Hop til indhold

Hundehandlere, hvalpefabrikker og burhunde - hvordan du undgår dem


Umulia
 Share

Der er mange ting at tænke på når du køber hund - om du har tiden, overskuddet og forholdene til et så krævende husdyr, om du vælger den rigtige race - og også om du vælger det rigtige sted at købe hund!

Hvis du ikke er forsigtig, kan du, uden at vide det, komme til at støtte dyrplageri og misrøgt af hunde, ved at putte penge i hundehandleres og hvalpefabrikkers lommer.

Mange tror at det problem er man fri for, hvis man køber en hund med stamtavle. Men det er desværre ikke sandheden. Selv indenfor de mest velansete avlsforbund er der brådne kar, der avler usunde hunde, misrøgter deres avlsdyr og kun avler for penge og udstillingspræmier.

Du kan også risikere at skrupelløse hundehandlere forfalsker stambøger og dyrlægeattester, så et stykke papir er ingen garanti for at du får en sund og velfungerende hund.

Også det, der på overfladen ser ud som hyggeligt stueopdræt, kan være skalkeskjul for kynisk hundehandel. Nogle hundehandlere udnytter falsk drægtige tæver som surrogatmødre for hundehvalpe importeret fra østeuropæiske hvalpefabrikker. Det ser meget ægte ud når f.eks. en lille Mops ligger i en kurv og ammer et kuld hvalpe i hundehandlerens stue. Men hvalpene kan i virkeligheden være født af en helt anden tæve, der henslæber sit ofte korte liv under forfærdelige forhold i et koldt bur, og tvinges til at få hvalpe ved hver eneste løbetid indtil den dør af udmattelse.

Hvorfor er det vigtigt?

Det kan være fristende at tænke, at bare man selv vil behandle sin nye hund godt, så betyder det ikke så meget at den evt. kommer fra dårlige forhold. Oven i købet kan man så have tilfredsstillelsen ved at have "reddet" det lille væsen.

Men der er mindst tre ting, du bør tænke grundigt over før du køber en misrøgtet hvalp.

Den første er at hver gang en hundehandler får solgt et hvalpekuld, så har han fået en god grund til at importere eller avle et nyt, og det betyder at flere hunde skal lide.

Den anden er at du kan risikere at få en syg hund, fordi der ikke er taget hensyn til om forældredyrene er bærere af arvelige sygdomme, om hvalpene er resultatet af indavl, eller om de har tilbragt deres første uger under uhumske forhold.

En tredie, og meget vigtig ting, er hvalpens socialisering. De første 8 uger af en hvalps liv er meget vigtige for dens evne til at omgås både mennesker og andre hunde resten af dens liv. Hunde fra hvalpefabrikker vokser op i bure næsten uden menneskekontakt, og tages fra moderen for tidligt. De vil være sky og måske aggressive, og det vil oftest være umuligt at rette op på.

Det kan være svært at vende ryggen til et hvalpekuld, der tydeligvis ikke behandles korrekt, når alle ens beskytterinstinkter skriger på at få lov til at redde de små fra deres hårde skæbne. Men et rettidigt nej kan redde generationer af hunde i fremtiden. Hvis ingen køber hunde hos hundehandlerne, stopper deres forretning til sidst.

Hvordan kan du sikre dig?

Når du kontakter en kennel eller hundesælger, få så mange oplysninger som muligt via telefon eller e-mail. Bed om vedkommendes navn, adresse, evt. kennelnavn, navn på hvalpenes forældre osv. Lav derefter en søgning på internettet, og se hvad der kommer frem. Finder du mere end to negative beskrivelser af personen eller kennellen, er der måske grund til at være på vagt.

Nogle hundehandlere bruger flere forskellige navne og adresser, så det kan være næsten umuligt at afsløre dem på forhånd, men så må du besøge vedkommende, og se efter følgende faresignaler:

Kennellen opdrætter/sælger mere end to racer.

Kennellen har hvalpekuld mere end to gange årligt, eller har flere kuld på samme tid.

Alle eller nogle af kennellens hunde går i bure, stald eller lade.

Du må ikke se alle kennellens hunde (undtaget er tæver med små hvalpe, som skal holdes isoleret de første uger).

Der er syge, afmagrede eller meget usoignerede hunde i sælgers hjem (vær dog opmærksom på at en tæve med hvalpe godt kan se noget "afpillet" ud).

