Måske et mærkelig spørgsmål.

[Jane]

Er der et liv efter døden for vores hunde?

 

Jeg har selv haft en følelse af at min gamle hunds nærhed og jeg har oplevet at hans duft pludselig var her. Jeg har hørt skraben på havedøren og det har ikke været Oskar, for han har ikke været ude på disse tidspunkter.

 

Hvad tror i og har i haft lign. oplevelser?.

 

Jeg tror der er mere mellem himmel og jord end vi forstår.

[bernerazuro]

Det er egentlig et svært spørgsmål...

 

Er der overhovedet et liv efter døden for os mennesker, spørg jeg ofte mig selv... Men jeg er overbevist om, at alt ikke kan gøres op i det håndgribelige... Jeg synes selv at når jeg søger i mig selv, så er der noget ubeskriveligt, som ikke kan gøres op i at det er generne der "fortæller" mig det, hvis du forstår :wink:

 

Men hvis vi stammer fra aberne (hvilket der jo ikke rigtig hersker nogen tvivl om idag), så er vi jo et dyr. Og en hund er et dyr, lige så vel som en kanin. Så er der et liv efter døden, så må det jo være for alle, da vi alle i bund og grund er ét - nemlig dyr. At det så indebærer at myggen kommer med i livet efter døden, er så til gengæld svært at forholde sig til

 

Men hvis der eksisterer et liv efter døden, og det viser sig at vi ikke møder vores kære venner der, så er det egentlig ikke noget værd i mine øjne... Så hellere bare få den evige hvile...

 

Jeg vælger at tro på regnbuebroen, den er så dejlig smuk

 

Jeg håber det her giver mening...

 

Edit:

Hov, jeg overså det nederste

 

Jeg har endnu ikke selv oplevet noget mystisk, selv om jeg "håber" på en dag at opleve noget... Det er måske kun forbeholdt nogle personer???

 

Men min mor har oplevet et par ting... Mens hun var på barsel f.eks., kun hun lugte kaffe i køkkenet hver dag kl. 12 - og hun bryggede selvsagt ikke kaffe selv. Det stod på i et halvt år...

Vores gamle kat Sofus var hvid, med lidt gulbrunt på hovedet, ryggen og halen og i en periode efter han var faldet bort, så hun jævnligt ligesom en hvis dis/silhuet af et eller andet løbe forbi vores vindue. Hun mener selv det var Sofus der lige var forbi og tjekke sit gamle hjem af, og det håber jeg da også det var

[luckyluna]

Det ved jeg sørme ikke... Men fuldstændig enig med Bernerazuro, at kommer vi andre steder end i jorden, så gør de andre dyr også..

 

Men generelt er jeg meget naturalistisk tænkende, så egentlig kan jeg ikke med min fornuft tro på et liv efter døden, på en større mening, og det er egentlig fint nok med mig.

 

Men det betyder ikke at der ikke kan være mere mellem himmel og jord på mange punktert kan der sagtens, men at der ligefrem skulle være en himmel og et helvede i bogstaveligste forstand, det tror jeg ikke på.

 

Og hvad er der egentlig også så slemt ved at når vi dør, så dør vi?

Så er der jo kun som trøst til de efterladte at en tanke om et liv efter døden hjælper og trøster. Og det er jo fint nok og når jeg har mistet så finder jeg jo også trøst i den slags. Bevares har da lige stået på min fars gravsted og talt lidt med ham. Men sætter jeg den fornuftige hjernehalvdel igang, så tror jeg egenlig ikke på at han hører det Og det er jo fint nok, jeg taler jo også mest fordi jeg har brug for det

 

Jeg har ikke oplevet nogen fra fortiden være en tur forbi, men jeg kender godt det der med at man kan høre og fornemme et nyligt afdødt menneske eller hund. Desværre er jeg også ret overbevidst om at det er en helt naturlig reaktion på signaler vi er meget vandt til.

