Om tisseri og tøsepiger...

[Amocca]

Karla markerer ikke - kun når hun er i løb. Hun tisser og så er det ligesom det. 1 max 2 gange på en tur afhængig af turens længde...

 

Jeg har heller aldrig nogensinde set hende tisse oven på en anden hunds tis.. Her i sneen er det jo til at se, hvor hun (og andre) tisser

 

Jeg går ud fra, at det er fordi hun er en forsigtig lille tøs, som absolut ikke skal have noget klinket eller risikere at starte noget hun ikke har lyst til at stå ved... Og det er såmænd heller ikke fordi jeg synes hun behøver at tisse ovenpå andre hundes tis...

 

Men er det ikke problematisk at være SÅ tøset? Og hvad søren gør jeg for at lillepigen mere selvsikkerhed?

 

De gængse selvstændigheds-øvelser, som at gå spor, svære fodersøg, søge-opgaver af forskellige art, balance- og kropskontrolsøvelser og agility gør vi jo allerede i stor stil...

 

På en agility-bane er hun mere eller mindre frygtløs og kaster sig ud i alt hun bliver stillet foran... desværre skinner dette ikke igennem i hendes hverdag...

[Amocca]

hmmm... 24 visninger men ingen kommentarer Ingen der har nogle guldkorn de kan dele ud af?

[MissMilladk]

Næææh, jeg har bare læst tråden, fordi jeg er nysgerrig

[FrkSmilla]

Jeg venter også i spænding... har nøjagtig samme 'problem' med Smilla og vil også meget gerne øge hendes selvtillid (har dog ikke tænkt så langt at de 2 ting hang sammen).

[Splinten, mor og mig]

Måske har hun bare ikke behov for at vise sig på den måde??

 

Kimmi gør det f.eks. ikke.... Splint kan finde på det, alt efter hvor hun er i løbetidscyklus. Vilya gør det - efter Splint herhjemme, ikke efter andre hunde ude.... Asta gør det ofte efter især Splint.

 

Jeg ved ikke, hvor jeg vil hen med det - men jeg tænker ikke sådan over det, tror jeg. Jeg kan ikke se noget mønster i tævemarkeringer - andet end at jeg ofte synes at lidt usikre tæver markerer mere end andre? Er det helt skævt? Jeg ser det så også mere som en "vi er sammen om det her" ting end som "ha, jeg tissede sidst", men jeg er absolut ikke ekspert....

[Amocca]

Jeg aner ikke om tisseriet har med sagen at gøre - det faldt mig bare ind - at det var lidt "anderledes".... efter at have gået tur med Karla og bedsteforældrenes tæve Face. Face eftertissede på Karlas tissetår og på sådan ca alt andet tis hun kunne finde

 

Det samme med deres "aktionsradius" - Karla er aldrig længere væk end hun kan se mig, hun er dog blevet bedre på dette punkt og kan nu godt nå helt op til 20-25 meter væk, hvor hun før i tiden ikke gik længere væk end max 10 meter...

 

Face vandrede bare indtil jeg bad hende vente eller komme tilbage...

 

Jeg går ud fra at det er min egen skyld at jeg har knyttet lidt for tætte bånd med hende, så hun er blevet for afhængig af mig? Derfor forsøger jeg virkelig at lave ting med hende, hvor jeg ikke skal blande mig og hun selv skal klare ærterne...

 

Men jeg mangler ideer, inspiration.. et eller andet... For at gøre min hund lidt mere modig...

[Gæst Klüssendorf]

Jeg har desværre ingen gode råd til, gode tiltag for et få Karla til at føle sig selvsikker nok, til at markare området. men hun lyder nu heller ikke på dit indlæg som om hun er så usikker, at hun har et problem med det. Måske er hun i virkeligheden så selvsikker, at hun ikke ser noget behov for at markere, hvis hunde da kan have den følelse.

