Vil ikke flytte sig!

[cs-dumle]

Dumle har fundet på noget nyt... Indtil videre er det ikke slemt, men jeg bryder mig bestemt ikke om det!

 

Når Dumle sidder i sofaen eller sengen og vil vil være der eller af anden grund skal have ham ned og rykker til ham så vil han ikke! Ved mig har han flere gange kigget med det hersens mistroiske blik der nærmest siger "hvis du rør mig bliver det værst for dig selv!". Alle gangene har jeg ignoreret det, i en hård tone sagt noget ala "SÅ kan du godt komme ned!" og skubbet ham ned.

Imorges gjorde han det igen og jeg blev ret sur. Bjørn fortalte så at han to gange har snappet ud når han har forsøgt at rykke ham.

Jeg er temmelig sikker på det ikke er fordi han har ondt, for vi kan sagtens røre ham alle steder og skubbe let til ham når han er på gulvet uden der er noget.

 

Det er virkelig en adfærd der irriterer mig grænseløst, for den minder mig om de her møgforkælede tæppetissere (sorry, er hvad jeg kalder dem når de er hidsige, forkælede og styrer huset), der styrer familien rundt og endda bestemmer om de må sætte sig i sofaen eller ej.

 

Skal vi bare blive ved som jeg har gjort indtil videre eller skal vi nægte ham adgang til sofa og seng eller hvordan?

[PinPoynter]

Hos os får alle nye hunde en let snor på indendøre, så man kan undgå konflikter i den slags situationer. Du kan stadig bede ham pænt hoppe ned, hvis han ikke reagerer tager du snoren helt ude for enden (den skal nok være i hvertfald halvanden meter lang) og leder ham ned. Når han er på gulvet kan han roses for at følge med, og du får ikke et tandsæt i armen.

[luckyluna]

Dumle har fundet på noget nyt... Indtil videre er det ikke slemt, men jeg bryder mig bestemt ikke om det!

 

Når Dumle sidder i sofaen eller sengen og vil vil være der eller af anden grund skal have ham ned og rykker til ham så vil han ikke! Ved mig har han flere gange kigget med det hersens mistroiske blik der nærmest siger "hvis du rør mig bliver det værst for dig selv!". Alle gangene har jeg ignoreret det, i en hård tone sagt noget ala "SÅ kan du godt komme ned!" og skubbet ham ned.

Imorges gjorde han det igen og jeg blev ret sur. Bjørn fortalte så at han to gange har snappet ud når han har forsøgt at rykke ham.

Jeg er temmelig sikker på det ikke er fordi han har ondt, for vi kan sagtens røre ham alle steder og skubbe let til ham når han er på gulvet uden der er noget.

 

Det er virkelig en adfærd der irriterer mig grænseløst, for den minder mig om de her møgforkælede tæppetissere (sorry, er hvad jeg kalder dem når de er hidsige, forkælede og styrer huset), der styrer familien rundt og endda bestemmer om de må sætte sig i sofaen eller ej.

 

Skal vi bare blive ved som jeg har gjort indtil videre eller skal vi nægte ham adgang til sofa og seng eller hvordan?

 

Som pinpointer siger, en let snor er en rigtig god ide. og så ikke lade dig irritere over hans adfærd. og ingen fysisk håndtering for at få ham ned. Bare gentag din besked stille og roligt. Tit får man først den rigtig modstridende reaktion fordi man skubber til hunden. Jeg har også oplevet det hjælpe helt gevaldigt på den opførsel at træne op og ned af sofa ude af sammenhæng. Så du laver en øvelse ud af det, for pludseligt kan han også i de "rigtige" situationer, se at han kan få noget ud af at gøre som I siger:-D

[Umulia]

Vinnie er heller ikke vild med at flytte sig, men et stykke rugbrød el. lign. klarer situationen uden konflikt. Det er hun trods alt mere motiveret for, end for at blive liggende.

