At skulle forsvare sit valg

[Ida_Asta]

Jeg var jo til 40 års jubilæumsfest hos nogen jeg har kendt hele mit liv. En del af gæsterne er unge på min egen alder (omkring 20-28) og jeg skulle forsvare mit valg at få hund hele tiden.

 

Snakkede med en fyr, som blev ved at snakke om hvor meget jeg kommer til at gå glip af når jeg bliver studerende med hund - fester, caféture og lign. Det var ham også muligt at se, hvordan jeg skal få en kæreste, når jeg har hunden....

 

Det var dem alle sammen muligt at forstå at det ene ikke nødvendigvis udelukker det andet og at Pajko giver mig så meget igen, som jeg ikke ville få, hvis jeg ikke havde ham - i træningskammerater, sjove oplevelser, grin, gåture i naturen og i det hele taget en masse socialt.

 

 

Søndag var det meningen jeg skulle til studenterfest med mange af de samme mennesker, men jeg valgte at tage til WDS i stedet for at tilbringe tid med folk, som har samme interesse som mig. For ærligtalt er jeg sg* træt af ALTID at skulle forsvare at jeg har fået hund, når jeg ikke er ældre (er 21)...

 

Jeg skal ofte forsvare at jeg har valgt hund, når jeg snakker med andre unge (og gamle) både venner og familie.

 

 

Er der andre som har det på samme måde som jeg?

[Gæst Chili Con Caia]

Jeg var jo til 40 års jubilæumsfest hos nogen jeg har kendt hele mit liv. En del af gæsterne er unge på min egen alder (omkring 20-28) og jeg skulle forsvare mit valg at få hund hele tiden.

 

Snakkede med en fyr, som blev ved at snakke om hvor meget jeg kommer til at gå glip af når jeg bliver studerende med hund - fester, caféture og lign. Det var ham også muligt at se, hvordan jeg skal få en kæreste, når jeg har hunden....

 

Det var dem alle sammen muligt at forstå at det ene ikke nødvendigvis udelukker det andet og at Pajko giver mig så meget igen, som jeg ikke ville få, hvis jeg ikke havde ham - i træningskammerater, sjove oplevelser, grin, gåture i naturen og i det hele taget en masse socialt.

 

 

Søndag var det meningen jeg skulle til studenterfest med mange af de samme mennesker, men jeg valgte at tage til WDS i stedet for at tilbringe tid med folk, som har samme interesse som mig. For ærligtalt er jeg sg* træt af ALTID at skulle forsvare at jeg har fået hund, når jeg ikke er ældre (er 21)...

 

Jeg skal ofte forsvare at jeg har valgt hund, når jeg snakker med andre unge (og gamle) både venner og familie.

 

 

Er der andre som har det på samme måde som jeg?

 

Jeg har egentlig aldrig oplevet at jeg skulle forsvare det at jeg har hele to hunde i en alder af 24 år Chili fik jeg da jeg var 18½ ca. ( Tænk at den lille prut snart fylder 6 år? ) VILDT!!!!!

 

Når jeg møder nye mennesker, og vi falder i snak er de oftes meget interesseret i at høre hvordan det er at have to hunde. Jovist, spørger de om det ikke er meget tidskrævende osv. Men til det siger jeg at det er min livsstil, interesse og Hobby... og så nikker de meget forstående..

 

At jeg bliver betegnet som hunde nørd blandt min vennekreds, har jeg det helt fint med, både venner og familie ved at Chili og Caia betyder enormt meget i vores liv. I veninde kredsen er jeg eksperten og den der bliver spurgt til råds i forhold til det at have hunde:oops: To af mine veninder er igennem de sidste to år, blevet mere og mere interesseret i det at have hund. Den ene har en Cairn Terrier, ligesom Chili pigen, og den anden veninde skal hente sin franske buller pige i dag - Og hun har virkelig brugt mig meget. Jeg har gjort alt for at klæde hende rigtigt på

 

Og trist at de der var omkring dig til festen mener at du går glip af en masse.... og altså jeg fandt hurtigt en kæreste der gerne ville have både mig og Chili dengang - og nu er han altså blevet et hundemenneske med stort hvis jeg selv skal sige det... Hø hø!

[guanomo]

Er der andre som har det på samme måde som jeg?

