Aussiepower!

Jeg syntes at det er lidt svært at tage udgangspunkt i jeres situration, når man ikke kender hunden, så derfor kommer jeg bare med min egen erfaring fra min egen hanhund, og han bliver ikke kasteret selvom han bor sammen med en intakt tæve.. Men jeg oplever så heller ikke problemer, for hverken ham eller mig, når Joya er i løbetid. Og selv om jeg kan høre, at vi har en del hunde i vores lille by (omend jeg sjældent ser dem..), så har jeg godt nok ikke en eneste gang bemærket at Chivas skulle være påvirket af nogle af dem, selvm der jo ind i mellem må være en løbsk tæve i blandt, så alene det at Taiki reagere på løbske tæver i området, får mig til at tænke i retning af måske at kastere, selvom det ellers er en tanke der normalt ligger meget fjernt fra mig! Men i første omngang ville jeg nu se tiden an, dels skal I jo lige have afgjort om han skal bruges i avl eller ej, og dels så kan det jo både blive værre eller bedre med tiden, så så længe I vurdere at han stadig har en ok livskvalitet, trods løbske tæver i nabolaget, så ville jeg personligt se tiden an, men, jeg er så også farvet af at hele tanken om kateration genrelt ligger ret langt fra mig..

I øjeblikket træner vi ikke rigtig andet end dette:

Jeg er den dovne type, så det er kun hvis de er MEGET beskidte og/eller våde, at poter og maveskind bliver tørret på terrassen inden de så bliver sendt ind i hver sin kurv og ligge til tørre.. De fleste gange når de kommer fra haven, får de bare lov at rende lige ind Dog fintænker jeg pt. kraftigt over at få installeret min blower ude i garagen, så de kan ryge direkte derud og blive tørret og blæst igennem inden de kommer ind i resten af huset, efter gåture, for nogen sviner godt nok sig selv utroligt meget... Den sorte, er Joya's sele, efter én tur på en halv times tid, den var nogenlunde ren da vi gik hjemmefra... Men en robotstøvsuger, står godt nok også højt på min ønskeliste, for støvsugning og gulvvask er nok noget af det værste jeg ved, så derfor bliver det ikke gjort nær så tit som det burde..

Jeg overvejer skam også kraftigt at gå over til mindre og gerne fældefri racer

Ingen hemmeligheder her, her er bare ikke særligt rent.. Det driver mig til vanvid, men tja, sådan er det bare.. Okay, støv syntes jeg egentlig ikke er det store problem her -det var et vildt stort problem da vi boede på Fyn, hvor der blev støvet i løbet af en halv time, men her syntes jeg bare ikke at det er så slemt, selvom vi har de samme hunde Men nullermænd og skidt på gulvene er en del af inventaret her i huset, og ligeså med beskidte vægge visse steder..

Den går ikke i LP, der skal man som Korvis siger, går med armene naturligt.. Men i Rally tror jeg nu da nok at det er ok, med mærkelige arme.. :hmm:

Jeg syntes at ideen med at du sidder og holder tyggetingen, mens hun tygger, er god, det ville jeg også selv gøre i den situration. Men jeg forstår tilgengæld ikke pointen i at tage det fra hende, og skubbe hende væk, på den måde bliver du i mine øjne bare ved med at bryde tilliden og får svært ved for alvor at komme videre.. Personligt ville jeg blive ved med bare at sidde og holde i den anden ende af tyggetingen, og så ellers ikke interessere mig for den -eller ret meget for hunden, for den sags skyld, udover en smule ganske rolig ros, i ny og næ. Og når man så ikke gider at holde tyggetingen længere, eller man syntes at der er gået længe nok, så ville jeg bytte med en lækker godbid (som man selvfølgelig har i lommen eller på anden måde inden for rækkevidde, så man ikke afbryder tyggerriet), og så lægge tyggetingen væk, ind til næste gang. Ved madskålen, hvis det også er et problem der, ville jeg sidde mig ned ved siden af skålen når der bliver serveret, og med jævne mellemrum droppe noget virkelig lækkert ned i skålen, og heller ikke her ville jeg begynde at fjerne skålen, som jeg ser det, må formålet pt. være at hun kan acceptere at du, og senere hen, resten af familie, kan bevæge jer frit rundt i nærheden af hende når hun spiser, og det finder jeg det ret svært at opnå, hvis du/I bliver ved med at bryde tilliden ved at tage mad og tyggeting fra hende "bare fordi..". Jeg er enig i at man skal kunne tage mad og ting fra sin hund, fordi det er praktisk, ikke fordi man bliver en bedre leder, eller hvad man ellers kan høre af begrundelser for det... Men man må kunne kravle før man kan gå, og her må første punkt på programmet være at hunden bliver tryg ved at have jer i nærheden når der er mad i nærheden, og når hun først er det, vil det næppe heller være det store problem, den dag, I rent undtagelsevis bliver nød til at tage noget fra hende, og I ikke lige har noget at bytte med. Det er i hvert fald min erfaring, fra min egne hunde, jeg har aldrig trænet at jeg skal kunne tage ting fra dem, men jeg har tilgengæld trænet tillid, og derfor kan jeg, uden problemer, tage mad og ting fra dem, når det en sjælden gang i mellem er nødvendigt.

