Splinten, mor og mig

Mon ikke bare han ville løbe efter damerne :slem: Kan godt forstå han ville hjem - det var godt nok også en kold omgang!

Vi kan sagtens tage på tur sammen en dag - tror bare lige Pajko skal være lidt større - de løber ret stærkt og ret langt!

Åh... det lyder som en af mine ture, det der! Kender så godt den der følelse af "hvorfor h..... skulle jeg absolut den vej????" Håber bilen kommer sig uden alt for mange mén - og for mange indgreb i din pengepung!

Vi tog en tur i skoven i dag.... og forsøgte at tage nogle billeder, men det er godt nok svært inde i skoven Heldigvis var turen god :5up: Kimmi: Leg med mig mor... Hvad var det? Der er nu flot derude Kimmi med psyko-øjne Vilya Alle tøserne på en brændestabel

Jeg kommer - og Vilya også Jeg kommer nok desværre ikke selv til at handle hende, da jeg også skal dømme rally, men hendes fars ejer har lovet at hjælpe, hvis ikke lige det er midt i deres træningstid til LP.... mange ting, der skal passe sammen. Bliver det ikke Marianne, der handler hende har farmors ejer meldt sig på banen - godt med en hjælpsom familie :klap:

I starten træner jeg kun sit som værende det at sætte sig ned - dvs. før jeg sætter kommando på klikker jeg for at hunden sætter sig og belønner f.eks. ved at kaste godbidden lidt væk, for hurtigere at kunne gentage øvelsen. Så snart hunden begynder at tilbyde sit så snart den har spist godbidden, begynder jeg at sige sit, mens hunden sætter sig og belønner så i positionen, men siger fri samtidig med, at hunden spiser godbidden. Når dette er helt sikkert, skifter jeg mellem at træne flyd på det at sætte sig og at træne bliv. Bliv træner jeg ved at massebelønne, mens hunden sidder; dvs. sit, klik, beløn, klik igen så snart hunden har spist første godbid osv. Langsomt trækker jeg tiden mellem klikkene. Jeg er meget opmærksom på, at hunden sidder stille og at den kigger på mig, dvs. ingen flytten på forbenene osv. Jeg træner også, at hunden ikke flytter sig efter godbidden, så ryger den bare om på ryggen igen. Ofte klikker jeg faktisk slet ikke her, men belønner bare, da jeg jo står lige foran hunden. Først når hunden kan sidde længe og med lang tid mellem godbidderne begynder jeg at gå fra den. Jeg starter bare med at løfte en fod, så at gå et skridt til siden osv. Her belønner jeg altid i position, dvs. selv om jeg klikker, skal hunden blive siddende til jeg kommer med godbidden.

Starter med at stille mig ind ved siden af hunden, mens den sidder - sådan at jeg stiller mig i rigtig position. Og så holder jeg fest :banan: Masser af belønning, så længe hunden bliver siddende ved siden af mig. Sideløbende indlærer jeg elefanten, så hunden bliver bevidst om sine bagben. Selve det at svinge ind på plads indlærer jeg ved hjælp af håndtarget/lokning - men kun i så kort tid som muligt. Hvis man bruger lokning, går man efter få gange over til håndtarget, som så fases mere og mere ud indtil hunden af sig selv svinger ind.

Jeg sætter signal på, når hunden kan 8 ud af 10 gange - men bruger i starten kun signal, når jeg kan se, at hunden er ved at udføre øvelsen. Kropssignal (f.eks. at stå ret op og ned med samlede ben ved plads) bruger jeg fra starten af. Jeg laver ikke øvelsen udenfor før jeg forventer at hunden kan den - og der har jeg aldrig haft problemer ved bare at sætte signal på.

Nej, jeg tror også det kom lidt sært ud - ville nok bare sige, at vi ikke skal forsøge at være flokledere for vores hunde, men i stedet udnytte den fantastiske mulighed vi har for at vise dem, at det kan betale sig at gøre, hvad vi beder dem om.

