Apportering - en super artikel

[Siri]

Der er som bekendt mange veje til Rom i en øvelse. Jeg ser alt for tit hunde med for lidt glæde i apportøvelsen ift hvad jeg ønsker mig i den øvelse. Jeg vil have tempo, intensitet og glæde. Derfor bruger jeg også en anden indlæringsmetode end de flestes favorit - som jo er baglænskædningen.

 

Siv Svendsen havde delt den her artikel af ældre dato på FB og tænkte jeg lige ville dele den videre. Den rammer nemlig præcis den metode jeg bruger til indlæringsarbejdet. Mange af elementerne bruger jeg i øvrigt stadig som vedligehold på voksne hunde.

 

 

http://www.sivsvendsen.no/2014/09/kameleon-trening-eller-veien-til-raskere-apporteringer/

[AnneMangetal]

Kan du ikke snart skubbe den unge ud, så vi kan få dig op og holde et kursus eller 2? Vi trænger VIRKELIG til lidt inspiration til mere levende træning. Og motivation!! Vi har snakket om det i klubben siden Himmerlandsgården:-)

[Gæst DorteDK]

Ja Siri du må også gerne komme til Sønderjylland og give os nogle nye idéer. God artikel iøvrigt!

[PBC]

Sjovt at læse om apportering hvor fokus er på andre dele af øvelsen end det der fylder 80% af apportering for jægeren.

 

Det basale - direkte ud og direkte hjem og en pæn aflevering (hunden i ro og aflevering til hånd er nok for os). fylder max 20% i min verden.

 

Når først hunden kan dette, begynder det vi forstår ved den egentlige apporteringstræning. Altså den træning som skal få hunden til at lede intenst efter objekter, som den har markeret - eller ikke markeret. Ofte bolde og dummyer som har flyttet sig betragtelig fra nedfaldsstedet (fx ved at man binder en snor i dummyen som trækkes 5-10-15 m væk fra nedfaldsstedet. Dirigeringen ud til blinde objekter - over vand og til højre/venstre eller videre bagud. Der lægges distraktioner ind ved at man kaster en ny dummy når hunden er på vej hjem med en. eller man kaster en bagud, mens hunden leder i et defineret og anvist område osv.

 

Den slags apportering er hjerne og næsearbejde for hunden. Super aktivering.

 

Arbejder I også med den slags apportering? Eller kalder I det noget andet - feltsøg - eller?

[Dorte]

Sjovt at læse om apportering hvor fokus er på andre dele af øvelsen end det der fylder 80% af apportering for jægeren.

 

Det basale - direkte ud og direkte hjem og en pæn aflevering (hunden i ro og aflevering til hånd er nok for os). fylder max 20% i min verden.

 

Når først hunden kan dette, begynder det vi forstår ved den egentlige apporteringstræning. Altså den træning som skal få hunden til at lede intenst efter objekter, som den har markeret - eller ikke markeret. Ofte bolde og dummyer som har flyttet sig betragtelig fra nedfaldsstedet (fx ved at man binder en snor i dummyen som trækkes 5-10-15 m væk fra nedfaldsstedet. Dirigeringen ud til blinde objekter - over vand og til højre/venstre eller videre bagud. Der lægges distraktioner ind ved at man kaster en ny dummy når hunden er på vej hjem med en. eller man kaster en bagud, mens hunden leder i et defineret og anvist område osv.

 

Den slags apportering er hjerne og næsearbejde for hunden. Super aktivering.

 

Arbejder I også med den slags apportering? Eller kalder I det noget andet - feltsøg - eller?

 

I lydighedsverdenen er "apportering" i bund og grund en øvelse, hvor fører kaster 1 (eller to) apportbukke og hunden henter på kommando og sætter sig pænt foran og afleverer på kommando.