Nogle gange. Men er oz over 30 nu

 

Det var meget værre da jeg var 20 og blev Far ...

[Gæst Leffe]

Jeg kender det godt, som mor til 3, er der mange der mener at jeg ikke har tid til hund....hvilket jeg ofte er blevet mindet om både før og efter anskaffelsen.

 

Jeg er helt uenig og ville ikke undvære min hund:lun:.

Ungerne elsker ham og han er altid med, hvor vi er.

 

Før vi fik hund måtte jeg gå tur alene og nu gider ungerne pludselig godt at gå med:klap:.

Den mindste har fået en trofast følgesvend, der aldrig bliver træt af at hjælpe med at grave store huller i sandkassen.

Hun spreder foder på plænen, om morgenen, til både barnets og hundens store fornøjelse. Efter min mening passer han perfekt ind i familien!

 

Med mine tre unger, er lille vuffi heller ikke skyld i, at jeg ikke kommer til nogen fester...men der findes mange andre argumenter for, hvorfor jeg med 3 børn ikke burde have hund.

[Aslan]

Nej det oplever jeg ikke, men nu er jeg heller ikke 21 længere

 

Men havde jeg været 21 og havde købt en dejlig hund, tror jeg helt bestemt at jeg var endt i samme situation.

 

Og jeg kan faktisk godt følge dem.........

 

mange tror at når man er ung og 21 skal man ud og opleve verden. Selvfølgelig kan man også det, og man kan også godt have hund med, jeg glemmer aldrig det skønneste billed af Pero der "surfer" i en swimmingpool

 

 

Jeg kan dog også forstå at du er frustreret over at du skal forsvarre dit valg, men hvad med at sige på en pæn måde, at du er træt af denne diskution men vil meget gerne tale om noget andet. Men så er du måske sippet :hmm:

 

 

 

PS: hvad er det med alle de der studenter ting? man fejre at man har klaret 3 år i skole? Så havde jeg sq også valgt WDS :blink:

[Tweesa]

Jeg var også kun 19 da jeg fik Bitten, men der var faktisk ikke nogen der sådan rigtig tvivlede på at det kunne gå..

Mange ville være sikre på at jeg mente det seriøst, men da jeg var RET så sikker på mit valg accepterede folk det ligesom..

 

Nu er mine hunde bare en del af det vi laver, hvis vi tager til stranden tager vi dem med og de låner gerne en at gå med, hvis jeg vil i byen så sørger jeg bare for at jeg har været hjemme hele dagen og så kan de jo sagtens klare det.. Jeg tror bare det er noget med at være bedre til at planlægge?

Nej - man kan ikke lige tage med hjem til hvem-det-nu-er-man-møder.. Men helt ærligt, så tror jeg sgu også det forhindrer mange dumheder

 

Nu har jeg trods alt fået kæreste mens jeg har haft hund, og han synes en border collie lyder som en spændende hund.. Til trods for at han aldrig har haft hund før? Så det KAN altså lade sig gøre

[Petrine]

Er der andre som har det på samme måde som jeg?

 

Afhænger jo af dem man omgås, min familie er hundetosser og spørger interesseret til Petrine (og hvalpen) - mens svigerfamilien er anti-dyr; underholdt dem glædes strålende om hvalpens bedrifter, deres svar var 'guuuud, den skal du vel aldrig passe igen'

 

Så du må bare skifte dine venner ud

[Ida_Asta]

Nej det oplever jeg ikke, men nu er jeg heller ikke 21 længere

 

Men havde jeg været 21 og havde købt en dejlig hund, tror jeg helt bestemt at jeg var endt i samme situation.

 

Og jeg kan faktisk godt følge dem.........

 

mange tror at når man er ung og 21 skal man ud og opleve verden. Selvfølgelig kan man også det, og man kan også godt have hund med, jeg glemmer aldrig det skønneste billed af Pero der "surfer" i en swimmingpool

 

 

Jeg kan dog også forstå at du er frustreret over at du skal forsvarre dit valg, men hvad med at sige på en pæn måde, at du er træt af denne diskution men vil meget gerne tale om noget andet. Men så er du måske sippet :hmm:

 

 

 

PS: hvad er det med alle de der studenter ting? man fejre at man har klaret 3 år i skole? Så havde jeg sq også valgt WDS :blink:

 

Jeg har rejst det jeg skal for nu... Har boet et år i Panama og rejste i knap 4 måneder inden jeg fik Pajko... Så det behov for at se verden er ligesom fyldt i mit liv...

