indavl!?!?

[Gæst Cæsar2011]

Sidder og kigger på anoncer på hvalpe, lidt for sjov, da jeg ikke selv leder efter hund, men har nogle venner, der gør.. Faldt over en "opdrætter", hvor oplysninger og mor og far var meget mrkelige , så jeg spurgde altså lidt nærmere ind til hvalpene, og det viser sig, at de sælger "boxerdor" for 1500kr stykket, hvor moren og faren faktisk også er mor og søn?!?! :shock: det er da indavl på det højeste?? er det lovligt??

 

hva syns i??

[Shii]

Indavl i hundeverdenen er fuldt ud lovligt, og det er faktisk mere normalt end mange tror..

 

Normalt ville vi som mennesker ALDRIG nogensinde overveje en sådan "parring", og hvis en far "parrede sig" med sin datter ville han jo ryge i fængsel noget så hurtigt!

 

Jeg har opdrættet marsvin, og må indrømme at jeg faktisk har lavet indavl.. Ikke noget jeg er "stolt af", men jeg må indrømme at det i mine øjne kan... hmm "retfærdiggøres"... Jeg kender ikke til hundeavl, kun marsvineavl, og f.eks. to jeg to linier og mixede jeg havde en engelsk line som havde farven, og en svensk linie som havde typen.. de lavede de mest fantastiske unger, farven sad lige i skabet og typen var "forbedret"... Ungen derfra parrede jeg med sin mor...

 

Faktisk kom der to ting ud af det.. Med den parring fik jeg bevidst at moren var satinbærer + rødøjet (safran i dette tilfælde) bærer.

 

Ungen fra det kuld, blev Danmarks første godkendte safran champion...

 

Jeg siger ikke at tilfældig indavl er okay... Jeg synes det er super vigtigt at man står ved det, og tager konsekvensen af det (Den unge jeg fik, som var alene i kuldet, blev aldrig brugt i avl). Igen jeg siger ikke at konsekvensen af indavl er at ungerne ikke kan blive brugt i avl, men at man skal vide hvad man krydser... Jeg havde et super godt samarbejde med den engelske og den svenske opdrætter, og vidste deres styrker og svagheder.

Men jeg må indrømme at da jeg var opdrætter var min "etiske holdning" ikke så etisk som jeg gik og troede... Ikke at jeg avlede på syge dyr, men jeg ville aldrig tro at jeg f.eks. ville kunne være drevet så langt ud som til indavl, eller at avle på dyr som måske havde tendens til fatty-eye, og den slags... Da jeg startede var det for sjov, og da jeg sluttede var det på toppen... Og hvis man skal derop skal man altså nogen gange pakke sin etiske holdning lidt væk... (her taler jeg altså ikke dyrevelfærd, man er som opdrætter NØD til at have sunde og raske dyr! Og sundhed var det vigtigste i min avl, ellers kom man ingen vegne!)

 

Nå langt indlæg, som slet ikke handler om hunde, men måske mere etik... Og jeg tror alle ville sige "aaad far/datter parring", og det ville jeg også selv gøre... Jeg ville også hvis jeg skulle købe en sådan hund tjekke samtavlen igennem, det er super vigtigt at samme dyr ikke går igen mange gange, og for mig havde jeg små "regler" for at retfærdiggøre når jeg lavede indavl.. Min avls-kreds var så lille at indavl næsten var en nødvendighed for at jeg kunne få racen frem.. Der var to andre opdrætter i Danmark og ingen af dem havde gode nok dyr til mig (*host* De havde fine dyr, vi avlede bare ikke efter det samme), så jeg hentede mine dyr i Sverige og England, hvorimod de to andre baserede deres dyr på tyske linier, som jeg slet ikke brød mig om...

[Shii]

Jeg fandt lige et billede af min lille stolthed

 

Alle engelske dommere kommenterede ham rigtig meget, og det var tydeligt at de var vilde med ham, det var stensikkert at dømte engelske dommere blev han godt placeret, det samme med svenske dommere... Men tyske dommere hadede ham! :lol:

[Gæst jepsen]

Så kommer der lige et surt opstød herfra.

 

Indavl i hundeverdenen er fuldt ud lovligt, og det er faktisk mere normalt end mange tror..

 

Normalt ville vi som mennesker ALDRIG nogensinde overveje en sådan "parring", og hvis en far "parrede sig" med sin datter ville han jo ryge i fængsel noget så hurtigt!