 

I DCH har vi også feltsøget. Der har vi et felt på fra 20x20 skridt i C-klassen til 70x70 skridt i Elite-klassen. Området er gået igennem, så der er menneskefærd i området og ikke udenfor. I feltet ligger så 1-4 genstande (det kan være punge, handsker, små tøjbamser - i DCH må det ikke være af metal), som hunden skal finde og bringe ind. Her er der intet krav om at sidde pænt foran, men genstanden skal stadig bruges sikkert ind.

Man må dirigere hunden, men under indlæring har hunden lært at blive i området med menneskefært.

[Siri]

:blink:

Kan du ikke snart skubbe den unge ud, så vi kan få dig op og holde et kursus eller 2? Vi trænger VIRKELIG til lidt inspiration til mere levende træning. Og motivation!! Vi har snakket om det i klubben siden Himmerlandsgården:-)

 

Nej nej - du må ikke give babyen gode idéer! Han skal blive inde til efter næste weekend, hvor jeg har en rallykonkurrence. Og i denne weekend er jeg i Hillerød, så der skal han altså også blive inde. Og så må han godt komme bagefter!

[Siri]

Sjovt at læse om apportering hvor fokus er på andre dele af øvelsen end det der fylder 80% af apportering for jægeren.

 

Det basale - direkte ud og direkte hjem og en pæn aflevering (hunden i ro og aflevering til hånd er nok for os). fylder max 20% i min verden.

 

Når først hunden kan dette, begynder det vi forstår ved den egentlige apporteringstræning. Altså den træning som skal få hunden til at lede intenst efter objekter, som den har markeret - eller ikke markeret. Ofte bolde og dummyer som har flyttet sig betragtelig fra nedfaldsstedet (fx ved at man binder en snor i dummyen som trækkes 5-10-15 m væk fra nedfaldsstedet. Dirigeringen ud til blinde objekter - over vand og til højre/venstre eller videre bagud. Der lægges distraktioner ind ved at man kaster en ny dummy når hunden er på vej hjem med en. eller man kaster en bagud, mens hunden leder i et defineret og anvist område osv.

 

Den slags apportering er hjerne og næsearbejde for hunden. Super aktivering.

 

Arbejder I også med den slags apportering? Eller kalder I det noget andet - feltsøg - eller?

 

Jeg betragter apportering som momentet hvor hunden løber ud, samler genstand op og løber ind og afleverer. Så kan der være søgeelementer indblandet, men det adskiller jeg fra apporteringen.

I DKK bruger vi apportering i metalapport over spring, dirrigeringsapport (der ligger tre apporter og man skal dirrigere til den man trækker) og næseprøve (færtdiskriminering med apportering).

 

Det jeg tit oplever er et soso engagement fra hunden - og det er virkelig ærgerligt i en øvelse som virkelig bygger på jagtadfærd og leg. Jeg ved at nogen ønsker at hunden kigger på apporten og tænker "pølse", men det gør jeg bestemt ikke. Så tænkte at måske andre kunne få glæde af artiklen

[AnneMangetal]

:blink:

 

Nej nej - du må ikke give babyen gode idéer! Han skal blive inde til efter næste weekend, hvor jeg har en rallykonkurrence. Og i denne weekend er jeg i Hillerød, så der skal han altså også blive inde. Og så må han godt komme bagefter!

 

Jeg synes det føles som at du har været gravid i flere år!!!!

[Ninjamor]

Sjovt at læse om apportering hvor fokus er på andre dele af øvelsen end det der fylder 80% af apportering for jægeren.

 

Det basale - direkte ud og direkte hjem og en pæn aflevering (hunden i ro og aflevering til hånd er nok for os). fylder max 20% i min verden.

 

Når først hunden kan dette, begynder det vi forstår ved den egentlige apporteringstræning. Altså den træning som skal få hunden til at lede intenst efter objekter, som den har markeret - eller ikke markeret. Ofte bolde og dummyer som har flyttet sig betragtelig fra nedfaldsstedet (fx ved at man binder en snor i dummyen som trækkes 5-10-15 m væk fra nedfaldsstedet. Dirigeringen ud til blinde objekter - over vand og til højre/venstre eller videre bagud. Der lægges distraktioner ind ved at man kaster en ny dummy når hunden er på vej hjem med en. eller man kaster en bagud, mens hunden leder i et defineret og anvist område osv.

