10 måneder gammel og muligvis gravid!!

[Alt4Victor]

Jamen selvfølgelig er der både for og imod, og jeg deltager ikke i denne debat, for at "slå nogen oven i hovedet" Fordomme eller ej

 

Det jeg bare ønsker, er at de mulige ulemper, den risiko der er, for at neutraliseringen slet ikke får den ønskede effekt, kommer mere frem i debatten.

 

Jeg har haft hvalpekøbere, der stod med en 8 ugers hvalp på armen og spurgte: Hvornår skal den neutraliseres ?? :cry: Jamen, det troede køberne da var almindeligt, at man neutraliserede hunde.

Bl. a fordi mange (ikke alle) dyrlæger giver folk den opfattelse, at neutralisering stort set kun er af det gode. Det er bare et lille uskyldigt indgreb. :damn:

 

Så dine gode tanker, om at hver enkelt ejer, må gøre hvad vedkommende finder bedst, holder nok ikke, når så mange "kloge hoveder" taler så varmt for at hunde skal neutraliseres og så få tør stå frem og fortælle om de situationer, hvor neutraliseringen i bedste fald ingen virkning har og i værste fald ødelagde hunden.

 

Det troede vi også , og det var helt klart dyrlægens introduktion til emnet, og så vores katte-ejer erfaring der var skyld i det. Det var allerede til en af de første vaccinationer/chip han bragte det på bane "har i overvejet sådan noget som neutralisering, eller skal han bruges i avl" Tja tjo...Så gik vi hjem, mere eller mindre inddoktrinerede fra dyrlægen, med alle de fordele der nu og engang var ved neutralisering. Der blev ikke nævnt noget om ulemperne.

 

Men vi er så sat sådan sammen, at vi vil ikke underkaste os selv for unødige indgreb, (f.eks var planen at jeg på et tidspunkt have fjernet mandler, pga. gentagne halsbetændelser, men det undgik jeg ved at begynde at tage ekstra d-vitaminer, og undlade at spise mælkeprodukter, så forsvandt mine halsproblemer). Så hvorfor underkaste hunden for et unødigt indgreb. Så læste vi på nettet om folk der havde oplevet store ændringer både i psyke og fysik efter neutralisering, og så bestemte vi, at når vi inge problemer har med Vic, hvorfor så risikere at ødelægge ham af? Det ville jo være vanvittigt. Vi er jo ansvarlige, og sørger fint for at han ikke laver gravillioner, papingesere, eller papudler sammen med hans veninder :blink:

[PinPoynter]

Ja, nogle gange ,

men en grund kan jo både være god - og mindre god, alt efter hvem der vuderer den. :hmm:

En ting er dog altid sikkert, det er ALDRIG hunden der tager beslutningen. :blink:

Nej Akita tog ikke beslutningen, men hendes livmoderbetændelse gik jo ikke væk af sig selv.. Det synes jeg var en udmærket grund

[Alt4Victor]

Nej Akita tog ikke beslutningen, men hendes livmoderbetændelse gik jo ikke væk af sig selv.. Det synes jeg var en udmærket grund

 

Selvfølgelig er det det.

[Birgitta]

Iiih, altså... Det lyder næsten som socialdemokraternes himlen op omkring valg af kommuneskole contra privatskole.

Lige pludselig er der nogen af dem, der selv får brug for en privatskole...

 

Først DA kan de se situationen fra den anden parts side:lol:.

 

:hmm:Altså... Nogle gange er det bedst at bevare hundens underliv. Andre gange er den bedst tjent med at undvære det.

 

HUNDEN kan ikke træffe afgørelsen. Det er ejerens ansvar.

 

Ejeren må hver eneste gang veje for og imod og træffe beslutningen ud fra resultatet. HVIS det viser sig at være den forkerte beslutning, så er det ejeren alene, der står med ansvaret. IKKE dyrlægen, der har rådet undervejs. Og IKKE medlemmer af HF eller andre debatsider på Nettet. Og heller ikke adfærdsspecialisterne der osse er ret så langt fremme i skoene.

 

Når nogen har truffet sådan en beslutning for deres hund -én eller flere gange, -og det efterfølgende har vist sig at det var en beslutning, vedkommende ikke har fortrudt, betyder det så, at vedkommende har ret til skråsikkert at fordømme enhver anden beslutning truffet af andre ejere?

