
KimC
Members-
Antal indlæg
2.406 -
Medlem siden
-
Senest besøgt
Alt der er opslået af KimC
-
Det behøver ikke at give et problem, men det kan gøre det. Indtil videre synes jeg at du skal tage den med ro, og blot holde øje med hvordan tingene udvikler sig mellem de to. Det skal man alligevel altid når man har flere hunde. Kommer der noget vil jeg nok anbefale at kastrere den ranglaveste af de to, inden han bliver for gammel, selvom jeg ellers ikke er tilhænger af kastration. Det er ikke sjovt når to store hunde kommer i karambolage. Jeg har selv to hanner der ikke kan for godt sammen, og hvis først de er for gamle (her på vej mod de 5 år) hjælper kastration alene på at de ikke kan lave hvalpe, og det er jo ikke der problemet ligger så derfor lader jeg være.
-
Og endda tørvejr. Det har regnet i flere måneder, og så lige den dag regner det ikke. Det er træls. Derudover er der absolut et par hunde eller felre iblandt jeg godt kunne tænke mig at have hilst på.
-
Jeg kan garantere dig for at jeg er klar over hvilket privilegium det er at ligge i arm med Stakkels Jaroff. Det kom sådan set helt af sig selv. Der hvor han er vokset op var der valget mellem et cementgulv. Derfor vil han og hans fæller ligge blødt, og det gør man i en seng. Den første nat jeg havde ham - det var efter en nat i det fri hvor han var stukket af - flygtede han for mig, og endte med at blive trængt op i en krog - i min seng. Jeg lagde mig ved siden af ham, og forsøgte at sove, hvilket var nemt nok når jeg havde cyklet ca 160 km for at søge efter ham. Han lå hele natten og hyperventilerede, men blev dog liggende. Hans hjerte hamrede for fuldt kraft hele natten. Efter fem nætter af den slags lagde han hovedet på puden ved siden af mit hoved, og hjertet fik lov at afspadsere lidt, og snart sov også han. Senere blev det mere avanceret med at stikke sin lange næse ind under min hals, eller ligge ansigt mod ansigt. Trods al sin pels behøver han kun et halvt frit næsehul for at trække vejret under dynen. Det kan godt være at Jaroff har været heldig her i livet. Men det har jeg også, for den hund er meget speciel. Livet har lært ham at studere mennesker meget grundigt, og han har en udpræget tenens til at kunne læse mine tanker. Det er ind imellem næten lidt uhyggeligt sådan at have en hund man ikke kan skjule noget for.
-
Jeg har hørt at whippet skam er gode nok, man skal bare ikke have dem det første år.. eller halvandet. De mynder jeg har haft fra yngre alder har da også haft deres lømmelalder som stoppede ved 1½ års alderen, bortset fra Happy der aldrig er hommet videre..
-
Tak for kigget. Det lader jo til at de to langenede (~Jerry, nåja ) hygger sig. Den sorte afghanerhar jeg en gang hilst på uden for Fakta, der var den klippet næsten helt kort på kroppen. I øvrigt en meget fornuftig hund, i betragtning af at det er en afghaner
-
Her er lidt af mine videoer, jeg har ikke rigtig noget nyt. Russerne leger stille og roligt. Åh, ja hvem ellers... De to her kunne engang lege godt samen. Det var fordi jeg havde en gammel alfahan der kunne holde orden i flokken. Det her gik ikke i dag...
-
Jaroff er på det øverste billed du citerer. Også kaldet "Stakkels Jaroff", eller "Smukkesen" - eller "Hr. Fin". Du kan være så forelsket i Jaroff som du vil, du kan ikke komme til at røre ham. Jeg har haft ham siden Augst 2007, og har trænet ham stort set hele tiden, og det er faktisk blevet såmeget bedre at han godt kan snuse til andre mennesker, og til nød tage en godbid. Som den eneste der kan røre ved Jaroff, skal jeg hilse og sige at han er ualmindelig blød og lækker at ligge i arm med. Den anden der ligger med hjulene i vejret er "Tante Maskine" som bor hos mig for tiden med henblik på specialtræning. Jeg er jo efterhånden ekspert i at træne dårligt prægede borzoi.