 

Den slags apportering er hjerne og næsearbejde for hunden. Super aktivering.

 

Arbejder I også med den slags apportering? Eller kalder I det noget andet - feltsøg - eller?

 

Det basale for mig er at hunden ønsker af aflevere til min hånd.

 

Vil den det, kommer alt det andet som næsten bare en "formsag", for den kan ikke komme til at aflevere før den har løbet ud, søgt, samlet op og løbet hjem igen.

 

Beskrivelsen i artiklen har jeg anvendt til hunde, som ikke havde et medført stort ønske om at bære/apportere eller til at peppe øvelsen op og det kan tænde dem rigtig godt

 

Hele den indledende fase er traditionelt den metode man har brugt i årtier, når man skulle lære sin hund at blive motiveret for bold/klud som belønning og det virker, når man ved, hvad man har med at gøre. Risikoen for "dårlig vildtbehandling" er til stede ved denne fremgangsmåde

[Siri]

Jeg synes det føles som at du har været gravid i flere år!!!!

 

Det synes jeg også!!! :blink:

[PBC]

 

Det basale for mig er at hunden ønsker af aflevere til min hånd.

 

Vil den det, kommer alt det andet som næsten bare en "formsag", for den kan ikke komme til at aflevere før den har løbet ud, søgt, samlet op og løbet hjem igen.

 

Det tror jeg nu ikke mange jægere vil give dig ret i, men vi har vist en meget forskellig opfattelse af hvad apportering egentlig er. Oprindelig er det vel jagthundens arbejde med apportering af fugle og småvildt som definerer hvad apportering er? Eller vi skal måske bare sige at apportering ikke er så veldefineret, det kan være mange ting?

 

I min verden omfatter apportering rigtig, rigtig mange ikke trivielle delelementer, hvoraf avanceret dirigering, nok er den mest krævende. Spørg en retrievermand med en 6 år gammel Markprøve mesterskabs vinder hvad han har brugt træningstiden på. Ikke lyst til at aflevere til hånd tror jeg. Det skulle gerne være på plads når hvalpen er 6 måneder senest.

[Siri]

Det tror jeg nu ikke mange jægere vil give dig ret i, men vi har vist en meget forskellig opfattelse af hvad apportering egentlig er. Oprindelig er det vel jagthundens arbejde med apportering af fugle og småvildt som definerer hvad apportering er? Eller vi skal måske bare sige at apportering ikke er så veldefineret, det kan være mange ting?

 

I min verden omfatter apportering rigtig, rigtig mange ikke trivielle delelementer, hvoraf avanceret dirigering, nok er den mest krævende. Spørg en retrievermand med en 6 år gammel Markprøve mesterskabs vinder hvad han har brugt træningstiden på. Ikke lyst til at aflevere til hånd tror jeg. Det skulle gerne være på plads når hvalpen er 6 måneder senest.

 

Jeg tænker umiddelbart at fokus variere alt efter området. Jeg betragter heller ikke aflevering til hånd som det vigtigste, men selve glæde ved apporteringen som det vigtige til mit formål.

 

Jeg vlger så at skille søg, dirrigerings osv fra apportering, men det er jo en definintionssag

[PBC]

Jeg tænker umiddelbart at fokus variere alt efter området. Jeg betragter heller ikke aflevering til hånd som det vigtigste, men selve glæde ved apporteringen som det vigtige til mit formål.

 

Jeg vælger så at skille søg, dirrigerings osv fra apportering, men det er jo en definintionssag

 

Det er det bestemt og der skal også nok være jagthundefolk som skiller det op i forskellige discipliner.