[cs-dumle]

Hos os får alle nye hunde en let snor på indendøre, så man kan undgå konflikter i den slags situationer. Du kan stadig bede ham pænt hoppe ned, hvis han ikke reagerer tager du snoren helt ude for enden (den skal nok være i hvertfald halvanden meter lang) og leder ham ned. Når han er på gulvet kan han roses for at følge med, og du får ikke et tandsæt i armen.

 

Tak skal du have. Det må jeg prøve.

 

Vinnie er heller ikke vild med at flytte sig, men et stykke rugbrød el. lign. klarer situationen uden konflikt. Det er hun trods alt mere motiveret for, end for at blive liggende.

 

Ja, det hjælper også med godbidder ved Dumle, men jeg syntes bare det er r*v irriterende at skulle give ham godbidder for alting. Engang gav jeg ham godbidder for at tage kontakt og tie stille når der var noget udenfor han havde gøet af. I dag får han nogle gange godbid, men andre gange forventer jeg altså at han bare tier stille når jeg siger "tak".

Jeg syntes ikke det kan passe at han skal have godbidder for hver gang han skal gå ned fra sofaen eller sengen. Det skal han altså bare gøre når jeg kræver det og jeg bliver da møgsur når han mener jeg ikke også må være der!

 

Du må undskylde det sure opstød, det er ikke dig jeg er sur på. Super at du gider hjælpe :5up: Jeg syntes bare efterhånden det er møghamrende mega irriterende at der hele tiden skal være et eller andet med den hund og hans forbandede temperament.

[cs-dumle]

Som pinpointer siger, en let snor er en rigtig god ide. og så ikke lade dig irritere over hans adfærd. og ingen fysisk håndtering for at få ham ned. Bare gentag din besked stille og roligt. Tit får man først den rigtig modstridende reaktion fordi man skubber til hunden. Jeg har også oplevet det hjælpe helt gevaldigt på den opførsel at træne op og ned af sofa ude af sammenhæng. Så du laver en øvelse ud af det, for pludseligt kan han også i de "rigtige" situationer, se at han kan få noget ud af at gøre som I siger:-D

 

Det er nok rigtig at det er det at vi skubber til ham der irriterer ham, men han har jo muligheden for at gå ned flere gange inden vi skubber (her har Bjørn så nok skubbet lige tidlig nok). Jeg syntes ikke det kan passe at vi skal til at træne det for han ved udemærket god hvad "ned" betyder og ja, det hjælper nok i de rigtige situationer også så...

 

Jeg har virkelig svært ved at lade være med at blive irriteret over hans adfærd. Vi har lige været igennem et "Dumle knurrer fordi han har fundet ud af at så fjerner vi os" halløj og nu føler jeg da virkelig at han forsøger at styre os rundt fordi han kan

[Gæst Ninjamor]

Tak skal du have. Det må jeg prøve.

 

 

 

Ja, det hjælper også med godbidder ved Dumle, men jeg syntes bare det er r*v irriterende at skulle give ham godbidder for alting. Engang gav jeg ham godbidder for at tage kontakt og tie stille når der var noget udenfor han havde gøet af. I dag får han nogle gange godbid, men andre gange forventer jeg altså at han bare tier stille når jeg siger "tak".

Jeg syntes ikke det kan passe at han skal have godbidder for hver gang han skal gå ned fra sofaen eller sengen. Det skal han altså bare gøre når jeg kræver det og jeg bliver da møgsur når han mener jeg ikke også må være der!

 

Du må undskylde det sure opstød, det er ikke dig jeg er sur på. Super at du gider hjælpe :5up: Jeg syntes bare efterhånden det er møghamrende mega irriterende at der hele tiden skal være et eller andet med den hund og hans forbandede temperament.

 

Spørgsmålet er, som jeg ser det, ikke så meget Dumles temperament, men opdragelsen.

 

Forstå mig ret: Jeg kan huske forkert, men mit billede af Dumles og din realtion er, at du ikke har stillet krav til hans opførsel gennem opvæksten, men netop belønnet dig ud af alt.