 

Jeg har haft både neutraliserede og intakte hanner og tæver. Jeg er hverken 100% for eller imod neutralisering. Jeg kan se de klare fordele ved indgrebet i mange situationer, og jeg kan også se de risici der er.

 

Jeg synes bare, at vi KUN kan beslutte for os selv og for vores egen hund. Det er uetisk at forsøge at overtale andre til hvad de skal gøre med deres hund. Vi er der jo ikke til at tage medansvar hvis beslutningen viser sig at være forkert. Slutesultatet er 100% ejerens ansvar.

[PinPoynter]

Når nogen har truffet sådan en beslutning for deres hund -én eller flere gange, -og det efterfølgende har vist sig at det var en beslutning, vedkommende ikke har fortrudt, betyder det så, at vedkommende har ret til skråsikkert at fordømme enhver anden beslutning truffet af andre ejere?

Nej, og jeg håber heller ikke det er det indtryk jeg giver. Men bliver jeg spurgt om min mening og erfaring giver jeg den Og min erfaring har kun været god.

[Gæst Sigurd]

Nej Akita tog ikke beslutningen, men hendes livmoderbetændelse gik jo ikke væk af sig selv.. Det synes jeg var en udmærket grund

 

Jamen selvfølgelig. Det var af samme årsag jeg fik neutraliseret min tæve.

Skal man se det positive, ud over at jeg kunne beholde min hund, så fik jeg 10-20 % mere hund og minimum en halv times hygge børstning hver dag.

[Gæst Sigurd]

:hmm:Altså... Nogle gange er det bedst at bevare hundens underliv. Andre gange er den bedst tjent med at undvære det.

HUNDEN kan ikke træffe afgørelsen. Det er ejerens ansvar.

.

 

Selfølgelig Jeg skal så absolut ikke "tage ansvaret" fra nogen.

 

Men det er vel så langt fra alle hundejere, der tør/bør tage en sådan beslutning, uden at undersøge hvad konsekvenserne er eller kan være.

 

Det er informationen omkring konsekvenserne jeg finder meget mangelfuld.

Forståeligt nok, er det de hundejere, som har gode resultater med neutralisering, der "råber højest", ligesom en del dyrlæger savner viden om - og motivation, til også at fortælle om de negative konsekvenser en neutralisering kan have. Så derfor er det svært for de hundejere som skal "tage ansvaret".

 

Så er der også lige vores moral : Er det rigtigt " at skære" i en ellers sund og rask hund ?? De fleste finder det forkert, at skære i hundens hale eller ører, men sådan lige "at snuppe lidt" inden i hunden, det er jo ikke så synligt, så det er nok i orden, eller hvad ??

[Birgitta]

Selfølgelig Jeg skal så absolut ikke "tage ansvaret" fra nogen.

 

Men det er vel så langt fra alle hundejere, der tør/bør tage en sådan beslutning, uden at undersøge hvad konsekvenserne er eller kan være.

 

Det er informationen omkring konsekvenserne jeg finder meget mangelfuld.

Forståeligt nok, er det de hundejere, som har gode resultater med neutralisering, der "råber højest", ligesom en del dyrlæger savner viden om - og motivation, til også at fortælle om de negative konsekvenser en neutralisering kan have. Så derfor er det svært for de hundejere som skal "tage ansvaret".

 

Så er der også lige vores moral : Er det rigtigt " at skære" i en ellers sund og rask hund ?? De fleste finder de forkert, at skære i hundens hale eller ører, men sådan lige "at snuppe lidt" inden i hunden, det er jo ikke så synligt, så det er nok i orden, eller hvad ??

 

Jeg kender ikke nogen, der neutraliserer uden grund.

 

Det kan så være, at DU ikke synes, at deres grunde er gode nok, men det er en nedvurdering af andre hundeejere. Det kan JEG ikke have respekt for.

 

Jeg fik Silke steriliseret da hun var syv. Jeg ved, at med alderen stiger risikoen for livmoderbetændelse.

Og jeg HÅBEDE PÅ at hendes ører ville blive mere raske efter steriliseringen.

Og jeg FRYGTEDE at hun skulle miste sin blanke dybrøde pels.

 

Silke er blevet roligere. Om jeg skal være glad for det eller ej har jeg ikke taget stilling til. For nu er det sådan, hun er.

Hun har ikke mere ørebetændelse hver eneste år i forbindelse med løbetid.

