FrkSmilla

Guuuuud hvor sødt. Godt der ikke var stød i, det ville have været så synd, når de nu stak mulerne sammen. Det er ellers noget at en punker frisure den ene Nordebagge har. Vi må vist også ud og se om vi kan finde en hest, vi kan hilse på én dag.

Gør smilla også. Så den kommer sikkert til at gå igen og igen fremover, når man skal lære noget andet. Det er rigtig rart du lige laver en 'update' engang imellem. :5up: Skal I gå til hundetræning her i foråret? Vi har ikke mødt så mange hunde på vores vej endnu (men Smilla er mærkelig nok heller ikke særlig interesseret i andre hunde, når vi så endelig møder én). Det kommer vel nok...

Ok, det har jeg så ikke set :5up: - synes det var vigtigt lige at få det rettet, så ikke andre tror det er gældende. Må indrømme jeg blev lidt paf (skidt tilpas). Fair nok..

Jeg synes også det lyder som om det går fint. Det er dejligt at høre dig ''berette'' for så kan jeg jo sammenligne os lidt med jer. Smilla bider også i fingre, når hun vil lege. Hun er rigtig svær at aflede og hører ikke efter nej. Men jeg håber lidt det er noget hun vokser fra... Vi har ikke ikke trænet alene hjemmetræning så meget endnu, så det er kun blevet til de der 2 minuttes tid (mig ned i kælderen og sætte en vask over). Til gengæld 'sitter' hun prompte alle steder og også dæk (de fleste gange i hvert fald). Indkald ''Smilla kom'' er hun også god til inde og ude. ''Nej'' og ''Ja'' træningen fungerer med godbidden i lukket hånd. Er ikke gået videre til at lægge godbidden på jorden endnu. Og den fungerer slet ikke under leg. Hun er en værre vildbasse. Vi bor i byen, så biler, busser tager hun fint (aller bedst når hun ligger på armen). Er ikke så ferm til at gå tur i line endnu på befærdede steder. Så vil hun enten 'op' eller stoppe alle forbipasserende og hilse. Er ved at vænne hende til at få vasket poter og føntørre dem. Og blive striglet. Så jeg synes det er meget ligesom jer.

Jeg ville ønske, der er flere der får lavet en indhegnet have til deres katte (hvis de har mulighed for det). Det giver jo unægteligt en kat høj livskvalitet at komme ud og jage insenkter. . Har selv mistet min første kat i trafikken og det tilgiver jeg aldrig mig selv.

Fik godt nok en dårlig smag i munden, da jeg læste det. Det er ikke rigtigt, hvad du siger. Jeg har jo selv (inde)katte, som jeg elsker overalt på jorden. 2) Pløj dyr ned Myte: En del trafikanter kører rundt og tror, at hvis et dyr løber ud foran bilen, så må man ikke bremse med mindre der er tale om en stor hund eller et større dyr. Små dyr under knæhøjde skal bare pløjes ned for alles sikkerhed. Sandhed: Man både må og bør bremse og undvige, hvis et dyr løber ud foran. Der står intet i færdselsloven om, at man bare skal køre dyret ned. Det er også et etisk spørgsmål - man kører ikke bare et andet levende væsen ned. kilde: http://nyhederne.tv2.dk/krimi/article.php/id-13522633.html

Amocca - det er jeg rigtig ked af at høre. Tak for advarslen. Any - jeg har ikke lyst til at sidde og holde Smilla fast i armene mens hun frustreret vrider sig i mine arme. Så vil jeg hellere gå indenfor/ eller aflede hende med noget andet. Måske er det heller ikke lige det bedste barn at socialisere hende på mens hun er så lille og en modtagelig hvalp.

Rigtigt. :5up: Hun er (heldigvis) også en noget større udfordring.

Årh tak. Ja, eller noget man kan købe i BR med batterier i.

^ Dejlige billeder. 1) Vi har været i haven og plantet blomster. Smilla trænes fortsat i socialisering på katte. Vi er nu startet helt fa scratch. :blink: 2) Smilla har fundet en pinde-ven. 3) Et lille smil til fotografen.

Tak. :5up: Har idag forsøgt at holde dem hver for sig. Så da vi var ude (og jeg kunne se datteren i haven) holdt jeg Smilla i snor, så hvis datteren kom over ville jeg gå ind med hende og komme med en forklaring på, at det ikke var så godt at de hilste før der var kommet lidt styr på det. Er da også vildt bange for, at det skal gå galt, som én af jer har oplevet. Og jeg vil være ked af, hvis hun får et dårligt forhold til børn. Har senere idag trænet noget indkald i haven mens vi gik op og ned af faderen, som var ved at lave noget spændende på huset. Han ignorerede hende fint, så det var let at lave adskillige gode indkald. Jeg sagde også til ham, at jeg trænede hende i at blive hos os, så hun ikke løber over og forstyrrer dem. (Et skridt på vejen). Vi har været nede i parken idag, hvor der var en legeplads, så der hilste hun på nogle børn, som selv havde hund og som satte sig ned på hug til hende. Hun slikkede dem i hovedet og var helt vild i varmen. Hun er åbenbart ret vild med børn.

Jeps og en socialiseringsliste. :5up:

3. sidste billede er vildt godt. Han er sådan en flot hund.