Hvis dette er forkert opfattet, beklager jeg, men det er som sagt det billede jeg har.

 

Naturligvis skal han ned af sofaen når du beder ham om det, men det skal I jo begge være enige om, og denne enighed om krav og grænser dannes genem opdragelsen i hvalpe/unghundetiden.

Hvis Dumles billede af verden er at han skal belønnes for alt er det noget i opdragelsen der er gået skævt og han har ikke accepteret, at han ikke altid kan få sin vilje.

 

Derfor kan du ikke nu bare kræve uden han brokker sig.

 

Der skal arbejdes stille og roligt en imod at han forstår at han skal give sig ind imellem.

 

Omtalte snor er rigtig god til hunde som Dumle og det er det også at narre ham, som hunde narrer hinanden. Det kan du gøre ved at ringe på dørklokken eller andet der får ham ned og så, som andre siger, træne op og ned sideløbende.

[Gæst Malene Nielsen]

Nu vil et sådant problem aldrig blive aktuelt her i huset, da hundene ikke selv må gå i møblerne - de skal inviteres, og det fungerer fint.

 

Stod jeg i din situation, med en hund, der bliver spurgt pænt og derefter knurrer, så ville hunde umiddelbart ryge på røv og albuer ned og det hurtigere end den kunne nå at blinke!

 

Pædagoisk nææ, men hvis en hund kan lære alt muligt andet, så kan den nok også lære, at jeg har første ret til alle siddepladser - selvfølgelig beder jeg pænt hunden om, at hoppe ned først

[Alt4Victor]

Ha ha jeg sidder og griner, og der er slet ikke sjovt når der ligger en knurrende hund i ens seng, på kærestens plads. Men her er det min kæreste der er "den vattede". Ham der har godbidder stående på natbordet for ikke at først blive nedstirret, og sidenhen få klippet en finger, hvis "man" prøver at rykke på kongen

 

Jeg skal bare klappe på fodenden, så rykker han ned, men hvis jeg er faldet i søvn, og han f.eks har siddet og set natte-boksning kl 3-4 i weekenden og kommer senere i seng, så er Victor manden i sengen. Så må han godbidde sig ud af den. No respect, I'm tellin you ! Så har han indført en lille krukke hjortegodbidder der står inde ved natbordet, for så kan Vic da lige få en lille haps, får så rykker han med det samme, og det er jo så nemt . Det er ikke sådan med en blød mand...

[cs-dumle]

Spørgsmålet er, som jeg ser det, ikke så meget Dumles temperament, men opdragelsen.

 

Forstå mig ret: Jeg kan huske forkert, men mit billede af Dumles og din realtion er, at du ikke har stillet krav til hans opførsel gennem opvæksten, men netop belønnet dig ud af alt.

Hvis dette er forkert opfattet, beklager jeg, men det er som sagt det billede jeg har.

 

Naturligvis skal han ned af sofaen når du beder ham om det, men det skal I jo begge være enige om, og denne enighed om krav og grænser dannes genem opdragelsen i hvalpe/unghundetiden.

Hvis Dumles billede af verden er at han skal belønnes for alt er det noget i opdragelsen der er gået skævt og han har ikke accepteret, at han ikke altid kan få sin vilje.

 

Derfor kan du ikke nu bare kræve uden han brokker sig.

 

Der skal arbejdes stille og roligt en imod at han forstår at han skal give sig ind imellem.

 

Omtalte snor er rigtig god til hunde som Dumle og det er det også at narre ham, som hunde narrer hinanden. Det kan du gøre ved at ringe på dørklokken eller andet der får ham ned og så, som andre siger, træne op og ned sideløbende.

Nej, den opfattelse er korrekt. Det første lange stykke tid var jeg af den opfattelse at hunden skulle lære alt med godbidder og have godbidder hver gang han gjorde det. Det var ikke ligefrem fordi jeg var god til at få dem fjernet igen.

 

Okay. Det vil jeg prøve så.