 

Når jeg siger jeg går tur med vusserne og stopper op og laver lidt apportering, mener jeg avanceret apportering, hvis jeg har færdigtrænede hunde med. Det er den slags aktivering der giver hundene en masse glæde og lyst til arbejdet - og som gør den rare i hverdagen derhjemme fordi de får brugt krop, næse, hjerne og det hele samtidig.

 

Ud på en markeret dummy kastet i lidt bevoksning og hjem med den kan måske trætte Maggie på 4-5 måneder, men eller er det jo lidt for let.

[Siri]

Det er det bestemt og der skal også nok være jagthundefolk som skiller det op i forskellige discipliner.

 

Når jeg siger jeg går tur med vusserne og stopper op og laver lidt apportering, mener jeg avanceret apportering, hvis jeg har færdigtrænede hunde med. Det er den slags aktivering der giver hundene en masse glæde og lyst til arbejdet - og som gør den rare i hverdagen derhjemme fordi de får brugt krop, næse, hjerne og det hele samtidig.

 

Ud på en markeret dummy kastet i lidt bevoksning og hjem med den kan måske trætte Maggie på 4-5 måneder, men eller er det jo lidt for let.

 

 

Ja og den slags apportering jeg laver er nok mest med til at køre hunden op i stress - tror ikke det er så egnet til at trætte en hund. Så skal det vist indebære noget søg.

Jeg laver faktisk også lidt feltsøg indimellem for at give dem noget andet og trættende end det de normalt laver. Det er effektivt!!

[Ninjamor]

Det tror jeg nu ikke mange jægere vil give dig ret i, men vi har vist en meget forskellig opfattelse af hvad apportering egentlig er. Oprindelig er det vel jagthundens arbejde med apportering af fugle og småvildt som definerer hvad apportering er? Eller vi skal måske bare sige at apportering ikke er så veldefineret, det kan være mange ting?

 

I min verden omfatter apportering rigtig, rigtig mange ikke trivielle delelementer, hvoraf avanceret dirigering, nok er den mest krævende. Spørg en retrievermand med en 6 år gammel Markprøve mesterskabs vinder hvad han har brugt træningstiden på. Ikke lyst til at aflevere til hånd tror jeg. Det skulle gerne være på plads når hvalpen er 6 måneder senest.

 

Ja, men du overser lidt, at jeg arbejder med alle racer og ikke kun hunde som vil bære/hente og for sådanne hunde er det væsentligste at de vil aflevere til hånd, så kommer resten "af sig selv".

Det er langt fra alle hunderacer/individer som har den medfødte motivation, ja nærmest trang, vil jeg sige, til at apportere.

 

Definitionerne på hhv. jagtapportering og konkurrenceapportering i "lydighedskonkurrencer" må adskille sig en del alene pga. af omstændighederne hvor apporteringen skal vises om det er i jagt eller som lydighedsøvelse.

I konkurrencer er det der kommer en jagtapportering nærmest, det frie søg, som vi talte om tidligere. Siris definition ovenover svarer til apporteringen i lydighedskonkurrencer.

 

Giver det mening?

[DKWiechert]

Det tror jeg nu ikke mange jægere vil give dig ret i, men vi har vist en meget forskellig opfattelse af hvad apportering egentlig er. Oprindelig er det vel jagthundens arbejde med apportering af fugle og småvildt som definerer hvad apportering er? Eller vi skal måske bare sige at apportering ikke er så veldefineret, det kan være mange ting?

 

I min verden omfatter apportering rigtig, rigtig mange ikke trivielle delelementer, hvoraf avanceret dirigering, nok er den mest krævende. Spørg en retrievermand med en 6 år gammel Markprøve mesterskabs vinder hvad han har brugt træningstiden på. Ikke lyst til at aflevere til hånd tror jeg. Det skulle gerne være på plads når hvalpen er 6 måneder senest.