Uhhh det bliver så spændende. Og hvor er det nogle søde billeder. Brug ventetiden på at gøre nogle ting, som hvalpen ikke kan være med til når den kommer. F.eks en biograftur, vandland, biblioteket (og læse hundeblade:-)), forlystelsespark.. (jeg ved slet ikke, hvad I har derovre:blink:). Der kan jo godt gå lidt tid før I får mulighed for det igen. Det var det eneste råd, jeg kunne lige kunne give. Vi var også ude og se hundeudstilling og agility mens vi ventede. Det var så fantastisk at kigge på hunde og tænke på, at man selv skulle have én lige om lidt.

Tusind tak for alle jeres gode forslag. Jeg havde faktisk også tænkt på at tage datteren og Smilla med ud på neutral grund og hilse - men var lidt opgivende overfor tanken og havde egentlig mest lyst til at vi skulle holde os hver til sit for en tid (til de begge havde vænnet sig lidt til hinanden) fordi jeg synes det gjorde mere skidt end gavn at forsøge at bringe dem sammen. Nu må jeg gå lidt i tænkeboks. Mange tak for hjælpen.

Nja.. de deler ikke rigtigt vores interesse for dyr.

Kunne man sige til datteren at hun skal vente med at komme over og besøge hvalpen til den er faldet lidt mere til?... (Så kan det være hun mister interessen for at komme herover). På en eller anden måde var jeg jo også interesseret i, at de skulle hilse på hinanden for at forbedre datterens og hvalpens forhold. Løberiet/ fangelegene gjorde i hvert fald ikke noget godt. Jeg var også lidt nervøs for, om det kan ødelægge hvalpens forhold til børn, der viser fryg. Men måske er det bedst vi bare holder dem fra hinanden, når jeg ikke har mere opbakning fra forældrenes side.:hmm:

Ja... det har jeg også mest haft lyst til, men kunne ikke rigtigt nænne det. Jeg tror ikke datteren hader hvalpen, men hun er bange for den. Ved ikke rigtigt hvorfor hun kommer herover hele tiden. (Hun vil nok gerne have kontakt til os voksne og kan se hvalpen får en masser opmærksomhed). Vi deler græsplænen som ligger imellem os, men har en teresse hver. Smilla og jeg leger eller hygger på græsplænen, når de ikke er ude. Men jeg kunne måske forklare forældrene at vi træner hvalpen på at blive over hos os, så datteren må ikke friste den til at løbe efter sig. Så tror jeg dog bare de vil sige at så må vi holde den i snor.

nååååhr nogle søde hundekyssebilleder dogfather og sonja:lun:

Hailey nr 1 Sonja klart nr 1.

Vi deler have med naboen, men vi opholder os for det meste på hver vores halvdel. Forstået på den måde, at når naboen er ude, er vi mest bare lige udenfor huset (vi er heldige at have en lille gård/ teresse hvor vi kan sidde rimelig ugeneret. Så giver vi hinanden plads/ privatliv på den måde). Smilla er jo altid lige omkring os, så hun løber ikke over til dem uden vi går med. Nu er naboens datter på 6 år imidlertid begyndt at løbe over til os (fordi hun er nysgerrig på hundehvalpen), men hun er også lidt bange for dyr/ hunde, så med det samme Smilla viser tegn på at komme hen til hende spæner hun hjem igen - hvilken Smilla tager om en invitation til leg og stikker afsted efter hende. Og hvis vi har Smilla i snor bliver hun helt opkørt og hyler og piber og vrider sig i selen. Datteren bliver ved med at løbe frem og tilbage mellem dem og os. Medfører mere vildskab fra Smillas side. Jeg har flere gange forsøgt at få nabodatteren til at hilse på Smilla stille og roligt mens datterens moster var der (som jeg indimellem snakker med og har det godt med. Hun kan også godt lide hunde). Men det vil ikke lykkes, fordi datteren forsøger at røre ved Smilla (hurtigt) og så trækker hun lynhurtigt hånden til sig igen. Resulterer nærmest i en tjatten til Smilla, som Smilla opfatter som en opfordring til leg - eller også bliver hun utryg. Og så synes jeg egentlig ikke det er fedt at skulle sidde der og holde hunden mens den bliver mere og mere frustreret. Jeg har sagt til datteren at hvis Smilla kommer hen til hende skal hun blive stående, for hun gør hende ikke noget og jeg er der (hendes forældre eller moster er der jo for det meste også. De siger også til datteren lad være med at løbe. Jeg har også prøvet at få datteren til at give Smilla et stykke legetøj og en godbid. Jeg har også forsøgt at få dem til at hilse på hinanden mens Smilla var døsig (lige havde sovet). Men Smilla kører hver gang helt op over hendes hurtige bevægelser. Nogle gange står datteren også og kigger frem bag muren hen på Smilla og os (og Smilla tror hun leger gemme med hende og kører op igen)! Nu er jeg begyndt at tage Smilla med ind, når vi ser hende. Jeg ved simpelthen ikke, hvordan jeg skal tacle det. Gruer for når det bliver sommer og vi jo alle gerne vil være ude. Jeg synes det er lidt svært at snakke med forældrene om det, og ved ikke rigtigt, hvad jeg overhovedet skal bede dem om..? Smilla har hilst på og leget med andre børn uden problemer. Det er en lidt træls situation. Æv..

Lyder som en fantastisk dag. Foråret og solen har sikkert også bragt fornyet energi til Karla - ligesom til os andre. Det er bare så skønt, når ens anstrengelser giver pote. Godt gået I to. :5up:

Super godt billede. :5up: (Lige sådan jeg håber at se mine katte og hund en dag).