 

Nogle gange ville jeg faktisk ønske, at mine hunde ikke havde det store strintebehov Nogle dage kan det godt være lidt træls at gå tur med et par stykker, som alle lige skal strinte ovenpå et eller andet, inklusiv hinandens tissetår. Man går så 50 meter, venter 2-3 min, går 50 meter, venter 2-3 min:snusendehund:. Så bliver selv en kort tur på ca. 2 km meget lang . Og pigerne er ikke meget bedre end hannerne.

[Amocca]

Det ville være rart, hvis det var forklaringen, at hun var så "overskuds-agtig" at hun ikke havde behov for det...

 

men hun er en lille hund der kan finde på at gø af fremmede hunde, gemmer sig bag mig hvis nogen ukendt dukker op på stien længere fremme og generelt bare er en forsigtigper...

 

Så jeg hælder nok mere til usikkerhed...

 

Hvorom alting er, så er tisseriet egentlig heller ikke så vigtigt ville bare gerne have hende til at udvise lidt mere mod overfor fremmede situationer, hunde og mennesker... Ikke at hun behøver at fare frem med krum hals på alt - men at hun tør tro på, at hun godt kan klare det - også uden at skulle stå bag ved mig og hoppe op af mig (hendes yndlingsoversrpingshandling når hun ikke kan overskue en situation)...

[Splinten, mor og mig]

Jeg aner ikke om tisseriet har med sagen at gøre - det faldt mig bare ind - at det var lidt "anderledes".... efter at have gået tur med Karla og bedsteforældrenes tæve Face. Face eftertissede på Karlas tissetår og på sådan ca alt andet tis hun kunne finde

 

Det samme med deres "aktionsradius" - Karla er aldrig længere væk end hun kan se mig, hun er dog blevet bedre på dette punkt og kan nu godt nå helt op til 20-25 meter væk, hvor hun før i tiden ikke gik længere væk end max 10 meter...

 

Face vandrede bare indtil jeg bad hende vente eller komme tilbage...

 

Jeg går ud fra at det er min egen skyld at jeg har knyttet lidt for tætte bånd med hende, så hun er blevet for afhængig af mig? Derfor forsøger jeg virkelig at lave ting med hende, hvor jeg ikke skal blande mig og hun selv skal klare ærterne...

 

Men jeg mangler ideer, inspiration.. et eller andet... For at gøre min hund lidt mere modig...

 

Men er det et problem for dig, at hun bliver så tæt på dig? Jeg havde det jo selv sådan med Kimmien, da hun var yngre - hun bakkede så stort set kun foran mig på en tur gennem skoven. Jeg havde jo haft terrier inden, så var meget vant til at belønne al kontakt på tur og det var nok ikke såååå nødvendigt med Kimmi. Hun er dog med tiden blevet rigtig god til bare at spæne derudaf - ved at jeg ikke har belønnet hende særligt meget på tur og ved at jeg bare har vandret forudsigeligt derudaf.... gerne på stier o.l. hvor der ikke er så stor tvivl om, hvor jeg går hen.

 

Nu har jeg så det modsatte problem (ok, det er ikke rigtig et problem, for kan jo hurtigt ændre det), hvor hun bare spurter derudaf.....

 

Nu kender jeg jo Karla lidt - og jeg tror ikke hun er så usikker! Hun er bare en fornuftig lille hund, der ikke vil have ballade - og så er du hele omdrejningspunktet i hendes verden.... du står for alt det gode og sjove, og du svigter hende aldrig, når hun gerne vil have gang i noget sjovt... det er ikke så skidt, er det?

[Amocca]

Men er det et problem for dig, at hun bliver så tæt på dig? Jeg havde det jo selv sådan med Kimmien, da hun var yngre - hun bakkede så stort set kun foran mig på en tur gennem skoven. Jeg havde jo haft terrier inden, så var meget vant til at belønne al kontakt på tur og det var nok ikke såååå nødvendigt med Kimmi. Hun er dog med tiden blevet rigtig god til bare at spæne derudaf - ved at jeg ikke har belønnet hende særligt meget på tur og ved at jeg bare har vandret forudsigeligt derudaf.... gerne på stier o.l. hvor der ikke er så stor tvivl om, hvor jeg går hen.

