Små versus store hunde

[Lykkeliv]

Inspireret af en oplevelse i Fredericia i går, kombineret med en tråd andetsteds på foraet, vil jeg gerne lægge følgende op til debat:

 

Er det acceptabelt at en lille hund bider hvis den føler sine grænser overskredet?

Hvad med den store hund? Må den også bide hvis den føler sig presset?

Er det mere accepteret at små hunde er voldsomt gøende og uopdragne end de store?

Hvad bør konsekvensen for et bid i en presset situation være? Kommer den an på skadernes natur? Omfang? Situationen?

 

Kort og godt; Kan og bør små hunde slippe afsted med mere uhensigtsmæssig og farlig adfærd end de store?

 

Definitionerne af lille og stor hund er jo brede og i høj grad op til den enkelte! men en lille hund ligger i min optik under de 10-12 kg

[Gæst Ninjamor]

Inspireret af en oplevelse i Fredericia i går, kombineret med en tråd andetsteds på foraet, vil jeg gerne lægge følgende op til debat:

 

Er det acceptabelt at en lille hund bider hvis den føler sine grænser overskredet?

 

Ja, og så skal der tages hånd om problemet

 

Hvad med den store hund? Må den også bide hvis den føler sig presset?

 

Samme svar

 

Er det mere accepteret at små hunde er voldsomt gøende og uopdragne end de store?

 

Ikke i mine øjne

 

Men det er potentielt mindre farligt

 

Hvad bør konsekvensen for et bid i en presset situation være? Kommer den an på skadernes natur? Omfang? Situationen?

 

Ja, forstået således at konsekvensen i mine øjne ville være en vurdering af situationen/hunden og det ville ligge til grund for den træning der skulle til

 

Kort og godt; Kan og bør små hunde slippe afsted med mere uhensigtsmæssig og farlig adfærd end de store?

 

Kort og godt: Nej absolut ikke!

 

Det er respektløst både overfor omgivelser og overfor den lille hund ikke at give den en opdragelse, så den kan begå sig i samfundet og være tryg ved det.

[Amocca]

Jeg har stemt både og... selvom jeg nok egentlig hælder mest til "nej, en hund er en hund - uanset størrelse"...

 

Jeg synes ikke det er acceptabelt, at en lille hund er aggressiv, at den er mere højrøstet er heller ikke ønskværdigt, men mange af de små racer er jo "lavet" til at have meget lyd på, så ofte larmer de altså mere end mange af de store racer...

 

Min hund (9 kg, så det må være definitionen lille ) er jo af og til en pænt højrøstet dame - det skyldes mest af alt usikkerhed. Hun har aldrig bidt og 7-9-13 så tror jeg heller ikke hun kunne finde på det...

 

Små hunde har måske større tendens til at være usikre end store hunde, fordi verden og alt i den er så stor i forhold til dem. Det må så være vores job som ejere, at håndtere situationen, så vores hunde ikke bliver bange og det derfor kan eskalere til en farlig situation...

 

Man kan selvfølgelig sige, at en lille hund kan lave knap så megen skade som en stor hund hvis den bider, men det gør nu ikke adfærden acceptabel...

 

gav det ovenstående overhovedet mening?

[Lonny]

Nnjamor har svaret præcist det jeg ville have svaret, så jeg nøjes med at erklærer mig enig med Ninjamor.

[Gæst Ninjamor]

Jeg har stemt både og... selvom jeg nok egentlig hælder mest til "nej, en hund er en hund - uanset størrelse"...

 

Jeg synes ikke det er acceptabelt, at en lille hund er aggressiv, at den er mere højrøstet er heller ikke ønskværdigt, men mange af de små racer er jo "lavet" til at have meget lyd på, så ofte larmer de altså mere end mange af de store racer...

 

Min hund (9 kg, så det må være definitionen lille ) er jo af og til en pænt højrøstet dame - det skyldes mest af alt usikkerhed. Hun har aldrig bidt og 7-9-13 så tror jeg heller ikke hun kunne finde på det...