 

Nu vil et sådant problem aldrig blive aktuelt her i huset, da hundene ikke selv må gå i møblerne - de skal inviteres, og det fungerer fint.

 

Stod jeg i din situation, med en hund, der bliver spurgt pænt og derefter knurrer, så ville hunde umiddelbart ryge på røv og albuer ned og det hurtigere end den kunne nå at blinke!

 

Pædagoisk nææ, men hvis en hund kan lære alt muligt andet, så kan den nok også lære, at jeg har første ret til alle siddepladser - selvfølgelig beder jeg pænt hunden om, at hoppe ned først

 

Det var jo også lidt sådan jeg har det (nu smider jeg aldrig med mine hunde, men en ordentlig verbal skideballe og et skub imod den rigtige retning blev det da til). Han har jo rig mulighed for bare at gå ned inden jeg skubber.

 

Det er lidt ligesom da han skulle have benet på tæppet. Tog han det udenfor tæppet bad jeg ham gå hen med tæppet med det. Jeg sagde det et par gange hvis han ikke gjorde det og gjorde han det stadig ikke tog jeg benet og lagde det hen på tæppet. Her kunne han så frit tygge i benet igen. Når han lå udenfor tæppet med benet begyndte han også at knurre af mig når jeg ville tage det, men det ignorerede jeg altså og tog benet alligevel. Han vidste jo udmærket godt at han kunne undgå at jeg tog benet hvis han selv bar det hen på tæppet og at han nok skulle få det igen når jeg tog det. Til slut valgte han som regel selv at bære det hen på tæppet hvis det var kommet udenfor.

Redigeret Maj 30, 2010 af cs-dumle

[Gæst mk101]

Nej, den opfattelse er korrekt. Det første lange stykke tid var jeg af den opfattelse at hunden skulle lære alt med godbidder og have godbidder hver gang han gjorde det. Det var ikke ligefrem fordi jeg var god til at få dem fjernet igen.

 

Okay. Det vil jeg prøve så.

 

Det var jo også lidt sådan jeg har det (nu smider jeg aldrig med mine hunde, men en ordentlig verbal skideballe og et skub imod den rigtige retning blev det da til). Han har jo rig mulighed for bare at gå ned inden jeg skubber.

 

Det er lidt ligesom da han skulle have benet på tæppet. Tog han det udenfor tæppet bad jeg ham gå hen med tæppet med det. Jeg sagde det et par gange hvis han ikke gjorde det og gjorde han det stadig ikke tog jeg benet og lagde det hen på tæppet. Her kunne han så frit tygge i benet igen. Her begyndte han også at knurre af mig når jeg ville tage det, men det ignorerede jeg altså og tog benet alligevel. Han vidste jo udmærket godt at han kunne undgå at jeg tog benet hvis han selv bar det hen på tæppet og at han nok skulle få det igen når jeg tog det. Til slut valgte han som regel selv at bære det hen på tæppet hvis det var kommet udenfor.

 

Med Dumle ville jeg være meget, meget varsom med den fremgangsmetode du og Malene er ude i. Der er meget, meget stor chance for at Dumle begynder at videreudvikle sit ressourceforsvar. Der er STORE problemer med det inden for racen, og det er ikke ualmindeligt folk kan fortælle historier om, hvordan de er blevet nødt til at aflive deres cocker, fordi den til sidst havde formået at bide folk i familien.

[cs-dumle]

Med Dumle ville jeg være meget, meget varsom med den fremgangsmetode du og Malene er ude i. Der er meget, meget stor chance for at Dumle begynder at videreudvikle sit ressourceforsvar. Der er STORE problemer med det inden for racen, og det er ikke ualmindeligt folk kan fortælle historier om, hvordan de er blevet nødt til at aflive deres cocker, fordi den til sidst havde formået at bide folk i familien.

 

Jeg er slet ikke ude i de metoder. Det jeg siger er bare at jeg ville ønske jeg kunne gøre noget lignende her som jeg gjorde det med benet. Mener du da det var forkert gjort?