Jeg ville også være noget tilbageholende med øl, da hunde så vidt jeg ved, ret nemt får alkoholforgiftning, og som et par stykker har været inde på, så står alkohol også på listen over ting hunde ikke kan tåle.. Jeg har ellers selv overvejet det til Flica -og jeg ved at hun kan lide både øl og Baileys Men jeg tør squ ikke. Jeg skal have fundet på noget til hende i år, for sidste år, var simpelthen for træls -og synd for hende.. Alle de år vi boede i Sallingelunde, var det ikke noget problem, for der var der kun fyrværkeri selve nytårsaften, og generelt rimeligt koncenteret omkring midnat, så der kunne hun holdes kørene igennem helvedet ved at stoppe det ene griseøre i halsen på hende, efter det andet, til midnat Men herover, der begynder de så småt at varme op i dagene før nytårsaften, med fyrværkeri og selve nytårsaften, er de igang fra morgenstunden.. Så der når hun at køre sig selv op i et stressniveau hvor hun hverken kan bestikkes eller kommanderes i ro.. Cody, som var meget angst for skud og fyrværkeri, fik i flere år en blandning af Pligicil og alprox (selvom jeg heller ikke umiddelbart er fan af den slags), men på ham virkede det perfekt, han kunne have en lille bitte smule svært ved at finde ro, på egen hånd, og han blev selvfølgelig lidt usikker på benene, men hvis bare vi satte et bur op til ham, så lå han derinde og sov hele aftenen, når han ikke lige skulle ud og tisse, og til midnat lå han og spiste griseøre sammen med de andre, og næste morgen var han 100% sig selv igen ..MEN, det sidste år han fik det, ved jeg ikke om han var blevet for gammel, eller hvad der skete, men han blev meget mere usikker på benene end de andre år, og vi var langt op af dagen, d. 1. januar, før han var helt sig selv igen, selvom han havde fået den samme dosis som de andre år Derudover, havde det ganske vist godt nok den ønskede virkning, men dinglerriet, var for meget, så det sidste nytår han nåede at opleve, fik han ikke nogle former for beroligende middler -og reagerede forøvrigt overhovedet ikke på fyrværkeriet.. Men efter den erfaring, så tør jeg ikke at give Flica det, pga. af hende alder, for hun fylder jo 13 år på lørdag, så derfor er vi ude i noget naturhalløj, til hende..

Rart at vide at jeg ikke er den eneste sippe

Ganske enkelt nej, jeg kan ikke ha' det! Det er ikke fordi jeg som sådan er bacille forskrækket -så skal man vist i det hele taget lade være med at anskaffe sig sådan en flok svinemaskiner Men jeg kan simpelthen ikke klare fornemmelsen af at blive slikket på, eller lyden af det, for den sags skyld.. Fx. må de gerne slikke på min kæreste (i begrænset omfang), men jeg kan finde på at afbryde det, simpelthen fordi jeg ikke kan klare lyden af det

Nu har jeg ikke nærlæst hele tråden, nogen steder har jeg bare skimmet Men som hus & haveejer bliver jeg bare nød til at kommenetere på ovenstående, og sige at dét er altså ikke nødvendigvis tilfældet! Jeg/vi har have, og bevares, vi er da bestemt glade for at have den, men, vi er ikke have og/eller udemennesker i den forstand, der er græs der bliver slået en til to gange om ugen i sæsonnen og buske der stortset får lov at passe sig selv, that's it, vi render ikke rundt i timevis i haven, og det kender jeg også en del andre haveejere der heller ikke gør, så den teori holder i mine øjne ikke.. Og ud fra mine egne hunde, kan jeg kun sige at når jeg lukker dem i haven, uden selv at gå med ud, så løber de ud og tisser og så render de 9 ud af 10 gange, direkte tilbage til døren og står og venter på at komme ind igen... Flica flyttede forøvrigt fra hus og have som hendes første familie havde og til en mindre lejlighed uden have da vi overtog hende da hun var knap to år, og det overlevede hun da i et par år, inden vi flyttede i hus med have

Flica blev steriliseret som 4 årige, ingen personlighedsændring, what so ever, for hendes vedkommende. Men tilgengæld skod pels lige siden, hun producere store mængder underuld, og fælder (meget!) konstant og hele tiden, året rundt..