De hunde du møder i sælgers hjem er sky eller aggressive.

Tæven med hvalpene ligger i en lade, udhus el. lign., i stedet for i familiens hjem.

Sælger kan/vil ikke vise billeder, dyrlægeregning eller anden dokumentation fra hvalpenes første uger.

Du må ikke se hvalpenes mor, far eller begge.

Sælger vil ikke oplyse hvilken hanhund der er far til kuldet.

Sælger vil ikke have at du besøger kuldet inden afhentning af hvalpen.

Sælger viser dig hvalpe, som er yngre end 2 uger, evt. uden at du samtidig får lov at se moderen.

Sælger tilbyder at bringe en hvalp ud til dig, eller mødes på en rasteplads.

Sælger forsøger at presse dig til en hurtig beslutning.

Sælger forlanger depositum før første møde, før hvalpen er født eller før der er underskrevet købskontrakt.

Sælger bruger ikke kontrakt, og/eller nægter at underskrive en kvittering el. lign.

Sælgers telefonnummer kan ikke spores (typisk mobiltelefon med taletidskort).

Du får tilbudt at få en hvalp med hjem, der er yngre end 8 uger.

Du får tilbudt en ørekuperet hvalp.

Sælger svarer undvigende eller slet ikke på spørgsmål om sundhed og avlsetik, eller bliver vred over spørgsmålet.

Sælger stiller ingen krav til dig, og spørger ikke om dine personlige forhold eller hundeerfaring.

Der kan være helt legale forklaringer på nogle af disse forhold, men hvis du møder flere faresignaler samme sted, er der grund til at trække i nødbremsen, og undersøge om du måske kan få din drømmehund hos en anden opdrætter.

Hold hovedet koldt!

En hundehandler kan være en særdeles veltalende person, som er i stand til at virke meget tillidsvækkende og overbevisende.

En god salgstale i kombination med synet af en kær hvalp, kan få dig til at sige ja til noget, du senere vil fortryde. Vent derfor med at tage beslutning om køb indtil tidligst dagen efter besøget hos sælger. Det er helt i orden at sige, at man lige har brug for at tænke sig om.

En god opdrætter sælger ikke til den første, der står med pengene i hånden, men er interesseret i at hvalpen kommer til at godt hjem, hvor beslutningen om at få hund er velovervejet. Derfor er der grund til at være skeptisk, hvis sælger prøver at presse dig til at tage en hurtig beslutning, evt. ved at "true" med at der er andre interesserede købere.

Det vigtigste er at du lytter til din mavefornemmelse - har du en god oplevelse ved at besøge sælger, eller føler du at der er noget galt?

Dette er hvad en hvalpekøber oplevede ved et besøg hos en dansk hvalpefabrik:

- Jeg burde have fanget alle de vink der var dernede, men jeg var så usikker. Han var på en eller anden måde meget stærk, og god til at få det hele til at se godt ud selv om det slet slet ikke var det...

Man er lidt blind når man er der, det indrømmer jeg. Hvorfor rummene var så indelukkede. Hvorfor vi ikke måtte se moderen med hvalpene. Hvorfor alle hannerne var i små bure og den vi hilste på var meget beskidt.. Hvorfor han lagde de 3 små hvalpe i en kurv foran os, med træk fra vinduet og uden deres mor i lang tid, 4 dage gamle... Jeg ved ikke hvordan hvalpe skal have det, men jeg følte det var lidt fejl. Man føler sig utrolig dum. Stemningen var slet ikke god.

Er du i tvivl efter et besøg hos en sælger, så tag dig god tid før du træffer en beslutning. Besøg gerne flere steder, hvor der er hvalpe til salg, for at få et indtryk af de forskelle der er mellem kenneller. Køb kun der hvor du føler dig godt informeret, hvor hundene har det godt og bor sammen med familien, og hvor du har tillid til sælger.

Hvad er en hundehandler?

Den mest gængse definition på en hundehandler er at det er en person, der opkøber hunde med henblik på videresalg. En hundehandler kan dog også have sin egen hvalpefabrik - dvs. et sted hvor der avles hunde i stort tal, uden hensyntagen til dyrenes velfærd, helbred eller sociale behov.