 

Måske er jeg bare for sippet :vedikke:Det kan godt være :hmm:

Men jeg indleder meget sjældent den diskussion netop fordi jeg bliver træt af at skulle forklare mig igen og igen. Og det er begrænset hvormeget jeg gider spørge til folks studier, som overhovedet ikke interessere mig.... Men det er nok vejen frem

[Ida_Asta]

Så du må bare skifte dine venner ud

 

Jeg forsørger, jeg forsørger :blink: Eller jeg skal ihvertfald få nogle rigtige hundevenner, hvilket er hvorfor jeg kommer så tit på Sabro banen

[Petrine]

Jeg har rejst det jeg skal for nu...

 

En hund kan både rejse og passes - så det argument holder heller ingen vegne (Petrine opfylder betingelserne for at blive medlem af de berejstes klub , det gør jeg ikke engang)

[Ida_Asta]

Jeg var også kun 19 da jeg fik Bitten, men der var faktisk ikke nogen der sådan rigtig tvivlede på at det kunne gå..

Mange ville være sikre på at jeg mente det seriøst, men da jeg var RET så sikker på mit valg accepterede folk det ligesom..

 

Nu er mine hunde bare en del af det vi laver, hvis vi tager til stranden tager vi dem med og de låner gerne en at gå med, hvis jeg vil i byen så sørger jeg bare for at jeg har været hjemme hele dagen og så kan de jo sagtens klare det.. Jeg tror bare det er noget med at være bedre til at planlægge?

Nej - man kan ikke lige tage med hjem til hvem-det-nu-er-man-møder.. Men helt ærligt, så tror jeg sgu også det forhindrer mange dumheder

 

Nu har jeg trods alt fået kæreste mens jeg har haft hund, og han synes en border collie lyder som en spændende hund.. Til trods for at han aldrig har haft hund før? Så det KAN altså lade sig gøre

 

Enig i det markerede. Når jeg starter på nyt studie, vil folk jo også fra starten vide at jeg har hund og det fylder... Det er måske nemmere for folk

 

Jeg er sikker på jeg nok skal finde en kæreste som kan klare jeg har hund Men jeg har ikke så travlt lige nu..

[Gæst lillian53]

Jeg kender det alt for godt, især da jeg fik nummer 2. Selvom jeg er gammel nok(56) så synes min familie at der er mærkeligt og ikke mindst skide besværligt - for jeg insisterer jo på at de ind imellem skal med, og at de faktisk må være i huset når de kommer på besøg.

 

At jeg så valgte en race som kører nemt op når der sker noget nyt - kan jeg se i bagklogskabens lys var mindre klogt.

Men jeg elsker faktisk den dumme hund :hjerte:

Så jow jwg forstår godt du kører lidt træt i deres uvidenhed/ manglende erfaring med hunde, for det være det det drejer sig om, ik'?:damn:

[Gæst Frigga]

Jeg tror altid folk vil have noget at sætte fingeren på ved ens liv - sådan er det vist bare. Umiddelbart vil jeg også sige, at det er ungt at få hund, når man er 21, men vi er jo så forskellige. Jeg fik kat som 23-årig, da jeg boede på kollegie, og han ændrede da også mit liv, for lige pludselig ville jeg faktisk hellere være hjemme hos ham nytårsaften og passe på ham, når han sad og rystede og kastede op af skræk end at feste løs. Man ændrer bare prioriteter, og det som nogle mener, at man går glip af, jamen det går de til gengæld også glip af ved ikke at have dyr.

 

Og den kæreste, som man åbenbart ikke kan få hvis man har hund, jamen, det er da heller ikke den fyr, man alligevel vil have i sidste ende. Så ingen skade sket dér

 

Jeg hører konstant for, at jeg har kaniner som 31-årig - det kan man nemlig blive for gammel til åbenbart :blink: Så du er for ung til hund, og jeg er for gammel til kaniner. Sådan er det vist bare. Fred være med det

 

Men jo, det er da træls for dig at du skal forsvare din handling. Personligt svarer jeg slet ikke, når folk begynder på den slags. Jeg sidder bare og kigger væk og tænker mit. Hvis de så vil gå i selvsving over det og køre en monolog, så fint med mig. Jeg gider bare ikke deltage, selvom jeg sidder ved siden af dem og det er henvendt til mig.