 

Men regnbuebroen ER en dejlig fortælling og den er meget trøstende når man har brug for det

[bernerazuro]

Men det betyder ikke at der ikke kan være mere mellem himmel og jord på mange punktert kan der sagtens, men at der ligefrem skulle være en himmel og et helvede i bogstaveligste forstand, det tror jeg ikke på.

 

Ej, den hopper jeg godt nok heller ikke på Det er lidt for sort på hvidt...

[Ascha]

Jeg tror på en eller anden form for liv efter døden. Alt andet vil da være ressourcespild.

 

Jeg fornemmer sommetider Aschas tilstedeværelse men om det bare er min egen ønsketænkning, ved jeg ikke.

 

Et par uger efter hendes død sad jeg og så tv og pludselig (flere timer efter at Thailo havde spist) skramlede foderstativet somom det blev skubbet henover gulvet. Det står ret stabilt og jeg har aldrig hørt det sige en lyd før. Jeg gik hen og forsøgte at sætte skålen forkert i holderen og rodede med det i et stykke tid. Uanset hvad jeg gjorde ved det, kunne jeg ikke få det til at lave den ret voldsomme lyd.

 

Jeg er også vågnet en enkelt gang ved at jeg fornemmede at hun stod og så på mig (det gjorde hun hvis hun skulle ud om natten) og følelsen var så virkelig at jeg tændte lyset for at se,.... at hun selvfølgelig ikke stod der.

[Gæst Ninjamor]

Jeg mener helt klart, at der er noget efter vi er døde. Det giver det hele mening synes jeg. Hvad skulle meningen med et enkelt liv være?

 

Jeg har også oplevet "ting", både med afdøde personer og med dyr.

 

Både min datter og jeg har oplevet en af mine hunde, Rasmus', tilstedeværelse meget livagtigt efter han døde.

Ikke som synet af en hund, mere den følelse han spredte og en fornemmelse af at han var tilstede.

 

Et par timer efter han var død så jeg ham til gengæld "live" gå i haven og markere, frisk og rask. Det var dejligt

En sidste hilsen tog jeg det som.

[Gæst Loke]

Jeg tror ikke på et liv efter døden. Hverken for hunde eller mennesker

 

Jeg har tit oplevet at se eller fornemme mine afdøde dyr, men jeg tror det er noget der foregår inde i mig.

[Birgitta]

JA!

 

Der er et liv efter døden. Både for mig og for mine hunde. Og Jo, jeg tror på regnbuebroen, hvor jeg vil møde hele flokken igen.

 

Jeg er så heldig, at jeg tror på "Efterlivet" som det beskrives af Bruce Moen.

Og med den tro er der i efterlivet plads til både mine hunde og til mig selv og alle mine pårørende -uanset deres tro.

 

Så jeg er ikke bange for at dø. Kun for at miste mit nuværende liv. Og jeg vil hellere aflive min hund end jeg vil videregive den til en uvis skæbne -hvis jeg af en eller anden årsag måtte sige farvel til den.

 

...Jeg har haft oplevelser med døde mennesker, --før jeg vidste, de var døde. Og jeg havde kommunikation med min søster længe efter hendes død.

Mine hunde har jeg ikke haft kommunikation med efter de er døde. Jeg tror ikke, at vores indbyrdes sprog og forståelse har været veludviklet nok.. Men det har aldrig været muligt for mig at gå tur i de områder, hvor jeg lufter hund, -når jeg ikke har hund med. Det er områder SÅ fulde af spøgelser, så jeg ville bryde sammen i gråd hvis jeg prøvede..

 

Åja, jeg har haft kommunikation OM hunde fra nyligt afdøde hundeejere, som sendte vigtige beskeder til deres pårørende. De pågældende hundeejere kunne ikke komme i direkte forbindelse med deres pårørende.

[Gæst Ninjamor]

Jeg tror ikke på et liv efter døden. Hverken for hunde eller mennesker

 

Jeg har tit oplevet at se eller fornemme mine afdøde dyr, men jeg tror det er noget der foregår inde i mig.