 

For mig, er apportering = lige ud-lige hjem. Og dét i en ruf

 

Dirigering er dirigering. Og det adskiller sig meget fra en apportering, alene i kraft af at du kan afbryde en apportering for at sende hunden på en dirigering (f.eks. en anskudt fugl) (og ikek sammenlignelig med lydighedsdirigering iøvrigt)

 

Og frit søg, er frit søg og heller ikke en apportering. (og heller ikke sammenligneligt med søgefelt i lydighed.)

 

En retrievermand med en 6 år gammel markprøvevinder, har brugt tiden på at træne lige linjer

[DKWiechert]

I konkurrencer er det der kommer en jagtapportering nærmest, det frie søg, som vi talte om tidligere.

 

 

Arh Dén er jeg nu ikke enig i. På ingen måde faktisk. Ganske almindelig lydighedsapportering er ikke så pokkers langt fra en jagtapportering.

 

Søgefeltet i lydighed er næsten det eneste jeg ikke ville beskæftige mig med, hvis jeg stod og trænede en kommende jagthund. (dét og så dirigeringen)

[PBC]

For mig, er apportering = lige ud-lige hjem. Og dét i en ruf

 

Dirigering er dirigering. Og det adskiller sig meget fra en apportering, alene i kraft af at du kan afbryde en apportering for at sende hunden på en dirigering (f.eks. en anskudt fugl) (og ikek sammenlignelig med lydighedsdirigering iøvrigt)

 

Og frit søg, er frit søg og heller ikke en apportering. (og heller ikke sammenligneligt med søgefelt i lydighed.)

 

En retrievermand med en 6 år gammel markprøvevinder, har brugt tiden på at træne lige linjer

 

Jeps og det betragter jeg som dirigerings træning som i min verden er en del af apporteringstræning.

 

Men hvordan man definerer apportering bredt eller deler det op i en række under-discipliner tror jeg ikke er specielt interessant. Vi kan jo kalde det efterskudsarbejde på fugle og småvildt, så er vi nok enige og hvad der er krævende og hvad der går lidt lettere. Og hvor træningstiden bruges.

[DKWiechert]

Jeps og det betragter jeg som dirigerings træning som i min verden er en del af apporteringstræning.

Der er ikke noget dirigering i en apportering. SÅ nsart du begynder at fortælle hunden hvor den skal rende hen, så er der tale om dirigering, og ikek apportering.

Og de lige linjer har du så sandelig også brug for i almindelig apportering. Lige ud- lige hjem. Man er bare ikke så anal med det som ved en dirigering, fordi det er hundens opgave og dens hukommelse man støtter sig til. Ikke ens egen.

Men hvordan man definerer apportering bredt eller deler det op i en række under-discipliner tror jeg ikke er specielt interessant.

Interresant? måske ikke. Men nødvendig, ellers taler man forbi hinanden.

[Ninjamor]

 

Arh Dén er jeg nu ikke enig i. På ingen måde faktisk. Ganske almindelig lydighedsapportering er ikke så pokkers langt fra en jagtapportering.

 

Søgefeltet i lydighed er næsten det eneste jeg ikke ville beskæftige mig med, hvis jeg stod og trænede en kommende jagthund. (dét og så dirigeringen)

 

Nu ved jeg ikke hvilket søgefelt du hentyder til, der er jo forskellige klubber og dermed forskellige programmer (men jeg har ikke sagt at man skal træne konkurrenceprogram med sin jagthund )

 

Det jeg tænker på er DcH Eliteklassens frie søg, hvor du kun må opholde dig på den ene side af feltet som er 70 x 70 skridt i naturligt terræn, altså ikke plæner eller lignende, og hvor der er udlagt genstande af varierende materiale. Hunden kan ikke se genstandene, skal afsøge feltet på tid og aflevere genstandene efterhånden, som den finder disse. Der må dirigeres, men det selvstændige arbejde prioriteres højest.

 

Vel er det ikke en and i vand, men det ligner da lidt..

