Indlære apport med klikker?

[DKWiechert]

Kan være at det hjælper på forståelsen hvis du beskriver hvordan apportering bliver trænet vha. denne metode.

 

 

 

hrm hrm.... hvad skrev jeg i første indlæg? (wink wink)

 

 

 

Det der idag betegnes som baglænskædning er blandt det første jagthundedressur der er skrevet. Hér går det bare under betegnelsen tvangsapportering.

 

Hele ideen med at tvinge gabet op på dyret, stoppe dummyen i munden på den, klemme mulen sammen på hunden, og så videre og så videre, er relativt nye ideer. Cirka omkring samme tid som man begyndte at rykke i liner, rulle kræet rundt når den dominerede, og bed i ørerne når den markerede osv osv osv...

 

Forskellen i alt dét her er så åbenbart dén at alle andre ikke kan se andet end ordet "tvang", og dé træningsformer der var fremherskende for 15-20 år siden....

Bare møgirriterende (syntes jeg), at man næsten kategorisk nægter at der kunne ligge andet i det, end fysisk at tvinge hunden til noget, når det drejer sig om netop dén ene ting.....

Man kan jo godt se at metoder ændrer sig løbende, med alle andre ting....

 

[Ascha]

hrm hrm.... hvad skrev jeg i første indlæg? (wink wink)

Ja, jeg kan altså ikke finde et indlæg hvor du beskriver hvordan man lærer en hund at apportere via tvangapportering (som ikke er baseret på tvang). Måske kunne du lige gentage det engang.

[DKWiechert]

Ja, jeg kan altså ikke finde et indlæg hvor du beskriver hvordan man lærer en hund at apportere via tvangapportering (som ikke er baseret på tvang). Måske kunne du lige gentage det engang.

 

http://www.hunde-forum.dk/traening/13596-indlaere-apport-med-klikker-2.html#post339641

 

 

Baseret på Aussies indlæg...

 

 

 

Som direkte svar, igen igen: Det der idag kaldes baglænskædning, er det samme som dét der blev beskrevet i det første jagthundelitteratur jeg har kendskab til, som værende tvangsapportering, Og det er fra 20'erne.

 

Selv Michael sand skriver i bogen "jagthundens træning" (en overfortolket uanbefalelsesværdig bog, dog med enkelte lyspunkter)

at man intet andet sted i jagthundens dressur har mere behov for ros, som i indlæringen af tvangsapporteringen.

Han beskriver det direkte således:

Ordet tvangsapport klinger ikke godt i moderne hundepsykologi. Metoden har dog ikke det fjerneste med vold eller brutal magt at gøre. Konsekvens- eller lydighedsapportering dækker bedre. Næppe noget andet sted i dressuren skal man anvende så meget ros, som man skal under denne dressur. Det skal dog gives på det rigtige tidspunkt, hvilket der senere vendes tilbage til.

 

 

btw. Lad være med at købe den bog. Den er ikke pengene værd, set i lyset af hvad der elelrs findes

[Ascha]

Som direkte svar, igen igen: Det der idag kaldes baglænskædning, er det samme som dét der blev beskrevet i det første jagthundelitteratur jeg har kendskab til, som værende tvangsapportering, Og det er fra 20'erne.

Jeg er ikke helt sikker på at vi taler om det samme, er du ked af at bekrive hvordan den metode anvendes, trin for trin?.

 

Selv Michael sand skriver i bogen "jagthundens træning" (en overfortolket uanbefalelsesværdig bog, dog med enkelte lyspunkter)

at man intet andet sted i jagthundens dressur har mere behov for ros, som i indlæringen af tvangsapporteringen.

Han beskriver det direkte således:

Men hvad har det med baglænskædning at gøre?.

[DKWiechert]

Jeg er ikke helt sikker på at vi taler om det samme, er du ked af at bekrive hvordan den metode anvendes, trin for trin?.

 

Næhh, det kan jeg sagtens, men kunne du ikke bare have spurgt om dét så, hvis det er dét du vil have :blink:

Jeg har dog noget svært ved at se formålet i at jeg skal beskrive hvad riddi' mange andre har beskrevet meget bedre end jeg selv kan gøre det.