 

Det tror jeg sådan set også det gør - altså foregår "inde" i os. Vi kan have et rigt og bredt "indre liv", hvis vi blot lytter til det indre

[Flaffy,Zozo,Luna]

Jeg tror også på vi har mange liv og kommer tilbage, det tror jeg også vores dyr gør.

De udvikler sig ligesom os gennem livene. :wink:

 

Jeg kan har også kunne fornemme kontakt til afdøde dyr, specielt min gamle hest. Hvis jeg skal noget svært er det som om han er hos mig, meget smukt

[Gæst anne-marie]

Jeg tror også på et liv efter dette

 

Jeg tror på hundehimmelen, og jeg tror vi mødes igen, hundene bliver frie når de dør

 

Jeg har haft oplevelser både af den ene og den anden slags, det er ikke mysisk for mig, bare sådan det er

 

Betty Shine skriver i hendes bog Sindets energi bla om dyr/hunde, og hvad der sker med dem, dejlig læsning

 

Marion Dampier Jeans (er det ikke det hun hedder Irene?du har mine bøger )skriver også lidt om det i hendes bøger

[Gæst Tinka]

Jeg kan godt lide tanken om at man kommer i himlen, men jeg tror ikke på det. Når jeg tænker for grundigt over virkeligheden og bare tænker, når vi dør, så dør vi, så er vi ormeføde, og tilsidst forsvinder vi. Men jeg kan godt li' den "barlige" tanke om at vi mødes et sted igen men jeg tror ikke på det...

[Gæst Ninjamor]

Jeg kan godt lide tanken om at man kommer i himlen, men jeg tror ikke på det. Når jeg tænker for grundigt over virkeligheden og bare tænker, når vi dør, så dør vi, så er vi ormeføde, og tilsidst forsvinder vi. Men jeg kan godt li' den "barlige" tanke om at vi mødes et sted igen men jeg tror ikke på det...

 

Himmel og Helvede er bare en fortolkning fra gamle tider.

 

Jeg mener, kroppen "bare" er et hylster og det er den, og kun den, som dør når tiden er inde. Vores, og dyrenes, sjæl lever altid.

 

Det er sjælen vi finder tilbage til, når vi giver os selv ro og fred til at abstrahere fra det "udenoms" larm her er.

[Gæst anne-marie]

Jeg kan godt lide tanken om at man kommer i himlen, men jeg tror ikke på det. Når jeg tænker for grundigt over virkeligheden og bare tænker, når vi dør, så dør vi, så er vi ormeføde, og tilsidst forsvinder vi. Men jeg kan godt li' den "barlige" tanke om at vi mødes et sted igen men jeg tror ikke på det...

Det er ikke en barnlig tanke efter min mening

 

Kroppen forgår, den er bare et hylster, det er din sjæl der lever videre

 

Ved healing arbejder man bla med kronechakraet, det er et punkt øverst på dit hovede.

 

Når du holder en hånd over det kan du mærke det, også selvom du ikke rører hovedet

 

Det er faktisk ubehageligt, og man bør ikke klappe nogen ovenpå hovedet, heller ikke hundene, de har det også

 

Når vi dør så holder denne energi op med at være der, sjælen forlader kroppen, vi dør

 

Mange har fortalt om nærdødsoplevelser, altså de der prøver at være død i nogen tid hvorefter de genoplives, og de beskriver alle det med at ''de'' forlader kroppen

 

Egentlig tror jeg ikke, jeg ved , det er helt anderledes end at tro

[Tweesa]

Jeg har egentlig altid været lidt skeptisk over for det med det spirituelle, men inden for de seneste par år har jeg oplevet alt for mange ting til at jeg kan beholde min skeptiske tankegang

 

Mest af alt så kan jeg ikke lade være med at føle at jeg har kendt Bitten før, det er når jeg kigger på hende - at jeg tænker at jeg har set hendes øjne, ansigt og udtryk før..

Jeg kan næsten høre den stemme hun ville have..

 

Og egentlig.. så tiltaler tanken mig, at jeg holder fast i de sjæle jeg godt kan lide - og møder dem igen og igen..

