Aflivning af hunden

[Gæst Henriksen]

Her den anden dag kom min kone og jeg helt tilfældigt til at tale om aflivning af hund og hvad man stiller op med den bagefter. Hun ville gerne at jeg tog til dyrlægen og bagefter fik den brændt, så den ikke bliver smidt i dyrlægens container med døde dyr. Jeg har en lidt anden holdning til det med aflivning af hund – her især med henblik på jagthunde. Jeg mener at hunden skal med på en sidste ”jagt”, hvorefter man selv afliver hunden og begraver den. Begrundelsen for at tage den med ud på en sidste jagt er, at skabe tryghed og glæde for hunden inden den skal aflives – især hvis hunden har et anstrengt forhold til at blive slæbt med til dyrlægen.

 

Hvordan er Jeres holdninger til aflivning af hunde – og hvad vil I stille op med den bagefter?

[Gæst Mette1107]

Vi har en labrador på 8 mdr nu så der er (forhåbentlig!) længe til!

 

Til den tid vil det vigtigste for mig være at hun er tryg - og nej det er ikke hos dyrlægen i vores tilfælde! Det skulle for vores vedkommende helst foregå herhjemme med hele familien samlet.

 

Da min mors labrador skulle aflives, fik hun lov at gøre det derhjemme selv med en sprøjte (hun er læge) og sad med ham på hans ynglings pude med hans hoved hvilende i skødet. Så han var afslappet og tryg da han sov ind.

[Gæst Mette1107]

Hvordan er Jeres holdninger til aflivning af hunde – og hvad vil I stille op med den bagefter?

 

Ved faktisk ikke hvad vi vil gøre med Coco bagefter... Har vi ikke taget stilling til endnu

[guanomo]

hvis og når det kom dertil så jeg helst han fik sprøjten hjemme og vi begravede liget selv.

 

Kan godt se hvad du mener med sin sidste jagt, ville ikke bryde mig om det selv, men kan selvf godt se det fra jægerens synspunkt og håber at når det sker, så rammer jægeren rigtigt, første gang...

[Amocca]

Jeg er ret sikker på, at jeg ville få hende kremeret - og at aflivningen skulle ske hjemme. Min barndomshund blev aflivet i hjemmet - dyrlægen kom hjem - og blev aflivet i haven (hvor han holdt meget af at være), liggende med hovedet i skødet på hans elskede "far"....

 

Er man selv jæger og hunden aktiv jagthund, synes jeg absolut det må være den bedste måde, at komme med på en "sidste jagt"...

 

Puha, jeg kan end ikke skrive om det her uden at få en klump i halsen

[Drentsche]

Har fået aflivet min sidste hund herhjemme, en fin oplevelse, hvor vi legede med hendes frees bee, hun kom og afleverede, fik en bedøvende sprøjte, løb ud efter sin frees bee igen, blev lidt usikker på benene, kom hen til mig lagde sig ned, og fik den sidste indsprøjtning. Hun er begravet i vores jord, sammen med en anden hund og vores kat. Jeg vælger så til foråret, at plante roser ved dem allesammen.

Jeg bruger selv et par af mine hunde til jagt, og kunne sagtens forestille mig, at de skulle ende deres dage for en kugle, det bliver bare ikke for min hånd. Jeg ville være for følelsesladet, til at kunne gøre det, og det skal bestemt være en, jeg kender rigtig godt, der skulle gøre det.

[Gæst Dogue1]

Vi afliver hundene hos dyrlægen, de bliver kremeret og kommer tilbage til os i urne

[Gæst Ninjamor]

Jeg er på sin vis med på at tage hunden med ud til dens yndlingsbeskæftigelse og så BUM. Slut.

 

I allefald synes jeg ikke hunden bør sendes afsted i frygt.

 

Min sidste hund, Trille, døde fredeligt i sin "seng" efter at være gradvist mindre og mindre "vågen" over en uges tid. Hun var 16½ år og ellers i orden. Det kunne kun lade sig gøre fordi hun valgte at sige farvel i min ferie.

Det var en fin måde.

Pelle der var ca 12 uger dengang lagde sig opad hende når han sov, så hun må have mærket nærhed og min søn og jeg skiftedes til at sidde ved hende og holde rent, give vand og ellers bare være der.

Det var på min søns nattevagt Trille udåndede sidste gang.