Danske hvalpefabrikker er typisk nedlagte landbrug, der ligger langt fra anden beboelse. Men hvalpene bliver ofte solgt fra lejligheder i byerne, for at få det til at ligne almindeligt stueopdræt.

Nogle hundehandlere sælger fra gårdens stuehus, hvor man måske har nogle hvalpe gående. Samtidig kan der gå op til 50 hunde i en lade under kummerlige forhold, men dem får køberen ikke at se.

Der findes også kenneller, som helt lovligt har så mange hunde, at nogle af dem må bo i en stald el. lign. Der kan være rent og pænt, og hundene kan se sunde ud, men det er stadig ikke et optimalt hundeliv.

Det må være op til den enkelte, om man kan leve med at støtte den form for avl.

Hvad kan man gøre?

Hvis du kommer ud til et sted, som du mener er en hvalpefabrik, eller får kontakt med en person, som du mener er hundehandler, så meld det omgående til Dyrenes Beskyttelse eller politiet. Det er den bedste måde at hjælpe de hunde, der bliver udnyttet af skrupelløse personer.

 Share


Bruger Feedback

Recommended Comments

der findes hundefabrikker i DK under DKK og med mange år på bagen, det kan være meget svært at være nye i hunde verden, vores race Shar pei har en meget stor opdrætter som har ødelagt mange nye hvalpe ejeres opfattelse af racen, desværre er det ikke så let at forklare folk det, når de har travlt med at få deres drømme hund, desværre er det bare forsent når de har købt den hos denne kennel..

mit hurtige råd er blot at for Shar pei hvalpe købere, tjek Shar pei klubben's hjemme side for kenneler og opdrættere.. Så der hjælp at hente

Link til kommentar

Disse hundehandlere, avler de kun på racerene hunde eller er det også blandingshunde?

Link til kommentar
Disse hundehandlere, avler de kun på racerene hunde eller er det også blandingshunde?

 

Det er alt. Nogle avler bevidst "designer racer", dvs. f.eks. Puggle (Mops/Beagle) eller Labradoodle (Lab/Pudel) m.fl. Andre har bare ikke styr på hvad der parrer sig med hvad.

Link til kommentar
Det er alt. Nogle avler bevidst "designer racer", dvs. f.eks. Puggle (Mops/Beagle) eller Labradoodle (Lab/Pudel) m.fl. Andre har bare ikke styr på hvad der parrer sig med hvad.

 

Suk :( I den retning mangler vi virkelig noget dyrepoliti af en art. Spekulerer på hvad man kan gøre for at få bugt med de der hvalpefabrikker?

Link til kommentar
Suk :( I den retning mangler vi virkelig noget dyrepoliti af en art. Spekulerer på hvad man kan gøre for at få bugt med de der hvalpefabrikker?

 

 

Lader være med at købe hvalpe derfra?

 

Udbud og efterspørgsel hænger jo sammen...

Link til kommentar
Lader være med at købe hvalpe derfra?

 

Udbud og efterspørgsel hænger jo sammen...

 

Ja det ved jeg, men jeg tænker på noget som kan få hele deres fabrik til at lukke ned i en fart.

Link til kommentar
Ja det ved jeg, men jeg tænker på noget som kan få hele deres fabrik til at lukke ned i en fart.

Hvis ingen køber så lukker de ned i en fart, de eksisterer jo kun fordi der er penge i lortet

Link til kommentar
Hvis ingen køber så lukker de ned i en fart, de eksisterer jo kun fordi der er penge i lortet

 

Ja, det kræver bare at den viden som der er i den ovenstående artikel spredes til så mange hundeejere som muligt, så de ikke falder i. Er hundehandlerne billigere end f.eks. DKK?

Link til kommentar
Ja, det kræver bare at den viden som der er i den ovenstående artikel spredes til så mange hundeejere som muligt, så de ikke falder i. Er hundehandlerne billigere end f.eks. DKK?

 

Langt billigere!

 

En hundehandler har jo ikke udgifter til f.eks. forundersøgelser af forældre dyrene, til socialicering eller f.eks. udstilling...

Link til kommentar
Langt billigere!

 

En hundehandler har jo ikke udgifter til f.eks. forundersøgelser af forældre dyrene, til socialicering eller f.eks. udstilling...

