Ung og gammel hund sammen......?

[Gæst kelly]

Hej.

 

Jeg er ny i dette forum, så jeg ved ikke lige om det er den rigtige tråd jeg har valgt...

Vi har en fantastisk dejlig 10 år gammel retreiver blanding som jeg fandt på en kennel for 9 år siden - før jeg fik kone og børn (pakkeløsning). Hun er MIN hund og meget stille. Hun gør nærmest kun for at beskytte min kone når jeg ikke er hjemme. Hun er ikke glad for larm og alt for meget liv i huset - så gemmer hun sig inde under vores seng i soveværelset (der sover hun også om natten).:blink:

Jeg fik så den skøre idé at vi skulle have en hund mere... Så nu har vi den sødeste Cocker Spaniel på 2 år (Oscar,:klap: en spansk kennel hund), det er Kelly så IKKE så glad for - det var jo sjovt nok den første dag, der efter prøvede hun at ignorere ham (så forsvandt han jo nok...). Nu er hun så ved at indse at han bliver i huset, men han fylder jo meget. Så hun viger meget for ham og virker rigtig trist. Når vi er ude at gå får hun lov til at løbe uden snor om aftenen (hun er meget nem at styre), men når jeg så retter på Oscar tror hun at det er hende jeg snakker lidt hårdt til - så bliver hun rigtig ked af det og lægger sig midt på fortovet med blottet brystkasse............

Vi ser hende næsten aldrig inde i huset mere, hun gemmer sig under vores seng det meste af tiden - og hvis jeg lukker hende ud i haven gemmer hun sig i sin hule under vores kompostbunke. Hun bliver der så længe, og kommer ikke når jeg kalder, at jeg tror hun er stukket af og bliver lidt sur (og så tør hun jo slet ikke at komme ud!). Det har hun aldrig gjort om vinteren før.....

Hvor længe skal man prøve at få en gammel enkarneret "ene-hund" til at acceptere en ny hund i huset???

Vi har haft ham i små 14 dage.......

 

Håber I kan hjælpe med nogle gode svar/idéer

 

På forhånd tak..

 

Martin

[Ulla H]

Min 1 ste tanke er ikke, at hun f.eks kun afviser ham, men at hun har noget legemligt der plager hende, f.eks gør ondt. Det er jo meget almindelige at sådanne hunde gemmer sig. Er du sikker på hun er helt rask også mht gigt.

Hvis hun altid har ageret usædvanlig stille , så kan det nok være en stor mundfuld, at få en lallegald sprudlende ungcocker i huset. De er jo med på det hele mht at der helst skal ske noget aktivt.

Tror ikke rigtig, du får samhørighed opbygget mellem de 2 hunde.

Mht til at du korrigerer din cocker ,så er det kendt at andre hunde , som kommandoen ikke gælder , blive meget berørte og usikre, især når de er bløde pzykisk, så det skal der tages hensyn til.

Måske du skulle forsøge at kæle lidt mere for hende og dermed få hende inddraget i familiehyggen.

[Therese]

Hej.

 

Jeg er ny i dette forum, så jeg ved ikke lige om det er den rigtige tråd jeg har valgt...

Vi har en fantastisk dejlig 10 år gammel retreiver blanding som jeg fandt på en kennel for 9 år siden - før jeg fik kone og børn (pakkeløsning). Hun er MIN hund og meget stille. Hun gør nærmest kun for at beskytte min kone når jeg ikke er hjemme. Hun er ikke glad for larm og alt for meget liv i huset - så gemmer hun sig inde under vores seng i soveværelset (der sover hun også om natten).:blink:

Jeg fik så den skøre idé at vi skulle have en hund mere... Så nu har vi den sødeste Cocker Spaniel på 2 år (Oscar,:klap: en spansk kennel hund), det er Kelly så IKKE så glad for - det var jo sjovt nok den første dag, der efter prøvede hun at ignorere ham (så forsvandt han jo nok...). Nu er hun så ved at indse at han bliver i huset, men han fylder jo meget. Så hun viger meget for ham og virker rigtig trist. Når vi er ude at gå får hun lov til at løbe uden snor om aftenen (hun er meget nem at styre), men når jeg så retter på Oscar tror hun at det er hende jeg snakker lidt hårdt til - så bliver hun rigtig ked af det og lægger sig midt på fortovet med blottet brystkasse............