[Flaffy,Zozo,Luna]

Theresa Kender også det med et dyr virker bekendt, som om man kender hinanden et sted fra :wink:

[Tweesa]

Theresa Kender også det med et dyr virker bekendt, som om man kender hinanden et sted fra :wink:

 

Det er en dejlig følelse Elsker når Bitten lige kigger op - og man bare forstår hinanden

[Birgitta]

Jeg kan godt lide tanken om at man kommer i himlen, men jeg tror ikke på det. Når jeg tænker for grundigt over virkeligheden og bare tænker, når vi dør, så dør vi, så er vi ormeføde, og tilsidst forsvinder vi. Men jeg kan godt li' den "barlige" tanke om at vi mødes et sted igen men jeg tror ikke på det...

 

Min mor var ateist hele sit liv. Det var noget svært da hun blev ældre. Hun blev faktisk 90½ år.. Og hun kunne også kun sige som dig: når man er død er man død, er ormeføde og forsvinder.....

Hun var også en meget "bestemt" gammel dame, der havde svært ved at acceptere, at andre kunne tro på noget andet. Og måske have ret....

 

Så det var ikke meget, vi snakkede om døden og tro.

 

Men jeg havde da fortalt hende om MIN tro en enkelt gang i hendes sidste tid. Og at min far og mine søskende ventede på at tage imod hende. Men hun affærdigede det som "vrøvl".

Jeg var ulykkelig, da hun døde, fordi jeg tror på, at enhver tro er sand. Når hun tror på at hun formulder og der intet er bagefter, så ER det det rigtige... for hende. Efterlivet er mange paralleluniverser..

 

Jeg havde forestillinger om, hvordan hun lå under jorden i total mørke og intet anede og intet kunne gøre...

Og vi kunne ikke nå hinanden.

 

---Men så mødte jeg helt tilfældigt en kvinde, der havde været "næsten død" i forbindelse med en stor hjerteoperation. Og via hende fik jeg råd om hvordan jeg kunne nå min mor.

Min mor VAR kommet videre. Fordi jeg havde fået sået en lille bitte smule tvivl i hendes overbevisning. Og hun er nu forenet med min far og mine søskende.

 

Det er så underligt, for der er ikke egentlig tale om at jeg "tror på" en eller anden trosretning. Men jeg har hele mit liv haft nogle forestillinger om døden og efterlivet og om at vælge et nyt liv efter dette.

Først da jeg for nogle år siden fik en ordentlig internetforbindelse, fandt jeg ud af, at der faktisk var andre, der havde nogle af de samme tanker..

 

Så hvis jeg har ret, --så kan man vælge sit eget efterliv. DET føles rigtig for mig. Og så vælger jeg altså at tro på at jeg forenes med ALLE dem jeg holder af. Også mine hunde. Og hvilken forening kunne være smukkere end fortællingen om regnbuebroen?

--Egentlig er der ikke tale om at jeg "tror".. Men det føles så rigtig for mig, så jeg VED det er sådan.

[Gæst Tinka]

Jeg kan godt lide tanken om at man kommer i himlen, men jeg tror ikke på det. Når jeg tænker for grundigt over virkeligheden og bare tænker, når vi dør, så dør vi, så er vi ormeføde, og tilsidst forsvinder vi. Men jeg kan godt li' den "barlige" tanke om at vi mødes et sted igen men jeg tror ikke på det...

 

Min mor var ateist hele sit liv. Det var noget svært da hun blev ældre. Hun blev faktisk 90½ år.. Og hun kunne også kun sige som dig: når man er død er man død, er ormeføde og forsvinder.....

Hun var også en meget "bestemt" gammel dame, der havde svært ved at acceptere, at andre kunne tro på noget andet. Og måske have ret....

 

Så det var ikke meget, vi snakkede om døden og tro.

 

Men jeg havde da fortalt hende om MIN tro en enkelt gang i hendes sidste tid. Og at min far og mine søskende ventede på at tage imod hende. Men hun affærdigede det som "vrøvl".