 

Æv. Der er jo visse mennesker der godt kunne falde for den billige pris, hvis de selv ikke har mange penge mellem hænderne. :(

Link til kommentar
Æv. Der er jo visse mennesker der godt kunne falde for den billige pris, hvis de selv ikke har mange penge mellem hænderne. :(

 

Det er ikke engang fordi det handler om ikke at have pengene.

 

Men f.eks. hvis man er en gennemsnitlig dansk familie som gerne vil have f.eks. en labrador. Så er det nemmest at gå på nettet, gul og gratis og skrive: Labrador... Og ofte fremstår den store forskel i prisen at være om hunden har stamtavle eller ej.... Og hvad skal man som normal dansker med en stamtavle på en hund tænker folk så? "Det er bare for at kunne udstille og avle, det skal vi ikke, så kan vi jo lige så godt spare de 2-3000 kr?"....

 

Og det kan man jo egentlig ikke fortænke dem i at tænke... Sådan gør vi jo også selv i mange hverdags ting vi køber...

 

Jeg forsøger ikke at retfærdiggøre at folk tænker sådan, men det ER sådan man tænker når man ikke kender til hvad forskellen er udover stamtavlen....

Link til kommentar
Det er ikke engang fordi det handler om ikke at have pengene.

 

Men f.eks. hvis man er en gennemsnitlig dansk familie som gerne vil have f.eks. en labrador. Så er det nemmest at gå på nettet, gul og gratis og skrive: Labrador... Og ofte fremstår den store forskel i prisen at være om hunden har stamtavle eller ej.... Og hvad skal man som normal dansker med en stamtavle på en hund tænker folk så? "Det er bare for at kunne udstille og avle, det skal vi ikke, så kan vi jo lige så godt spare de 2-3000 kr?"....

 

Og det kan man jo egentlig ikke fortænke dem i at tænke... Sådan gør vi jo også selv i mange hverdags ting vi køber...

 

Jeg forsøger ikke at retfærdiggøre at folk tænker sådan, men det ER sådan man tænker når man ikke kender til hvad forskellen er udover stamtavlen....

 

Hmm ja. Den havde jeg ikke lige tænkt på. Hvad får man egentlig hvis man køber en hund med stamtavle? Jeg har selv kun haft blandingshunde, men næste gang vil jeg gerne prøve en ren racet, og fra hvalp af.

Link til kommentar
Hmm ja. Den havde jeg ikke lige tænkt på. Hvad får man egentlig hvis man køber en hund med stamtavle? Jeg har selv kun haft blandingshunde, men næste gang vil jeg gerne prøve en ren racet, og fra hvalp af.

 

Som udgangspunkt er stamtavlen egentlig ikke det man betaler mere for. Det man (i nogle tilfælde) betaler mere for, er f.eks. at forældre dyrene er tjekket for arvelige sygdomme, at forældre dyrene har været udstillet, og vist at de passer til standarden, og hvad der ønskes af racen.

 

Som sådan kan man også sagtens købe en lorte hund med stamtavle, eller omvendt købe en helt fantastisk sund og rask blandings hund...

 

En af fordelene ved at købe en DKK stamtavlet hund er at man også juridrisk har DKKs hjælp i tilfælde af at hunden viser sig at have en arvelig sygdom f.eks.

Link til kommentar

Til Anne P.

Ja, hvad man får er da lidt forskelligt. Men en god DKK opdrætter avler ikke på tilfældighed, men har en god sund tæve, der er undersøgt for de sygdomme som er kendt i racen. Og finder en tilsvarende hanhund, der matcher tæven i udseende og sind. Tæven passes godt gennem drægtigheden og har gode forhold mht hvalpefødsel og plads til hvalpene, når de kommer på benene som ca. 3 uger gamle. Tæven skal være i balance for hun videregiver sin evt stress og syn på tilværelsen til de små.

Hvis opdrætter så tillige gør en del mht socialisering af hvalpen med gæster, andre hunde i huset ,og de små også når at se lidt udenfor hus og have, så bliver overgangen til nyt hjem nemmere.

Og en opdrætter er altid , hvis de er af den rette støbning, villig til rådgivning mange år frem og interesseret i , hvordan det går fremad.