 

Nu har jeg så det modsatte problem (ok, det er ikke rigtig et problem, for kan jo hurtigt ændre det), hvor hun bare spurter derudaf.....

 

Nu kender jeg jo Karla lidt - og jeg tror ikke hun er så usikker! Hun er bare en fornuftig lille hund, der ikke vil have ballade - og så er du hele omdrejningspunktet i hendes verden.... du står for alt det gode og sjove, og du svigter hende aldrig, når hun gerne vil have gang i noget sjovt... det er ikke så skidt, er det?

 

nej nej, det er ikke skidt (he, du får mig til at lyde som et utaknemmeligt skarn ).... det er såmænd heller ikke skidt, at hun holder sig i nærheden...

 

Det er egentlig mest vufferiet og hendes "åh min gud mor, der kommer nogen imod os jeg ikke ved hvem er, de er garanteret farlige, lad mig kravle op på dit hoved"-hopperi, jeg synes er lidt belastende her kunne jeg godt tænke mig en lidt modigere hund...

 

Men som min mand siger - så er jeg jo selv en asocial kælling, der ikke bryder sig om når fremmede kontakter mig, så måske er der noget om at "som ejer så hund" hun er bare lidt mere fysisk i sine afstandssøgende signaler :blink:

[Gæst Ina]

Det har ikke noget med overlegenhed,domninans eller usikkerhed at gøre når en hund tisser oven på en anden hund tissesø.

Det er et såkaldt dæmpet signal og betyder snarere at "vi holder sammen" altså er sociale med hinanden.

Jeg har lagt mærke til at mine hunde også tisser oven i hinandens tissesø - ligesom jeg har lagt mærke til at de altid tisser ved siden af eller i nærheden af fremmede hundes tissesø. Det kan man i sær se nu hvor der er sne og jeg tænker at de hunde som ikke tilhører flokken - der tisser man ikke - hvor i mod at de som tilhører flokken - der gør man det.

 

Håber det giver mening

 

-Ina

[Amocca]

Det har ikke noget med overlegenhed,domninans eller usikkerhed at gøre når en hund tisser oven på en anden hund tissesø.

Det er et såkaldt dæmpet signal og betyder snarere at "vi holder sammen" altså er sociale med hinanden.

Jeg har lagt mærke til at mine hunde også tisser oven i hinandens tissesø - ligesom jeg har lagt mærke til at de altid tisser ved siden af eller i nærheden af fremmede hundes tissesø. Det kan man i sær se nu hvor der er sne og jeg tænker at de hunde som ikke tilhører flokken - der tisser man ikke - hvor i mod at de som tilhører flokken - der gør man det.

 

Håber det giver mening

 

-Ina

 

så er der ingen af mine to trunter der giver mening den ene gør det aldrig ved nogen overhovedet - den anden (som iøvrigt er egetkønsaggresiv) gør det ved alt (tæve)tis hun møder....

[Gæst Ina]

Jeg tror nu ikke som jeg skrev tidligere at det har noget med usikkerhed at gøre. Hunde som er meget sammen, som mine f.eks. bruger det til at dæmpe hinanden i forbindelse med eks.vis stress.

Tæver som skal til at være i løbetid tisser også mere end normalt for at lede hanhunde på sporet af dem.

 

Du skriver at Karla virker usikker på fremmede ting - sådan er min yngste hund også og her tror jeg det er vigtigt at man "overser" det som er "farligt" altså viser hunden at der ingen fare er. Man må overfor sin hund forestå som et godt eksempel og lade som ingenting.

Jeg gør jo det at jeg afleder min hund med et stykke legetøj han godt kan lide - dermed har han lært over tid at se det som positiv og det har fået ham til at slappe af når han møder en udfordring han er usikker overfor. Der er nu længere og længere tid imellem at legetøjet kommer op af lommen, da han er blevet markant bedre til at takle det som gør ham usikker.

 

-Ina

[FrkSmilla]

slettet

Redigeret Februar 16, 2010 af FrkSmilla
dobbelt

[FrkSmilla]

Undskyld, men har lige et sørgsmål, der presser sig på. For hvad er egentlig tegnene på, at en tæve er usikker?

