Louise_J

Mingus kunne sagtens finde på det samme. Han fik desværre mast sig med ind en dag jeg var inde ved mine chinchillaer. Havde den ikke søgt tilflugt i et skab der tilfældigvis stod åbent, havde Mingus knækket nakken på den. Ville jeg være blevet ked af det? JA. Ville jeg være blevet sur? JA, på mig selv for ikke at have været påpasselig nok. Hunde er og bliver rovdyr, nogle udlever det bare mere end andre.

Hehe, mine sager Kan lige forestille mig en hord af hunde der forsøger at nedlægge mig, fordi jeg lugter af hare

Nu har jeg været inde og lure, og jeg kan simpelthen ikke rigtig greje hvad det er. Er det en farveløs spray eller hvad

Mingus tænder helt vildt på kaninskind, som det eneste legetøj faktisk. Det er så købt i en jægerbutik, og er ikke farvet. Jeg har et stykke legetøj som er flettet kanin og fleece, og det tænder han ikke på. Her er skindet også farvet. Cajsas rådyr-dummy gider han heller ikke. Så måske kunne det være en ide at finde et skind i en jægerbutik? Ellers prøv at finde en jæger, så du kan få ugarvet skind fra hare eller rådyr. Jeg har selv et kaninskind liggende i fryseren, som jeg ikke har turdet se på Tanken om at rende rundt med det i en lomme til træning, er ikke voldsomt appelerende...

Jeg har oplevet at når folk tager deres hund op, bliver begge hunde markant mere interesserede og forsøger at hoppe op. Ligesom Cujo er det ikke på en aggressiv måde, men mere undrende. Jeg kan ikke greje hvorfor :hmm:

Dejligt med update Jeg har altid radio tændt når hundene er alene, det tror jeg de synes er hyggeligt.

Det lyder helt normalt. Cajsa bliver også falsk drægtig, men kun mentalt. Hun får ikke mælk og den slags, men adopterer sko og pivedyr, hvis vi ikke fjerner det. Hun bliver meget vogtende, og det er godt nok synd for min anden hund. Derfor skal hun muligvis steriliseres, selvom jeg ikke er så vild med det.

Det må du nok sige. Jeg bruger det som godbidder, men kunne aldrig drømme om at fodre fuldtids med det. Cajsa vil i øvrigt hellere have frolic eller rugbrød, hun er ikke så sundt anlagt

Du har ret Cajsa på 30 kg. skal have 256 g. ziwipeak, og hun får nu 300 g. om dagen. Jeg synes bare jeg havde læst at det ikke var så dyrt at fodre med, fordi man skulle fodre det mindre end tørfoder. Hmm...

Jo det er det, men hunden drikker tilsvarende mindre, så i sidste ende bliver det det samme. Det gjorde Mingus i hvert fald.

Øv hvor træls, men meget belejligt for ham Jeg ville da ikke opgive håbet endnu, det kan være hun en dag bliver doven

Så fungerer det jo fint for jer Jeg ser frem til at læse om fremskridtene

Jeg har også læste at der ikke er meget protein i kød, afhængig af typen selvfølgelig. Der var engang en hjemmeside med proteinindhold i forskellige kødtyper, men kan ikke huske den. Et foder som Orijen har derimod højt proteinindhold. Ziwipeak bruger jeg som godbidder, men vil ikke bruge det som fuldfoder. Pga. vandet der er trukket ud af det, er mængden jo meget lille, og mine ville godt nok blive skuffede.

Jeg mener helt bestemt der er håb Det var værst med Mingus, for jeg kan godt lide at sove, og skal helst have lov at sove når JEG har lyst. Derfor var det virkelig svært for mig, at alt lige pludselig fulgte hans indre ud, og ikke mit. En slags hvalpe-depression kalder jeg det Men jeg lærte hurtigt at tage en lur, når han tog en lur, og det var faktisk ret hyggeligt. Med Cajsa var omstillingen knap så svær, for jeg var jo forberedt på det. Nu kan jeg ikke huske hvor gammel og hvilken race Ronja er, men jeg tror altså det kommer når hun bliver voksen. Selvom jeg dog kender nogle der har udprægede A-hunde.