 

Rasmus blev aflivet hjemme i sofaen i fred og ro af en god bekendt der er dyrlæge som Rasmus kendte, dog ikke som dyrlæge. Rigtig god og fredelig oplevelse i vant atmosfære: Te på kanden, stearinlys tændt og blid musik på anlægget, alt det han kendte som tryghed.

Han sov bare så fredeligt ved siden af mig.

 

Både Rasmus og Trille blev begravet hvilket jeg fortryder nu da jeg er flyttet.

[Gæst bellapigen]

Det med at tage hunden med på jagt og så aflive den, synes jeg er en rigtig fin måde, hvis det er det den elsker.

Jeg ville bare slet ikke kunne skyde min egen hund.

Jeg ville ikke engang kunne gå op jagt og dræbe en and.

Men for de hunde der går på jagt og elsker det, der synes jeg det ville være et fint sted at tilbringe den sidste dag med ens bedste ven. :hjerte:

[Therese]

Åh, jeg har det lidt svært med det her emne. På den ene side vil jeg jo gerne have at mine (kommende) hunde dør glade og lykkelige, mens de laver det de elsker en sidste gang - i stedet for at slæbe dem med til dyrlægen, hvor det sagtens kan gå hen og være stressende for hunden.

 

Samtidig er jeg så bekymret for, at jægeren ikke rammer rigtigt første gang, at der kommer en masse blod og at hunden hyler, når den bliver ramt Det ville bare ikke være en situation jeg ville ønske at se min hund i.

 

Jeg har hørt DKW fortælle om det herinde før, og når han fortæller, lyder det bare som en perfekt måde at komme herfra på. Og alligevel er jeg bare nervøs for at noget går galt..

 

Nå, men der er heldigvis maaaange år til jeg skal beslutte mig endnu.. Jeg når nok og ændre mening mange gange

[Gæst Priceman]

Da jeg ikke går på jagt ville jeg ike vælge "skyd selv" metoden.

 

Nogle af vore hunde er blevet aflivet herhjemme og begravet i haven andre er aflivet hos dyrlægen og taget med hjem og andre igen er aflivet hos dyrlægen og er blevet sendt til kremering af dyrlægen.( der var noget om at man ikke måtte begrave hjemme på et tidspunkt)

 

Jeg syntes ikke at nogen af dem var bedst eller bedre end andre .

 

Jeg syntes det er noget møg ligemeget hvad.

 

At hunden efterfølgende ligger begravet i haven er da fint nok men det er ikke noget jeg kræver skal ske.

[Imba]

Jeg synes det er et rigtig svært emne, og har faktisk ikke lyst til at tænke på det. Jeg har ikke endnu stået med ansvaret for sådan en beslutning, og glæder mig ikke til det sker- som andre også siger, så er det noget møg uanset hvordan og hvorledes.

 

Jeg vil dog komme med et bud. Da vi ikke går på jagt, ville jeg ikke vælge "den sidste jagt"- det ville jo i vores tilfælde ikke have nogen mening (vi har selskabshund). Dog kan jeg sagtens se, hvorfor det ville være en fantastisk måde for en jagthund. (Dog med lidt de samme bagtanker som Therese) Til gengæld ville jeg nok hælde til at forsøge at få dyrlægen til at komme til os, så hunden kunne ånde ud i sine trygge rammer. Dog håber jeg naivt på ikke at skulle tage den beslutning, da det bare ville være fantastisk, hvis ens hund fik lov at have en god og sund alderdom, og ånde ud på naturlig vis. Angående bagefter, så ved jeg med sikkerhed at jeg ikke kunne acceptere at han blev smidt ud, så på den ene eller anden vis kommer det til at ende i en begravelse- enten i haven (hvis jeg føler mig sikker på, at jeg skal blive på samme bopæl), eller i en dertil indrettet kirkegård. Jeg ville foretrække haven.

 

Åh gud, det er ikke rart at tænke på *Sender et blik til min dejlige hund, der ligger og sover i "mors" trøje, og glæder mig over, at det er maaaaaaange år til det her står for.*

[Therese]

Det behøver vel egentlig heller ikke kun være for jagthunde.

 

Det kan vel også være en hund, der elsker sin bold over alt på jorden, som får lov at hente den en sidste gang.

 

Eller en hund, der elsker at grave efter mus.. Eller bare nyder at trisse rundt og snuse.

 

Men ja, det er da altid hårdt..