 

Men hvad har det med baglænskædning at gøre?.

Intet. Men det har med tvangsapportering at gøre, ikraft af at forklare at det blot er et ord der dækker over et begreb, og ikke, som de fleste antager når de stopper med at læse efter s'et i tvangs, en metode.

 

 

 

 

Men giv mig lidt tid, så skal jeg se om jeg evner at forfatte noget bare nogenlunde anvendeligt om baglænskædning.

[Ascha]

Næhh, det kan jeg sagtens, men kunne du ikke bare have spurgt om dét så, hvis det er dét du vil have :blink:

Jeg har dog noget svært ved at se formålet i at jeg skal beskrive hvad riddi' mange andre har beskrevet meget bedre end jeg selv kan gøre det.

Det synes jeg nu også jeg fiskede efter fordi jeg ikke er helt sikker på at vi taler om den samme ting.

 

 

Men giv mig lidt tid, så skal jeg se om jeg evner at forfatte noget bare nogenlunde anvendeligt om baglænskædning.

Nu behøver det jo ikke at være på niveau med videnskabens verden, for det kan jeg jo heller ikke selv mønstre.

[DKWiechert]

Det synes jeg nu også jeg fiskede efter fordi jeg ikke er helt sikker på at vi taler om den samme ting.

 

:hmm:

 

Hvad i alverden forleder dig til at tro at jeg forstår små fiskerier??

 

Det kan ikke være noget jeg har sagt herinde ihvertfald.

 

 

Nu behøver det jo ikke at være på niveau med videnskabens verden, for det kan jeg jo heller ikke selv mønstre.

Næææh... men du vil vel gerne have noget der er bare nogenlunde forståeligt og sammenhængende, ikke

[Amocca]

Jeg følger interesseret denne tråd - mit problem ligger dog ved selve apportbukken...

 

Kræet vil gladeligt apportere alt andet - inkl en ske! Men ikke tale om at hun vil holde den skide buk :damn:

[DKWiechert]

Baglænskædning som træningsmetode til indlæring af apportering.

 

 

Mange står fortvivlet og fatter ikke at deres lille guldhåb af en retriver elelr anden hund, ikke kan finde ud af at apportere. Det burde jo ligge i dem...

 

Jovist, men prøv at kigge på hvad du egentlig forlanger af hunden:

 

Du vil have at hunden ukritisk skal rende ud til "et-eller-andet" der ligger et elelr andet sted derude, samle det spontant op, rende lige hjem i god fart, standse foran dig, aflevere til din hånd på kommando, og iøvrigt sætte sig om på plads og tie stille bagefter....

 

Så kan hunden være nok så glad en retriever, der hjertens gerne vil hente alt, bære på alt, og komme med alt til dig, bare du lader den.... men alt der hedder disciplin og sikekrhed i øvelsen, det kommer ikke af sig selv.

ANtager vi at man allerede har lavet fodfejl, eller at man bare står med en knap så apporteringsvillig hund, kan det anbefales at lære hunden det ved baglænskædning.

 

Øvelsen deles op i enkeltmomenter, som indlæres hver for sig. Først når hver enkelt del "sidder i skabet" for sig selv, kobler man det sammen til ét hele.

 

Delmomenter kunne meget passende være

 

at sidde roligt og opmærksomt på plads.

at samle op.

at holde fast

at bevæge sig med apportemne i munden

at returnere

at aflevere apporten til hånd på kommando

at gå rundt om, på plads.

 

indlæringen af delmomenterne kan variere utroligt meget. Eksempelvis momentet at samle op, kan volde folk enddog store problemer. Nogle racer er bare ikke naturlige apportører, andre volder det ingen problemer overhovedet. Man kan derfor være nødt til at blive kreativ.

Nogle hunde skal bare have et enkelt fingerpeg for at samle noget op og tage det ordentligt i munden, hvorefter hunden belønnes/roses, andre hunde skal roses for blot at kigge på apportemnet i første omgang.