 

Stod for nylig i forhaven, da en yngre kvinde kom forbi med sort sort labmixhvalp.Jeg hilste på vovsen og sagde, altså den er lidt tynd af en 12 ugers hvalp. Giver du den et korrekt hvalpefoder????. Ja, sagde hun, men jeg har kun haft den en uge, men opdrætter fodrede med rugbrød med leverpåsteg på-..Så må man tænke sit, mht hvordan dette kuld er avlet.

Link til kommentar
Til Anne P.

Ja, hvad man får er da lidt forskelligt. Men en god DKK opdrætter avler ikke på tilfældighed, men har en god sund tæve, der er undersøgt for de sygdomme som er kendt i racen. Og finder en tilsvarende hanhund, der matcher tæven i udseende og sind. Tæven passes godt gennem drægtigheden og har gode forhold mht hvalpefødsel og plads til hvalpene, når de kommer på benene som ca. 3 uger gamle. Tæven skal være i balance for hun videregiver sin evt stress og syn på tilværelsen til de små.

Hvis opdrætter så tillige gør en del mht socialisering af hvalpen med gæster, andre hunde i huset ,og de små også når at se lidt udenfor hus og have, så bliver overgangen til nyt hjem nemmere.

Og en opdrætter er altid , hvis de er af den rette støbning, villig til rådgivning mange år frem og interesseret i , hvordan det går fremad.

 

Stod for nylig i forhaven, da en yngre kvinde kom forbi med sort sort labmixhvalp.Jeg hilste på vovsen og sagde, altså den er lidt tynd af en 12 ugers hvalp. Giver du den et korrekt hvalpefoder????. Ja, sagde hun, men jeg har kun haft den en uge, men opdrætter fodrede med rugbrød med leverpåsteg på-..Så må man tænke sit, mht hvordan dette kuld er avlet.

 

Det jeg læser du beskriver har intet med stamtavlen at gøre, men godt opdræt. Jeg kender folk der laver blandingshvalpe og "race uden stamtavle", som gør disse ting. Det er at være en god opdrætter. Selve stamtavlen har som sådan intet med dette at gøre.

 

Det som man kan med en stamtavle, som man ikke kan på en uden stamtavle er at se sygdomsforløbet i generationer, udstillingsresultater osv.

 

Jeg synes det er forkert at antage at stamtavle=god opdrætter etik.

 

Der findes altså fantastisk opdrættere af blandingshunde, opdrættere som er bedre eller lige så gode ved hundene som en DKK opdrætter ville være. At en opdrætter er DKK har intet at gøre med om hvalpene er godt socialiseret eller om hannen matcher tæven. Det er der ingen restriktioner for i DKK.

Link til kommentar
Til Anne P.

Ja, hvad man får er da lidt forskelligt. Men en god DKK opdrætter avler ikke på tilfældighed, men har en god sund tæve, der er undersøgt for de sygdomme som er kendt i racen. Og finder en tilsvarende hanhund, der matcher tæven i udseende og sind. Tæven passes godt gennem drægtigheden og har gode forhold mht hvalpefødsel og plads til hvalpene, når de kommer på benene som ca. 3 uger gamle. Tæven skal være i balance for hun videregiver sin evt stress og syn på tilværelsen til de små.

Hvis opdrætter så tillige gør en del mht socialisering af hvalpen med gæster, andre hunde i huset ,og de små også når at se lidt udenfor hus og have, så bliver overgangen til nyt hjem nemmere.

Og en opdrætter er altid , hvis de er af den rette støbning, villig til rådgivning mange år frem og interesseret i , hvordan det går fremad.

 

Stod for nylig i forhaven, da en yngre kvinde kom forbi med sort sort labmixhvalp.Jeg hilste på vovsen og sagde, altså den er lidt tynd af en 12 ugers hvalp. Giver du den et korrekt hvalpefoder????. Ja, sagde hun, men jeg har kun haft den en uge, men opdrætter fodrede med rugbrød med leverpåsteg på-..Så må man tænke sit, mht hvordan dette kuld er avlet.

 

For nogle år tilbage kendte jeg en hundeejer. Hun havde altid haft blandingshunde eller hunde uden tavle, og hendes hunde var blevet syge i sådan en grad at de måtte aflives i en tidlig alder. Hun blev så ked af det hele til sidst, at hun købte en hund med DKK tavle. Jeg ved ikke om hun er født under en uheldig stjerne hvad hunde angår, men den hund fik dårligt knæ, og måtte opereres af et par omgang. Jeg kan ikke huske den præcise årsag til knæ problemet, men jeg kan huske hendes kommentar: Ja . . . . selv med DKK tavle kan man ikke vide sig sikker. Ulempen her kan være at man finder en kennel hvor der f.eks. har været indavl.