[Lykkeliv]

Folk satte også spørgsmålstegn ved det, da jeg besluttede mig for at få hund, men blev ikke ved med at køre i det når jeg havde svaret på deres undren.

 

Alligevel vil jeg da ikke udelukke at der er røget et par venskaber i svinget. Min prioritering blev anderledes efter jeg blev hundeejer, og jeg fandt det pludseligt uendeligt meningsløst at tilbringe fredag aftener på Gaz station og lørdag eftermiddage på shopping og caféer Sådan går det jo.

[Rams]

Jeg var jo til 40 års jubilæumsfest hos nogen jeg har kendt hele mit liv. En del af gæsterne er unge på min egen alder (omkring 20-28) og jeg skulle forsvare mit valg at få hund hele tiden.

 

Snakkede med en fyr, som blev ved at snakke om hvor meget jeg kommer til at gå glip af når jeg bliver studerende med hund - fester, caféture og lign. Det var ham også muligt at se, hvordan jeg skal få en kæreste, når jeg har hunden....

 

Det var dem alle sammen muligt at forstå at det ene ikke nødvendigvis udelukker det andet og at Pajko giver mig så meget igen, som jeg ikke ville få, hvis jeg ikke havde ham - i træningskammerater, sjove oplevelser, grin, gåture i naturen og i det hele taget en masse socialt.

 

 

Søndag var det meningen jeg skulle til studenterfest med mange af de samme mennesker, men jeg valgte at tage til WDS i stedet for at tilbringe tid med folk, som har samme interesse som mig. For ærligtalt er jeg sg* træt af ALTID at skulle forsvare at jeg har fået hund, når jeg ikke er ældre (er 21)...

 

Jeg skal ofte forsvare at jeg har valgt hund, når jeg snakker med andre unge (og gamle) både venner og familie.

 

 

Er der andre som har det på samme måde som jeg?

 

Jeg har oplevet næsten helt det samme, som du har..! Jeg bliver 23 om et par mdr.

Der gik godt 1 år inden jeg fik overtalt kæresten til at få hund, skønt han selv er hundemenneske, fordi han var meget påvirkelig overfor det folk siger om at have hund, specielt hans far.

Når vi har fortalt folk at vi overvejede at få en hund, havde ALLE en mening! :evil:Både positivt og negativt..

 

Jeg hørte mest, 'at man bliver meget bundet af at have en hund'.. Derfor valgte jeg en race, som er nem og handy at have med ud og opleve verden, når jeg skal det:-)

Eller så hørte jeg f.eks. at en hund sviner og tager alt for meget tid af sin dag.. Derfor valgte jeg en race, som ikke fælder og en race der ikke skal have 5 timers motion dagligt (ikke fordi jeg har noget imod en hund, som skal dette, men ved bare at jeg ikke ville kunne tilfredsstille sådan en hunds behov dagligt i min hverdag)

Men har så oplevet at folk ikke rigtigt hører på ens argumenter, for at jeg havde tænkt disse ting igennem..!

 

Men sjovt nok, så er det aldrig min familie eller mine veninder, som er negativt indstillet overfor at jeg får hund.. De kender mig. De ved at jeg er hundeelsker og at det er en kæmpe glæde for mig at have hund.. Min veninde der er dyrlægestuderende, har rent ud sagt til mig, at hun ikke kunne forestille sig en, som ville være en bedre hundeejer end mig..:hjerte:

 

Nogle gange synes jeg egentlig bare, at folk bør holde sine tanker og meninger for sig selv..! Hvis de er glade for at det ikke er dem, som har/skal have hund, kan de da bare tænke det.. Jeg synes ikke at man har ret til at dømme andre menneskers valg og livsstil!

 

Ville bare lige sige, med denne lange besked at jeg har oplevet meget af det samme og at jeg kender den irritation, som man oplever når andre folk blander sig i sine livsvalg (herunder at leve med en hund)!

