeg træner med klikker og bruger mange principper fra klikkertræningen - men jeg er ikke fanatisk! Jeg lokker, bruger mere dirigeret shaping end fri shaping i lydighedstræningen. Og jeg følger ikke skemalagte planer og strategier (dog kan jeg godt finde på at planlægge træningen af en enkelt øvelse, der volder problemer), men sørger hellere for, at vi har det sjovt med det, vi laver den pågældende dag. Det er nok mit største problem egentlig - jeg er ikke struktureret nok i min træning, da jeg vægter allerhøjest, at hunden og jeg selv har det sjovt - det gør nok, at vi aldrig når så langt som vi kunne. Til gengæld får jeg ganske meget ros for mine villige og glade hunde Jeg sørger også for at have øvelser, der er bygget så meget værdi ind i, at de kan bruges som belønning - og bruge de naturlige belønninger der dermed ligger lige til højrebenet. Hvis hunden er helt vild med at komme ud at apportere, lave et indkald e.l. giver det også en oplagt mulighed for at træne impulskontrol, hvor hunden sidder helt oppe på potespidserne

Jeg kan prøve Jeg starter med at bruge f.eks. sit eller dæk (sit er nemmest for mig ) og holder så en godbid foran hundens næse. Godbidden er i en lukket hånd og jeg klikker for at hunden stopper med at forsøge at få fat på godbidden. Senere udvider jeg så til at jeg rent faktisk forsøger at lokke hunden ud af position med en godbid/legetøj i åben hånd, en skål, vildt løb osv. og klikker stadig for at hunden vælger at blive siddende. Forlader hunden positionen, sker der ikke andet end at belønningen forsvinder.

Det var nemlig sådan noget, jeg ønskede Og lad være med at tro, at ting fungerer perfekt for mig - det gør de laaaaangt fra

Det ER nemlig lidt svært, for vi ved det jo godt ubevidst, men det er drønsvært at få ned på skrift. Tænkte bare, jeg ville lave den, for netop at kunne bruge det bevidst i videreformidlingen til andre. Og jeg er allerede kommet i tanke om ting, jeg bruger for at nå målet, som jeg har glemt i mit oprindelige indlæg F.eks. ting som værdiopbygning af øvelser og "naturlige" belønninger.

Men nogen gange - ved "selvbelønnende" adfærd, som f.eks. gøen, synes jeg også det er okay at "hjælpe" hunden til at stoppe! Og skal der fysisk hjælp til, som f.eks. at lukke munden på hende, så er det jo det, der skal til - så længe man så giver hunden et alternativ og belønner for ønsket adfærd. Blot skal reglerne være klare - det her vil jeg aldrig have! Kimmi kører f.eks. op af at gå i snor langs en vej - det skyldes at hun som yngre var meget usikker på biler og det har hun så overført til det at gå i snor langs en vej - hun kan simpelthen lukke af, hvis jeg ikke "hjælper" hende til at huske, at snoren ikke er sådan en navlestreng, der gør, at hun ikke behøver registrere mig. Jeg går simpelthen ind og blokerer med min krop, belønner så for kontakt og bakker et par skridt, hvor hun holder kontakt, hvorefter jeg vender rundt og vi kan gå videre. Derudover undgår jeg det så bare så vidt som muligt Det er SÅ meget rarere at gå steder, hvor de bare kan få lov at være løse!

Nu mistænker jeg heller ikke dig, for at have voldsomme regler derhjemme, så nej, jeg tror heller ikke nej og fy er så slemt for Petrine Men impulskontrol behøver ikke være slemt - tværtimod kan det give endnu mere fuld fart frem, når hunden har skullet "beherske" sig lidt først