 

Små hunde har måske større tendens til at være usikre end store hunde, fordi verden og alt i den er så stor i forhold til dem. Det må så være vores job som ejere, at håndtere situationen, så vores hunde ikke bliver bange og det derfor kan eskalere til en farlig situation...

 

Man kan selvfølgelig sige, at en lille hund kan lave knap så megen skade som en stor hund hvis den bider, men det gør nu ikke adfærden acceptabel...

 

gav det ovenstående overhovedet mening?

 

Joe det giver mening.

 

Der er dog en misforståelse omkring utidig gøen hos nogle ejere af småhunde.

Nogle mener, at fordi en lille hund har en lav gøtærskel er dette endbetydende med, at den lille hund har BEHOV for at gø, dermed gør ejeren intet for at lægge låg på adfærden.

[Amocca]

Joe det giver mening.

 

Der er dog en misforståelse omkring utidig gøen hos nogle ejere af småhunde.

Nogle mener, at fordi en lille hund har en lav gøtærskel er dette endbetydende med, at den lille hund har BEHOV for at gø, dermed gør ejeren intet for at lægge låg på adfærden.

 

Jeg håber ikke jeg blev lumpet med i den gruppe ?

 

for jeg mener absolut ikke det er acceptabel adfærd, hun må meget gerne gå om bag mig, ind mellem min ben, hvis hun bliver usikker, men jeg gider altså ikke høre på det der vufferi....

[Lykkeliv]

Det gav mening

 

Jeg er til dels enig, og som Irene også skriver ovenover, så ér store hunde med uhensigtsmæssig adfærd mere farlige end små! Det tror jeg ikke der er nogen der kan argumentere imod!

 

Jeg har personligt altid haft en mild undren overfor folk der har hunde som man ikke kan bede om at gøre noget – du ved, gå ind der, læg dig her, hop over, gå den anden vej og andre simple ting og konkluderet at det typisk er småhunde(ejere) der lider under dette ”syndrom”. Det er jo ikke fordi de små hunde ikke er lige så trænbare – langt fra, men nok fordi de er lette at samle op og stoppe i hvad end de er i gang med og træningen af disse simple momenter derfor har vist sig unødvendig i ejerens optik.

 

Der hvor jeg ikke holder mig til at undre, men står af en lille smule af overfor konceptet, er nok når ejerne af små usikre (hysteriske) hunde synes det er en del af hundens personlighed/bare er sådan små hunde er, og lader stå til. Selvfølgeligt er der en grund til at små hunde gøer, laver udfald, bider og en masse andet, men på mig virker det som om at det er bredt accepteret at ”det bare er sådan det er” – de er jo små, og jeg er bare langt fra enig! Det er synd – både for hund og omgivelser! De små hunde er nok mere disponerede for at gø, men det er jo ikke umuligt at træne væk!

 

Jeg krummer tæer ved tanken om de blikke og kommentarer jeg ville få, hvis Asta i går havde opført sig ligesom godt og vel 30-40% af alle de små hunde vi mødte i går. Vild gøen, udfald i linen, konstant forsvar af burene de sad i… øredøvende LARM! Og guderne måtte forbyde at hun skulle sætte tænderne i et af de to ADHD-like snotunger som jeg adskillige gange måtte bede at lade hende være, fordi hun var træt og tydeligvis ikke orkede deres voldsomme klap og råb.

 

Men hvorfor er der så stor forskel?

[a9]

Jeg har stemt både og... selvom jeg nok egentlig hælder mest til "nej, en hund er en hund - uanset størrelse"...

 

Jeg synes ikke det er acceptabelt, at en lille hund er aggressiv, at den er mere højrøstet er heller ikke ønskværdigt, men mange af de små racer er jo "lavet" til at have meget lyd på, så ofte larmer de altså mere end mange af de store racer...

 

Min hund (9 kg, så det må være definitionen lille ) er jo af og til en pænt højrøstet dame - det skyldes mest af alt usikkerhed. Hun har aldrig bidt og 7-9-13 så tror jeg heller ikke hun kunne finde på det...