I øvrigt har min kæreste slet ikke fortrudt, da jeg fik ham overtalt.. Han er blevet enormt glad for Dexter:hjerte:

[Gæst Ina]

Altså mine forældre som er omkring de 80 syntes det er super vi har fået en hund mere og nu har 3 - men de ved jo også at jeg er en hundetosse

 

Folk herude i nabolaget har lidt andre meninger - og der bliver gloet "forarget" på mig når jeg kommer med mine beagler på slæb Spørgsmål som "er det nu også det rigtige" Jeg har jo passeret de 50 "Skal du åbne en kennel" "Beagler er da ikke til at styre" osv.

 

Men det er et valg vi har truffet - min computermand har forlængst kapituleret over sin "tossede" kone og accepteret at der nogle gange ligger mere end en beagle i sengen om morgenen

 

Det er mit liv - min livsstil - mine hunde holder mig i gang - de holder min sygdom nede ved gulvet - og som min læge sagde den anden dag - så er hun da helt indforstået med alle de hunde når de nu er med til at holde mine tal så fine

 

Vores drenge har autisme og for dem har det betydet at deres sociale færdigheder har udviklet sig gennem hundene - de kommer i snak på gaden når folk spørger ind til en af hundene - og det har udviklet dem meget - de hjælper med at passe dem herhjemme - giver dem mad ordner bure - sågar vasker deres hundetæpper - lærer hundene små tricks - så jo hele familen har en taget alle vapserne til sig. Min mand sagde den anden dag - at vi da bliver ved at have beagler så længe vi kan kravle

[Rams]

 

Men jo, det er da træls for dig at du skal forsvare din handling. Personligt svarer jeg slet ikke, når folk begynder på den slags. Jeg sidder bare og kigger væk og tænker mit. Hvis de så vil gå i selvsving over det og køre en monolog, så fint med mig. Jeg gider bare ikke deltage, selvom jeg sidder ved siden af dem og det er henvendt til mig.

 

Jeg har også fundet ud af, at det er den bedste strategi.. For jeg har oplevet, at de alligevel ikke lytter ordentligt efter, når jeg kommer med mine modargumenter..! Hvis folk har den mening må de da bare dele den med sig selv, herunder snakke med sig selv:drille:

[Gæst Sitto]

Dengang jeg havde hundene, accepterede alle omkring mig faktisk at jeg var hundetosset og brugte nærmest al min tid på hunde :hjerte: Mine veninder var rigtig forstående overfor det, og det samme var min mor (til sidst! ), min søster osv., og da jeg skulle have hund nr.2 var min far vidst også ved at være indforstået med at sådan var det bare!

 

Den eneste jeg virkelig har oplevet være rigtig meget imod det - det er min fars kone.. men hun er også lidt af en k*lling!

 

Mine veninder blev først uforstående da jeg skulle af med mine hunde - på den konto mistede jeg mange veninder.

 

Jeg ved at der vil blive set "skævt" til det når vi får hund igen, fra min svigerfamilies side. De er absolut IKKE hundemennesker, eller dyremennesker overhovedet. Allerede bare da vi fik Charlie (vores kat) begyndte kommentarer om hvad vi dog ville med sådan én! Men det må de selvom, for når vi skal have hund er vi flyttet til Odense, og vil de have os begge to på besøg, må de acceptere at der følger hund med, hvis ikke den kan blive passet. Det tror jeg såmænd heller ikke bliver et problem, at vi ikke må have den med - men nej, de forstår helt sikkert ikke at jeg gider være så "bundet" af en hund og bruge så meget tid på det. Men det er det jeg elsker! :hjerte: Og jeg SAVNER som bare pokker at have hund. Men lige overfor min kærestes familie, så tror jeg vi flere gange skal "forsvare" valget - eller nok mest mig, eftersom det nok mest er min idé at få hund og mig som kommer til at være "bundet" mest af den og bruge al min tid på den.

 

Ja selvfølgelig er der nogle begrænsninger når man har hund og flere ting man må vælge fra - men tænk på alt det man får i stedet for! :hjerte: Det er det hele værd!

[cs-dumle]

Jeg har skullet forsvarer det om og om igen med Dumle. For familie og for venner. Til sidst valgte jeg at give op og sige at det var mit valg og de kunne accepterer det eller lade være! I dag ved familien at der er ting jeg vælger fra hvis ikke jeg kan finde pasningsmuligheder til hundene og mine forældre kunne ikke andet end ryste på hovedet af mig da jeg kom hjem med hund nr. 2.

