Louise_J

Min bror har bedt min om hjælp til at finde en hund til ham og hans kæreste. De vil gerne have en labrador, men jeg synes ikke det er helt ideelt. De er flyttet på en gård, og har 2 små børn. De vil ikke gå til træning med den, og den vil nok heller ikke få mange gåture, medmindre jeg tager den med i hundeskoven. Dens eneste motion vil bestå af at gå rundt på deres ejendom dagen lang, og måske komme med på nogle rideture. Den vil være alene min. 8 timer dagligt, undtagen de første måneder hvor hun har barsel. Den må kun komme i køkken og gang. Alt i alt synes jeg bestemt ikke det er noget liv at tilbyde nogen hund, uanset race. Men måske er det bare mig der stiller alt for høje krav?? Det synes de i hvert fald

Det kommer nok an på hvor du bor?? Sydøstjylland er et lidt vidt begreb

Ej hvor pinligt, jeg har slet ikke fået lagt billeder af Cajsa Det må jeg få rådet bod på senere i dag. Jeg kan godt se ligheden med Mio - du må da være synsk.Cajsa er nemlig også rigtig dejlig

Min Cajsa er nu 17 måneder, og vejer cirka 28-30 kilo, alt efter hvilken vægt vi smider hende på Hun har nogenlunde den farve vi forventede, nemlig gylden. Hendes mor er helt hvid, og hendes far er gylden. Farven på ørerne passer fint med den farve hun har fået. Synes dog det varierer med årstiden og fældning. Cajsa har aldrig fået rigtig golden-pels, og mit håb svinder dag for dag... Træls, når nu man gerne vil udstille. Hendes hoved er desuden lidt atypisk golden, det er åbenbart udbredt at de har lidt højt hoved og lidt hængeøjne. Og sådan ser Cajsa bestemt ikke ud. Havde jeg bare en femmer for hver gang jeg har hørt "Sikken sød labrador du har", så havde hun tjent sig selv ind nu Men hun er nu sød alligevel :hjerte:

Her har det faktisk hjulpet en del på Mingus' mave. Den er ikke perfekt, men væsentlig bedre end før. I øvrigt er det første gang jeg har prøvet et foder som hundene har villet spise i mere end en uge. Håber Aslan bliver glad for det:blink:

Det sikreste tegn er når tæven begynder at bløde :blink: Når hun har været i løbetid nogle gange begynder du sikkert at kunne se nogle tegn i tiden op til. De sidste par måneder har jeg gået og overvejet om min tæve ikke snart kommer i løb, men indtil videre er der ikke sket noget. Det er kun 2. gang, så har ingen ide om hvor lang tid der vil gå. Min hanhund regagerede ikke på selve duften, som så mange andre hanhunde, men derimod på hendes adfærdsændring da hun blev højløbsk.

^^ Det ser sørme godt ud :blink:

Hvor er Cujo bare bedårende :blink: Min veninde har en af de berygtede amstaffs, som jo ikke ligefrem har ry for at være god mod katte. Den anden aften var hun på besøg med hunden hos nogle der havde kat, og de havde så ikke fået lukket havedøren ordentligt. Så vovse springer selvfølgelig ud i haven til katten, hvor hun dog ikke gør den noget. Katten kvitterer da lige med en lige højre (eller måske var det venstre:mrgreen:) så nu render den stakkels hund rundt med en fin flænge på næsen... Kampkatte burde forbydes

Jeg tager derud lørdag eftermiddag efter træning. Jeg har en bekendt der skal i C-klassen med sin papillon, og en træner fra klubben skal løbe AG. Jeg glæder mig til at se alle de dygtige vovser folde sig ud

Du har ganske ret. I den Dch jeg træner i nu, er der da også enkelte trænere der går ind for de positive metoder. Og jeg anbefaler gerne klubben til andre, især agility synes jeg er anbefalelsesværdigt. Så jeg synes da jeg giver Jer - som vel også inkluderer mig - en chance. Jeg har selv været hjælpetræner i DcH, netop for at bidrage til en holdningsændring. I øvrigt er det vel omkring 2 år siden jeg var i førnævnte afdeling. Min veninde har dog trænet i klubben indtil for nylig, og hun blev til sidst træt af at de forsøgte at overtale hende til kvælerhalsbånd. Nu har hun skiftet tilbage til DKK. Vi kan sagtens blive enige om at der findes rigtig gode afdelinger af DcH. F.eks. har jeg indtryk af at DcH Vejle er meget moderne. Men generelt set har jeg ikke høje tanker om trænerkvaliteten i DcH. Især deres uddannelse taget i betragtning.