 

Små hunde har måske større tendens til at være usikre end store hunde, fordi verden og alt i den er så stor i forhold til dem. Det må så være vores job som ejere, at håndtere situationen, så vores hunde ikke bliver bange og det derfor kan eskalere til en farlig situation...

 

Man kan selvfølgelig sige, at en lille hund kan lave knap så megen skade som en stor hund hvis den bider, men det gør nu ikke adfærden acceptabel...

 

gav det ovenstående overhovedet mening?

 

Jeg må indrømme, at jeg har det "svært" ved dette indlæg

 

Schæferen er også genetisk en meget "talende" race, mine naboer har en terrier, Harley, der aldrig kommer ud af haven

 

Harley, gør i haven hver dag, nogle gange i timer i træk, af alt og især intet, ingen klager - gør min (min = Lucki/Bondo/Cille/Jacki) bare én gang, i leg, fordi der passerer en hund forbi uden for hækken, eller pga. en ukendt lyd en sort nat, råber naboerne flusk, at jeg skal få "styr" på den hund - hvor er rimeligheden her :hmm:

 

Af samme grund er jeg nødt til at begrænse Jackis muligheder for at være i haven, hvor hun elsker at være - hun kan kun være derude i snor sammen med mig, således at jeg har kontrol over hende, og kan stoppe hende skulle, der komme et vov - naboerne udviser ikke samme hensyn .......

 

Og BTW usikkerhed er IKKE forbeholdt små racer, store hunde kan være lige så usikre som små, men i verdens øjne så er de store ikke usikre, når de gør, men agressive :damn: mens de små bare er "kære" :damn:

[Amocca]

Jeg må indrømme, at jeg har det "svært" ved dette indlæg

 

Schæferen er også genetisk en meget "talende" race, mine naboer har en terrier, Harley, der aldrig kommer ud af haven

 

Harley, gør i haven hver dag, nogle gange i timer i træk, af alt og især intet, ingen klager - gør min (min = Lucki/Bondo/Cille/Jacki) bare én gang, i leg, fordi der passerer en hund forbi uden for hækken, eller pga. en ukendt lyd en sort nat, råber naboerne flusk, at jeg skal få "styr" på den hund - hvor er rimeligheden her :hmm:

 

Af samme grund er jeg nødt til at begrænse Jackis muligheder for at være i haven, hvor hun elsker at være - hun kan kun være derude i snor sammen med mig, således at jeg har kontrol over hende, og kan stoppe hende skulle, der komme et vov - naboerne udviser ikke samme hensyn .......

 

gøen i haven er i min verden IKKE acceptabelt - ligemeget hvilken race man er - det har jeg arbejdet med siden Karla var hvalp - for jeg vil IKKE have det!

 

Den situation du beskriver her, kan jeg absolut heller ikke se rimeligheden i, men jeg tror du her lider under folks "schæfer-fobi" - jeg personligt ville også synes at en gøende schæfer var meget mere "farlig" end en gøende labrador eller grand danois...

 

 

Og BTW usikkerhed er IKKE forbeholdt små racer, store hunde kan være lige så usikre som små, men i verdens øjne så er de store ikke usikre, når de gør, men agressive :damn: mens de små bare er "kære" :damn:

 

Jeg skrev nu heller ikke, at usikkerhed var forbeholdt små racer jeg skrev bare, at små racer MÅSKE havde tendens til at være mere usikre... Og jeg må sige, at jeg personligt ikke finder en hund der gør spor "kær" - ligemeget størrelsen - jeg synes det er pisseirriterende at høre på for at være ærlig...

 

Men hvis vi vender den om, så kan jeg fortælle dig, at os med små usikre hunde lider under at folk synes det er "sjovt" at hunden gør. Hvis du ved hvor ofte jeg oplever, at folk "gør igen" eller grinenede "knurrer" af hende, hvis hun gør af dem... :stupid:

 

Vi har en person, som desværre relativt ofte besøger underboen, som synes det er den herligste leg, på trods af, at jeg har fortalt ham ca 1000 gange at den der adfærd skal stoppe NU!