Jeg overskred måske en grænse ved at tage benet, men han fik det straks igen henne på tæppet og desuden havde han selv chancen for at gå hen med det inden jeg tog det og det virkede jo, men jeg gider ikke finde mig i at han ligger midt på gulvet og knurrer af at vi går forbi når han ved at han kan få benet helt i fred henne på tæppet.

Edit: Har så lige opdaget, at det lyder som om i det andet indlæg, at jeg har taget benet fra Dumle mens han lå på tæppet og han begyndte at knurre, det har jeg ikke, det var altså når det lå på gulvet og jeg flyttede det over på tæppet.

 

Hans ressourceforsvar er i forvejen stort og vi har arbejdet meget på det helt fra hvalp af. Lege bytte lege, opbygge tillid, aldrig taget et ben fra ham osv. Han begyndte med pinde fordi Bjørn var kommet til at tage nogle fra ham og bare smide dem væk fordi der ikke var tid. Bjørn har nu brugt 3mdr på at når Dumle slæber en pind med hjem så skal der hygges med pindegnasken og nussen ude på plænen til han selv villigt går fra den. Igen er tilliden opbygget.

 

Vi er skam meget meget bevidste om hans ressourceforsvar og af samme grund får hundene heller aldrig ben eller mad sammen, men der er grænser for hvad vi vil finde os i. En ting er at han vil have ret til at beholde sine egne ting og de ting han har fundet, det skal han også have lov til, men at han vil til at bestemme om vi må være i sofaen eller sengen det vil jeg simpelthen ikke finde mig i og hvis hans ressourceforsvar fortsætter med at udvikle sig på alle mulige og umulige områder trods vores forholdsregler, tillidsopbygning osv. ja så må han også ende med at lade livet for det, for så ender han med at blive potentielt farlig, selv for os.

[Gæst mk101]

Jeg er slet ikke ude i de metoder. Det jeg siger er bare at jeg ville ønske jeg kunne gøre noget lignende her som jeg gjorde det med benet. Mener du da det var forkert gjort?

Jeg overskred måske en grænse ved at tage benet, men han fik det straks igen henne på tæppet og desuden havde han selv chancen for at gå hen med det inden jeg tog det og det virkede jo, men jeg gider ikke finde mig i at han ligger midt på gulvet og knurrer af at vi går forbi når han ved at han kan få benet helt i fred henne på tæppet.

Edit: Har så lige opdaget, at det lyder som om i det andet indlæg, at jeg har taget benet fra Dumle mens han lå på tæppet og han begyndte at knurre, det har jeg ikke, det var altså når det lå på gulvet og jeg flyttede det over på tæppet.

 

Hans ressourceforsvar er i forvejen stort og vi har arbejdet meget på det helt fra hvalp af. Lege bytte lege, opbygge tillid, aldrig taget et ben fra ham osv. Han begyndte med pinde fordi Bjørn var kommet til at tage nogle fra ham og bare smide dem væk fordi der ikke var tid. Bjørn har nu brugt 3mdr på at når Dumle slæber en pind med hjem så skal der hygges med pindegnasken og nussen ude på plænen til han selv villigt går fra den. Igen er tilliden opbygget.

 

Vi er skam meget meget bevidste om hans ressourceforsvar og af samme grund får hundene heller aldrig ben eller mad sammen, men der er grænser for hvad vi vil finde os i. En ting er at han vil have ret til at beholde sine egne ting og de ting han har fundet, det skal han også have lov til, men at han vil til at bestemme om vi må være i sofaen eller sengen det vil jeg simpelthen ikke finde mig i og hvis hans ressourceforsvar fortsætter med at udvikle sig på alle mulige og umulige områder trods vores forholdsregler, tillidsopbygning osv. ja så må han også ende med at lade livet for det, for så ender han med at blive potentielt farlig, selv for os.