Og hun har bevaret sin dybrøde blanke pels. I starten var der lidt dun på lårene, men det blev aldrig til mere. Ansigtet er ved at blive hvidt. Men det er hendes intakte søsters ansigt osse.

Søsteren er begyndt at få underlivsproblemer, med uregelmæssige løbetider.........

[Alt4Victor]

Iiih, altså... Det lyder næsten som socialdemokraternes himlen op omkring valg af kommuneskole contra privatskole.

Lige pludselig er der nogen af dem, der selv får brug for en privatskole...

 

Først DA kan de se situationen fra den anden parts side:lol:.

 

:hmm:Altså... Nogle gange er det bedst at bevare hundens underliv. Andre gange er den bedst tjent med at undvære det.

 

HUNDEN kan ikke træffe afgørelsen. Det er ejerens ansvar.

 

Ejeren må hver eneste gang veje for og imod og træffe beslutningen ud fra resultatet. HVIS det viser sig at være den forkerte beslutning, så er det ejeren alene, der står med ansvaret. IKKE dyrlægen, der har rådet undervejs. Og IKKE medlemmer af HF eller andre debatsider på Nettet. Og heller ikke adfærdsspecialisterne der osse er ret så langt fremme i skoene.

 

Når nogen har truffet sådan en beslutning for deres hund -én eller flere gange, -og det efterfølgende har vist sig at det var en beslutning, vedkommende ikke har fortrudt, betyder det så, at vedkommende har ret til skråsikkert at fordømme enhver anden beslutning truffet af andre ejere?

 

Jeg har haft både neutraliserede og intakte hanner og tæver. Jeg er hverken 100% for eller imod neutralisering. Jeg kan se de klare fordele ved indgrebet i mange situationer, og jeg kan også se de risici der er.

 

Jeg synes bare, at vi KUN kan beslutte for os selv og for vores egen hund. Det er uetisk at forsøge at overtale andre til hvad de skal gøre med deres hund. Vi er der jo ikke til at tage medansvar hvis beslutningen viser sig at være forkert. Slutesultatet er 100% ejerens ansvar.

 

Jeg har gået på privatskole, det har ikke hjulpet

[bernerazuro]

Selfølgelig Jeg skal så absolut ikke "tage ansvaret" fra nogen.

 

Men det er vel så langt fra alle hundejere, der tør/bør tage en sådan beslutning, uden at undersøge hvad konsekvenserne er eller kan være.

 

Det er informationen omkring konsekvenserne jeg finder meget mangelfuld.

Forståeligt nok, er det de hundejere, som har gode resultater med neutralisering, der "råber højest", ligesom en del dyrlæger savner viden om - og motivation, til også at fortælle om de negative konsekvenser en neutralisering kan have. Så derfor er det svært for de hundejere som skal "tage ansvaret".

 

Så er der også lige vores moral : Er det rigtigt " at skære" i en ellers sund og rask hund ?? De fleste finder de forkert, at skære i hundens hale eller ører, men sådan lige "at snuppe lidt" inden i hunden, det er jo ikke så synligt, så det er nok i orden, eller hvad ??

 

Forskellen ligger jo ganske simpelt i, at det ene er af kosmetiske årsager (eller "praktiske" årsager i forbindelse med hundekampe) og det andet er, for hanhunden vedkommende, for at undgå, at han strejfer og laver uønskede hvalpe, egetkønsaggression, forhøjet stressniveau grundet kønsdrift (= kortere levetid) osv. For tæverne, falsk drægtighed, undgå bejlende hanhunde, som kører tævens lunte i sænk, risikoen for livmoderbetændelse osv.

 

Overvejer selv, om jeg skal kastrere Møffe på nuværende tidspunkt i det små. Han er absolut uønskelig som fader til nogen som helst hvalpe grundet sundhed (hans temperament er i topklasse). Dog ligger hans naturlige kønsdrift på et MEGET lavt niveau, og såååå, ja, så synes jeg, at det kan være lidt lige meget, når en tæve først er interessant, når man har snuden i r*ven på hende Og så udstiller vi for sjov og der er desværre en del dommere, som ikke ser helt mildt på kastrerede hanhunde. Så indtil videre venter vi og ser tiden an.