[Lykkeliv]

Harley, gør i haven hver dag, nogle gange i timer i træk, af alt og især intet, ingen klager - gør min (min = Lucki/Bondo/Cille/Jacki) bare én gang, i leg, fordi der passerer en hund forbi uden for hækken, eller pga. en ukendt lyd en sort nat, råber naboerne flusk, at jeg skal få "styr" på den hund - hvor er rimeligheden her :hmm:

Hos os er det en Islandsk fårehund der heller aldrig kommer udenfor haven - til gengæld er den meget i haven, hele tiden næsten.

 

Dagen starter klokken 06.00 hvor jeg går hjemmefra med Asta. Vi får en ordentlig salut med på vejen når vi passerer haven og jeg kan høre den blive ved med at gø imens jeg går de par hundrede meter ned af vejen. 06.30-06.45 vender vi hjem til endnu en vovovovovovovovovovovovovov-salut.

Asta svarer aldrig(!!)

Den gøer mig farvel når jeg kører bilen forbi haven og på arbejde.

Eftermiddagen er samme historie, blot bagvendt i og med at hunden starter med at gø af min bil, og først bagefter af Asta og jeg der går forbi.

Aftenturen - well, I kan næsten gætte det nu, ikke!?

 

Udover at gø af os, så gentager den samme historie sig hver gang der går eller kører andre forbi også, med eller uden hund, ind imellem bliver den krydret af at ejeren kommer ud og råber grimmere skældsord end jeg længe har hørt ud til hunden! Kræet virker ret upåvirket, jeg bliver dog af og til temmeligt vågen ovenpå sådan en omgang klokken 06 om mogenen Det virker bedre end kaffe

 

Nå men, på trods af at dette daglige scenarie udspiller sig ikke 50 meter fra hvor vi bor, så har vores nabo tilladt sig at kommetere at "man da rigtigt kan høre at der er kommet hund inde ved os"

[Gæst Ninjamor]

Jeg håber ikke jeg blev lumpet med i den gruppe ?

 

 

Ikke af mig

[Gæst Ninjamor]

Det gav mening

 

Jeg er til dels enig, og som Irene også skriver ovenover, så ér store hunde med uhensigtsmæssig adfærd mere farlige end små! Det tror jeg ikke der er nogen der kan argumentere imod!

 

Jeg har personligt altid haft en mild undren overfor folk der har hunde som man ikke kan bede om at gøre noget – du ved, gå ind der, læg dig her, hop over, gå den anden vej og andre simple ting og konkluderet at det typisk er småhunde(ejere) der lider under dette ”syndrom”. Det er jo ikke fordi de små hunde ikke er lige så trænbare – langt fra, men nok fordi de er lette at samle op og stoppe i hvad end de er i gang med og træningen af disse simple momenter derfor har vist sig unødvendig i ejerens optik.

 

Der hvor jeg ikke holder mig til at undre, men står af en lille smule af overfor konceptet, er nok når ejerne af små usikre (hysteriske) hunde synes det er en del af hundens personlighed/bare er sådan små hunde er, og lader stå til. Selvfølgeligt er der en grund til at små hunde gøer, laver udfald, bider og en masse andet, men på mig virker det som om at det er bredt accepteret at ”det bare er sådan det er” – de er jo små, og jeg er bare langt fra enig! Det er synd – både for hund og omgivelser! De små hunde er nok mere disponerede for at gø, men det er jo ikke umuligt at træne væk!

 

Jeg krummer tæer ved tanken om de blikke og kommentarer jeg ville få, hvis Asta i går havde opført sig ligesom godt og vel 30-40% af alle de små hunde vi mødte i går. Vild gøen, udfald i linen, konstant forsvar af burene de sad i… øredøvende LARM! Og guderne måtte forbyde at hun skulle sætte tænderne i et af de to ADHD-like snotunger som jeg adskillige gange måtte bede at lade hende være, fordi hun var træt og tydeligvis ikke orkede deres voldsomme klap og råb.