 

En decideret lydighedsapportering er vel en lydighedsapportering uanset om det er i jagt- eller andet regi, tænker jeg, hurtigt ud og tilbage med noget i munden, noget som afleveres til hånden.

[DKWiechert]

Nu ved jeg ikke hvilket søgefelt du hentyder til, der er jo forskellige klubber og dermed forskellige programmer (men jeg har ikke sagt at man skal træne konkurrenceprogram med sin jagthund )

I know. Lidt har jeg da bevæget mig rundt i årenes løb.

 

Det jeg tænker på er DcH Eliteklassens frie søg, hvor du kun må opholde dig på den ene side af feltet som er 70 x 70 skridt i naturligt terræn, altså ikke plæner eller lignende, og hvor der er udlagt genstande af varierende materiale. Hunden kan ikke se genstandene, skal afsøge feltet på tid og aflevere genstandene efterhånden, som den finder disse. Der må dirigeres, men det selvstændige arbejde prioriteres højest.

 

Vel er det ikke en and i vand, men det ligner da lidt..

Langt fra. Det minder, for den der ikke ved ret meget om det, lidt om det frie søg vi anvender med efterskudshunde. Minder om....lidt....med et lukket øje, og nogen gange 2.

Men apportering, langt fra.

 

Apporteringer er altid på noget hunden har set falde. Også kaldt en markering. Det kan så også være en dobbeltmarkering, triplemarkering osv osv... men fælles er, at hunden har set det falde, og selv husker hvor skidtet ligger. Den får så lov at hente i rækkefølge, og skal selv løse opgaven.

 

Er der tale om blinde markeringer, altså noget hunden ikke har set falde, så dirigeres der. Så er der i min terminologi, ikke tale om apportering, men dirigering. Hunden løser ikke selv opgaven, men skal derimod slå hjernen fra, og rende som du befaler den, stop, bagud eller til højre/venstre, i snorlige linjer, indtil du beder den om andet. (f.eks. med et søgefløjt, som fortæller den at nu er den i området, så nu skal den slå hjernen (og snuden) til igen.

 

Frit søg er heller ikke rigtig sammenligneligt. Retrievermæssigt sender du hunden ud, og så er det déns opgave. DU har bare at klappe kaje, og stole på hunden.

Den kan i reglen alligevel ikke se dig, (og du heller ikke den) og begynder du at kommandere, så dækker den ikke hele området. (som også er noget større end søgefelterne)

 

konkurrencemæssigt afsløres dens afdækning af området af om den har bragt fugle hjem fra alle rækkerne. Der ligger forskellige arter fugle, i de forskellige rækker. Og for den sags skyld også kaniner i forreste række.

 

"naturligt terræn" er også en sjov størrelse, som tolkes meget forskelligt, afhængig af om vi snakker jagttræning, eller lydighedsprogrammer.

 

En decideret lydighedsapportering er vel en lydighedsapportering uanset om det er i jagt- eller andet regi, tænker jeg, hurtigt ud og tilbage med noget i munden, noget som afleveres til hånden.

dybest set, ja. AFstandene er meget forskellige, terrænforholdene ligeså. Og så arbejder vi med både enkelt, dobbelt, triple osv osv markeringer. Altså apportemner der kastes umiddelbart efterhinanden, i forskelligt terræn/vand, og hunden skal huske og hente det hele, selvstændigt.

[luckyluna]

En apportering er vel at hente et emne somvhunden har lært lønner sig at hente. Det kan så være noget den har markeret på forhånd eller set kastet eller det kan være noget den skal dirigeres til før det kan apporteres.

 

Så er der vist ikke grund til at forvirre begreberne mere end nødvendigt. Sværhedsgrader og forskellige prøveregler er der nange af , men jeg kan ikke se at det ændre på grundelementerne.

 

God og sjov artikkelvi ovrigt.

[Ninjamor]

I know. Lidt har jeg da bevæget mig rundt i årenes løb.