 

De hunde jeg har haft har altid været blandingshunde og har aldrig fejlet det store, først på selve dagen hvor de måtte til himmels. Mit formål med at fortælle dette er, at man i bund og grund aldrig kan vide sig sikker - tavle eller ej, men med hundeloven vi har i dag, er det vidst en fordel at have tavle så man kan fremvise dokumentation på at ens hund er den race den er. Synes det kan være en jungle at finde rundt i. Jeg er enig med Shii at godt opdræt kan man sagtens finde blandt blandingshunde også.

Link til kommentar
Mit formål med at fortælle dette er, at man i bund og grund aldrig kan vide sig sikker - tavle eller ej, men med hundeloven vi har i dag, er det vidst en fordel at have tavle så man kan fremvise dokumentation på at ens hund er den race den er. Synes det kan være en jungle at finde rundt i. Jeg er enig med Shii at godt opdræt kan man sagtens finde blandt blandingshunde også.

 

Men med en stamtavle har du mulighed for at se om, at forældrene er tjekket for diverse sygdomme eller bærer på gener, som kan give hvalpene arvelige sygdomme.

 

Hvis man køber med DKK-stamtavle, har man mulighed for at tjekke evt. indavlskoffiecent på CM.

 

Selvom der altid er en risiko for sygdomme - også med stamtavlehunde, er ens odds altså noget bedre, når man har mulighed for at undersøge de hunde, der ligger bag ens lille hvalp

Link til kommentar

Jeg siger ikke at mixavl altid er dårligt. Men tror ikke på at sådanne avlere kender anerne langt tilbage og kan undersøge , hvad de indeholder og hvad de evt. dør af.

Og så tror jeg ikke på , at det er indavl, der giver de skavanker som racehunde også lider af.

Og ja, min ældste mixhund bliver snart 9 år, og hun har ingen sygdomme indtil videre og er da født som gadehund. Men en søster havde svær HD og ringe immunforsvar. Så lidt dårlige gener har hun nok.

Link til kommentar
Jeg siger ikke at mixavl altid er dårligt. Men tror ikke på at sådanne avlere kender anerne langt tilbage og kan undersøge , hvad de indeholder og hvad de evt. dør af.

Og så tror jeg ikke på , at det er indavl, der giver de skavanker som racehunde også lider af.

Og ja, min ældste mixhund bliver snart 9 år, og hun har ingen sygdomme indtil videre og er da født som gadehund. Men en søster havde svær HD og ringe immunforsvar. Så lidt dårlige gener har hun nok.

 

Jeg er enig i, at mixavlere ikke kender anerne langt tilbage og kan undersøge, hvad de indeholder af osv. Det tror jeg faktisk at de færreste mixavlere er lidt ligeglad med, men derfor kan de sagtens være gode til at socialisere hvalpene osv.

 

Jeg har den tanke, at min næste hund skal være en raceren hund, og gerne den Australske Hyrdehund, da der er mange ting ved den som tiltaler mig. Men også fordi, at de hunde jeg har haft har været retrievere og hyrdehund blandinger. Her har jeg oplevet, at de tit har taget på strejf når vi har gået ture i skoven, også selvom at de ellers var lydige, men de fulgte deres jagt instinkt rigtig meget. Da jeg elsker at gå lange ture, og gerne i fremtiden vil gå til agility og evt. andet hundesport er mine øjne faldet på Aussien. Jeg har fået af vide, at en ren hyrdehund ikke strejfer nær så meget, som en jagthunde race. Eller er det forkert?

 

Anyway. Den næste hund skal være fra hvalp af, så jeg selv kan præge den, og derfor er min tanke at prøve en fra DKK - derfor mine spørgsmål og min skepsis ;) Håber det giver mening :) Jeg har nemlig ikke haft en hvalp endnu. Miki var 4 måneder da vi fik ham. Basse var 1,5 år da vi fik ham, og Buller var 8 år.