Vi ser hende næsten aldrig inde i huset mere, hun gemmer sig under vores seng det meste af tiden - og hvis jeg lukker hende ud i haven gemmer hun sig i sin hule under vores kompostbunke. Hun bliver der så længe, og kommer ikke når jeg kalder, at jeg tror hun er stukket af og bliver lidt sur (og så tør hun jo slet ikke at komme ud!). Det har hun aldrig gjort om vinteren før.....

Hvor længe skal man prøve at få en gammel enkarneret "ene-hund" til at acceptere en ny hund i huset???

Vi har haft ham i små 14 dage.......

 

Håber I kan hjælpe med nogle gode svar/idéer

 

På forhånd tak..

 

Martin

Jeg synes du skal forsøge at skabe en tid på dagen, hvor du laver en aktivitet med Kelly uden at Oscar er med. Det kan være en stor omvæltning for sådan en gammel hund, som har haft jer for sig selv hele livet. Så jeg tænker, at hun måske har brug for at have en pause fra Oscar engang imellem.

 

Hvordan er han overfor hende, når de er sammen?

 

Prøv også at lade være med at skælde Oscar ud. Lær ham i stedet hvad "nej" betyder og brug det med stille og rolig stemmeføring. Du kan evt. lære dem at reagere på deres navn i den forbindelse, så de kan lære at skelne mellem om det er den ene eller den anden, der bliver talt til - det kan man iøvrigt bruge i rigtig mange situationer i hverdagen

 

Held og lykke med dem. Og velkommen til, forresten

[Gæst kelly]

Vi gør også rigtig meget for at Kelly ved, at hun stadig er nr. 1. Hun får altid mad først, godbider først, og snor på først. Vi kalder hende også ind i stuen når vi sidder der, så vi kan hygge med hende alene - han kommer selvfølgelig også rendende når vi kalder på hende, men så ignorere vi ham for at fortælle at det er hende vi vil snakke med..... Det tager han ikke så tungt, han står bare og logrer med halen og venter på at vi også klapper ham.

Han kuer hende ikke, eller snerrer af hende - men han løber bare ind foran når vi klapper hende, så skubber vi ham selvfølgelig væk hvsi det er hende vi vil snakke med... Men han snakker (knurrer, brummer og gør) jo også væsentlige mere end hun gør, og det bryder hun sig ikke om. Det eneste tidspunkt hun har vist tænder over for ham var, da han prøvede at komme ned i hendes hule under kompostbunken - så der kommer han ikke mere.....

[Gæst kelly]

PS: Jeg er sikker på at hun ikke har ondt, vi er nemlig meget opmærksomme på de tegn efter hun havde en meget kraftig livmoderbetændelse for 2 år siden, så vi kontrollere hende jævnligt.......

[Gæst mk101]

Umiddelbart må jeg sige, at jeg helt personligt syntes, at det ikke er optimalt at introducere ny hund for så gammel en tøs, der alle dage har været vant til at være alene.

 

Selv har jeg to hunde, springer spaniels, der er knap ti og to år gamle. Da den gamle var otte, var det for mig sidste udkald, for at få ny hund i huset mens hun stadig var her. Ellers ville jeg ganske enkelt syntes at det var synd, og hun ellers havde fortjent at nyde sit otium som eneherskende dronning af sofaen. Så det var lige på et hængende hår, at der kom en hvalp med de kvaliteter vi eftersøgte, for eftersom de bruges på jagt, er det fordelagtigt at have en der kan tage over, når den gamle ikke længere kan komme med. Var det ikke sket, havde vi måtte vente til den gamle ikke længere var, og så finde os i en pause uden aktiv jagthund på to års tid.