-
Der formodes at være ca 30-50 hunde på stedet. DKK har i mange år holdt hånden over opdrættet, men vedkommende blev eksluderet, dog udløber eksklusionen om et års tid, så får vi se om det bliver etikken eller pengekassen der vinder. Direktørernes Beskyttelse og andre kommercielle dyreværnsforeninger vil ikke røre stedet med en ildtang. En aflivning af en hund koster vel en tusse, og gang det med 50, ik? Der er ingen af de hunde der står der som har nogen reel chance for at kunne formidles. Jeg har huset fuldt af hunde, men skulle der en dag blive brug for en ny hund vil jeg vel nok prøve at redde et vrag igen. Det er ikke at støtte opdrættet, manden producerer uanset om der er afsætning eller ej. Overskuddet ryger bare på lager. Jeg kan regne ud at du ikke kender myndeverdenen så godt, ellers vidste du nok hvad der var tale om, og hvorfor. Jeg vil ikke redegøre for det hele her, men der er mere end én skurk i den her sag.
-
Mine borzoi kan ikke rigtig sammenlignes med "rigtige" borzoi. To af dem er opvokset i en stald, og den ene har fået en hel masse tænder sparket ud. Arvemassen på de linjer der er avlet på kan også være problematisk. Men der findes et større overskudslager af halvvoksne hunde der stadig står i den stald hvis nogen har interesse... For mit vedkommende var borzoi oprindelig en race jeg ikke var interesseret i, og måske den mynderace jeg brød mig mindst om - indtil jeg stod med en der havde brug for al den hjælp den kunne få. Borzoi vil givetvist spille en rolle i resten af mit "hundeliv", og jeg vil ikke gå af vejen for at overtage nye vrag. De fungerer ikke så godt ude i offentligheden, men det går lige.. herhjemme er de pragtfulde kammerater.
-
Her er der ikke den store forskel. Maloutøsen er altid pylret og pivet, men hun plejer at blive bekræftet i sin lederstilling af en løbetid. I den mellemliggende tid kan lederskabet godt blive lidt slidt, men det bliver genopfrisket under løbetiden.
-
Åh, men som en ruhåret hund behøver du ikke bruge så alverdens meget tid på pelspleje. Hmm, nu ved jeg ikke lige om Airedalen er en trimmerace..? :hmm:
-
I forbindelse med mit tidligere arbejde har jeg rejst i Østeuropa før muren faldt. Har ikke fantasi til at forstå hvorfor nogen ønsker sig sådan et system. Tror også at EL får en del stemmer af nogen der bare synes Johanne er en sej steg - og ikke så overstylet som den anden fru Schmidt.. Gad i grunden vide hvad der ligger til grund for hvad folk stemmer på? Nogen partier får stemmer fordi "det parti har vi stemt på i 5 generationer". Nemt nok, på den måde behøver man jo heller ikke selv at tage stilling. Andre får stemmer fordi en kandidat ser godt ud, eller er god til at føre sig frem, hvilken politik de pågældende kandidater står for..? Dette valg synes jeg er valget mellem pest og kolera. På den ene side en fløj der er kørt fast i at skære ned alle vegne, udover på ders egne repræsentationskonti, en statsminister der ikke er meget værd, og nogle konservative ministre der er endnu mindre værd. På den anden side nogle ideologer uden erfaring i nogetsomhelst, å de er så enige - eller har været så enige, for revnerne er begyndt at dukke op. Og dem kommer der helt sikkert flere af hvis først de skal til at samarbejde for alvor. Statsministerkandidaten er god til at føre sig frem, men kan hun også klare det grove arbejde bagefter, og den modgang der uværgerligt kommer?