 

 

Langt fra. Det minder, for den der ikke ved ret meget om det, lidt om det frie søg vi anvender med efterskudshunde. Minder om....lidt....med et lukket øje, og nogen gange 2.

Men apportering, langt fra.

 

Apporteringer er altid på noget hunden har set falde. Også kaldt en markering. Det kan så også være en dobbeltmarkering, triplemarkering osv osv... men fælles er, at hunden har set det falde, og selv husker hvor skidtet ligger. Den får så lov at hente i rækkefølge, og skal selv løse opgaven.

 

Er der tale om blinde markeringer, altså noget hunden ikke har set falde, så dirigeres der. Så er der i min terminologi, ikke tale om apportering, men dirigering. Hunden løser ikke selv opgaven, men skal derimod slå hjernen fra, og rende som du befaler den, stop, bagud eller til højre/venstre, i snorlige linjer, indtil du beder den om andet. (f.eks. med et søgefløjt, som fortæller den at nu er den i området, så nu skal den slå hjernen (og snuden) til igen.

 

Frit søg er heller ikke rigtig sammenligneligt. Retrievermæssigt sender du hunden ud, og så er det déns opgave. DU har bare at klappe kaje, og stole på hunden.

Den kan i reglen alligevel ikke se dig, (og du heller ikke den) og begynder du at kommandere, så dækker den ikke hele området. (som også er noget større end søgefelterne)

 

konkurrencemæssigt afsløres dens afdækning af området af om den har bragt fugle hjem fra alle rækkerne. Der ligger forskellige arter fugle, i de forskellige rækker. Og for den sags skyld også kaniner i forreste række.

 

"naturligt terræn" er også en sjov størrelse, som tolkes meget forskelligt, afhængig af om vi snakker jagttræning, eller lydighedsprogrammer.

 

 

dybest set, ja. AFstandene er meget forskellige, terrænforholdene ligeså. Og så arbejder vi med både enkelt, dobbelt, triple osv osv markeringer. Altså apportemner der kastes umiddelbart efterhinanden, i forskelligt terræn/vand, og hunden skal huske og hente det hele, selvstændigt.

 

Jeg kan se, at vores definitioner ikke er ens, men det er for så vidt ligegyldigt, arbejdet er stort set det samme uanset hvad vi kalder det.

[Ascha]

I min verden omfatter apportering rigtig, rigtig mange ikke trivielle delelementer, hvoraf avanceret dirigering, nok er den mest krævende. Spørg en retrievermand med en 6 år gammel Markprøve mesterskabs vinder hvad han har brugt træningstiden på. Ikke lyst til at aflevere til hånd tror jeg. Det skulle gerne være på plads når hvalpen er 6 måneder senest.

Nu har jeg gået på to brugsprøvehold og ud af de ca. 30 hunde (8 mdr.- 2 år gamle) har 2-3 stk. kunne aflevere til hånd. På det hold jeg går på nu er 6 af deltagerne erfarne jægere, med hunde af jagtlinjer,.. så lettere er det altså heller ikke.

 

Jeg synes det var en god artikel og jeg bruger selv nogle af elementerne, men tror man skal være lidt forsigtig med at få for meget fart på hundene hvis man har en jagthund. Det jeg ser på det træningshold jeg går på i øjeblikket, er i hvert fald at de hunde med det hurtigste udløb ikke ville kunne bringe en fugl tilbage i hel tilstand. Og så kan det jo være ligegyldigt om hunden løber i imponerende fart ud til dummyen, hvis den kører så højt at den ikke kan sænke farten ved opsamlingen.

[AnneMangetal]

Jeg synes det er imponerende at alt altid skal drejes over på jagt:vedikke:

 

Uanset hvad, så er der mange der har problemer med at få hunden til, med glæde og iver, at apportere, særligt at lave en lydighedsapport, og særligt hvis man har en hund der ikke er født til at bære. Hvis man ikke har problemer med apportering, om det er til lydighed eller jagt, behøve man jo ikke ændre på det der altid har fungeret.