 

Når man langt om længe når til at koble det hele sammen, starter man bagfra med at koble delmomenterne på.

I sagens natur kan man ikke starte andre steder end med at tage noget i munden, da hunden ikke kan aflevere noget, uden først at have det i munden, så vi starter med at lægge en apport ud, afhængig af hunden kan denne ligge lige foran, elelr den kan lægges langt ude. Vurder selv hvad der er nødvendigt for at sikre en succes.

 

Hunden kommanderes til at samle op ("apport"), og man vil opdage at hunden selv går hen til én. Evt kan man blive nødt til at "trække" hunden hjem, ved lige at tage et skridt eller 5 bagud mens man ser meget meget glad ud...

Når hunden er ankommet roses den og den får et "slip". Guides herefter om på plads igen, og roses lidt mere.

 

Når dét sidder i skabet, kan vi koble at rende ud og hjem på. Reelt set flyttes apportemnet bare længere ud, og hunden sendes på en apport som før.

 

Efterhånden som hunden bliver sikker i dét her, skal vi have noget fart på.

Måderne er sikkert lige så talrige, som de kan være sjove.

Et eksempel kunne være at sende hunden på en apport, og i splitsekundet inden den er ved apporten, render man selv den modsatte vej.

[DKWiechert]

Og der er givetvis noget der er rodet sammen alligevel... men dét følger så bare traditionen.

[Ascha]

Baglænskædning som træningsmetode til indlæring af apportering.

 

 

Mange står fortvivlet og fatter ikke at deres lille guldhåb af en retriver elelr anden hund, ikke kan finde ud af at apportere. Det burde jo ligge i dem...

 

Jovist, men prøv at kigge på hvad du egentlig forlanger af hunden:

 

Du vil have at hunden ukritisk skal rende ud til "et-eller-andet" der ligger et elelr andet sted derude, samle det spontant op, rende lige hjem i god fart, standse foran dig, aflevere til din hånd på kommando, og iøvrigt sætte sig om på plads og tie stille bagefter....

 

Så kan hunden være nok så glad en retriever, der hjertens gerne vil hente alt, bære på alt, og komme med alt til dig, bare du lader den.... men alt der hedder disciplin og sikekrhed i øvelsen, det kommer ikke af sig selv.

ANtager vi at man allerede har lavet fodfejl, eller at man bare står med en knap så apporteringsvillig hund, kan det anbefales at lære hunden det ved baglænskædning.

 

Øvelsen deles op i enkeltmomenter, som indlæres hver for sig. Først når hver enkelt del "sidder i skabet" for sig selv, kobler man det sammen til ét hele.

 

Delmomenter kunne meget passende være

 

at sidde roligt og opmærksomt på plads.

at samle op.

at holde fast

at bevæge sig med apportemne i munden

at returnere

at aflevere apporten til hånd på kommando

at gå rundt om, på plads.

 

indlæringen af delmomenterne kan variere utroligt meget. Eksempelvis momentet at samle op, kan volde folk enddog store problemer. Nogle racer er bare ikke naturlige apportører, andre volder det ingen problemer overhovedet. Man kan derfor være nødt til at blive kreativ.

Nogle hunde skal bare have et enkelt fingerpeg for at samle noget op og tage det ordentligt i munden, hvorefter hunden belønnes/roses, andre hunde skal roses for blot at kigge på apportemnet i første omgang.

 

Når man langt om længe når til at koble det hele sammen, starter man bagfra med at koble delmomenterne på.

I sagens natur kan man ikke starte andre steder end med at tage noget i munden, da hunden ikke kan aflevere noget, uden først at have det i munden, så vi starter med at lægge en apport ud, afhængig af hunden kan denne ligge lige foran, elelr den kan lægges langt ude. Vurder selv hvad der er nødvendigt for at sikre en succes.

 

Hunden kommanderes til at samle op ("apport"), og man vil opdage at hunden selv går hen til én. Evt kan man blive nødt til at "trække" hunden hjem, ved lige at tage et skridt eller 5 bagud mens man ser meget meget glad ud...