De er nemlig superflotte! Jeg har en sort med sølv/hvide perler som Malene har lavet. Derudover har vi en hvid med lyserøde perler som Stjernetosse har lavet... så nu skal vi bare have meldt til nogle flere udstillinger

Jeg er helt enig i lærerrollen - forbud o.l. er jo netop noget, vi lærer ved at vise dem, at det kan betale sig for dem. Jeg opfatter mig ikke som en del af mine hundes flok - men jeg tænker heller ikke særligt meget på dem som en flok i dagligdagen... jeg fodrer f.eks. Splint først fordi hun spiser langsomst og Vilya sidst fordi hun spiser hurtigst og får mindst osv. Jeg opfordrer ikke til nogen rangfølge herhjemme og meget får de lov at klare selv - jeg vil bare ikke have nogle slåskampe (det har jeg heldigvis heller ikke) eller nogen mobning (Vilya kan godt finde på at gå lidt efter Splint fordi hun er så blød - f.eks. ved at tage hendes tyggeben ud af munden på hende og sådan)

Tillykke med den gode træning - han lyder virkelig til at være dygtig! Jeg vil lige prøve at komme med min definition på flyd: Flyd er det, der gør hele forskellen på om hunden kan øvelsen eller ej. Det der gør, at man ikke længere har brug for undskyldninger som "græsset er vådt" "den kan godt derhjemme" "hun er på vej i løbetid" osv. osv. osv. Flyd træner man, når man har shapet øvelsen ind og den 8 ud af 10 gange tilbyder den rigtige øvelse. Så går man over til at træne på, hvormange gange på f.eks. et minut (det er faktisk meget lang tid, når vi taler øvelser som sit eller plads) hunden kan udføre øvelsen. Ved plads f.eks. stiller man sig med samlede ben foran hunden, hunden kommer på plads, man belønner og stiller sig så bare ud foran hunden igen. Jo flere gentagelser man kan få på kort tid, jo bedre. Dette er en indikator for, hvor "automatiseret" øvelsen er for hunden - lige som når vi cykler, går eller spiser. Jo mere automatiseret øvelse, jo mindre skal man tænke over, hvad man gør og på den måde kan vi sagtens håndtere flere input, mens vi udfører øvelsen - f.eks. høre musik og overskue trafikken, mens vi cykler (tænk på små børn, der skal lære at cykle - de bruger al deres koncentration på at dreje pedalerne rundt og kan hverken styre eller balancere. Senere kan de alle de tre ting, men vælter eller drejer, hvis man f.eks. taler til dem osv. osv.). Det betyder så, at hvis hunden har rigtig godt flyd på f.eks. plads hjemme i stuen, så vil det gå meget, meget lettere at udføre øvelsen ude i verden, hvor der er forstyrrelser. Ordet plads er så automatiseret i hundens hjerne, at den gør det helt uden at tænke over det. Jeg ser det ofte ved sit - mange familiehunde kan dette så godt, at de gør det, selv om fokus er et helt, helt andet sted. Flyd på plads skal også være helt sikker índen man sætter andre øvelser sammen med plads - det kan f.eks. være indkald eller apport. Hvis hunden skal koncentrere sig om at sætte sig på plads uden en apport i munden, er det helt, helt urealistisk at forestille sig, at den kan gøre det med en apport i munden.

Men er det ikke netop det særlige ved hunde? At de efterhånden er så domesticerede, at de anerkender mennesker som værende nøglepersoner i deres tilværelse? Jeg tror ikke på nogen måde, at hunde ser mennesker som artsfæller, men mange ting ved hundene er jo "tilpasset" mennesker på en måde, som ingen andre dyr. Man ser det jo de steder i verden, hvor hunde lever "vildt" (vildt i citationstegn, fordi der jo nærmest ikke findes vilde hunde - altså hunde, der lever helt uden human indblanding og i øde egne - mere). Hundene holder sig i nærheden af mennesker - de kan måske være sky, men ikke descideret bange for mennesker. Skyheden skyldes oftere menneskernes behandling af de vilde hunde end en medfødt frygt for mennesker. Jeg håber Tweesa kommer på banen og fortæller lidt om hundene på Bali - det er nemlig ganske interessante observationer, hun har gjort der!

Pjat - uanset om det er nyt eller ej, så glæder jeg mig til at læse det!