 

Havde jeg haft en blandingshund havde jeg ikke været i tvivl - så var den blevet kastreret, når den var udvokset. Eller havde Møffes kønsdrift været stærkere, havde han været egenkønsaggressiv eller andet (også selvom han ikke havde haft HD D/E), så havde jeg ikke været i tvivl - hvorfor risikere at han sætter hvalpe i verden med potenciale for slem, slem HD (det aktuelle) eller egenkønsaggression (fiktivt i Møffes tilfælde - og i det hele taget de problemer han og jeg ville have i den forbindelse)? Eller, at han strejfede og blev kørt over, fordi han duftede en lækker tæve (min skyld, ja, men jeg har ikke tænkt mig at løbe risikoen) - "bare" fordi, jeg var bange for en stor pels. Og bliver hunden tyk, så skal den sættes ned i ration (forbrændingen nedsættes med 20% ved neutralisering, det siger noget om, hvor meget energi hunden bruger på sine kønsdrifter...). Møffe mærkes ikke specielt, om han får mindre mad den ene dag end den anden (ha, han er kronisk udsultet, mener han selv ) og det er ikke andet end en tilvænningsperiode, hvor maven/hjernen skal vænne sig til de nye krav. Det tager nogle uger og er ikke anderledes end, når en overvægtig, stort-spisende skal vænne sig til mindre mad, så vedkommende kan tabe sig. No mercy here.

 

Nej, det er ikke en mirakelkur, men nogle gange, kan det hjælpe. Og om ikke andet, så ville min hund ikke være skyld i et kuld ups-hvalpe.

 

Kender flere neutraliserede hunde (bla.a. en stor del af Møffes venner fra parken) og ingen af dem har problemer med at være lade, de er allesammen i tip top form og fint aktive. Så har svært ved at tro, at risikoen for dårligdomme er specielt stor. Og pelsen, som vist kun er aktuel, hvis de bliver neutraliserede i høj alder (det er i hvert fald min erfaring?), skulle jeg nok kunne overkomme.

 

Ikke at jeg ser stort på din mening, jeg respekterer den skam fint - jeg er bare af en anden mening og måtte lige reagere på sammenligningen mellem kupering og neutralisering

[Birgitta]

Jeg har gået på privatskole, det har ikke hjulpet

 

Høh...

 

Det var dine forældres valg.

Og det er ikke til at sige om det havde hjulpet at gå i kommuneskole...

[Alt4Victor]

Høh...

 

Det var dine forældres valg.

Og det er ikke til at sige om det havde hjulpet at gå i kommuneskole...

 

Jeg har faktisk prøvet begge dele... Det var faktisk mit eget valg, fordi jeg havde brug for udfordringer

[Gæst Sigurd]

Forskellen ligger jo ganske simpelt i, at det ene er af kosmetiske årsager (eller "praktiske" årsager i forbindelse med hundekampe) og det andet er, for hanhunden vedkommende, for at undgå, at han strejfer og laver uønskede hvalpe, egetkønsaggression, forhøjet stressniveau grundet kønsdrift (= kortere levetid) osv. For tæverne, falsk drægtighed, undgå bejlende hanhunde, som kører tævens lunte i sænk, risikoen for livmoderbetændelse osv.

 

Ikke at jeg ser stort på din mening, jeg respekterer den skam fint - jeg er bare af en anden mening og måtte lige reagere på sammenligningen mellem kupering og neutralisering

 

Forskel mellem kosmetiske og praktiske årsager ?? tror du hundene kan mærke den forskel ???

 

I hvertfald kan jeg konstatere, at det du kalder praktiske årsager, for langt de flestes vedkommende er praktiske for ejerne og ikke nødvendigvis for hundene.

Med hensyn til det du kalder kosmetiske ændringer, ved jeg også, at der er stor forskel på, hvordan dette betragtes. Dengang det blev forbudt at kupere ører og haler, var der mange meninger fremme om, at kupering var nødvendigt, for hundenes skyld.

Helt ærligt, så tror jeg vi mennesker har det med at "opfinde gode grunde" til at foretage de ændringer på vore dyr, som VI finder gavnlige.

[bernerazuro]

Forskel mellem kosmetiske og praktiske årsager ?? tror du hundene kan mærke den forskel ???

 

I hvertfald kan jeg konstatere, at det du kalder praktiske årsager, for langt de flestes vedkommende er praktiske for ejerne og ikke nødvendigvis for hundene.

Med hensyn til det du kalder kosmetiske ændringer, ved jeg også, at der er stor forskel på, hvordan dette betragtes. Dengang det blev forbudt at kupere ører og haler, var der mange meninger fremme om, at kupering var nødvendigt, for hundenes skyld.