For mig er en perfekt træningshund en hund der indeholder følgende: Initiativ Flere gear OG kobling! Stor lyst til at lege med mig Overbærenhed Impulskontrol Mod Kropskontrol Kropslig hukommelse Initiativ opnåes gennem tidlig introduktion af operant indlæring - dvs. hunden opdager, at den kan indvirke på sine omgivelser og på den måde opnå positiv forstærkning. Det betyder bl.a. at jeg så vidt muligt søger at undgå, at hvalpen kan "lave ballade" når den kommer hjem - farlige ting er fjernet og bur er klar til når jeg ikke er på. Jeg har ikke haft problemer med hvalpe, der bed i forbudte ting eller mig, for de har ikke fået muligheden! Nej indlæres med masser af godbidder, så de ikke senere forbinder et nej med noget grimt - for jeg kan sagtens komme til at bruge nej under træning - det kommer vi tilbage til under overbærenhed Jeg vedligeholder initiativet gennem hele hundens liv ved f.eks. at belønne, hvis hunden pludselig går fri ved fod på tur, tilbyder en øvelse (når den ikke er i gang med en anden øvelse) og ved at begrænse mængden af begrænsninger i hundens dagligdag! Det betyder også, at jeg ikke har velopdragne hunde - de må stort set alt herhjemme og på tur, så længe de kommer, når jeg kalder og stopper, når jeg beder dem om det. Ballade, voldsomt tiggeri og trækken når de går i snor går hånd i pote med hunde fyldt med drift, frejdighed og initiativ! Flere gear hænger tæt sammen med stor lyst til leg med mig. Mine hunde SKAL kunne køre helt op på "kommando" og skal lige så hurtigt kunne køre helt ned igen. Denne evne opbygger jeg ved at fremelske forskellige lege - og her er det vigtigt, at man selv gider lege med! Ned og lig, slås med hunden, træk, knur, skub, kast - what ever der får hunden helt op og ringe. Jeg har regler for legen, der indebærer, at jeg ikke gider bides i fingrene - til gengæld må man bide i tøj, arme og line. Jeg laver masser af trækkeleg og lader tit hunden vinde - når den så kommer ind igen, trækker vi igen og så videre. Ind i mellem holder jeg inde og beder hunden slippe, når den er klar til det. Straks den slipper, starter legen igen. Senere bygger jeg en øvelse på - f.eks. træk, slip, træk, slip, dæk, træk osv. Dette for hele tiden at kunne styre, hvilket gear hunden arbejder i. Lysten til at lege med mig opbygges også ved, at mine hunde f.eks. ikke kommer ud og gå 2 timer om dagen eller leger med andre hunde flere gange om ugen. Jeg vil gerne have hunde, der har energi og overskud til at have det sjovt med mig, så de skal ikke brænde den af på ligegyldige ture i snor eller tilfældig leg med andre hunde. Det lyder hårdt, men for det første har jeg flere hunde, så de har hinandens selskab, derudover har de "faste" hundevenner, som de omgåes og selvfølgelig kommer de ud, men så er det primært på "oplevelsesture" hvor de får lov at tonse rundt, søge og opøve kondition og kropskontrol. Overbærenhed skyldes indgående kendskab til mine egne evner som træner - hunden skal kunne acceptere, at jeg siger nej, klikker forkert, tumler rundt eller jokker på den. Nej indlæres som beskrevet ovenfor ved hjælp af masser af godbidder - så når jeg bruger nej under træningen (f.eks. hvis hunden dækker i stedet for at sitte e.l.) så er det ikke slemt, men betyder blot stop det du gør, så vanker der guffer. Impulskontrol er vigtigt for mig, fordi jeg gerne vil kunne køre hunden op i f.eks. et indkald ved at lokke med legetøj hele vejen ud - men hunden skal stadig kunne blive siddende. Jeg bruger også meget omvendt lokning - dvs. jeg forsøger at lokke hunden ud af sit, men klikker for at den ignorerer godbidden/legetøjet - eller jeg forsøger at lokke hunden ud af pladsposition og klikker for rigtig position. Det gør hunden meget bevidst om, hvad den laver og lærer den at ignorere forstyrrelser. Mod er vigtigt for mig, fordi jeg gerne vil have en hund, der er i stand til at fokusere på opgaven frem for, hvad der sker omkring den. De skal turde stole på, at det, jeg beder dem om, er okay. Det træner jeg ved almindelig miljøtræning, men med ting de skal "overvinde" indlagt. Kropskontrol er ting som balanceøvelser, bagpartskontrol osv. Hvis hunden skal forstå, hvor den skal være placeret i en fri ved fod eller hvordan den skal bevæge sig i et stillingsskift, er den nødt til at være bevidst omkring hele dens krop. Den skal kunne "samle" sig og bevæge sig flydende og svævende ved siden af mig, skal kunne vende vha. bagparten, kunne svinge ind på plads (og evt. holde en apport samtidig), kunne smækdække, "hive" sig op i stå, springe fra jorden og bremse i høj fart. Mange af disse ting leges ind vha. øvelser som elefanten, løb omkring ting, leg med legetøj o.l. Kropslig hukommelse er det, der svarer til, at vi ikke glemmer hvordan man cykler, når vi først har lært det. Jeg ønsker, at kommandoer som plads, sit, dæk og stå skal sidde på rygraden af hunden, så den kan udføre det uanset, hvor mange forstyrrelser der er. Det fremelsker jeg ved at indlære det, klikkertrænere kalder flyd - dvs. så mange gentagelser på så kort tid som muligt. Det er ren stuetræning, hvor vi f.eks. træner plads eller genkendelse af kommandoer. Og selvfølgelig lykkedes det ikke altid.... det der med at leve op til sine egne idealer. Men derfor er det jo meget rart i det mindste at kende dem

Jeg bliver jo ind i mellem bedt om at holde kurser i henholdsvis lydighed og rally, og det har jo tvunget mig til at tænke lidt over, hvordan det egentlig er, jeg træner Det er nok meget sundt..... Så nu vil jeg "tvinge" jer andre til at gøre det samme Og "jeg klikkertræner" eller "jeg bruger kun positive metoder" er ikke godt nok - det gør hovedparten jo (i teorien i hvert fald) i dag. Så hvilke byggesten bruger I, når I skal skabe en god firbenet træningsbuddy? Og ja - skal nok selv lægge ud.... men det bliver først i næste indlæg