 

Jeg har opdrættet marsvin, og må indrømme at jeg faktisk har lavet indavl.. Ikke noget jeg er "stolt af", men jeg må indrømme at det i mine øjne kan... hmm "retfærdiggøres"... Jeg kender ikke til hundeavl, kun marsvineavl, og f.eks. to jeg to linier og mixede jeg havde en engelsk line som havde farven, og en svensk linie som havde typen.. de lavede de mest fantastiske unger, farven sad lige i skabet og typen var "forbedret"... Ungen derfra parrede jeg med sin mor...

 

Faktisk kom der to ting ud af det.. Med den parring fik jeg bevidst at moren var satinbærer + rødøjet (safran i dette tilfælde) bærer.

 

Ungen fra det kuld, blev Danmarks første godkendte safran champion...

 

Jeg siger ikke at tilfældig indavl er okay... Jeg synes det er super vigtigt at man står ved det, og tager konsekvensen af det (Den unge jeg fik, som var alene i kuldet, blev aldrig brugt i avl). Igen jeg siger ikke at konsekvensen af indavl er at ungerne ikke kan blive brugt i avl, men at man skal vide hvad man krydser... Jeg havde et super godt samarbejde med den engelske og den svenske opdrætter, og vidste deres styrker og svagheder.

Men jeg må indrømme at da jeg var opdrætter var min "etiske holdning" ikke så etisk som jeg gik og troede... Ikke at jeg avlede på syge dyr, men jeg ville aldrig tro at jeg f.eks. ville kunne være drevet så langt ud som til indavl, eller at avle på dyr som måske havde tendens til fatty-eye, og den slags... Da jeg startede var det for sjov, og da jeg sluttede var det på toppen... Og hvis man skal derop skal man altså nogen gange pakke sin etiske holdning lidt væk... (her taler jeg altså ikke dyrevelfærd, man er som opdrætter NØD til at have sunde og raske dyr! Og sundhed var det vigtigste i min avl, ellers kom man ingen vegne!)

 

Nå langt indlæg, som slet ikke handler om hunde, men måske mere etik... Og jeg tror alle ville sige "aaad far/datter parring", og det ville jeg også selv gøre... Jeg ville også hvis jeg skulle købe en sådan hund tjekke samtavlen igennem, det er super vigtigt at samme dyr ikke går igen mange gange, og for mig havde jeg små "regler" for at retfærdiggøre når jeg lavede indavl.. Min avls-kreds var så lille at indavl næsten var en nødvendighed for at jeg kunne få racen frem.. Der var to andre opdrætter i Danmark og ingen af dem havde gode nok dyr til mig (*host* De havde fine dyr, vi avlede bare ikke efter det samme), så jeg hentede mine dyr i Sverige og England, hvorimod de to andre baserede deres dyr på tyske linier, som jeg slet ikke brød mig om...

 

 

IMO er det usmageligt at indavle. Om det er regnorme, marsvin eller hunde

 

Det er netop dén holdning, som du åbenlyst skildrer med, der er "skyld" i at dyr bliver født med dårlige gener og sygdomme, der vil blive gen-avlet mange generationer frem. Tænk lige på de "skjulte" fejl/dvale-gen, der kan ligge i dyrene.

Du kan argumentere for marsvinets farve og størrelse, alt det du vil. Det er INDAVL!

 

Etik min bare..... "En smule indavl for at få den rigtige farve...." Fy for f*****!

 

Tillykke med din champion......Godt du er stolt af den.

 

Jeg ville ALDRIG købe en hvalp af mor/søn-far/datter whatever. Ikke om jeg vil støtte indavl for at få den rigtige farve, højde, halespids m.m.

 

Usmageligt. Jeg kan desværre ikke bede dig skamme dig, da det ville rende af dig som vand på en ands hale.

 

BEKÆMP INDAVL. Lad være med at støtte de latterlige krav, der gang på gang bliver opstillet og skærpet til fordel for "skønhed".

[Drentsche]

Uha håber at du kom af med lidt galde.

[Gæst jepsen]

Uha håber at du kom af med lidt galde.

 

Ja det gjorde jeg.

[Gæst spitZ]

For det første er det vist en del forskel på hunde og marsvin, ved ikke om de som sådan kan sammenlignes, når det kommer til indavl? Er det ikke noget med at gnavere kan holde til en hel del af den slags, fordi de i naturen lever i flokke hvor de bare parre sig på krys og tværs?