-
Jo bygningen som sådan, men forhåbentlig ikke funktionen..? Der knytter sig den historie til slottet at da Sønderjylland blev genforenet med Danmark, blev der jo indgået mindretalsaftaler. Det var fordi der gennem den tid hvor grænsen lå ved Kongeåen var opstået tyske mindretal, og grænsedragningen foregik jo ved folkeafstemning. Fo rat undgå enklaver lavede man i stedet mindretalsaftalerne. Ved genforeningen ville daværende konge Christian X gerne generhverve slottet ved at kongehuset købte det. Slottet var jo mistet efter 1864. Men der var nu tilfældigvis tysk flertal i Augustenborg kommune, eller sogneråd som det vel hed dengang. Og de modsatte sig at den danske konge erhvervede slottet. Det var kongen skuffet over, fordi han havde været på slottet i sin barndom. Men særlig vred blev han først da slottet i stedet blev til "tosseanstalt". Tænk at man fravlagte kongen til fordel for et galehus! Vreden er åbenbart viderearvet til efterfølgende generationer, for frem til i dag har ingen i kongefamilien nogensinde haft plads i kalenderen når de blev inviteret til noget i Augustenborg By.
-
Jeg tror du bliver meget skuffet - uanset hvem der stemmes hjem.
-
Men ved ikke at stemme imod, mener jeg stadig at de har samtykket. De Radikabale som i valgkampen er imod hundeloven, var det åbenbart ikke den dag der blev stemt. De sad også med hænderne i skødet. Åbenbart det de er bedst til på venstrefløjen
-
Og derved lod de loven slippe igennem. Det var om noget en ansvarsfralæggelse. "Vi er uenige i loven, men kan ikke selv komme på noet bedre"? - eller "Vi er stort set enige, men fralægger os ansvaret", den ser jo ud til at gå igenem alligevel"? Havde de stemt nej, var loven ikke blevet vedtaget. Den der tier samtykker.
-
Penticton elsker alle, også Preben som er spastiker. Ham møder vi af og til, og han elser især Lille P fordi han er så imødekommmende, og blidere end Happydyret. I den sidste tid har problemerne med Happy og de allestedsnærværende borzoivrag trængt Lille P lidt i baggrunden. Derfor tog jeg en formiddag afsted på tur med ham. Med bus til Egen, og derfra til fods over ketting nor til Augustenborg hvor vi så igen tog bussen hjem. Her ved diget til Egen Kirke. Og her foran Augustenborg Slot. Det ser vældig fornemt og hyggeligt ud, men er dog nok ikke et sted man har lyst til at bo. Slottet fungerer som psykiatrisk hospital.
-
Åh, men jeg har set andre dommere der ikke lagde skjul på deres dårlige humør. Når (hvis) jeg deltager i en udstilling, betaler jeg et deltagergebyr. Mao, køber jeg en ydelse af den arrangerende klub. Snakker vi hundeudstilling, går denne ydelse ud på at erhverve en vurdering af min hund, set i relation til standarden for pågældende race. Der vil være muligheder for fortolkning inden for rimelighedens grænser her, men det skal der være plads til. Det jeg ikke vil betale for er at få at vide hvilket humør dommeren er i den dag. En butiksansat kan også have en dårlig dag, men ved at hans forretning står og falder med at kunderne har fået det de forventer at få når de går ud derfra. Lader han sin vrede gå ud over kunderne er det et skridt på vejen til at kunderne bliver væk, eller at han selv bliver smidt ud af sin chef. Visse udstillingsdommere har tillagt sig vaner og rettigheder som adelige havde eller tog sig for 300 år siden. Behandler en udstillingsdommerne udstillerne dårligt, er hans dommerudtalelser subjektive, eller har han fordrejdede forhold til standarden er det også et problem for den arrangerende klub. Her fornemmer jeg at der skal virkeligt grøve løjer til for at de reagerer, om overhovedet.
-
Jeg ville i grunden godt udstille bemeldte tæve, for jeg tror hun er god. Men så skulle jeg stille i skudsikker burka, eller en ridderrustning. Og have en pakke kridt med for alle tilfældes skyld... Det lyder ikke som opskriften på en hyggelig dag.