Når hunden er ankommet roses den og den får et "slip". Guides herefter om på plads igen, og roses lidt mere.

 

Når dét sidder i skabet, kan vi koble at rende ud og hjem på. Reelt set flyttes apportemnet bare længere ud, og hunden sendes på en apport som før.

 

Efterhånden som hunden bliver sikker i dét her, skal vi have noget fart på.

Måderne er sikkert lige så talrige, som de kan være sjove.

Et eksempel kunne være at sende hunden på en apport, og i splitsekundet inden den er ved apporten, render man selv den modsatte vej.

 

Tak fordi du gider skære det ud i pap for mig og jeg synes ikke det virker rodet. :5up: Dog får jeg mere associationer til almindelig apporteringstræning med delmomenter end til baglænskædning. Det jeg forstår ved den metode er, at man lærer hunden at holde (det er godt nok ikke sidste trin, men det bliver man jo nødt til) og slippe først. For at den kan slippe noget, bliver den nødt til at holde noget, for at holde noget bliver den nødt til at samle noget op, for at samle op bliver den nødt til at bevæge sig hen mod genstanden, osv. indtil øvelsen er færdig.

 

Nå men anyway, hvis det du beskriver herover har været den oprindelige idè, så forstår jeg slet ikke at man har valgt at kalde det tvangsapportering. Det er da ikke et særligt beskrivende ord om den form for træning og så er man vel selv en lille smule ude om det hvis folk får de forkerte tanker når de hører ordet.

[Gæst Aussies for ever]

Jeg er altså enig: den metode er blanding af baglænskædning og alm. apporttræning :blink:

 

Baglænskædning tager udgangspunkt i at træne slutningen først - eller noget som minder om en slutning først.

 

Man fokusere i starten på at nå-til-at-tage-i-munden (men ikke samle op).

Når hunden kan tage i munden, skal den lukke munden om apporten.

Når hunden kan lukke munden, så skal den holde ind til der siges slip, først et split sekund, så længere og længere tid.

 

Når hunden kan slippe på kommando, så træner man "sæt dig med apporten i munden ind til du får slip".

Her efter skal den kunne gå på plads og slippe apporten (hvis man ikke bruger aflevering foran).

 

Man træner på dette stadie et stabilt hold, ved en form for teashing: holder i apporten, berør hunden mv. uden at sige slip.

 

... og når det er på plads kan man koncentrere sig om samle op:

apporten ligges på jorden lige foran hunden, dvs. den skal blot bukke sig ned.

Her efter skal den gå et skridt efter en udlagt apport osv osv.

Smide apporten med krav om bliv-til-du-får-besked er det allersidste.

 

Og når man har det på plads så skal man træne selve optaget: farten af udløb, farten af indløb, retning af optag mv.

 

Det er en virkelig laaaang og tidskrævende øvelse at sætte sammen.

[Ascha]

Jeg følger interesseret denne tråd - mit problem ligger dog ved selve apportbukken...

 

Kræet vil gladeligt apportere alt andet - inkl en ske! Men ikke tale om at hun vil holde den skide buk :damn:

 

Nu er klikkertræning jo ikke altid løsningen på alt. Min gamle hund syntes også at de var kedelige at bære rundt på, så jeg gjorde midten blød med noget stof og tog gradvis et lag af, ad gangen.

 

Afprøvede også om lidt modstand kunne gøre hende mere interesseret ved at bore nogle huller i enderne og sætte nogle snore i. Dem holdt jeg så i og trak lidt i, når hun begyndte at slække på grebet mens jeg løb lidt (det var dengang jeg var ung) og forsøgte at lege med hende med bukken.

 

Jeg tror faktisk først jeg fik hende til at være sikker i sin apportering da jeg stødte på shaping nede hos Jarnved, men jeg kan ikke helt huske det (nu er jeg jo ikke ung længere og demensen er vist ved at gøre sin entrè). Men jeg synes du skal prøve dig lidt frem, for det kan jo være at en anden metode vil ændre Karlas opfattelse af apportbukken.