 

Nå, ud over det. Jeg synes indavl er i orden, når det foregår som Shii skriver det, det bruges jo både inden for forskning og landbrug, uden at de nødvendigvis får syge dyr ud af det (med mindre det er meningen). Altså i visse tilfælde hvor det er grundigt overvejet, og vigtigst det handler om hunde med en rigtig stamtavle, for det første så man kan sikre sig at det ikke i forvejen er indavlet (altså at morens bedste forældre f.eks. også var søskende), og sådan at køberne af kuldet og kuldets eventuelle afkom er klar over hvad de går ind til. Og man kan undgå at indavle yderligerem og hvis det bliver nødvendigt har mulighed for at stoppe linjen...

Ved intet om hundeavl, så skal ikke kunne sige om de fleste racer i forvejen er for indavlede, så giver det jo ingen mening...

 

Det er så ikke det som er sagen her, kan jeg regne ud, eftersom der er tale om en boxerdor:rolleyes:

Synes det lyder fuldstændig skørt og jeg ville aldrig i mit liv købe en hvalp fra sådan et kuld! For det første har boxere mange sygdomme, for det andet har de så vidt jeg ved en del til fælles med labrador, for det tredie så lyder det bare som om at opdrætteren tilfældigvis har haft en hvalp fra tidligere kuld gående, og så valgt at bruge den i avl:badr:

 

Synes slet ikke de to situationer kan sammenlignes.

[Gæst jepsen]

For det første er det vist en del forskel på hunde og marsvin, ved ikke om de som sådan kan sammenlignes, når det kommer til indavl? Er det ikke noget med at gnavere kan holde til en hel del af den slags, fordi de i naturen lever i flokke hvor de bare parre sig på krys og tværs?

 

I naturen lever de i flokke og så fremdeles. Men dette er "husdyr". De har måske set "den vilde natur" gennem et hegn på græsplænen. De er lige så udsatte som andre dyr, når det kommer til indavl og sygdomme.

 

PERSONLIGT mener jeg, at uanset hvilket dyr man har, så er indavl forkert.

 

De vilde dyr i Zoo bliver heller ikke sat sammen med "hvem som helst" af frygt for sygdomme.

[korvis]

I naturen lever de i flokke og så fremdeles. Men dette er "husdyr". De har måske set "den vilde natur" gennem et hegn på græsplænen. De er lige så udsatte som andre dyr, når det kommer til indavl og sygdomme.

 

PERSONLIGT mener jeg, at uanset hvilket dyr man har, så er indavl forkert.

 

De vilde dyr i Zoo bliver heller ikke sat sammen med "hvem som helst" af frygt for sygdomme.

 

De "sygdomme" der kan komme ud af selve indavlen alene, er jo misdannelser. Mht. arvelige sygdomme, så er der vel ikke større risiko ved indavl end udavl..?

 

Indavl er ét af mange værktøjer en opdrætter har, og behøver ikke at være noget skidt - hvis opdrætteren ved hvad h*n laver! Alle mine 3 hunde har haft noget linieavl bagud i linierne, hvor indavlskoifficienten har været rimelig høj. Dog ikke så tæt som forælder/barn, eller søskendeparring, det tror jeg ikke er ret almindeligt i hundeavl. Indavl forstærker egenskaber, både gode som dårlige, så opdrætter skal virkelig være inde i sagerne - både rent fagligt men også kende sine linier godt nok til at vide hvordan udfaldet bør bli'. En god opdrætter sørger også for at avle ud igen efter indavl.

 

Det eksempel du henviser til er selvfølgelig noget andet. Det lugter af, som en anden også skriver, at man bare har parret det man nu havde gående derhjemme...

[Gæst spitZ]

I naturen lever de i flokke og så fremdeles. Men dette er "husdyr". De har måske set "den vilde natur" gennem et hegn på græsplænen. De er lige så udsatte som andre dyr, når det kommer til indavl og sygdomme.

 

PERSONLIGT mener jeg, at uanset hvilket dyr man har, så er indavl forkert.

 

De vilde dyr i Zoo bliver heller ikke sat sammen med "hvem som helst" af frygt for sygdomme.

 

For mig lyder det lidt som om du mennskelig gør dyrene. Jeg mener ikke der er ikke noget etisk forkert i at indavle, med mindre det giver større risiko for sygdomme. Det er så det man kan diskutere.

 

Dyr har ingen moral og de føler ikke skam ved at parre deres unger, og ungerne vil ikke føle sig misbrugt som et barn der bliver udsat for incest...