[Gæst Henriksen]

Det behøver vel egentlig heller ikke kun være for jagthunde.

 

Det kan vel også være en hund, der elsker sin bold over alt på jorden, som får lov at hente den en sidste gang.

 

Eller en hund, der elsker at grave efter mus.. Eller bare nyder at trisse rundt og snuse.

 

Men ja, det er da altid hårdt..

 

Ja, jeg synes det er en god måde at gøre det på - uanset om det er jagthunden, brugshunden, selskabshunden eller vov-hunden

 

Jeg tænkte nok mest på jagthunde pga. det skal være en "kyndig", der står for det - sådan helt juridisk. Man kan jo altid få en god ven til det, hvis det er det man ønsker og man måske er bange for selv at ryste lidt på hænderne.

[Imba]

Ja, jeg synes det er en god måde at gøre det på - uanset om det er jagthunden, brugshunden, selskabshunden eller vov-hunden

 

Jeg tænkte nok mest på jagthunde pga. det skal være en "kyndig", der står for det - sådan helt juridisk. Man kan jo altid få en god ven til det, hvis det er det man ønsker og man måske er bange for selv at ryste lidt på hænderne.

 

Uha, nu har jeg aldrig prøvet at være på jagt, men jeg er ikke et sekund i tvivl om, at hvor god en skytte jeg end var, ville jeg ryste på hænderne hvis jeg skulle skyde min hund. Det kunne jeg ikke fysisk få min krop til at kapere, det er jeg sikker på. Psykisk kunne jeg heller ikke gøre det selv, på det er jeg også sikker.

[Gæst kleo]

Ja, jeg synes det er en god måde at gøre det på - uanset om det er jagthunden, brugshunden, selskabshunden eller vov-hunden

 

Jeg tænkte nok mest på jagthunde pga. det skal være en "kyndig", der står for det - sådan helt juridisk. Man kan jo altid få en god ven til det, hvis det er det man ønsker og man måske er bange for selv at ryste lidt på hænderne.

 

 

jeg må indrømme at det at skyde en af mine hunde, det ville jeg aldrig bede en ven om at gøre, jeg ved jeg altid ville tænke på det hvis ikke han ramte rigtig første gang, jeg ved også at de af mine venner som er jægere altid ville tænke på det hvis de kom til at ramme forkert!

Det ville jeg simpelthen ikke være bekendt at udsætte mine venner for:cry:

 

Jeg har de gange jeg har været nødt til at få en hund aflivet, fået dyrlægen til at komme hjem, det er en god måde fordi hunden er i de vante omgivelser og du har mulighed for at gøre det sidste øjeblik trygt og godt, både for dig selv og hunden.

[PinPoynter]

Akita blev aflivet herhjemme i haven, og jeg har nu hendes aske i en urne. Kan ikke beslutte om den skal spredes eller om jeg bare skal opbevare den til evig tid og selv have den med i graven en dag. Det bliver nok det sidste.

[Gæst louise s]

Puha svære spørgsmål Jeg satser (som mange af jer andre kan jeg se) på at der går mange år før jeg skal tage de beslutninger.. Har fået aflivet min gamle skønne kat som blev hos dyrlægen og to heste som selvfølgelig blev hentet af DAKA men aflivet herhjemme. Men med vovsen synes jeg det er ret svært, for selvom hun ikke direkte er bange for at være hos dyrlægen så kan jeg mærke hun stresser over at være der. Det optimale for mig ville nok være at få det gjort hjemme, der er ligesom en anden ro på.. Er selv under uddannelse til dyrlæge, men tvivler på jeg nogensinde bliver i stand til at aflive mine egne dyr Beslutningen om hvorvidt hunden skal med begraves i haven, kremeres og i en urne eller destrueres via dyrlægen synes jeg er den værste. Det er jo om at tage den beslutning der gør sorgen "nemmest at bære" men hvilken én er lige den rigtige:confused:

[Gæst mariannaa]

Altså, allerhelst så beder jeg til at hun bliver så gammel, at hun af sig selv sover ind, glad og mæt af dage, men skulle det ikke ske, så aflivning herhjemme hvis det kan lade sig gøre (er det noget alle dyrlæger tilbyder ?) og derefter kremering. Kan slet ikke holde tanken ud hvis min lille skat skulle smides ud som affald.