-
Velkommen til Myndeklubben! Afslutningen på en vellykket udstilling er når politiet ikke har tegnet kridtstreger på gulvet efter omrids af kadavere, menneske eller hund. Man udbreder sladder om alle, og selv om jeg aldrig har vist mig som udstiller i den klub, er jeg heller ikke gået ram forbi. For jeg gik jo hen og anskaffede mig en hund som en anden havde udset sig, uha. Så gik sladderen, at jeg skulle have skrevet sådan og sådan om opdrætter. Han ringede og truede - han har 2-3 polititilhold fra hvalpekøbere han ikke længere må kontakte. Truede med "alle sine advokater". Manden kan end ikke betale sin telefonregning, så det tog jeg roligt. Og bad om fremlæggelse for dokumentation. Eftersom at jeg skulle have skrevet, måtte det være en smal sag. Jeg venter stadig på dokumentation, det er 1½ år siden. Inden det skete var jeg nået temmelig langt med at overtale pågældende opdrætter til at afvikle driften. Men nej, der var myndeejere der fik det forpurret også. Manden opdrætter jo hunde der kan vinde rosetter og farvede bånd - i de rigtige farver - på udstillinger. Man ser gennem fingrene med at de er hamrende nervøse, og for enkelte vinderkulds vedkommende er opvokset i et mørkt rum. De hunde der ikke kan afsættes stod sidste vinter i en upopvarmet stald ved -17 grader. Visse udstillere vil have hunde der kan vinde, skidt med resten. Men jeg har da besøgt bemedlte klubs udstillinger som hundeløs besøgende. Det kan man slippe afsted med. Som ivrig fotograf skaffede jeg mig adgang til en balkon som ellers ikke var åben den dag. Derved kom jeg til at stå direkte over dommer/ringsekretærbordet, som elelrs stod noget isoleret fra både publikum og udstillere. Og kunne høre deres konversation "Det er sådan set en rigtig udmærket hund, men jeg kan bare ikke lide ham. Jeg vil dykke ham så meget om jeg kan, uden at det væker for meget opsigt." Det er altså ikke hunden kontra standarden der vurderes, men hunden kontra dommerens humør den dag. Man kommer når der kan vindes præmier. Der var engang en der havde arrangeret et træf hvor emnet var hundemassage, og hvordan man kunne holde hundens helbred så godt som muligt. I øvrigt et meget spændende arrangement. Det var arrangeret af en klub med lidt tilknytning til Myndeklubben, hvorfor også denens medlemmer var inviteret. Pris for deltagelse hele 50 kroner. Det får man ikke meget udstilling for. Der kom en lille hardcore kerne af klubbens egne folk som faktisk elsker deres hunde, præmier eller ej. Der kom ikke en eneste deltager fra Myndeklubben. Det var et hyggeligt og vellykket arrangement, helt uden kridtstreger på gulvet. Men man kunne jo ikke vidne noget, udover måske lige et bedre helbred for sin hund. Derfor den beskedne deltagelse.
-
OK da, så lidt nyt og gammelt herfra.
-
Mine drenge er intakte, bortset fra at Happydyret pt er kemisk kastreret pga interne forhold i flokken. Min egen tæve er intakt, men min plejetøs, som er hendes søster er steriliseret. Mht Happys kemiske kastration (promon) har det dæmpet hans aggression lidt, men til gengæld forstærket hans jagtinstinkt, så han selv jagter solsorte. Adfærdsmæssigt kan tøserne ikke sammenlignes, fordi de har haft vidt forskellig baggrund efter deres veje deltes. Men anatomisk er den steriliserede tæves pels noget uregerlig, og bliver let snavset, hvor den intakte tæves pels nærmest er selvrensende, og relativt (ift racen) nem at holde. Underligt nok er den intakte tæve altid pæn ren der hvor hun er allermest damehund, hvorimod den steriliserede tæve ville være møghamrende beskidt hvis ikke jeg holdt rent for hende. Jeg har ingen planer om at få nogen af mine hunde steriliseret/kastreret, medmindre det bliver nødvendigt af helbredsårsager. Happy lader jeg forblive intakt, fordi der også er ulemper ved at være kastrat. Hvad han skal være fremover vil jeg lade være op til dem der overtager ham, hvis jeg finder nogen.