Jeg var ulykkelig, da hun døde, fordi jeg tror på, at enhver tro er sand. Når hun tror på at hun formulder og der intet er bagefter, så ER det det rigtige... for hende. Efterlivet er mange paralleluniverser..

 

Jeg havde forestillinger om, hvordan hun lå under jorden i total mørke og intet anede og intet kunne gøre...

Og vi kunne ikke nå hinanden.

 

---Men så mødte jeg helt tilfældigt en kvinde, der havde været "næsten død" i forbindelse med en stor hjerteoperation. Og via hende fik jeg råd om hvordan jeg kunne nå min mor.

Min mor VAR kommet videre. Fordi jeg havde fået sået en lille bitte smule tvivl i hendes overbevisning. Og hun er nu forenet med min far og mine søskende.

 

Det er så underligt, for der er ikke egentlig tale om at jeg "tror på" en eller anden trosretning. Men jeg har hele mit liv haft nogle forestillinger om døden og efterlivet og om at vælge et nyt liv efter dette.

Først da jeg for nogle år siden fik en ordentlig internetforbindelse, fandt jeg ud af, at der faktisk var andre, der havde nogle af de samme tanker..

 

Så hvis jeg har ret, --så kan man vælge sit eget efterliv. DET føles rigtig for mig. Og så vælger jeg altså at tro på at jeg forenes med ALLE dem jeg holder af. Også mine hunde. Og hvilken forening kunne være smukkere end fortællingen om regnbuebroen?

--Egentlig er der ikke tale om at jeg "tror".. Men det føles så rigtig for mig, så jeg VED det er sådan.

 

Det første du skriver minder enormt meget om mig !

 

MEN, hvis jeg lå på mit dødsleje, og der kom en og sagde til mig at min familie ventede på mig på den anden side, så ville jeg tro på det, for kan ikke li den anden tanke om at man bare er død, jeg villle tvært imod glæde mig til at komme videre

[Jane]

Nu var det mig der startede tråden, så jeg vil da også fortælle om hvad jeg tror på.

 

Jeg tror på et liv efter døden for både dyr og mennesker. Jeg er sikker på at vi skal møde alle dem vi har holdt af. Og jeg tror det er et dejligt sted.

 

Himmel og helvede som det er fortalt i bibelen tror jeg ikke på. Jeg tror vi alle kommer samme sted hen og vi har flere liv her på jorden for at lære.

 

Andersen min gamle hund er jeg sikker på var en gammel sjæl. Det forhold vi havde til hinanden var så unikt og smukt. Det er svær at forklare, men det var som om vi var en sjæl. Jeg er sikker på at vi har kendt hinanden før i et andet liv.

[Gæst anne-marie]

Nå, her har jeg også skrevet et indlæg der er blevet væk

[Gæst T_Martinsen]

Nå, her har jeg også skrevet et indlæg der er blevet væk

Ej altså, jeg ville begynde at tage det personligt, hvis det var mig

[Jane]

Jeg tror også på et liv efter dette

 

Jeg tror på hundehimmelen, og jeg tror vi mødes igen, hundene bliver frie når de dør

 

Jeg har haft oplevelser både af den ene og den anden slags, det er ikke mysisk for mig, bare sådan det er

 

Betty Shine skriver i hendes bog Sindets energi bla om dyr/hunde, og hvad der sker med dem, dejlig læsning

 

Marion Dampier Jeans (er det ikke det hun hedder Irene?du har mine bøger )skriver også lidt om det i hendes bøger

 

Enten spøger det eller også har Admin sat det ind igen.

[Gæst anne-marie]

Enten spøger det eller også har Admin sat det ind igen.

 

Det røg da han begyndte at flytte

 

Det er her ikke, jeg vidste ikke at jeg spildte min tid SÅ meget i eftermiddags

[Jane]

Det røg da han begyndte at flytte

 

Det er her ikke, jeg vidste ikke at jeg spildte min tid SÅ meget i eftermiddags

 

Hvis det er det indlæg, som jeg har citeret du mener, så er det her. Jeg kan se det.

 

Ellers er det sgu da mystisk.