[Lenschow]

Indavl kan være ganske godt - lige som udavl kan være skadeligt og gøre at en opdrætter mister hånd om sine linjer og avler løs på sent udviklede sygdomme, for først at opdage dem, når forældrene er ældre og der er lavet masser af afkom.

 

Vi indavler vores katte - og udavler dem. Alle spørger til indavlen, når de vil købe, men aldrig udavlen - selvom den er den største ubekendte i vores opdræt, og derfor den farligste. Indavlen kender vi ud og ind, for den er gennemprøvet - hvis I forstår.

 

Jeg har efterhånden erfaret, at flere stødes over det, fordi de menneskeliggør vores katte og sammenligner det med incest.

 

Vi har ingen kendte sygdomme i vores Snowshoe-race på verdensplan, og vores egne har aldrig fejlet noget. Hverken arveligt eller miljømæssigt, bortset fra da Fie faldt ned fra trappen og slog sin ryg - men det var heller ikke arveligt:-)

 

Grunden til, at vi anvender ind- og udavl og foundation er, at Snowshoe er ved at blive genskabt i Europa og har en ufattelig lille genpulje. Det er en af de eneste katteracer uden kendte sygdomme, men du finder ikke en uden indavl... og udavl.

 

Så ja man skal generelt bare opdrætte om stor omtanke - uanset om man parre ud eller ind.

Og uanset hvilken art.

 

 

MVH

[Lenschow]

PS der er MASSER af indavl i naturen da, sagde etologi nørden. Masser! Det er en meget stor myte, at det aldrig sker, det sker tit. Oftere end ved kontrolleret avlsarbejde....

[Lonny]

Jeg HADER at det bliver mere og mere brugt at blande Boxere sammen med alt muligt andet

Enig - man lader ikke mor og søn få hvalpe sammen

 

Jeg tror at alle hader når deres race når en popularitet som gør at den pludselig skal blandes med hvad som helst, det ødelægger racen, dens ry og rygte, og en masse seriøst avlsarbejde undermineres

[Gæst jepsen]

De "sygdomme" der kan komme ud af selve indavlen alene, er jo misdannelser. Mht. arvelige sygdomme, så er der vel ikke større risiko ved indavl end udavl..?

 

Indavl er ét af mange værktøjer en opdrætter har, og behøver ikke at være noget skidt - hvis opdrætteren ved hvad h*n laver! Alle mine 3 hunde har haft noget linieavl bagud i linierne, hvor indavlskoifficienten har været rimelig høj. Dog ikke så tæt som forælder/barn, eller søskendeparring, det tror jeg ikke er ret almindeligt i hundeavl. Indavl forstærker egenskaber, både gode som dårlige, så opdrætter skal virkelig være inde i sagerne - både rent fagligt men også kende sine linier godt nok til at vide hvordan udfaldet bør bli'. En god opdrætter sørger også for at avle ud igen efter indavl.

 

Det eksempel du henviser til er selvfølgelig noget andet. Det lugter af, som en anden også skriver, at man bare har parret det man nu havde gående derhjemme...

 

Jeg er faktisk enig med dig i, at indavl kan være et godt værktøj.

MEN det er et selvskabt problem avlerne står med, da foregående avls-generationer har avlet "forkert" og vores generation af avlere "bare" har avlet videre.

Vi skal selv rode os ud af det. Det kan vi kun gøre, ved IKKE at støtte indavl på nogen som helst måde.

[DKWiechert]

Jeg er faktisk enig med dig i, at indavl kan være et godt værktøj.

MEN det er et selvskabt problem avlerne står med, da foregående avls-generationer har avlet "forkert" og vores generation af avlere "bare" har avlet videre.

Vi skal selv rode os ud af det. Det kan vi kun gøre, ved IKKE at støtte indavl på nogen som helst måde.

 

Det er noget værre vrøvl dét der...

 

Sæt dig ned og læs op på tingene.

 

 

 

Og så er jeg egentlig lidt interesseret i at vide hvad det ér der er et selvskabt problem. Hvori består problemet?

[Lenschow]

Jepsen - har du nogensinde opdrættet ? Du fremstår ret uvidende om mekanismerne. Det er fint at have en holdning, men før man skyder på andre bør man gøre sig den ulejlighed at forsøge at forstå mekanismerne.

 

Før jeg blev opdrætter troede jeg også, at udavl var paradis på jord. Det er bare ikke så sort/hvidt. Men det erfarer man først, når man står med fingrene i skidtet so to speak.