Link til kommentar

Det jeg også mener er, at en ren hyrdehund bliver mere i nærheden af sin ejer, end at løbe langt væk f.eks. :)

Link til kommentar
Jeg har fået af vide, at en ren hyrdehund ikke strejfer nær så meget, som en jagthunde race. Eller er det forkert?

 

Det kommer helt an på hvilken jagthunderace det er.

 

Retrieverne har en forholdsvis lille radius, da deres oprindelige opgave er meget førerbaseret. I grove træk skal de sidde på deres bagdel til de bliver sendt ud og hente.

 

Mine to holder sig altid forholdvis tæt på mig, når de går løs.

Link til kommentar

Anne P. At købe en hund med stamtavle er, som de andre siger, ikke en garanti for noget som helst. Stamtavlen er egentlig bare lidt ligesom... Når du kigger på, hvad en telefon kan i Elgiganten. Problemet er bare, at dette så ikke omhandler hvalpen, men forældrene - og dermed kan du så finde en hvalp, der har så gode anlæg som muligt.

 

Derfor gælder det om at tænke avl og genetik. Det er sk*de svært med sin første hund især. For man er slet ikke inde i det endnu og der handler det nok mest om de absolut mest typiske sygdomme i racen og så ens følelse omkring opdrætter.

 

Man tjekker forældre, bedsteforældre, forældres søskende, forældres tidligere kuld (især! Hvis de har, så er det her du virkelig kan se deres egentlig avlsværdi) og ser hvad de er blevet til - hvilke sundhedsresultater? Hvilke bedømmelser på udstillinger, brugsprøver, lydighedsprøver eller andet (alt efter interesse) osv.

 

Og sådan kan man finde den hvalp, der matcher en bedst muligt. Og man kan sætte nogle etiske krav til opdrætter. Men som sagt, den første hvalp bliver mest bare det "lette" og så, frem for alt, tilliden til opdrætter.

 

Folk, der opdrætter med stamtavle i kennelklubben bør tilstræbe at avle efter racens standard, hvilket vil sige bestemte brugsegenskaber, bestemt psyke og bestemt udseende. Det er dog ikke sikkert, at de gør det - igen, optjek på aner og så tillid til opdrætter.

 

Folk, der avler uden stamtavle... Tror jeg simpelthen ikke har et begreb om, hvad egentlig avl af en race går ud på. For ellers ville de aldrig finde på det. At tage to labradors med stamtavle og mixe dem, bare fordi de er labradors, skaber ikke absolut en rigtig labrador. Og du kan skabe noget så langt fra en labrador, hvis du ikke ved hvad du laver. For en labrador er mange ting og langt fra alle hvalpe i et kuld er egentligt egnede som avlshunde i sidste ende. De kan være fine repræsentanter for racen, men det gør dem ikke til gode avlshunde, da dette kræver noget ekstra.

 

Jeg håber, at jeg giver mening?

Link til kommentar
Jeg har den tanke, at min næste hund skal være en raceren hund, og gerne den Australske Hyrdehund, da der er mange ting ved den som tiltaler mig. Men også fordi, at de hunde jeg har haft har været retrievere og hyrdehund blandinger. Her har jeg oplevet, at de tit har taget på strejf når vi har gået ture i skoven, også selvom at de ellers var lydige, men de fulgte deres jagt instinkt rigtig meget. Da jeg elsker at gå lange ture, og gerne i fremtiden vil gå til agility og evt. andet hundesport er mine øjne faldet på Aussien. Jeg har fået af vide, at en ren hyrdehund ikke strejfer nær så meget, som en jagthunde race. Eller er det forkert?

 

Det har du vidst andetsteds fået afkræftet... i Dén grad endda. (for nu har jeg luret hvem du er.)

 

At hunde går på strejf har væsentligt mere at gøre med at de ikke har noget fornuftigt at foretage sig, eller de ikke er trænet ordentligt eller konsekvent, end det har med noget som helst andet at gøre.

Og da særligt jagthunderacerne som f.eks. retrieverne. Mere samarbejdende og pleasende hunde kommer du til at lede meget længe efter.

 

Desuden: Hvilket instinkt tror du en hyrdehund har/bruger? Det at hyrde er jagtinstinkt. I udpræget grad.

 

Det jeg også mener er, at en ren hyrdehund bliver mere i nærheden af sin ejer, end at løbe langt væk f.eks. :)

 

Også forkert. Lige bortset fra bl.a. støvere, og settere, så er aktionsradius for hyrdehunde langt større.