[DKWiechert]

Nå men anyway, hvis det du beskriver herover har været den oprindelige idè,

 

Det er ihvertfald sådan jeg har forstået det jeg har læst.

 

Men jeg indrømmer gerne blankt at jeg i dén grad også har både læst og set adskillige andre indgangsvinkler til dét her.

 

 

så forstår jeg slet ikke at man har valgt at kalde det tvangsapportering. Det er da ikke et særligt beskrivende ord om den form for træning og så er man vel selv en lille smule ude om det hvis folk får de forkerte tanker når de hører ordet.

Jeg mener så til gengæld at det er ganske indlysende hvorfor man for 80 år siden kaldte det tvangsapportering:

 

Man står med en apporteringsuvillig hund, men den SKAL altså lære at apportere, uanset om den vil det eller ej...... ja det er enten dét, elelr kuglen....

 

 

Jeg kan sagtens se tvangen i dét.

[DKWiechert]

Jeg er altså enig: den metode er blanding af baglænskædning og alm. apporttræning :blink:

 

Baglænskædning tager udgangspunkt i at træne slutningen først - eller noget som minder om en slutning først.

 

Man fokusere i starten på at nå-til-at-tage-i-munden (men ikke samle op).

Når hunden kan tage i munden, skal den lukke munden om apporten.

Når hunden kan lukke munden, så skal den holde ind til der siges slip, først et split sekund, så længere og længere tid.

 

Når hunden kan slippe på kommando, så træner man "sæt dig med apporten i munden ind til du får slip".

Her efter skal den kunne gå på plads og slippe apporten (hvis man ikke bruger aflevering foran).

 

Man træner på dette stadie et stabilt hold, ved en form for teashing: holder i apporten, berør hunden mv. uden at sige slip.

 

... og når det er på plads kan man koncentrere sig om samle op:

apporten ligges på jorden lige foran hunden, dvs. den skal blot bukke sig ned.

Her efter skal den gå et skridt efter en udlagt apport osv osv.

Smide apporten med krav om bliv-til-du-får-besked er det allersidste.

 

Og når man har det på plads så skal man træne selve optaget: farten af udløb, farten af indløb, retning af optag mv.

 

Det er en virkelig laaaang og tidskrævende øvelse at sætte sammen.

 

Naturligvis er det skrevet som en kombination, særligt hvis ikke man læser det hele, for flere af de ting du har skrevet hér, er også med. Dog skrevet som at man er nødt til at kigge på hunden og bedømme hvad/hvor langt man kan gå, eller rettere hvad man kan springe let og elegant over, som eksempelvis hér:

indlæringen af delmomenterne kan variere utroligt meget. Eksempelvis momentet at samle op, kan volde folk enddog store problemer. Nogle racer er bare ikke naturlige apportører, andre volder det ingen problemer overhovedet. Man kan derfor være nødt til at blive kreativ.

Nogle hunde skal bare have et enkelt fingerpeg for at samle noget op og tage det ordentligt i munden, hvorefter hunden belønnes/roses, andre hunde skal roses for blot at kigge på apportemnet i første omgang.

Det skulle jo gerne være bredt anvendeligt, og ikke en slavisk nedskrivning af én mulighed, var hvad jeg havde i hovedet:blink:

[Amocca]

Nu er klikkertræning jo ikke altid løsningen på alt. Min gamle hund syntes også at de var kedelige at bære rundt på, så jeg gjorde midten blød med noget stof og tog gradvis et lag af, ad gangen.

 

Afprøvede også om lidt modstand kunne gøre hende mere interesseret ved at bore nogle huller i enderne og sætte nogle snore i. Dem holdt jeg så i og trak lidt i, når hun begyndte at slække på grebet mens jeg løb lidt (det var dengang jeg var ung) og forsøgte at lege med hende med bukken.