 

Hvor lang tid man skal give det inden man må erkende at det ikke fungerer, skal jeg ikke kunne sige. Men hvis Kelly er så blød en hund som jeg læser ud af indlæggene, tvivler jeg på at hun kommer til at elske den livlige unge han indenfor det næste års tid. Især hvis hun ikke selv sætter sine grænser for hvad hun tolererer, og i stedet bliver angst og apatisk. Så spørgsmålet er måske mest, hvor lang tid I kan holde ud at se hende på den vis.

 

Som hundeejere syntes jeg man har et stort ansvar for, at man sammensætter en harmonisk flok, når vi forventer at hundene kan leve sammen og have fuld glæde af hinanden. Og jeg må erkende, at jeg valgte en hvalp med en anden type sind og iver end min gamle, som er den, der har måtte betale prisen. Min gamle er meget tilforladelig og bøjer hellere af på sin ret end hun tager konflikten. Modsat prøver den unge konstant grænser af, og syntes alt legetøj der kommer i spil, er noget hun har ret til. Umiddelbart havde det nok været bedre, hvis jeg havde valgt en hvalp, der matchede den gamle bedre. I stedet har jeg måtte gå ind og være den der satte grænserne på vegne af den gamle.

 

Heldigvis forstår mine tøser snildt forskel på hvem der får at vide, at nuværende adfærd ikke er acceptabel. For jeg er da helt ked af det på Kellys vegne, når hun nu tager sådan på vej, når hun møder små bump på sin vej.

 

I forhold til smerter, må man nu huske på, at vi som lægmænd kun kan se de symptomer der er umiddelbare. Så Kelly kan sagtens have smerter, som du ikke har kunne se. Min gamle havde det med at sætte sig ned, da den lille hvalp i leg hoppede op på ryggen af hende. Vi slog det hen et stykke tid, men fik hende endelig taget til kiropraktor, der rettede hendes ryg med så højt et knæk, at jeg kunne høre det i det andet hjørne af konsultationen. Resultatet var en gladere og mere deltagende hund, der bedre kunne overskue samværet med hvalpen. Begge hunde kommer nu til kiropraktor til årlige tjek. Så jeg slår gerne et slag for, at man får sin hund tjekket igennem på den vis.

[Gryn]

Det kan tage lang tid, måske kommer de aldrig til at acceptere hinanden.I kan blive nød til at tage et valg om at I måske må af med den ene.

 

Det kan være svært for en gammel hund der altid har været alene, pludselig at få en ung energifyldt hund i huset.

Du skriver at den gamle hund ikke bryder sig om for meget virvar, så den har det nok hårdt.

[Gæst kelly]

Umiddelbart må jeg sige, at jeg helt personligt syntes, at det ikke er optimalt at introducere ny hund for så gammel en tøs, der alle dage har været vant til at være alene.

 

Selv har jeg to hunde, springer spaniels, der er knap ti og to år gamle. Da den gamle var otte, var det for mig sidste udkald, for at få ny hund i huset mens hun stadig var her. Ellers ville jeg ganske enkelt syntes at det var synd, og hun ellers havde fortjent at nyde sit otium som eneherskende dronning af sofaen. Så det var lige på et hængende hår, at der kom en hvalp med de kvaliteter vi eftersøgte, for eftersom de bruges på jagt, er det fordelagtigt at have en der kan tage over, når den gamle ikke længere kan komme med. Var det ikke sket, havde vi måtte vente til den gamle ikke længere var, og så finde os i en pause uden aktiv jagthund på to års tid.