Både Cajsa og Mingus var tidligt oppe da de var hvalpe. De skulle jo ud og tisse. Så legede vi lidt, og gik i seng igen. Jeg er nemlig B-menneske, medmindre jeg skal op og på arbejde. Nu sover de begge gerne til langt over middag, undtagen de par gange om ugen hvor de skal være alene og brutalt bliver slæbt med ud på en morgentur

Jeg har absolut ikke noget konstruktivt at byde ind med, men ville bare lige udtrykke min respekt for at du tager det så alvorligt og virkelig kæmper for at løse problemet. Mange havde nok enten solgt hunden, eller proppet den i et lille bur. Jeg undrer mig dog lidt over at du taler til den gennem mikrofonen? Forvirrer det ikke hunden, så den ikke kan slappe af, da den ikke ved om den er helt alene eller ej? Det ville mine i hvert fald, de ville nok endda forsøge at finde ud hvor jeg dog var henne i huset, når de nu kunne høre mig.

Dejligt at agility har givet hende glæden tilbage! Jeg startede selv på agility for et år siden, og hold da op hvor er der sket meget med Mingus. Hans selvtillid er vokset enormt. Han var glad for at træne lydighed, men agility er nu også sjovt. Og sjovt nok er han blevet bedre til visse momenter i lydigheden, eks. vendingerne i lineføring. Jeg er lige startet med min golden, hun keder sig i lydigheden. Håber agility vil få lidt gang i hende. Har absolut ingen forventning om nogensinde at få hende over bommen eller på vippen, endsige ud til konkurrencer. Men vi hygger os, og det er det vigtigste.

Gad vide om de har fundet på et eller andet smart som kan dække visse hanhundes dinglende løgpose?? Det kunne da være genialt, jeg ser helt klart næste års store julesællert :slem:

Jeg synes 2x20 minutter er lidt for en hund, som åbenbart er "meget krævende". Hvad så med de racer de ikke giver den betegnelse, får de så 2x5 minutter?? Når det så er sagt, er det også meget individuelt indenfor racerne. Min cavalier kræver mere mental aktivering end min golden, hvilket lyder mærkeligt i mine ører. Min golden kræver til gengæld at komme ud og løbe løs i skoven, og hun synes det er lidt formålsløst at gå herinde i byen. Min cavalier nyder også at komme i skoven, men er også utroligt glad for at gå i byen, for der er jo en masse spændende dufte, som man kan tissse ovenpå :slem: Jeg synes det kan snyde lidt med det der aktivering. For hvor meget aktivering er nok? Mange racer finder sig jo i for lidt aktivering, uden at gøre væsen af sig. Her tænker jeg især på labrador og golden, hvorimod andre racer, eksempelvis schæfer og andre hyrdehunde, bare selv finder på noget, og dermed "tvinger" ejeren til at lave noget med dem. Jeg tænker ofte på om Cajsa bliver aktiveret for lidt, for hun elsker jo at drive den af på sofaen, og kan sagtens sove en hel dag efter en lang tur i skoven eller i svømmehallen. Men spørgsmålet er jo, om hun ikke også ville sove på sofaen, hvis hun blev understimuleret?

Her i huset har begge hunde mange kælenavne. Mingus hedder oftest Tyksen, selvom han bestemt ikke er tyk. Mingussen eller Mister Mingus bruges også tit, det ligger bare så godt i munden, synes jeg :hmm: Han kaldes også for Fungus, for han lugter nogle gange lidt af sur karklud Cajsa kaldes bare for Tykke, for hun er jo lidt mere bastant end Mingus. Ikke tyk, bare kraftigere bygget. Når jeg skal omtale dem begge på en gang, hedder de bare Basser. Når jeg så siger "Hej Basser", lyder det som om jeg kalder dem Spasser, hvilket jeg altså ikke gør

Ih altså hvor er de vidunderlige - samtlige af dem faktisk Drømmer om en super arbejdshund som bare er PÅ, men har vist nok i mine to vapser lige pt. Tænk hvis man kunne få en lille merle han...

Han er bestemt ikke hvad jeg vil kalde sygeligt mager. Han ligner lidt Mingus, som han så ud før. Det er først her indenfor de sidste par måneder, at han er blevet som jeg synes han skal være. Han har altid fået meget mere foder end han skulle. Jeg tror det er et spørgsmål om hvorvidt du synes det er pænt eller ej, og ikke om det er usundt, for det tror jeg ikke det er. Men helt bestemt en smagssag.

Jeg ville ikke kastrere før hunden er færdigudviklet både psykisk og fysisk. Generelt er jeg ikke så begejstret for kastration, da jeg synes det er et voldsomt indgreb, som ikke kan gøres om hvis der er utilsigtede følger.

Ih altså, var lige blevet helt glad, for har selv luret lidt på jakken...

Arh, come on, mine gummistøvler er lyserøde med prikker, og de bruges flittigt