 

Men hvorfor er der så stor forskel?

 

Ved det ikke.

 

 

Måske er vi med mellemstore og større hunde mere bevidste om at folk vil se skævt til os hvis vores hunde opfører sig som mange af de små?

 

Eller også ved vi bare at vi ikke kan kontrollere 40 kg hund som opfører sig som spirrevipperne på 10 kg?

De små kan alle jo fysisk stoppe hvis det bliver for hedt, det ville kunne knibe fysisk at stoppe Pelle hvis han opførte sig på samme måde.

 

Måske er der bare (grov generalisering) forskel på holdningen til netop denne del af opdragelsen hos folk der vælger det ene eller det andet?

 

Måske handler det om at mange af de små racer er utroligt vedholdende og derfor faktisk vanskeligere at opdrage i nogle henseender end f.eks. en rottweiler?

 

Jeg ved det ikke

[Gæst Venus222]

Nej, det er ikke ok at små hunde er mere aggrassive end store. Men de er mindre farlige.

 

Jeg er bortset fra det glad for at Sigurt ikke er en rottweiler, med den opførsel han har langt for dagen var han det var han sikkert blevet krævet aflivet forlængst og jeg ville ikke haft haft en kinamandschance for at holde ham. Sigurt opførsel er dog blevet meget bedre og er nu nede på et stadie hvor det er til at overskue, men det har også krævet meget blod, sved og tåre.

[Lykkeliv]

Ved det ikke.

 

 

Måske er vi med mellemstore og større hunde mere bevidste om at folk vil se skævt til os hvis vores hunde opfører sig som mange af de små?

Jah det er det nok! Jeg kan da i hvert fald ikke lade være med at tænke over hvad folk tænker hvis min hund var uregerlig!

 

Eller også ved vi bare at vi ikke kan kontrollere 40 kg hund som opfører sig som spirrevipperne på 10 kg?

De små kan alle jo fysisk stoppe hvis det bliver for hedt, det ville kunne knibe fysisk at stoppe Pelle hvis han opførte sig på samme måde.

Jae, det er jo også her vi rammer farligheds-faktoren!

 

Asta vejer godt nok ikke 40 kg, men alligevel cirka 50% af min kropsvægt! Skulle hun bestemme sig for at komme frem i livet og lagde musklerne i, ja så ville jeg nok få problemer med at holde igen.

Nu æder Asta ikke nogen, men det smarte i at kunne stoppe hende på signal kommer alligevel ind her - det fungerer ikke perfekt, men det fungerer!

 

Måske er der bare (grov generalisering) forskel på holdningen til netop denne del af opdragelsen hos folk der vælger det ene eller det andet?

Denne hælder jeg måske lidt til, vel vidende at det er en alt for grov generalisering!

 

Måske handler det om at mange af de små racer er utroligt vedholdende og derfor faktisk vanskeligere at opdrage i nogle henseender end f.eks. en rottweiler?

Hver race (og individ) har individuelle udfordringer, men jeg oplever ikke samme ekstreme "laden stå til" hos nogle andre grupper.

 

Jeg ved det ikke

Heller ikke mig Men jeg er nysgerrig for at finde ud af det

[Gæst The dogfather]

hehe...skal vist vente med at svare, er lidt farvet af min småhunde-oplevelse i weekenden...

[guanomo]

hehe...skal vist vente med at svare, er lidt farvet af min småhunde-oplevelse i weekenden...

pjat :klap: fyr den af...

[Gæst Priceman]

 

Men hvorfor er der så stor forskel?

 

Jeg mener ikke at der bør være forskel . Her i huset er gøen ikke en mulighed. Selv de to terriers er ikke gøende når de er i haven.

 

Men desværre er det så ikke det jeg oplever med andre hunde ude i virkeligheden.

Der får de små lov at skabe sig som det passer dem og de får endvidere lov til at rende zig-zag på tværs af fortorv i deres flex liner.

 

Så der ER større accept af at sådan er de små hunde.