 

Jeg har ikke indtryk af, at katteopdræt adskiller sig fra hundeavl på det punkt. Seriøse og dygtige avlere kan sagtens parre ind - uden skade for dyrene.

 

Det er ikke noget nybegyndere bør lege med - men generelt bør de slet ikke sætte to dyr sammen uden en erfaren mentor i baghånden, spørger du mig.

 

Jeg kan pege på mange flere og i mie øjne større problemer ved avlsarbejde end indavl. Mangel på mentor og en tro på at kunne og vide alt selv, er den største fare dyr kan møde hos en opdrætter, mener jeg.

 

Men naturligvis bør alt gøres med et nøje planlagt formål - og ikke i blinde.

 

Det er iøvrigt ret morsomt, for tag fx min blandingshund- Jeg aner ikke om han er indavlet... og det gør ejerne af forældrene heller ikke... Og jeg kan ikke tjekke det nogensteder.

 

Lad os sige han ikke er. Har han så mindre chance for sygdom? Nej da - jeg aner jo intet om ham, da han er ultimativ UDAVL. Dvs en kæmpestor ubekendt genmasse på fire poter:-)

 

(men en dejlig en:-))

 

MVH

[Shii]

Jepsen - har du nogensinde opdrættet ? Du fremstår ret uvidende om mekanismerne. Det er fint at have en holdning, men før man skyder på andre bør man gøre sig den ulejlighed at forsøge at forstå mekanismerne.

 

Før jeg blev opdrætter troede jeg også, at udavl var paradis på jord. Det er bare ikke så sort/hvidt. Men det erfarer man først, når man står med fingrene i skidtet so to speak.

 

Jeg har ikke indtryk af, at katteopdræt adskiller sig fra hundeavl på det punkt. Seriøse og dygtige avlere kan sagtens parre ind - uden skade for dyrene.

 

Det er ikke noget nybegyndere bør lege med - men generelt bør de slet ikke sætte to dyr sammen uden en erfaren mentor i baghånden, spørger du mig.

 

Jeg kan pege på mange flere og i mie øjne større problemer ved avlsarbejde end indavl. Mangel på mentor og en tro på at kunne og vide alt selv, er den største fare dyr kan møde hos en opdrætter, mener jeg.

 

Men naturligvis bør alt gøres med et nøje planlagt formål - og ikke i blinde.

 

Det er iøvrigt ret morsomt, for tag fx min blandingshund- Jeg aner ikke om han er indavlet... og det gør ejerne af forældrene heller ikke... Og jeg kan ikke tjekke det nogensteder.

 

Lad os sige han ikke er. Har han så mindre chance for sygdom? Nej da - jeg aner jo intet om ham, da han er ultimativ UDAVL. Dvs en kæmpestor ubekendt genmasse på fire poter:-)

 

(men en dejlig en:-))

 

MVH

 

 

Det var faktisk netop min pointe det her... Før jeg opdrættede tænkte jeg :damn: hver gang folk snakkede indavl, jeg synes det var usmageligt og simpelthen dybt uetisk... Men når man ER opdrætter (i mit tilfælde var det marsvin) ser man bare udover "adder det er barnebarn og morfar" eller whatever.. Og jeg mener hvis man som jeg skriver tager konsekvensen af det, og indavler med en GOD GRUND, ja det lyder også som om jeg gør det helligt at indavle, men jeg mener ikke at man kan sige man kan "avle sygdomme væk" ved at indavle.. Og jeg synes det er vigtigt at hvis man indavler, så skal man også huske at der ER grænser! Man kan jo ikke blive ved og ved! Det er også vigtigt at man som opdrætter har ansvar nok til ikke at avle på syge dyr...

 

Men som jeg også skrev så var jeg, og var vidne til, avl som jeg aldrig selv havde troet jeg ville synes var "okay"..

 

At jeg vælger at være ærlig omkring den avl jeg har lavet, synes jeg ikke gør mig til uetisk eller en dårlig opdrætter.. Jeg synes tværtimod at folk som forsøger at skjule det, fordi de er bange for folks (stærke) reaktioner, måske skulle overveje om de gemmer det fordi de føler de ikke helt kan forsvarer det de har gang i..

 

Faktum er at mine dyr var sunde og raske, allesammen, jeg avlede kun fantastiske unger, og ville aldrig aflive en unge fordi den havde en fejl (Min fantastisk skønne safran fik en bror med den største og værste pelsfejl, heldigvis en fejl der gør at de er totalt charmerende kæledyr!). Jeg tog med glæde imod disse unger, og elskede at min forholdsvis kedelige (ensfarvede) race kunne have denne lille "surprise".