Helt ærligt, så tror jeg vi mennesker har det med at "opfinde gode grunde" til at foretage de ændringer på vore dyr, som VI finder gavnlige.

 

Det er, som man tolker det! Også fra hundens side.

 

Jeg nævnte intet om jagthunde, fordi jeg har et ambivalent forhold i forhold til halekupering af disse. Og det er vist dem, du bringer frem. Jeg går som udgangspunkt ind for forebygning af "dårlige" haler gennem avl, frem for symptombehandling i form af afkapning - men sådan er det og nu avler jeg ikke de jagthundetyper, der har tendenserne, så jeg kan være "ligeglad".

 

 

Jeg synes ikke, at det er, at opfinde "gode grunde". Jeg synes, at det er, at være realistisk.

 

Hvorimod halekupering og ørekupering, foruden at være komplet overflødigt og dermed ingen gav gøre for alm. familiehunde, er en kraftig hæmning af deres hundesprog. Ren og skær kosmetik.

 

Og nope, hundene TÆNKER ikke over forskellen. Men jeg tror nu på, at en kastreret, afslappet hanhund har det 1000 gange bedre, end en intakt hanhund, der går fra maden, når der lugter af løbsk tæve og puster sig op over for andre hanhunde, hvilket måske ender i bidskader. Selvom hanhunden ikke selv tænker over, at den har ændret sig.

 

Eller, undgå at min tæve får livmoderbetændelse og slipper for tusind bejlere i løbetidsperioden, hvor den også er tvunget til at være i snor konstant, medmindre den er ultra lydig, så man også har styr på den, når der kommer en meget interessant, løs hanhund forbi.

 

Jo tak, jeg ved godt, hvad jeg foretrækker og tror på, at min hund har det bedst med.

 

Bare for at sætte det på spidsen.

 

Den livsstil vi indsætter vores hunde i, med fremmede hunde over alt er jo også forkert i hundenes øjne. De er skabt til et flokliv, hvor der ikke er tvivl om, hvem der får hvalpe og hvem ikke - og hvor tæverne går i løbetid samtidig og kun én gang årligt. Og udefrakommende burde dræbes eller skræmmes væk, da de er en trussel i forhold til jagtmarkerne. Ikke fordi det overhovedet er en stresspåvirkning, at "ordenen" er fuldstændig kaos i det nuværende, typiske danske hundeliv.

 

Men enige bliver vi vidst ikke og det har jeg såmend ikke noget imod. Som jeg skrev, så er det bare min mening og jeg går ikke rundt og anbefaler neutralisering til folk på må og få, det må de fuldstændig selv om

Redigeret Juni 1, 2010 af bernerazuro

[Ascha]

Ja der er jeg så mere imod, men det skyldes alle de dårlige tilfælde jeg har set, og at Vic med det samme reagerer som om han bliver vanvittig, når han møder en kastreret hund. Så bliver man self. skræmt.

 

Mon det så i virkeligheden ikke er dig og din hund der har et problem og at det så er lettere at være imod noget.? Begge mine hunde har været neutraliserede og jeg har aldrig oplevet at hunde er gået berserkergang pga. den detalje. Tvært imod virker intakte hanhunde yderst venlige overfor min hund nu, efter at han er blevet kastreret.

[Ascha]

Jeg er så helt enig med Sigurd. Hvis vi kigger på ulveflokken er det jo langt fra heller alle der får lov at formere sig, så det er da ikke så unaturligt for en hund ikke at få lov at bruge sine drifter...

Forskellen er bare at i en ulveflok er det en enkelt gang om året, og hvor der faktisk kan være en del stridigheder. For vores hunde er det stort set hver dag, så intet naturligt ved det. Desuden har hundeavl skabt individer der er totalt ligeglade med hvem der parrer hvem, så heller ikke noget naturlig dèr.

[Ascha]

Men efter min menig bliver alt for mange hunde i dag neutraliseret, til stor skade for hundene og kun til glæde for dyrlægernes tegnebøger, og ejernes dovenskab.

 

Jeg knoklede i 7 år med min hunds stressniveau inden jeg fik ham kastreret og finder ærlig talt din udtalelse lettere nedladende. Prøv du lige at bo i et tætbehundet område med en hanhund der kører højt i kønsrelateret stress,... så kan vi tales ved.