 

Men i hans hoved er sofa og seng ressource, og for at I ikke får situationerne til at eskalere, skal der arbejdes med det og ikke mod det. At indgå i konflikten og fysisk flytte ham vil efter min overbevisning skade jeres sag. Der må ny indlæring til i stedet.

 

Forstod godt den med benet, og at det blev flyttet tilbage til tæppet. Men ja, du har jo været inde og overskride hans grænse når du har flyttet det.Også selvom han får det tilbage.

[cs-dumle]

Men i hans hoved er sofa og seng ressource, og for at I ikke får situationerne til at eskalere, skal der arbejdes med det og ikke mod det. At indgå i konflikten og fysisk flytte ham vil efter min overbevisning skade jeres sag. Der må ny indlæring til i stedet.

Det er så også hvad vi vil forsøge nu. Kan jo godt se at det med fysisk at skubbe til ham ikke er så smart, men er virkelig ved at være træt af at tage hensyn til både stress og nu det ene og det andet ressourceforsvar.

 

Mad, vand, pinde og hans kurv det kan jeg forstå at han ikke vil dele. Legetøj ville han jo heller ikke dele i starten med Nova, det var endda så slemt at hvis de legede trækkeleg og han selv slap så fik Nova skæld ud. Her gik vi jo også ind og afbrød ham og i dag ser han "tvær" ud når han slipper, men han skælder ikke længere ud. Han har jo så også erfaret at Nova hellere end gerne vil ligge og gnaske legetøj sammen med ham og at det faktisk godt kan lade sig gøre.

 

Forstod godt den med benet, og at det blev flyttet tilbage til tæppet. Men ja, du har jo været inde og overskride hans grænse når du har flyttet det.Også selvom han får det tilbage.

Ja, det har jeg, men det fortryder jeg ikke.

Han havde selv muligheden for at flytte sig inden og benet blev ikke permanent fjernet. Det må han simpelthen lære. Der har han jo så heller ikke mistet tilliden til os, for den dag i dag kan vi stadig få lov til at rykke på hans ben hvis det er nødvendig (hvilket det dog meget sjældent er) og han lærte at vi ikke rørte det hvis han selv flyttede det hen på tæppet.

[Lonny]

Baldur begyndte jo også på det der hvis vi forsøgte at skubbe ham ned af sofaen, dog havde han jo så lændesmerter, men derfor vil jeg alligevel lige nævne noget jeg opdagede undervejs.

 

Jeg fandt ud af at grunden til at Baldur ikke ville hoppe ned af sofaen når jeg bad ham om det, på trods af at "ned" var indlært var, at jeg stod for tæt på sofaen og ham, og at han af en eller anden grund følte at der ikke var plads til at komme ned fra sofaen og jeg dermed låste ham fast i situationen. Da jeg begyndte at stå en halv meter længere væk fra ham og lidt med siden til så hoppede han ned med det samme når jeg bad ham om det.

 

Selvfølgelig var vores situation anderledes da Baldur jo rent faktisk havde ondt og dermed fik en meget større kropszone, men måske var det et forsøg værd med Dumle, altså at prøve at rykke lidt længere væk fra ham når I beder ham om at gå ned?

[cs-dumle]

Baldur begyndte jo også på det der hvis vi forsøgte at skubbe ham ned af sofaen, dog havde han jo så lændesmerter, men derfor vil jeg alligevel lige nævne noget jeg opdagede undervejs.

 

Jeg fandt ud af at grunden til at Baldur ikke ville hoppe ned af sofaen når jeg bad ham om det, på trods af at "ned" var indlært var, at jeg stod for tæt på sofaen og ham, og at han af en eller anden grund følte at der ikke var plads til at komme ned fra sofaen og jeg dermed låste ham fast i situationen. Da jeg begyndte at stå en halv meter længere væk fra ham og lidt med siden til så hoppede han ned med det samme når jeg bad ham om det.

 

Selvfølgelig var vores situation anderledes da Baldur jo rent faktisk havde ondt og dermed fik en meget større kropszone, men måske var det et forsøg værd med Dumle, altså at prøve at rykke lidt længere væk fra ham når I beder ham om at gå ned?