Hvor meget hyrdning foregår indenfor 10-20 meter?

Og hvor meget hyrdning foregår med hundens røv plantet i jorden 90% af tiden?

Link til kommentar
Jeg siger ikke at mixavl altid er dårligt. Men tror ikke på at sådanne avlere kender anerne langt tilbage og kan undersøge , hvad de indeholder og hvad de evt. dør af.

Og så tror jeg ikke på , at det er indavl, der giver de skavanker som racehunde også lider af.

Og ja, min ældste mixhund bliver snart 9 år, og hun har ingen sygdomme indtil videre og er da født som gadehund. Men en søster havde svær HD og ringe immunforsvar. Så lidt dårlige gener har hun nok.

 

Men det du skrev først havde intet med gener eller aner at gøre. Du beskrev at matche en tæve med en hanhund. Du kan sagtens matche to hunde, selvom det er blandinger, du kan, som du nu siger, ikke altid kende anerne, og DET er fordelen ved en stamtavle.

Alt andet du beskriver er blot at beskrive moral og etik. Det har intet med stamtavle at gøre. Der findes rigtig mange stamtavle opdrættere som ikke har meget moral og etik (bare se på hvordan der opdrættes på racer som ikke kan føde selv, har vejrtrækningsproblemer osv).

 

 

Jeg er enig i, at mixavlere ikke kender anerne langt tilbage og kan undersøge, hvad de indeholder af osv. Det tror jeg faktisk at de færreste mixavlere er lidt ligeglad med, men derfor kan de sagtens være gode til at socialisere hvalpene osv.

 

Det har du nemlig ret i. Derfor kan man sagtens få en blandingshvalp som er langt bedre socialiseret end hvis man købte en med stamtavle. F.eks. kan man være heldig at få en hvalp fra en opdrætter (stamtavle eller ej), som har hvalpene indenfor, og disse oplever at blive nusset og leget med af børn, voksne, mænd, kvinder osv.

Jeg har den tanke, at min næste hund skal være en raceren hund, og gerne den Australske Hyrdehund, da der er mange ting ved den som tiltaler mig. Men også fordi, at de hunde jeg har haft har været retrievere og hyrdehund blandinger. Her har jeg oplevet, at de tit har taget på strejf når vi har gået ture i skoven, også selvom at de ellers var lydige, men de fulgte deres jagt instinkt rigtig meget. Da jeg elsker at gå lange ture, og gerne i fremtiden vil gå til agility og evt. andet hundesport er mine øjne faldet på Aussien. Jeg har fået af vide, at en ren hyrdehund ikke strejfer nær så meget, som en jagthunde race. Eller er det forkert?

 

Det er forkert, ja. En hund strejfer fordi det der er hos dig ikke er sjovt eller interessant nok, til at få den til at blive. Så simpelt er det. Forskellige racer finder forskellige ting sjove/interessante, og derfor ser folk det nemmere at holde nogle typer hunde tættere på end andre. (Den type hunde, som ofte bliver betegnet som "pleaser hunde", elsker at gøre deres ejer glade og er derfor nemmere at holde tæt på)

 

I bund og grund handler det om at finde hvad der tricker den enkelte hund, og så bør du kunne have et stabilt indkald. Vi har en husky som har et okay stabilt indkald, og faktisk kan rende løs (Af forskellige årsager får han dog alligevel ikke lov).

 

At vælge en race udfra at den ikke strejfer er dybt forkert, og en race som Aussien er virkelig en speciel race, som kræver så meget andet på så mange punkter, at jeg virkelig synes du skal overveje hvad du vil med racen, før end at du vælger den. Aussien er okay til agility, men af egen erfaring kan jeg kun fortælle at hvis du vil agility er Aussien ikke det bedste valg, de kan og de er dygtige, men hvis dine krav er agility og lange gåturer, så ville jeg næppe vælge en aussie! Der findes mange andre racer der opfylder disse to krav, og som ikke er nær så specielle. (Her tænker jeg resourceforsvar, energi niveau osv.)

 

Jeg kunne vildt godt tænke mig min næste hund blev en Border Collie, blot for at se forskellen på de to racer på nært hold. Aussien er mere skarp, og derfor en anelse svære at træne med...

Link til kommentar



×
×
  • Tilføj...