 

Jeg kan blive så vred, når man læser om den store harme der hersker, hvis man skærer lidt i hundenes ører og/eller haler ( ikke fordi jeg synes det er i orden) men at skære lidt i hundenes indre organer er fuldt ud accepteret, også selvom en sådan operation kan medføre store ændringer i hundens psyke.. Undskyld men jeg måtte bare lige have luft :damn:

Jeg vil så smide den lidt tilbage på opdrætterne, for det er da fint nok for dem at få fat i en hanhund der er villig til at parre alt med en puls, men den kønsdrift han efterlader er jo grunden til at almindelige mennesker der ikke har et behov for sådan noget, får deres hund kastreret. Der er meget store raceforskelle når det drejer sig om hvor svære hanner er at styre (rent seksuelt) så derfor må der jo ligge en genetisk årsag til grund, hvilket vel er opdrætternes ansvar. Hundeejeren æder så bare konsekvensen.

[Gæst Sigurd]

Jeg knoklede i 7 år med min hunds stressniveau inden jeg fik ham kastreret og finder ærlig talt din udtalelse lettere nedladende. Prøv du lige at bo i et tætbehundet område med en hanhund der kører højt i kønsrelateret stress,... så kan vi tales ved.

 

 

Jeg vil så smide den lidt tilbage på opdrætterne, for det er da fint nok for dem at få fat i en hanhund der er villig til at parre alt med en puls, men den kønsdrift han efterlader er jo grunden til at almindelige mennesker der ikke har et behov for sådan noget, får deres hund kastreret. Der er meget store raceforskelle når det drejer sig om hvor svære hanner er at styre (rent seksuelt) så derfor må der jo ligge en genetisk årsag til grund, hvilket vel er opdrætternes ansvar. Hundeejeren æder så bare konsekvensen.

 

Jeg håber da vi "kan tales ved" også selvom jeg ikke bor i et tætbehundet område og ikke har hanhunde, der kører i et højt kønsrelateret stress niveau. :blink:

 

For jeg vil meget gerne udtrykke min store enighed, i dine udtalelser omkring avl. :klap:

 

Det bør helt klart være alle opdrætteres ansvar, også at tænke på problemer omkring kønsdrift, når de parer to hunde. Det er nok et punkt, der bliver forsømt, fordi der er så utrolig mange andre ting der skal tænkes på - og afvejes når to hunde skal parres.

Men markedet for hundehvalpe, jo er styret af udbud/efterspørgsel, så derfor tror jeg den nemmeste vej, til at opnå opdrætternes opmærksomhed på, er at køberne begynder, at spørge ind til dette, når de ser på hvalpe.:5up: Køberne bør nemlig kræve, at opdrætteren har haft overvejelser omkring kønsdrift med inde i sine beslutning om den bedste parring , i stedet for (som i dag) bare at tro, at neutraliseringer er den eneste løsning.

[Gæst Miss_menelli]

Jeg knoklede i 7 år med min hunds stressniveau inden jeg fik ham kastreret og finder ærlig talt din udtalelse lettere nedladende. Prøv du lige at bo i et tætbehundet område med en hanhund der kører højt i kønsrelateret stress,... så kan vi tales ved.

 

Meget enig... Kan allerede selv mærke en enorm positiv ændring, på min egen hund, efter han blev kastreret.

Kan sige med 100% sikkerhed, at hans livskvalitet er væsentligt forbedret og det går stadigvæk fremad med ham.

Og det var ikke af adfærdsmæssige årsager han blev kastreret, men for at undgå endnu et kuld hvalpe på markedet.

 

Den lille bliver helt sikkert også neutraliseret, hvis hun viser nogen tendenser til falsk drægtighed eller større ubehag under/efter løbetiden - Synes ikke jeg kan være andet bekendt, når jeg selv har valgt, at lade min hund leve under unaturlige forhold, for hvad der jo reelt er et rovdyr!

 

Jeg vil så smide den lidt tilbage på opdrætterne, for det er da fint nok for dem at få fat i en hanhund der er villig til at parre alt med en puls, men den kønsdrift han efterlader er jo grunden til at almindelige mennesker der ikke har et behov for sådan noget, får deres hund kastreret. Der er meget store raceforskelle når det drejer sig om hvor svære hanner er at styre (rent seksuelt) så derfor må der jo ligge en genetisk årsag til grund, hvilket vel er opdrætternes ansvar. Hundeejeren æder så bare konsekvensen.