-
Det overraskede også mig at en ulvehund kunne være med turbolader. De ulvehunde jeg ellers ahr set, er mere typen der ligger og gisper efter vejret når de bliver mere end 3 år. Happy har et problem med impulskontrol, og så har han et lidt for intakt jagtinstinkt, der fejltænder på nogen af mine borzoivrag. Borzoierne har lært at skrige når de føler sig uretfærdig behandlet - det har kunnet stoppe den tidligere ejer. Uheldigvis sker det at Happys jagt/bytte instinkt fejltænder på det. Nu er det så kommet dertil at de andre hunde helst slet ikke vil ud på tur med Happy. Og Happy har fundet ud af at de ikke gider ham, derfor søger han nu oftere ensomhed. Det er stressende for Happy sådan at blive frosset ude af flokken, og en det gør hans problemer selvforstærkende. Derfor håber jeg at han kan finde en plads enten hvor han kan have sine mennesker helt for sig selv, eller blive styret lidt af en ældre og selvsikker hund. Problemerne med Happy begyndte efter at min gamle Bjørn døde for nu snart to år siden. Bjørn var dengang flokkens leder, og afholdt og respekteret af de andre hunde. Efter Bjøns død opstod der et magttomrum, som min usikre Jaroff overtog. På det tidspunkt da Bjørn døde var Happy den hund der havde boet her længst, men han er ikke så intelligent og erfaren i at overleve som Jaroff. Derfor begyndte problemerne. Jeg overtog siden Malou som godt kan sætte sig i respekt over for Happy, og hun støttede Lille P i at blive alfahan. Det gik sådan set godt så længe det varede - faktisk næsten et år - for Lille P har alle de egenskaber man kan ønske sig af en alfahan. Bortset fra at han er den yngste han i flokken, og ikke har helt den samme livserfaring som de andre. I løbet af sommeren blev han "gået" som alfahan af Jaroff igen, og så begyndte balladen igen. Den stabile løsning må defor bestå i at Happy omplaceres. Borzoivragene kan umuligt omplaceres. Happy er bestemt ikke en hund jeg gerne vil af med, for han er sjov og charmerende. Og har vist sig yderst lærevillig. Halsbåndene på borzoierne og Lille P er ens af type, det eneste forskel er størrelsen. Happys halsbånd ligner noget til at løfte træstammer med, men det skal være solidt til den dreng. Det er 11 cm bredt... Jeg vil dog ikke have at nogen tager happy for halsbåndets skyld, og bagefter smider hunden væk, så derfor beholder jeg nok halsbåndet...
-
Forleden var jeg på en alenetur med Happy. Han fungerer jo desværre ikke så godt i flokken længere, og de andre hunde vil helst ikke med på tur samen med ham mere. Derfor er jeg også gået i gang med at søge omplacering til ham. Det ser ikke ud til at blive nemt, men det skal gøres med passende omtanke. Men vi nyder den tid vi har sammen endnu. Vi tog på skovtur, og på trods af en alder på 4½ er der masser af kræfter i den dreng. Genemsnitslevealderen for hanner af den race er ca 6½ år, og andre hunde jeg har set af den race og i den alder bærer præg af at være blevet ældre hunde. Men ikke Happy. Happy trækker mig det første stykke på en long-john, og der er fart på også selv om jeg slet ikke selv hjælper til. Senere når den værste energi er brændt af løber han såmænd helt pænt. Et sted har jeg spændt kameraet fast ovenpå knolden af ham, det kom de rnu ikke så meget ud af. Happy har næsten samme farve som stenene, og han har været "forsvundet" et par gange, hvor han faktisk var lige i nærheden, camoufleret som en sten. Den her trærod har en vis personlighed, og kan godt virke lidt levende, afhængig af vinklen man ser den.