 

Om jeg uden at blinke ville købe en indavlet hund? Nej, det ville jeg absolut ikke, ligesom at jeg indavlede for at forstærke nogle gode egenskaber, så risikere man også at indavle de dårlige... Jeg har selv været ejer af en dybt indavlet boxer som var meget aggressiv, den dag i dag ville jeg aldrig købe en sådan hund uden 100% at vide hvad der ligger bag og kende det eller de indavlede dyrs baggrund, temperament osv.

 

Og det er DER indavlen går galt.. Når en opdrætter står med to gode dyr og siger "ah de er fine dem parrer vi selvom det er mor/søn" uden at vide baggrunden for dyrene 100%..

 

Jeg siger ikke indavl er vejen frem, jeg siger bare at udavle ikke altid er det bedste heller... Jeg siger en ansvarlg opdrættr kender sine dyr så godt at de kan tage ansvaret for at indavle OG udavle (Ved udavle risikere du jo at du tager skrøbeligheder fra to hunde og sætter i en hund)..

[Shii]

BEKÆMP INDAVL. Lad være med at støtte de latterlige krav, der gang på gang bliver opstillet og skærpet til fordel for "skønhed".

 

Først og fremmest, mange tak, jeg var og er da også ufattelig stolt af ham Dernæst har du helt ret.. Jeg vil IKKE skamme mig over at have opdrættet sunde og raske dyr, at jeg forbedrede en race, deres levetid og sundhed generelt ved at lave et ansvarligs avlsprogram vil jeg ikke skamme mig over, indavl eller ej..

 

Dernæst synes jeg lidt din sidste kommentar virkelig er sådan lidt.. ja... Hvad så når vi kommer til ekstreme brugsegenskaber? Skal vi også lade være at avle på det, selvom det er "ønsket"? Personligt har jeg set BC'er der nærmest løb i cirkler om deres familier fordi de var så "på" hele tiden... Den var ikke indavlet, og ikke avlet efter "show", men brugsegenskab..

 

Og jeg er da HELT enig i at man skal ikke gå på kompromis med sundheden, for at få den rigtige farve, eller det bedste næse-stop.. Men hvis man kan få begge dele i en, hvorfor så ikke få den fantastiske hund, som er fantastisk smuk?

 

Jeg kan vise dig to andre billeder, som jeg her vedhæfter... Dette er begge en husky, den ene er en der er opdrættet til show, og den anden til arbejde... De ligger LANGT fra hinanden... Jeg ved godt at her vil du så sige at hunden skal være lige som arbejds hunden... Og når alt kommer til alt så er de oprindelige arbejdshunde faktisk mere indavlet, fordi de blev simpelthen nød til at indavle for at få styrken, farten og overlevelses instinktet frem i deres hunde, plus det var begrænset hvor mange hunde de rent faktisk havde adgang til.

 

Jeg vil have lov til at savle over alle de smukke og SUNDE show-hunde der findes, hvis de lever et godt liv, og er sunde og raske.. Så tror jeg ikke hunden tager skade af at den er indavlet.

[Tonks]

ej nu er jeg skrubforvirret

 

For ikke så lang tid siden havde vi et værre ramaskrig herinde, pga den der udsendelse hvor de viste alle de følgesygdomme de mange racer har fået pga indavl på indavl for at få det rette udseende på hunden schæferen med sin smadrede bagkrop, cavalieren med den aaaalt for lille hjerneskal OG hjerteproblemer, sharpei og bassethound der knap kan bevæge sig for hud og alle de andre skavanker som gør at kræene ser ud som de gør. Men hey! hvis de kan få fine bånd på en udstilling, hvad gør det så at man ødelægger racen ik?

 

Hvad skete der lige med den holdning, at det var noget svineri at avle rundtosset for at få en smuk hund? har vi ligesom droppet den igen eller hvad?

 

Jeg blir altså stadig herovre med den holdning! Det er synd for hundene, og synd for de familier der gang på gang må aflive deres små kære pga åndsvage sygdomme der kunne have været undgået hvis man ikke var så opsat på skønhed og priser, hæder og ære. Adr!