 

Ville jo sige min egen er usikker, idet hun ikke siger fra overfor frække hanhunde, der oversnuser hende. Og heller ikke overfor andre voldsomme hunde, som måske bare vil lege.. Så krymper hun sig, halen ind mellem benene, en masse dæmpende signaler, gemmer sig bag mig...

 

Men hun er overhovedet ikke bange for ting vi møder på vores ture eller for at kravle op på gyngende underlag (f.eks.) Det er som om at hun stoler 100% på at jeg ikke leder hende ud i noget farligt. Hun klæber heller ikke til mig (kan godt finde på at stikke af efter fugle ). Er hun egentlig usikker så??

[Gæst Ina]

Tegn på usikkerhed ( gælder både han og hun)

 

optræder usikkert

Vigende kropsholdning

Har lav haleføring

Ansigtet er nærmest i plan m/hals og ryg, så ansigtets signaler er mindre tydelige

Hunden har tilbagelagte ører, smalle øjne og lange mundvige

 

-Ina

[Amocca]

Undskyld, men har lige et sørgsmål, der presser sig på. For hvad er egentlig tegnene på, at en tæve er usikker?

 

Ville jo sige min egen er usikker, idet hun ikke siger fra overfor frække hanhunde, der oversnuser hende. Og heller ikke overfor andre voldsomme hunde, som måske bare vil lege.. Så krymper hun sig, halen ind mellem benene, en masse dæmpende signaler, gemmer sig bag mig...

 

Men hun er overhovedet ikke bange for ting vi møder på vores ture eller for at kravle op på gyngende underlag (f.eks.) Det er som om at hun stoler 100% på at jeg ikke leder hende ud i noget farligt. Hun klæber heller ikke til mig (kan godt finde på at stikke af efter fugle ). Er hun egentlig usikker så??

 

Man kan jo sagtens være usikker på nogle ting og ikke på andre

 

Karla er jo selvsikkerheden selv når det gælder agilitybanen... Men absolut ikke i alle andre sammenhænge...

[Louise_J]

Undskyld, men har lige et sørgsmål, der presser sig på. For hvad er egentlig tegnene på, at en tæve er usikker?

 

Ville jo sige min egen er usikker, idet hun ikke siger fra overfor frække hanhunde, der oversnuser hende. Og heller ikke overfor andre voldsomme hunde, som måske bare vil lege.. Så krymper hun sig, halen ind mellem benene, en masse dæmpende signaler, gemmer sig bag mig...

 

Men hun er overhovedet ikke bange for ting vi møder på vores ture eller for at kravle op på gyngende underlag (f.eks.) Det er som om at hun stoler 100% på at jeg ikke leder hende ud i noget farligt. Hun klæber heller ikke til mig (kan godt finde på at stikke af efter fugle ). Er hun egentlig usikker så??

 

Det er da lige Mingus du har beskrevet der! Bortset fra at han jo er hanhund. Han er dog desværre hoppet i den anden grøft, hvor han gør og laver udfald mod visse hunde, især hvis han bliver den mindste smule provokeret. Det kræver godt nok meget arbejde...

Men ellers er han utrolig selvsikker. Er der en sjælden gang han møder noget "farligt", har han en fin afreaktion, og går enten selv hen med meget lav kropsholdning eller lader mig gå forrest.

 

Usikkerhed er vel svært at definere. Hunden kan være usikker i en situation, men det betyder ikke at den er usikker generelt, i min verden.

[FrkSmilla]

Ok tak. Ja, så er hun nok bare 'socialt usikker i forhold til andre hunde', men hun kunne ikke drømme om at gøre dem noget. Generelt elsker hun alt og alle.. Det er nok bare typisk for cavalierer så (Louise_J)

 

Det gode ved situationen er at hun derfor ikke er synderligt interesseret i andre hunde (forsøger ikke at komme hen til dem, kan koncentere sig om træning osv. Det er måske godt nok..).