 

Hvor lang tid man skal give det inden man må erkende at det ikke fungerer, skal jeg ikke kunne sige. Men hvis Kelly er så blød en hund som jeg læser ud af indlæggene, tvivler jeg på at hun kommer til at elske den livlige unge han indenfor det næste års tid. Især hvis hun ikke selv sætter sine grænser for hvad hun tolererer, og i stedet bliver angst og apatisk. Så spørgsmålet er måske mest, hvor lang tid I kan holde ud at se hende på den vis.

 

Som hundeejere syntes jeg man har et stort ansvar for, at man sammensætter en harmonisk flok, når vi forventer at hundene kan leve sammen og have fuld glæde af hinanden. Og jeg må erkende, at jeg valgte en hvalp med en anden type sind og iver end min gamle, som er den, der har måtte betale prisen. Min gamle er meget tilforladelig og bøjer hellere af på sin ret end hun tager konflikten. Modsat prøver den unge konstant grænser af, og syntes alt legetøj der kommer i spil, er noget hun har ret til. Umiddelbart havde det nok været bedre, hvis jeg havde valgt en hvalp, der matchede den gamle bedre. I stedet har jeg måtte gå ind og være den der satte grænserne på vegne af den gamle.

 

Heldigvis forstår mine tøser snildt forskel på hvem der får at vide, at nuværende adfærd ikke er acceptabel. For jeg er da helt ked af det på Kellys vegne, når hun nu tager sådan på vej, når hun møder små bump på sin vej.

 

I forhold til smerter, må man nu huske på, at vi som lægmænd kun kan se de symptomer der er umiddelbare. Så Kelly kan sagtens have smerter, som du ikke har kunne se. Min gamle havde det med at sætte sig ned, da den lille hvalp i leg hoppede op på ryggen af hende. Vi slog det hen et stykke tid, men fik hende endelig taget til kiropraktor, der rettede hendes ryg med så højt et knæk, at jeg kunne høre det i det andet hjørne af konsultationen. Resultatet var en gladere og mere deltagende hund, der bedre kunne overskue samværet med hvalpen. Begge hunde kommer nu til kiropraktor til årlige tjek. Så jeg slår gerne et slag for, at man får sin hund tjekket igennem på den vis.

 

 

Tak. Det bestyrker mig faktisk i min beslutning om at give ham 14 dage (max 3 uger), ellers må han tilbage til "afsenderen" eller videre til en ny familie som måske har en yngre hund... Jeg kan ikke lide at se Kelly ha' det sådan hele tiden, det gør sku lidt ondt....

Oskar er en smadder sjov hund, og det er dejligt med lidt liv i huset - men ikke på bekostning af Kelly's humør og helbred.........

[luckyluna]

Jeg bliver lidt ked af det, når jeg læser sådan en tråd. For i vil tydeligt begge hunde det bedste og så er det en skam at kelly pludselig ikke trives.

 

Min ældste hund kan også reagere som kelly, hvis andre skælder ud på deres hund, det kan pine hende frygteligt. Hun er med tiden blevet mere hårdhudet herhjemme, når vi retter på den yngste, feks fordi hun gøer.

 

Mit bedste råd i den henseende er at styre sit eget temperament og opdrage blødere. Det er ikke kun godt for Kelly, det er også meget rarere for den nye hund og en selv:blink:

Og så ros og ros og ros Kelly på en glad måde hver gang hun kommer frem og deltager.

 

Jeg tror ikke i skal gøre så stort et nummer ud af hvem i snakker med, det er fint nok at lade være at snakke med oscar, hvis han maser sig på når i snakker med kelly, men prøv istedet at få dem begge to til at gøre tricks og blive kælet på samme tid.

 

Hvis Kelly nu kunne opdage at det gav gode godbidder at sidde ved siden af oscar og give pote ovs, så kunne det være hun blev mindre tilbageholdene overfor nærkontakt med ham.

 

Og så lav noget med kelly alene, feks en hyggelig gåtur.

 

jeg tror heller ikke altid det er bedst at man favoriserer den gamle hund, hvis den fesk selv trækker sig.