[Shii]

ej nu er jeg skrubforvirret

 

For ikke så lang tid siden havde vi et værre ramaskrig herinde, pga den der udsendelse hvor de viste alle de følgesygdomme de mange racer har fået pga indavl på indavl for at få det rette udseende på hunden schæferen med sin smadrede bagkrop, cavalieren med den aaaalt for lille hjerneskal OG hjerteproblemer, sharpei og bassethound der knap kan bevæge sig for hud og alle de andre skavanker som gør at kræene ser ud som de gør. Men hey! hvis de kan få fine bånd på en udstilling, hvad gør det så at man ødelægger racen ik?

 

Hvad skete der lige med den holdning, at det var noget svineri at avle rundtosset for at få en smuk hund? har vi ligesom droppet den igen eller hvad?

 

Jeg blir altså stadig herovre med den holdning! Det er synd for hundene, og synd for de familier der gang på gang må aflive deres små kære pga åndsvage sygdomme der kunne have været undgået hvis man ikke var så opsat på skønhed og priser, hæder og ære. Adr!

 

Jamen det er jo her hvor splittet sker!

 

Vil du kalde en schæfer med smadret bagben som knapt kan gå, for sund og rask? Det ville jeg ikke... den hund INDAVL ELLER UDAVL skal bare IKKE bruges i avl! Du får det jo til at lyde som om udavl er okay, for så går det væk igen... Faktum er at hvis du avler på sunde dyr, så får du sunde dyr (ja ja generelt, der vil altid komme syge dyr).

 

Selvfølgelig er det ikke okay at avle på hunde hvor der ikke er plads til hjernen i deres kranie.. Det er jo dyreplageri og super uetisk!

 

Men forskellen er; Denne sygdom opstår IKKE af INDAVL!

Tager du to dyr(mor og søn) som er sunde og raske og IKKE har for lille kranie opstår problemet IKKE... Tager du et dyr fra USA med lille kranie og en fra Kina med for lille kranie som på ingen måde er i familie og parrer SÅ får du et sygt dyr med for lille kranie!

 

Det vil sige problemet er opstået fordi folk har avlet på dyr som har haft en sygdom, og så har folk valgt at INDAVLE på de syge dyr, hvilket gør problemet STØRRE! At man vælger så uetisk indavl er GROTESK! Men det er ikke indavlen der lavede problemet i første omgang!

 

Det svarer til at sige at hvis du blander blå med blå så får du "meget blå"... Det holder ikke! Hvis du blander to ens blå, så bliver din blå nu engang bare BLÅ... Tager du derimod en lyseblå og blander med en mørkeblå, så ved du ikke hvad du får når du er færdig med at blande! Hvis du så blander din blanding, med en blanding af en blanding (her taler vi farver=linier ikke hunderacer) så er du så langt ude i at den blå du får, kun ved kan minde og muligvis en af dine oprindelige blå...

 

Jeg siger: Indavl på syge dyr er LIGE SÅ UETISK som UDAVL PÅ SYGE DYR!

[Gæst Cæsar2011]

Opdrætteren virkede ikke som hun havde lyst til at oplyse, at de var i familie, men da jeg blev ved at spørge til forældrene, kom det frem. Det var klart, at hun ikke havde i sinde at fortælle mulige købere, at de var mor og søn.

De har simpelthen haft dem gående sammen, da de ikke troede, at de ville pare sig!?!?! Det her er så anden gang, de får hvalpe, og to i dette sidste kuld er allerede døde?? Der var ikke mulighed for at se forældrenes stamtavle, så jeg tvivler på, at dette var "kontrolleret indavl", for at få den bedste hund.. virker mere som hun bruger hvalpene som en pengemaskine, da hun går MEGET op i at få højst muligt for dem, de er hverken vaccinerede eller noget når man får dem..

Jeg har hverfal rådt alle , som jeg kender fra at købe disse hvalpe, men de virker dog som hun kommer af med dem hurtigt, da mange vist ikke spørger til forældre osv, men bare skal have en sød hvalp, for de dog søde, de små <3

[Lenschow]

Jeg avler ikke hunde, men jeg kan da sige, at vi ikke indavler vores Snowshoe for at få dem pæne - vi gør det for at genskabe og øge en genpulje og vi udavler lige så meget, hvis ikke mere. Det er et kæmpepuslespil.

 

Det jeg oponerer imod er ikke ekstremavl - ingen ved sine fulde fem går vel ind for det? Jeg skriver blot, at verden ikke er så sort/hvid, at alt der er avlet ud i en uendelighed derfor også per automatik er rask, og at man sådan set ikke kan vide om en hund uden tavle er indavlet eller ej, når man laver den... Og det afholder ikke folk fra at sætte hunde sammen alligevel.