 

Havde faktisk aldrig overvejet at det kan avles ned på et niveau hvor det er nemmere at have med at gøre - Tanken om at det ligger i generne og dermed kan arves af hvalpene, havde ikke strejfet mig :hmm:

Og havde endnu mindre overvejet det i forhold til at vælge hund....

Men rigtigt.... Mere fokus på det ville nok i den grad forbedre mange hundes livskvalitet.

 

Opdrætternes hanhunde, skal sgu' nok kunne finde ud af det alligevel, selvom de ikke har en enorm drift :slem:

[Gæst Bam Bam]

Spændende tråd.

 

Men hvordan går det med TS og den 10 måneder gamle hund?

[Ulla H]

Jeg tror at nogle hanner er for højt gearede med deres hormonproduktion. Og disse macho hanner er jo indenfor nogle racer højt præmierede som meget kønstypiske og er derfor benyttet hyppigt i avl.

Dette arves jo så til nogle , der får samme problem og så kører det vel af sporet, fordi så meget kønsdrift jo er uønsket for almindelige familiehunde.

Også for hundens skyld.

[Ascha]

Jeg tror at nogle hanner er for højt gearede med deres hormonproduktion. Og disse macho hanner er jo indenfor nogle racer højt præmierede som meget kønstypiske og er derfor benyttet hyppigt i avl.

Dette arves jo så til nogle , der får samme problem og så kører det vel af sporet, fordi så meget kønsdrift jo er uønsket for almindelige familiehunde.

Også for hundens skyld.

 

Lige en pind til min kæphest. :slem: ..... og derfor kan det ikke nytte noget at man indenfor racerne ophæver brugskravene. En hund bør ikke kunne få et cert uden at den har bevist at den kan bruges til det oprindelige formål. Og de der ikke er arbejdshunde, bør have gennemgået en mentalbeskrivelse der burde udvides til også at omfatte sociale elementer med andre hunde i forskellige situationer.

[Ascha]

Jeg håber da vi "kan tales ved" også selvom jeg ikke bor i et tætbehundet område og ikke har hanhunde, der kører i et højt kønsrelateret stress niveau. :blink:

Selvfølgelig kan vi det, men du skulle lige prøve det. :slem:

 

Men markedet for hundehvalpe, jo er styret af udbud/efterspørgsel, så derfor tror jeg den nemmeste vej, til at opnå opdrætternes opmærksomhed på, er at køberne begynder, at spørge ind til dette, når de ser på hvalpe.:5up: Køberne bør nemlig kræve, at opdrætteren har haft overvejelser omkring kønsdrift med inde i sine beslutning om den bedste parring , i stedet for (som i dag) bare at tro, at neutraliseringer er den eneste løsning.

 

Tjah, men når købere i forvejen ikke engang synes at det er relevant at spørge ind til racebundne sygdomme men kun fokuserer på vaccinationer og ormekure (som slet ikke har sin berettigelse, imo) så er der sgu nok for langt hjem ad den vej.

 

Et sted man ville kunne starte er jo ved dommerstanden. Det er jo dem der skaber den voksende kønsforskel, ved at præmiere "hormonhannerne". Og så raceklubberne der for mine racer har været så (undskyld) dumme at fjerne brugskravet for at kunne få certer. :stupid:

[Gæst Sigurd]

". Og så raceklubberne der for mine racer har været så (undskyld) dumme at fjerne brugskravet for at kunne få certer. :stupid:

 

Nu tror jeg ikke du behøver være så bekymret for reglerne inden for udstilling og brugsprøning.

De opdrættere som er rigtig seriøse, ser så langt fra kun på sådanne præmieringer, Det som tæller er hundens type/ linierne og deres sundhed.

 

Hvis alle avlsdyr skulle bestå en eller anden form for brugsprøve, tror jeg desværre vi ville få en masse familiehunde, der kedede sig frygteligt.

Hvis en familie har bestemt sig for at købe f.eks. en hund af hyrdehunderace, så køber de en sådan, uanset at de så absolut ikke har brug for dens hyrdeinstinkter. Er det så ikke bedre, at der findes linier inden for racen, som godt kan trives som familiehunde og uden det store behov for at hyrde ??

Modsat hvis man vil fastholde alle racers brugsegenskaber og kun sælger til ejere, som ønsker at bruge disse egenskaber, tror jeg desværre at en del racer vil uddø.

[Gæst Sigurd]

Spændende tråd.

 

Men hvordan går det med TS og den 10 måneder gamle hund?

 

Ja, det kunne være interessant at høre