 

Det havde jeg da slet ikke tænkt over. Jeg står da ofte næsten lige foran ham når jeg beder ham om det. Dumle har altid haft en ret stor kropszone i forhold til andre hunde, så det kunne da nemt ske.

Det er da helt sikkert værd at prøve :5up:

[Alt4Victor]

Baldur begyndte jo også på det der hvis vi forsøgte at skubbe ham ned af sofaen, dog havde han jo så lændesmerter, men derfor vil jeg alligevel lige nævne noget jeg opdagede undervejs.

 

Jeg fandt ud af at grunden til at Baldur ikke ville hoppe ned af sofaen når jeg bad ham om det, på trods af at "ned" var indlært var, at jeg stod for tæt på sofaen og ham, og at han af en eller anden grund følte at der ikke var plads til at komme ned fra sofaen og jeg dermed låste ham fast i situationen. Da jeg begyndte at stå en halv meter længere væk fra ham og lidt med siden til så hoppede han ned med det samme når jeg bad ham om det.

 

Selvfølgelig var vores situation anderledes da Baldur jo rent faktisk havde ondt og dermed fik en meget større kropszone, men måske var det et forsøg værd med Dumle, altså at prøve at rykke lidt længere væk fra ham når I beder ham om at gå ned?

 

Det er bare generelt Victor classic det du skriver der med kropszone, både når man skal kalde ham ud og gå, så skal man ikke falde i lillehunds-fælden og hente ham:stupid:, når man skal montere seler på ham, skal man gå ned i knæ og ikke læne sig ind over ham, så finder han sig fint i at få sele/dækken på, og man skal ikke flytte ham, men bare bede ham om det konsekvent, også hvor man ikke står tæt på og afventer at han gør det imens man KIGGER, det er sådan ca. det værste man kan gøre, så bliver han endnu mere forsvarrende, og så skal man ikke læne sig ind over ham, eller begynde at flytte på ham, men sådan venlig afstand, f.eks jeg klapper som regel der hvor jeg vil have ham hen i sofaen og siger "put dig der". Så går han fint selv derhen.

 

Han har så ikke ondt nogle steder, men vi har også før fået at vide at han har en stor kropszone, også af vores nye dyrlæge. Han løfter heller ikke på Vic, han får selv lov til at gå rundt derude.

[Gæst K9trainer]

HEJ!

 

Jeg vil ikke komme nærmere ind på gode råd osv, da jeg er helt enig i Ninjamor's indlæg.

 

Dog vil jeg lige kommentere på den fornemmelse alle dine indlæg giver mig - nemlig fornemmelsen af at du er hamrende r..irriteret på din hund, fordi han tager sig friheder, er oprørsk osv...

 

Min egen evige læresætning når den mindste irritation over min hund begynder at dukke op er; DET ER IKKE HUNDENS FEJL! :damn:

Og har jeg en rigtig dårlig dag, ja så gentager jeg bare den sætning 10 eller 100 gange - INDEN jeg korrigerer min hund :blink:

 

Han manipulerer ikke bevidst med dig - men han tager hvad du har lært ham at han kan tage..

 

Istedet for at sige; der er noget galt med min hund, hvem kan hjælpe - så spørg istedet; hvad gør JEG forkert?

 

We all need a reminder sometimes

[cs-dumle]

HEJ!

 

Jeg vil ikke komme nærmere ind på gode råd osv, da jeg er helt enig i Ninjamor's indlæg.

 

Dog vil jeg lige kommentere på den fornemmelse alle dine indlæg giver mig - nemlig fornemmelsen af at du er hamrende r..irriteret på din hund, fordi han tager sig friheder, er oprørsk osv...

 

Min egen evige læresætning når den mindste irritation over min hund begynder at dukke op er; DET ER IKKE HUNDENS FEJL! :damn:

 

Og har jeg en rigtig dårlig dag, ja så gentager jeg bare den sætning 10 eller 100 gange - INDEN jeg korrigerer min hund :blink:

 

Han manipulerer ikke bevidst med dig - men han tager hvad du har lært ham at han kan tage..