Haha, ja der er meget kloge åge over sådan nogle halve forklaringer, hvor jeg ikke engang selv, helt kan huske hvad tingene betyder

De første fire titler, der alle er rally titler, har du jo fået svar på De sidste 3 titler, er hyrde titler. ATDs = Advanced trail (og så er jeg faktisk lige pt. ret blank på hvad D'e står for :stupid: ) Sheep, det er den højeste klasse, og titlen er som det lille 's' fortæller, opnået på får. OTDd = Open Trail (og så igen samme problem med D'et) Ducks, det er den næsthøjeste klasse og det lille 'd' fortæller at tilen er opnået på ænder STDc = Started trail (something med D ) Cattel, det er den første og letteste klasse og det lille'c' fortæller at tilen er opnået på kvæg Så den pågælende hund kan altså både hyrde får, ænder og kvæg og arbejder tilsyneladende på at blive WTCH = Working trail champion (hyrdning).

Dengang på ruder konges tid, da jeg gik spor med Flica og hun skulle lære at blive liggende ved genstanden, indtil jeg kom hen til hende og samlede den op og rakte den i luften, forgik det ved ganske simpel bekræftigelse af hvad hun skulle og at hun gjorde det rigtige, ved at blive liggende, så hun fik nogle "Dygtig, bliv, dyygtig bilv" 'kommandoer' i roligt, let opmuntrende tonefald, undervejs. Men det var også før klikker og halløj rigtig kom frem, i dag ville jeg muligvis have gjort som enten Miss menelli eller Camilse -passitivitet, ikke fejlmelding. Men jeg kan squ ikke helt udelukke, at jeg ikke bare ville gøre ligesom jeg gjorde med Flica den gang :hmm:

Not to worry, aussien er meget alsidig, markprøvetræning er sikkert intet problem

Det er det også Både Chivas og Joya ligger tit sådan, ind mod bunden af sofaen:mrgreen:.

Han var forøvrig DKCH og blev unghunde VerdensVinder tilbage i 1998

Cody var overhovedet ikke stor Han var ca. mellem størrelse -i den lavere ende, fra tidligere ejer hed det at han målte 55,5 cm. men jeg kunne nu ikke få ham til meget mere end 54.. Vægten lå på omkring de 24 kg. når han var i sin bedste form, så ikke stor overhovedet - men tilgengæld tung og "ufleksibel" når han var på skødet, så føltes det som om han vejede det dobbelte

Jeg skammer mig også meget

Det var et kæmpe kuld, sådan rent vægtmæssigt Koda vejede 500g. og hans ene søster vejede 502g. da de blev født, så havde han to søstre der vejede 400-og-et-eller-andet-gram og mindstemanden -som i meget, meget langt tid, blev kaldt lillemand, vejede 383g. Til samligning vejede Chivas 192g. da han blev født Men han var så også den mindste i et kuld på 11

Jeg kan ikke huske hvad mine har vejet i den alder, men det har næppe været så meget Jeg tænker et sted mellem 6-8 kg.. Men mine, er/var jo også nogle små speljser Linda's Koda har sikkert mere ligget i samme vægtklasse som Ludwig -dælme for dårligt at jeg som opdrætter ikke kan huske det Men jeg kan da huske at han vejede et halvt kilo da han blev født

De vokser hurtigt, på alle leder og kanter, i den alder, og samtidig ser han umiddelbart ud til at blive en rimeligt kraftig karl, så pt. ville jeg ikke være så bekymret Men han skal vel også snart til dyrlæge og have sin 12 ugers vaccination, så snak evt. med h*n om dine bekymringer

Chivas 6½ år og Joya 2½ år: Chivas og Joya sammen med Linda's Koda op Kaos Min første aussie Cody, som ikke er mere, han er på billederne 9½ år Mit aussiekuld da de 6½ uge gamle, for første gang mødte en fremmede hund

Jeg mente heller ikke at han ser tyk ud, det er umuligt at bedømme udfra billeder på sådan en lille uldboldt Men når jeg kigger på hans benstammer og hans ansigt, så tænker jeg bare -Men altså, nu har alle mine aussies, i hvert fald dem jeg har haft fra hvalp, også været sådan nogle små speljser, så det ser jo lidt vildt ud i forhold til