[Gæst mulline]

Da jeg ikke går på jagt ville jeg ike vælge "skyd selv" metoden.

 

Nogle af vore hunde er blevet aflivet herhjemme og begravet i haven andre er aflivet hos dyrlægen og taget med hjem og andre igen er aflivet hos dyrlægen og er blevet sendt til kremering af dyrlægen.( der var noget om at man ikke måtte begrave hjemme på et tidspunkt)

 

Jeg syntes ikke at nogen af dem var bedst eller bedre end andre .

 

Jeg syntes det er noget møg ligemeget hvad.

 

At hunden efterfølgende ligger begravet i haven er da fint nok men det er ikke noget jeg kræver skal ske.

 

 

Selvom det ikke har været godt, så er det alligevel et nødvendigt onde, og en af de mindre onde var da vi fik Balou aflivet hjemme:genert:

 

Dyrlægen kom hjem til os og hundene rendte rundt og legede og hyggede, balou fik så sprøjten til at falde i søvn på, legede videre og da han blev træt lagde han sig ned og faldt i søvn, hvorefter han fik den aflivende sprøjte, stille og roligt og uden at han opdagede hvad der skete:-D

 

Vi satte os så hos ham og sagde farvel og de andre hunde fik også sagt farvel til ham:-D

Redigeret November 26, 2009 af mulline

[Gæst Henriksen]

Altså, allerhelst så beder jeg til at hun bliver så gammel, at hun af sig selv sover ind, glad og mæt af dage, men skulle det ikke ske, så aflivning herhjemme hvis det kan lade sig gøre (er det noget alle dyrlæger tilbyder ?) og derefter kremering. Kan slet ikke holde tanken ud hvis min lille skat skulle smides ud som affald.

 

Jeg tror du kan få langt de fleste dyrlæger til det. Mange dyrlæger tager ofte lidt ekstra for at køre ud.

[Tonks]

Jeg ville tage hende til dyrlægen og få hende kremeret bagefter.

 

Er faktisk sikker på at man ikke bare må begrave sin hund hvor som helst :hmm:

 

Lige et spørgsmål...hvad nu hvis du ikke rammer plet første gang?? :hmm: Der er det 100% mere sikkert hos dyrlægen hvor den blå sprøjte virker HVER gang :blink:

[Therese]

Ja, jeg synes det er en god måde at gøre det på - uanset om det er jagthunden, brugshunden, selskabshunden eller vov-hunden

 

Jeg tænkte nok mest på jagthunde pga. det skal være en "kyndig", der står for det - sådan helt juridisk. Man kan jo altid få en god ven til det, hvis det er det man ønsker og man måske er bange for selv at ryste lidt på hænderne.

Nåh Ja, det kan jeg godt følge dig i. Jeg tror også det er de færreste, jægere eller ej, der selv kan skyde deres hund. Jeg kunne i hvert fald ikke, heller ikke selvom jeg måtte..

[Therese]

Jeg ville tage hende til dyrlægen og få hende kremeret bagefter.

 

Er faktisk sikker på at man ikke bare må begrave sin hund hvor som helst :hmm:

 

Lige et spørgsmål...hvad nu hvis du ikke rammer plet første gang?? :hmm: Der er det 100% mere sikkert hos dyrlægen hvor den blå sprøjte virker HVER gang :blink:

Ja, det benægter jeg skam heller ikke Desuden skal jeg nok ikke selv gå i gang med at skyde min hund, det kan kun gå galt..

[Gæst Henriksen]

Jeg ville tage hende til dyrlægen og få hende kremeret bagefter.

 

Er faktisk sikker på at man ikke bare må begrave sin hund hvor som helst :hmm:

 

Lige et spørgsmål...hvad nu hvis du ikke rammer plet første gang?? :hmm: Der er det 100% mere sikkert hos dyrlægen hvor den blå sprøjte virker HVER gang :blink:

 

Jeg tror nu det er et mere teoretisk spørgsmål end rent praktisk. Ydermere hvis man betvivler sine egne evner som skytte, burde man jo nok vælge en anden metode til aflivning. Uden at gå for meget i detaljer, så vil jeg jo nok påstå, at du skal ramme meget forkert for ikke at aflive en hund på klods hold med en riffel – og man kan vel altid anvende et haglgevær, hvis nu man vil være helt sikker på at ramme. Går det nu galt, kan du jo trykke nr. to skud af på under 1 sek.