 

Når en opdrætter så melder ud klart i spyttet om indavl, så er der nogle, der farer i flint. Måske fordi de menneskeliggør lidt...

 

Men ekstrem avl er bestemt ikke målet.

[Gæst Cæsar2011]

havde jeg ikke blevet ved med at presse på om forældrene, så ville jeg ikke havde fået ud af hende, at de var i familie.. Hun har nu oprættet en ny anonce, hvor man så ikke kan se det, som vi har skrevet sammen i går om forældrene, og hun oplyser ikke noget om , at de er så tæt i familie..

[DKWiechert]

ej nu er jeg skrubforvirret

 

For ikke så lang tid siden havde vi et værre ramaskrig herinde, pga den der udsendelse hvor de viste alle de følgesygdomme de mange racer har fået pga indavl på indavl for at få det rette udseende på hunden schæferen med sin smadrede bagkrop, cavalieren med den aaaalt for lille hjerneskal OG hjerteproblemer, sharpei og bassethound der knap kan bevæge sig for hud og alle de andre skavanker som gør at kræene ser ud som de gør. Men hey! hvis de kan få fine bånd på en udstilling, hvad gør det så at man ødelægger racen ik?

 

Hvad skete der lige med den holdning, at det var noget svineri at avle rundtosset for at få en smuk hund? har vi ligesom droppet den igen eller hvad?

 

Jeg blir altså stadig herovre med den holdning! Det er synd for hundene, og synd for de familier der gang på gang må aflive deres små kære pga åndsvage sygdomme der kunne have været undgået hvis man ikke var så opsat på skønhed og priser, hæder og ære. Adr!

 

Så har du vidst ikke læst ordentligt op på tingene.

 

Der er adskillige ting i dén udsendelse der i dén grad gør den ganske uanvendelig som argument for noget som helst.

Desuden viste den udsendelse kun dét den var lavet til at vise: At Ekstremavl på udseende og udseende alene er noget hø. Den handler IKKE om indavl, for det er IKKE det der ligger til grund for problemerne som de specifikke individer i dén udsendelse har.

 

 

Og dét er der sjovt nok ikke nogen der er uenige i, kan vi vel blive enige om.

 

 

 

Udsendelsen er fra england, et land der har så stram en import-politik at man reelt set ikke importerer nyt blod til populationen.

 

Den følger en kennelklub, som ikke havde avlskrav af nogen art overhovedet, ligesom man som almindelig opdrætter faktisk slet ikke er medlem af kennelklubben. Dén slags bliver man inviteret til, og er som regel forbeholdt "de høje herrer og damer", og som sådan ikke dem der står med et kuld hvalpe der skal stambogsføres.

 

Den følger ligeledes udvalgte hunde, udvalgte mennesker, og udvalgte situationer, med henblik på at tegne et meget specifikt billede, som så bakkes op af de typiske medieliderlige personer, som bl.a. den mandlige dyrlæge der er mere kendt for at bygge biler på tv, end for sit arbejde som dyrlæge. Ligesom udsendelsen faktisk har klippet så drastisk i de involverede personers udtalelser at al troværdighed er røget for længst..... ihvertfald hvis man vidste noget om dét.

 

 

Den fortæller IKKE noget om langt størsteparten af opdrættere derovre, som avler ganske fornuftigt. Den fortæller ikke noget om udviklingen helt generelt i england hvad angår hundeavl og lovgivning osv.

 

Den fortæller kun om én ting: Ekstremavl på udseendet alene, som iøvrigt absolut ikke er så udbredt som udsendelsen gerne vil lade os tro.

 

 

 

 

Sæt nu lige de kritiske briller på, og sæt jer ind i tingene inden i smider de skide udsendelser og argumenter ud til højre og venstre i én stor pærevælling.

[Umulia]

De har simpelthen haft dem gående sammen, da de ikke troede, at de ville pare sig!?!?!

 

Jeg er bange for at den slags desværre sker oftere end mn tror. Den sidste idiot er ikke født endnu :stupid:

Kender et lignende eksempel, bare med Labrador.

 

Jeg er i samme lejr som Tonks, jeg kan ikke se én eneste god grund til indavl. Det er noget svineri, som medfører lidelser for dyrene, og jeg har kun den dybeste foragt overfor folk, der gør det med vilje, nvnlig hvis alt hvad det handler om bare er en hvid plet på et ønsket sted el.lign. Fy for satan!