Står jeg med en vild hvalp og sheila og de skal have snor på, så tager jeg da ikke sheila først, hun er jo igang med at forsøge at holde sig væk fra vilde hvalpetænder og poter. Så er det bedre at få snor på hvalpen først og ro på den og så stille og roligt rose den ældste for at være sådan en god og sød hund, der venter på sin tur.

 

Jeg oplever at man godt kan vende den gamle hund opfattelse, især hvis man virkelig viser at man påskønner dem og støtter dem i at den nye er lidt en belastning.

[Gæst Venus222]

Umiddelbart må jeg sige, at jeg helt personligt syntes, at det ikke er optimalt at introducere ny hund for så gammel en tøs, der alle dage har været vant til at være alene.

 

Selv har jeg to hunde, springer spaniels, der er knap ti og to år gamle. Da den gamle var otte, var det for mig sidste udkald, for at få ny hund i huset mens hun stadig var her. Ellers ville jeg ganske enkelt syntes at det var synd, og hun ellers havde fortjent at nyde sit otium som eneherskende dronning af sofaen. Så det var lige på et hængende hår, at der kom en hvalp med de kvaliteter vi eftersøgte, for eftersom de bruges på jagt, er det fordelagtigt at have en der kan tage over, når den gamle ikke længere kan komme med. Var det ikke sket, havde vi måtte vente til den gamle ikke længere var, og så finde os i en pause uden aktiv jagthund på to års tid.

 

Hvor lang tid man skal give det inden man må erkende at det ikke fungerer, skal jeg ikke kunne sige. Men hvis Kelly er så blød en hund som jeg læser ud af indlæggene, tvivler jeg på at hun kommer til at elske den livlige unge han indenfor det næste års tid. Især hvis hun ikke selv sætter sine grænser for hvad hun tolererer, og i stedet bliver angst og apatisk. Så spørgsmålet er måske mest, hvor lang tid I kan holde ud at se hende på den vis.

 

Som hundeejere syntes jeg man har et stort ansvar for, at man sammensætter en harmonisk flok, når vi forventer at hundene kan leve sammen og have fuld glæde af hinanden. Og jeg må erkende, at jeg valgte en hvalp med en anden type sind og iver end min gamle, som er den, der har måtte betale prisen. Min gamle er meget tilforladelig og bøjer hellere af på sin ret end hun tager konflikten. Modsat prøver den unge konstant grænser af, og syntes alt legetøj der kommer i spil, er noget hun har ret til. Umiddelbart havde det nok været bedre, hvis jeg havde valgt en hvalp, der matchede den gamle bedre. I stedet har jeg måtte gå ind og være den der satte grænserne på vegne af den gamle.

 

Heldigvis forstår mine tøser snildt forskel på hvem der får at vide, at nuværende adfærd ikke er acceptabel. For jeg er da helt ked af det på Kellys vegne, når hun nu tager sådan på vej, når hun møder små bump på sin vej.

 

I forhold til smerter, må man nu huske på, at vi som lægmænd kun kan se de symptomer der er umiddelbare. Så Kelly kan sagtens have smerter, som du ikke har kunne se. Min gamle havde det med at sætte sig ned, da den lille hvalp i leg hoppede op på ryggen af hende. Vi slog det hen et stykke tid, men fik hende endelig taget til kiropraktor, der rettede hendes ryg med så højt et knæk, at jeg kunne høre det i det andet hjørne af konsultationen. Resultatet var en gladere og mere deltagende hund, der bedre kunne overskue samværet med hvalpen. Begge hunde kommer nu til kiropraktor til årlige tjek. Så jeg slår gerne et slag for, at man får sin hund tjekket igennem på den vis.

 

 

Jeg synes dette er et rigtig fint indlæg! Men bortset fra det så vil jeg også bestemt anbefale at i smutter fordi en kiropraktor med Kelly, især taget hendes alder i betragtning.