 

Jeg tror faktisk først jeg fik hende til at være sikker i sin apportering da jeg stødte på shaping nede hos Jarnved, men jeg kan ikke helt huske det (nu er jeg jo ikke ung længere og demensen er vist ved at gøre sin entrè). Men jeg synes du skal prøve dig lidt frem, for det kan jo være at en anden metode vil ændre Karlas opfattelse af apportbukken.

 

Jeg tror jeg er kommet dertil, hvor jeg må erkende at det er bukkens "klodser" der er problemet hun ligner ihvertfald en der "skuler" til dem når hun har dem i munden -- og på trods af at hun er glad for at bære ting, så vil hun ikke holde fast i længere end et milisekund... Så jeg tænker jeg vil købe mig en af de "runde" bukke og se om jeg har held med den og så kan arbejde mig op til den "store rigtige" apportbuk...

[Gæst Aussies for ever]

Jeg tror jeg er kommet dertil, hvor jeg må erkende at det er bukkens "klodser" der er problemet hun ligner ihvertfald en der "skuler" til dem når hun har dem i munden -- og på trods af at hun er glad for at bære ting, så vil hun ikke holde fast i længere end et milisekund... Så jeg tænker jeg vil købe mig en af de "runde" bukke og se om jeg har held med den og så kan arbejde mig op til den "store rigtige" apportbuk...

 

Jeg har dårlige erfaringer med de runde bukke, de er oftest lavere i klodserne og ligger derfor sætter på jorden. En hund som er ivrig i optaget rammer lettere "snuden i jorden"; det er i alt fald min forklaring på hvorfor mine hunde ikke bryder sig særlig meget om dem

 

... for øvrigt så fortvivl ikke, indlæring af sikker apportering hos hunde som ikke er glade for det tager pokkers lang tid, op til et år er ikke unormalt

 

Nu træner jeg ikke så meget som jeg byrde med min lille røver , men hendes apportering er langt fra på plads: vi er kun lige påbegyndt udløb, hvor jeg stadig holder hende før jeg slipper og siger apport, vimangler stadig at færdig gøre optag (hun fjoller ofte ved at springe ned på apporten først, retning af optaget har vi slet ikke tænkt på endnu), indløb har vi slet ikke set på endnu og afleveringen mangler temmelig meget finpudsning (hun sidder skævt) ... så vores prøvedeltagelse er laaaaangt ude i fremtiden.

 

Sirius' træning af apport tog flere år, fordi han pure nægtede at holde om den ækle ting, det tog mig over et halvt år at nå til det punkt og jeg indrømmer gerne: jeg opgav sgu til sidst ... efter et par måneders tænke tid, prøvede jeg for sjov igen og skisma om han ikke holdt om den i første hug Men vi er stadig ikke færdig med den øvelse og den bliver aldrig rigtig god, eksempelvis apportere han KUN forfra og nægter et tempo højere end trav med noget i munden.

Metal apport bliver vi nok heller aldrig færdig med at træne og finpudse; han HADER den simpelthen.

[Amocca]

Jeg har dårlige erfaringer med de runde bukke, de er oftest lavere i klodserne og ligger derfor sætter på jorden. En hund som er ivrig i optaget rammer lettere "snuden i jorden"; det er i alt fald min forklaring på hvorfor mine hunde ikke bryder sig særlig meget om dem

 

... for øvrigt så fortvivl ikke, indlæring af sikker apportering hos hunde som ikke er glade for det tager pokkers lang tid, op til et år er ikke unormalt

 

Nu træner jeg ikke så meget som jeg byrde med min lille røver , men hendes apportering er langt fra på plads: vi er kun lige påbegyndt udløb, hvor jeg stadig holder hende før jeg slipper og siger apport, vimangler stadig at færdig gøre optag (hun fjoller ofte ved at springe ned på apporten først, retning af optaget har vi slet ikke tænkt på endnu), indløb har vi slet ikke set på endnu og afleveringen mangler temmelig meget finpudsning (hun sidder skævt) ... så vores prøvedeltagelse er laaaaangt ude i fremtiden.