Ulvene i Givskud kan IKKE sammenlignes med fritlevende ulve! De har meget, meget lidt plads og derfor opstår der er meget strengere hieraki - dette opstår ikke i naturen - og heller ikke hos hunde! Jeg ved, at Aussies forever ved en hel del mere om det her emne end vi andre dødelige gør - og jeg er efterhånden ved at være meget, meget spændt på at læse specialet Vel at mærke et meget modigt speciale, der gør op med alle de gængse hieraki-tanker :5up:

Puh Louise :ae: Jeg kender jo desværre alt til at stå, hvor du står Når man har drømmen om avl, så fylder det simpelthen så meget, at det kan være svært at se det positive i, at Svea i det mindste ikke mærker noget til det... men den følelse kommer - bare vent! Ikke mindst fordi du er afklaret med, at man bare skal op på hesten igen og finde en ny super-tæve. Jeg håber, du finder en rigtig god og gennemtjekket lille pige, der kan opfylde dine avlsdrømme :5up: Og at Svesken forbliver lykkeligt uvidende om hendes HD status

Jeg ved ikke, om du kan huske, hvordan det gik sidst jeg skulle pille ved Astagatorens numse???? (hvorfor er det pludselig mig, der kommer til at lyde som en freak nu???) Men jeg kan vise dig, hvordan man gør og så kan du selv udføre i praksis

Jeg ordner også selv mine tøsers - Det er hurtigt og nemt og du behøver altså som udgangspunkt ikke stikke noget op! Det er kun hvis kirtlerne sidder placeret meget langt inde - eller hvis de er betændte og det er vigtigt, at de bliver tømt helt.

Jeg har 2 hunde, der holder sig okay pænt rene. Det gjorde Kimmi også indtil hun fik hvalpe - nu? Det stockholmske blodbad hver gang Sidst var det så slemt, at jeg slet ikke mistænkte løbetid.... jeg kom hjem og der var store blodpletter på gulvet foran terassedøren og et jævnt spor gennem stuen.... tjekkede i panik poter på alle tre hunde uden at finde noget. Vi var ude og da vi kom hjem var der hurtigt nye store blodpletter over det hele... panik endnu engang - indtil jeg liiiiige løftede halen på Kimmi :stupid: (til mit forsvar skal siges, at hun skulle have været i løbetid i oktober og det her var for 14 dage siden... så jeg var egentlig holdt op med at forvente løbetid) Alligevel får hun altså ikke bukser på - jeg har bare en spand vand stående og vasker så efter hende. Sengetøjet vasker jeg alligevel meget tit (3 hunde i sengen sætter deres spor) og sofaerne er i læder og bliver vasket jævnligt, så sådan må det være. Synes det virker frygteligt uhygiejnisk med sådanne bukser...

Ahhh... jeg ved ikke ret meget om katte (eller kaniner for den sags skyld - jeg bliver så klog på andre dyrearter i aften ) De ser nu ret søde ud, de der bamsekatte

Hvad er det for en brite??? Og ja - Hunden, mennesket og relationen er i hvert fald en rigtig, rigtig interessant bog!

Jeg har selv været i en langvarig og voldsom binyrebark behandling som barn. Fik det i 4-5 måneder som knap 3 år gammel pga. en allergisk sygdom (schönlein henochs Purpura). Sygdommen fik min krop til at nedbryde røde blodlegemer samt nyrer og lever, så der var ikke de store valg. Jeg har ikke på noget tidspunkt haft bivirkninger af behandlingen - på trods af at dette var i 1981, hvor man endnu ikke var helt så opmærksom på bivirkningerne af medicinen.

Velkommen tilbage - dejligt at se dig herinde igen! Og hvor er lille Bambi blevet stor og lækker :hjerte:

Puh, væmmeligt Det rigtige er vel at ringe til Falck eller politiet - og bestemt henvise til, at man forsøger at finde ejeren. Alternativt som du skriver tage den med og smutte forbi nærmeste dyrlæge og få tjekket chippen. Men hvis nu vovse hverken er chippet eller tatoveret er det måske en smule "træls" at stå med 35 kg død hund, som man egentlig ikke har lyst til at have liggende, men heller ikke har lyst til at smide ud

Nej, kender ham bare fra prøver og sådan....