[Jane]

Jeg tror at der er mange af de små hunde, som er alt for forkælede og overbekyttede.

 

Hvis en hund bider ud efter dommeren, så mener jeg det er uacceptabel og ejeren bør ikke udstille en hund, hvis det overskrider dens grænser, så må man arbejde på at løse problemet inden man evt. udstiller igen. Det gælder både store og små hunde.

Jeg tror næppe, at man inden for goldens ville bruge en hanhund som bed ud efter dommeren til sin tæve eller den anden vej rundt. Ikke hvis man er en seriæs opdrætter.

[Gæst Ninjamor]

Jeg mener ikke at der bør være forskel . Her i huset er gøen ikke en mulighed. Selv de to terriers er ikke gøende når de er i haven.

 

Men desværre er det så ikke det jeg oplever med andre hunde ude i virkeligheden.

Der får de små lov at skabe sig som det passer dem og de får endvidere lov til at rende zig-zag på tværs af fortorv i deres flex liner.

 

Så der ER større accept af at sådan er de små hunde.

 

Men sådan ER de jo ikke pr definition. De kan BLIVE sådan, ligesom et stort skrummel af en hund kan blive sådan, hvis den fik lov.

 

Mange hundeejere tror åbenbart at små hunde ER sådan og gør intet for at forhindre dem i at blive pestilenser at være i nærheden af.

 

Som ejer af en lille hund er det nok et mareridt at gå til træning hos mig for jeg punker dem for hundens dårlige opførsel

[sonja77]

Som ejer af en lille hund er det nok et mareridt at gå til træning hos mig for jeg punker dem for hundens dårlige opførsel

 

Jeg syntes nu ikke, at det var et mareridt at gå til træning hos dig. :blink: Men nu er Tyson jo også den rene englehund.

[Petrine]

Ingen hund bider uden grund og provokerer man en hund til at bide er man idiot (har ikke hørt efter den ansvarlige ejer, der naturligvis overvåger alt) - som barn vankede der røvfuld, hver gang jeg eller søster blev bidt, jo voldsommere bid, desto mere skæld ud.

 

Med en lille hund er det ufatteligt meget sværere at holde andre på afstand, vi er simpelthen nødt til at træne 'skrigende barn giver en krammer' + 'hysterisk pensionist vold-klapper Petrine i taske' - tror ikke helt dogfather har de store problemer der

 

Hos mig må alle hunde bide, jeg gør mit bedste for at undgå det, udelukkende fordi jeg ikke tror hunde synes det er behageligt, MEN er vi hos de norske del af familien og de skal liiiiiige prøve noget, så får Petrine da ikke skæld ud (var hun en rottweiler havde hun heller ikke fået skæld ud, men nordmændene havde så måske respekteret det lidt bedre) og jeg gider ikke spilde træningstid på at træne 'idiotisk familiemedlem uden respekt'

 

Og så er jeg ikke helt enig med Ninjamor, en hund har altså brug for at få luftet lungerne, en taskehund indeholder klart flere vov end andre, det er bare med at få dem ud et passende sted og det er altså en smule unfair at sammenligne en talende selskabshund med en tavs amstaff

[bernerazuro]

Jeg stod sådan lidt mellem "både og" og "en hund er en hund" Men endte med at vælge sidstnævnte.

 

For jeg synes knagenmig at små hunde SKAL trænes til samme niveau, som store hunde! De skal kunne acceptere, at andre passere dem, de skal være lydige, hvis de er fri osv. Jeg har selv lige taget konsekvensen med Møffe, fordi han ligesom er begyndt at lakke lidt på indkaldet - så nu er han konstant i line (godt nok er den 30 meter), så jeg kan stoppe ham, hvis han ikke reagerer eller gør noget, han ikke må. Så håber jeg bare, at det virker

 

Men kan ikke komme uden om, at en stor hund jo er mere skræmmende og farlig og deraf er de på et for mig abstrakt niveau vigtigere at træne - da jeg ikke synes, at det skal give små hunde mere løs line ift. uhensigtsmæssig adfærd end store!!