 

Sirius' træning af apport tog flere år, fordi han pure nægtede at holde om den ækle ting, det tog mig over et halvt år at nå til det punkt og jeg indrømmer gerne: jeg opgav sgu til sidst ... efter et par måneders tænke tid, prøvede jeg for sjov igen og skisma om han ikke holdt om den i første hug Men vi er stadig ikke færdig med den øvelse og den bliver aldrig rigtig god, eksempelvis apportere han KUN forfra og nægter et tempo højere end trav med noget i munden.

Metal apport bliver vi nok heller aldrig færdig med at træne og finpudse; han HADER den simpelthen.

 

Jeg skal være ærlig og sige, at det faktisk er pænt længe siden jeg sidst har trænet det - jeg opgav vist lidt så måske skulle jeg se hvad der skete hvis jeg præsenterede hende for den igen...

 

Jeg havde egentlig ingen planer om en prøve, det var blot fordi jeg aldrig havde prøvet at indlære øvelsen selv og eftersom jeg en dag står og skal undervise i de, så synes jeg måske det ville være fint at kunne Men indtil videre har jeg ikke haft meget held

[Ascha]

Jeg tror jeg er kommet dertil, hvor jeg må erkende at det er bukkens "klodser" der er problemet hun ligner ihvertfald en der "skuler" til dem når hun har dem i munden -- og på trods af at hun er glad for at bære ting, så vil hun ikke holde fast i længere end et milisekund... Så jeg tænker jeg vil købe mig en af de "runde" bukke og se om jeg har held med den og så kan arbejde mig op til den "store rigtige" apportbuk...

Hov, det her havde jeg vidst overset.

 

Kunne det tænkes at det ville gøre en forskel hvis du brugte en apportbuk med mindre ender, eller alternativt savede noget af dem, til at begynde med.

 

Har du prøvet at sige apport når I er i bevægelse?. Jeg tror at jeg ville prøve at skabe nogle situationer der samtidig kunne aflede opmærksomheden lidt, f.eks. lade hende samle den op under småløb f.eks og så fjolle lidt med hende.

 

Nå, du har sikkert prøvet alt muligt allerede og det er jo nemt at sidde her og spille klog. Men held og lykke med træningen.

[Amocca]

Hov, det her havde jeg vidst overset.

 

Kunne det tænkes at det ville gøre en forskel hvis du brugte en apportbuk med mindre ender, eller alternativt savede noget af dem, til at begynde med.

 

Har du prøvet at sige apport når I er i bevægelse?. Jeg tror at jeg ville prøve at skabe nogle situationer der samtidig kunne aflede opmærksomheden lidt, f.eks. lade hende samle den op under småløb f.eks og så fjolle lidt med hende.

 

Nå, du har sikkert prøvet alt muligt allerede og det er jo nemt at sidde her og spille klog. Men held og lykke med træningen.

 

Jeg har prøvet at præsentere dne for hende og så give mig til at bevæge mig med det samme - så spytter hun den ud og løber glad med, siddende tager hun ved og giver slip med det samme og ser så glad og forventningsfuld op på mig "var jeg ikke dygtig"?

 

Hun kan holde en bold eller dummy usandsynligt længe i munden, og vente på at få lov til at aflevere.... Har enddog fået hende til at sidde med en metalske i munden og aflevere den... men apportbukken er bare no go!

 

Overvejer derfor en af de runde bukke - som ikke har de store klodser på siderne... så må vi se om det giver nogen former for resultat

[bellas mor]

Ups. skulle måske til at prøve igen, Bella vil gerne hente aport ,men hun smider det hun henter inden hun når helt til mig,

om og om og mere om har i en periode fået mig til at opgivet,

 

måske har nogen en god ide for Bella forstår godt hvad jeg vil ha hende til, men hun er så ivrig at hun hurtig er klar til næste opfordring.

[Drentsche]

Bellas mor, hvis hun smider den, inden at hun når hen til dig, er apport ikke rigtig færdig indlært. Du skal starte med at øve ; hold fast (inde ved dig ), når hun så kan det, i et godt stykke tid, øger du afstanden langsomt. Mange går alt for hurtigt frem.