 

Istedet for at sige; der er noget galt med min hund, hvem kan hjælpe - så spørg istedet; hvad gør JEG forkert?

 

We all need a reminder sometimes

 

Ja, jeg er pisse hamrende irriteret på at der konstant skal tages hensyn til hundens stressniveau og hundens ressourceforsvar.

Jeg ved at det er mig der skal ændre noget og at det eventuelt er min fejl, men det ville altså ikke være sket ved alle andre hunde også. I det hele taget er jeg ved at være godt træt af hunden, men han er her endnu fordi det nu er Bjørns hund og Bjørn har taget ansvaret for træning, gåture og håndtering og fordi jeg trods alt ikke kan lade være med at holde af hunden.

At han ikke manipulerer bevidst med mig det rager mig en papand, han skal stadig ikke tro at jeg ikke har lov til at sidde i sofaen, der er jeg sådan set ligeglad med hans kropzone, for han kan jo bare skrubbe af, men det forsøger vi så nu at finde nye metoder for at få ham til hvis vi skulle få lyst til at sætte rumpetten i egen sofa.

[Gæst Chili Con Caia]

Ja, jeg er pisse hamrende irriteret på at der konstant skal tages hensyn til hundens stressniveau og hundens ressourceforsvar.

Jeg ved at det er mig der skal ændre noget og at det eventuelt er min fejl, men det ville altså ikke være sket ved alle andre hunde også. I det hele taget er jeg ved at være godt træt af hunden, men han er her endnu fordi det nu er Bjørns hund og Bjørn har taget ansvaret for træning, gåture og håndtering og fordi jeg trods alt ikke kan lade være med at holde af hunden.

At han ikke manipulerer bevidst med mig det rager mig en papand, han skal stadig ikke tro at jeg ikke har lov til at sidde i sofaen, der er jeg sådan set ligeglad med hans kropzone, for han kan jo bare skrubbe af, men det forsøger vi så nu at finde nye metoder for at få ham til hvis vi skulle få lyst til at sætte rumpetten i egen sofa.

 

Puha, det lyder virkelig ikke til at han er særlig populær hjemme hos dig!

Gad vide om han ikke kan mærke alle dine frustrationer?

[Sille12]

Hej,

 

Nu kender jeg jo ikke jeres situation, men jeg ville heller ikke finde mig i at blive "bortvist" fra min sofa m.m..

Hvordan problemet skal løses skal jeg ikke gøre mig klog på, da I jo kender Dumle bedst, men situationen er da uholdbar.

Så lige en:ae: herfra.

 

V.H.

Sille

[cs-dumle]

Puha, det lyder virkelig ikke til at han er særlig populær hjemme hos dig!

Gad vide om han ikke kan mærke alle dine frustrationer?

 

Det kan han godt. Af samme grund har jeg ikke meget at gøre med ham for tiden, men frustrationerne er jo så kommet efter hans udfald.

[Lille Louie]

Synes bare lige du skulle have sådan en her :ae:

 

Jeg ved hvor hårdt det er at gå rundt og være frustreret og sur på sin lille elskehund

[Gæst mk101]

Ville det ikke være en idé helt at afskære ham (ja, begge hunde faktisk) den luksus at ligge i sofa? Så er du fri for at bøvle med hans ressourceforsvar, og han vil være lige så glad og tilfreds med en god hundekurv, når han først har lært sofaen ikke længere er noget for hunde.

[cs-dumle]

Ville det ikke være en idé helt at afskære ham (ja, begge hunde faktisk) den luksus at ligge i sofa? Så er du fri for at bøvle med hans ressourceforsvar, og han vil være lige så glad og tilfreds med en god hundekurv, når han først har lært sofaen ikke længere er noget for hunde.

 

Jo, det syntes jeg jo også, men prøv lige at overbevise Bjørn om at det er en god idé