Godt du smuttede! Jeg havde samme oplevelse i en DcH også, hvor træneren gav min det hun kaldte "små nyk". Ja tak, min hund var rædselsslagen over konstant at blive rykket så hårdt i, at han lettede fra jorden. En anden på holdet fik besked på at give sin hund en over næsen hver gang den kom med et lille bjæf. Behøver jeg sige jeg aldrig vendte tilbage? Jeg træner også i bl.a. DcH nu, men der er det ikke helt så slemt. Mange trænere er da stadig gammeldags, men de er bedre til at acceptere at jeg udelukkende træner med positiv forstærkning og negativ straf. Men tro mig, der er ofte blevet set ned på mig af selvsamme grund. Men det vænner man sig efterhånden til

Årh, ham har jeg savlet over i annoncen på Hundegalleri, han er mums:banan:

Av hvor er de fede :mums:

Nej, men du skriver at der er en "rigtig" måde at bruge det på, og det reagerer jeg på. Om du bruger det eller ej er for så vidt ligegyldigt Når jeg mener at det er ok til daglidagsbrug mener jeg, at man bruger det uden kvælerfunktion. Altså ligesom jeg tidligere brugte et meget tyndt rundsyet halsbånd til daglig, men ikke havde snor i det på gå-turen. Jeg forestiller mig, at hvis hunden skal have halsbånd på konstant, må det være rarest med en løs kvæler. Ryk er ryk, uanset hvor meget hunden flytter sig. Og det kan give skader i nakken, det siger da sig selv. For ikke at tale om at det er et ubehag hunden får, og sådan kunne jeg aldrig drømme om at træne. Som andre skriver vil jeg da langt hellere samarbejde, da det jo er mig der har bestemt at hunden skal gå lineføring.

Jeg tror - og håber - at mange af dem der bruger kvæler som du gør, simpelthen ikke ved hvilke skader det kan gøre på hunden. Og jeg har ikke misforstået brugen, for i mine øjne KAN kvæler ikke bruges fornuftigt. Jeg kunne aldrig drømme om at træne min hund ved brug af smerte og ubehag, det burde vi mennesker altså være hævet over. Jeg ved nogle bruger det som et dagligdags-halsbånd, og ikke som træningsredskab, og det har jeg det fint med. Men når man begynder at give "små ryk", så står jeg helt af! Vi lever altså i 2009, og man kan sagtens træne lineføring med godbidder. Min cavalier går en perfekt lineføring, og han er trænet med kropsele og bredt halsbånd, uden nogen som helst form for ubehag eller irettesættelser. Min golden er stadig ung, men går da så nogenlunde, hendes alder taget i betragtning. Nej, vi kan ikke alle være enige, men vi skylder da alle vores hunde at træne uden at påføre dem smerte.

Jeg gør nøjagtig ligesom du. Jeg ville dog ikke bruge menneske-balsam, da det har en anden PH-værdi. Resten ved jeg ikke noget om:-D

Det er sådan en: http://www.alttilhundogkat.dk/6storage/579/kam08.jpg Den har jeg virkelig været glad for. Nogle gange bruger jeg også Tangle-Fix fra KW, og ellers bare Minkoliespray til den almindelige udredning.

Det prøvede vi også - uden held desværre. Min golden elsker det til gengæld, men ville da hellere at det var omvendt

Jeg kommer med Cajsa Har endnu ikke gjort op med mig selv om jeg udstiller begge dage

Det er også en kamp her i huset, Mingus skal bestikkes voldsomt med godbidder for at sidde bare nogenlunde stille. Ligeså når der skal klippes negle, som åbenbart er voldsomt forfærdeligt for ham:roll:

Rigtig meget, Mingus har ren grå uld bag ørerne. Vi klipper af og til med en saks, og så bruger vi noget der hedder en filterknuser til de små klumper der kommer.

Jeg har endelig fået taget mig sammen til at få en aftale i stand med slagteriet om levering af blod. Men hvordan er det nu med koagulering? Skal jeg putte salt i eller hvordan? Skal nemlig bare stille en spand derud og så hente det senere.

Vil prøve at huske på det med den stramme snor. Skal man så bare stoppe op når snoren strammes og vente til han sætter sig. Eller skal han hen på plads ved min venstre side Jeg venter til hun selv træder tilbage så linen igen er slap. Derved lærer hunden, at tryk på brystkassen=jeg kommer ikke videre, intet tryk på brystkassen=værsgod at gå. Cajsa lærte det super hurtigt. Men det vigtigste er sådan set at hunden lærer at holde sig tæt til dig, og det kræver en masse godbidder.

Mingus ville overhovedet ikke høre tale om at gå væk fra huset da han var hvalp. Så det foregik ved at vi bar ham lidt ud, og så gik han selv hjem. Hvis vi derimod kørte et andet sted hen med ham, var der ingen problemer, så glæd dig til ladcyklen. Nu elsker Mingus naturligvis at komme ud, som den evigt tissende hanhund han jo er Og så lige et ekstra råd, så du skrev at han trækker helt vildt for at komme hjem. Lad ham aldrig få held til at komme fremad når linen bliver stram! Jeg taler af bitter erfaring. Min to år gamle hanhund begyndte jeg først at afvænne med at trække for et år siden, og det er meget op ad bakke. Til gengæld stoppede jeg op med min golden hvalp hver gang linen blev stram, og sørgede for at det super spændende at gå i nærheden af mig. Og hun trækker stort set aldrig. Det kan anbefales :5up:

Tillykke med hvalpen, han ser super nuttet ud! Har selv en golden på 14 måneder, hun tissede en gang i timen - også om natten Gør dig selv og hvalpen den tjeneste at læse Lone Grevas bøger, de er fuldstændig uundværlige når man har hvalp. De burde faktisk være obligatoriske når man få hund