[sonja77]

Med en lille hund er det ufatteligt meget sværere at holde andre på afstand, vi er simpelthen nødt til at træne 'skrigende barn giver en krammer' + 'hysterisk pensionist vold-klapper Petrine i taske' - tror ikke helt dogfather har de store problemer der

 

Det ER sværere at holde folk på afstand, når man har en nuttet lille hund. Men det lykkes nu mig meget godt ved at sige fast og bestemt (men venligt) nej til både børn og pensionister. :blink: Jeg har et par gange været ude for fysisk at være nødt til at blokere deres arm eller stille mig i vejen for dem, fordi de ikke hørte efter, men det gør jeg også gerne. Ikke dermed sagt, at Tyson aldrig får lov til at hilse på fremmede mennesker, for det gør han da - det skal bare foregå på hans præmisser og under min overvågning.

 

Og så er jeg ikke helt enig med Ninjamor, en hund har altså brug for at få luftet lungerne, en taskehund indeholder klart flere vov end andre, det er bare med at få dem ud et passende sted og det er altså en smule unfair at sammenligne en talende selskabshund med en tavs amstaff

 

Tyson gøede jo tidligere af alt og alle, faktisk gøede han konstant. Men jeg synes altså ikke, at han virker til at trives spor dårligere (snarere tvært imod) nu, hvor han ikke gør af så meget. Han kan tit godt lide at gø under leg med andre hunde, og det er jo fint nok, for det er en del af hans legemønster.

 

Men nu går jeg også ud fra, at du mener sådan noget med, at Petrine gør af bølgerne, og det er jo også noget andet, end hvis hun gøede af alle hunde og mennesker, I mødte.

[Petrine]

Har ingen problemer med at snerre af børn / pensionister, men de snig-angriber, en unge har præsteret at springe fra sædet bagved og om ovenpå Petrine, for at nusse efter jeg havde sagt 'hunden bider' - den slags er jeg ikke god til at forudse.

 

Og ja, Petrine skal ikke bjæffe ad alt og alle, men på stranden får hun lov at lukke lyd ud - har haft medium hunde og familien har store hunde, og uanset hvad kloge mennesker siger, så er fakta, at en lille hund bare har mere lyd i sig, både bjæf og forskellige pivelyde.

 

Som hvalp syntes jeg Petrine var monsterbelastende og fik lyst til at sparke når hun kom med sine lyde, men med tiden har jeg lært at forstå og hun taler jo bare

[Gæst Vivi]

Jeg tror simpelthen svaret er en blanding af mange aspekter, jeg tror ikke at der kun er et svar.

 

Men en ting er sikkert, det er ved Gud en større opgave at få en chihuahua til at holde bøtte, end en newfoundlænder

 

Så det kræver væsentligt mere af ejer.

 

Og mange opgiver måske. Ikke mindst hvis man har mere end en chihuahua, tror jeg det er en udfordring der vil noget, de har jo denne meget stærke flokfølelse.

 

Jeg har arbejdet hårdt på sagen, at få min hund til at være pænt afdæmpet i haven, og har nu fået mig en hund, som jeg kan lave aftaler med om at tie stille før jeg åbner terrassedøren. Og som ikke går rundt og gør i flæng på gader og stræder.

Han gør heller ikke når der kommer gæster.

 

Men hvis han f.eks. er på besøg hos en chihuahua-veninde, er det altså meget vigtigt for ham at "passe på" hende i hendes egen have(!) Da skal jeg være langt mere ihærdig for at få ham til at tie stille. Han gør ofte og gerne i den situation, hvis han ser/hører "noget uindbudt".

 

Så en chihuahua-udstillingsring, hvor de er i en stor flok, mange af hundene kender hinanden fra tidligere, stemningen er intens, og de når en træthedsgrænse, jamen så tror jeg gerne at de føler sig hensat til fordums tider, hvor de sad på Mexico´s bymure og holdt øje og advarede gøende mod indtrængere.