Min far er så blevet helt forelsket i Nova og min søster i Dumle så helt ved siden af har det ikke været, men jeg har mange gange skullet forklarer hvorfor jeg ikke vil at hunden skal være alene mere end 8timer, hvorfor der er steder han bare ikke kan komme med og hvorfor jeg bruger godbidder til træningen

[Gæst Chika]

jeg kender det godt til at skulle forsvare sig HELE tiden.. nu er jeg lige blevet 23, og chika er snart 2 år.... og alle i min familie sige stadigvæk hver gang jeg ser dem, om det ikke er for dyrt, for tidskrævende og for hårdt at have en hund.... meget irriterende...

men der er ikke noget i verden nogen kunne give mig for at komme af med hende... verdens bedste hund!!!

hun er jo min "lille" baby

 

hilsen Jeanette

[Inkognito]

Da jeg var 12, flyttede der en hest ind i mit liv og fra den dag og 17 år ud i fremtiden var mit liv heste, så mine venner har altid været vant til at byture og des lige ikke var på min hitliste.

 

Til gengæld er jeg blevet mobbet grelt af min familie over, at jeg altid hang derhjemme, hvis jeg ikke var hos hesten og jeg ikke var synderligt interesseret i en kæreste.

 

Da jeg/vi ville have hund, så kom de almindelige indsigelser: "I bliver låst på hænder og fødder" og "Skal I ikke have nogle børn?", men det blev noget lettere accepteret end hesten af familien.

 

At min familie synes jeg er lettere sindsyg er så en anden sag for "hvem gider at have mere end en hund?".

 

Men prøv at sige til andre, at man ikke ønsker børn og ikke kan se hvad man skulle med dem....... Uhada, hvor bliver man øjeblikkeligt stemplet som dum, mærkelig og umoden.....

Hvis man så samtidigt svarer sådan på spørgsmålet "har I/du børn?":

"ja, men ikke menneskebørn - de har 4 ben og pels...."

 

At mine begrundelser for ikke at ville have børn er helt private grunde, der ALDRIG nogensinde vil blive talt om foran min familie, er en helt anden sag - jeg har vænnet mig til at min familie synes jeg er dybt mærkelig og ikke holder sig tilbage for at fortælle mig det..... Sjovt fremmer den opførsel ikke min lyst til at få afkom .

[skipper-odense]

Jeg tager hatten af for jer der vil tage ansvaret for en hund i så ung en alder. Jeg var først klar til det som 27 årig først der følte jeg at jeg havde rejst det jeg skulle, festet det jeg skulle, osv...

 

Men (og nu må i ikke rive hovedet af mig ) Jeg forstår godt at familie og venner spørger ind til den slags. Vi kommer ikke udenom at der er mange helt unge der får lyst til at få en hund og så pludselig så får de en kæreste der er mere spændende, et studie med en masse sociale aktiviteter, muligheden for at komme et år til udlandet og studere osv, osv og så er hunden pludselig lidt en klods om benet for dem.

 

I der er herinde virker meget ansvarlige og glade for jeres valg så jeg kan godt forstå det må være irritererende hele tiden at skulle forsvare det valg, men hvis jeg snakkede med en 18 årig der skulle til at købe hvalp så ville jeg altså også lige spørge ind til om personen nu havde tænkt 12 år ud i fremtiden... Og hvis han/hun havde det så selvfølgelig være glad på deres vegne

[Lykkeliv]

Jeg tror altid folk vil have noget at sætte fingeren på ved ens liv - sådan er det vist bare.

 

Dét tror jeg du har meget ret i! En hurtig optælling fortæller mig at jeg har skullet forsvare:

Hvorfor jeg fik hund

Hvorfor jeg kun havde én hund

Hvorfor jeg skulle have to hunde

Hvorfor jeg kun har én hund

 

... og det er altså bare på hunde-området.

 

Oveni dét, kan vi lige lægge alle mine valg i forhold til uddannelse lige siden jeg fravalgte 10'ende og tog direkte på gymnasiet, valg af bolig, valg (og fravalg) af mand og nu valget om at få et barn.

 

Der er altid nogen der er uenige i et eller andet. Jeg gider ikke rigtigt bruge energi på det længere, for gud hvor ville jeg bare være ufatteligt træt hele tiden.

Jeg forventer sgu at de nærmeste støtter op om mine valg og forsøger at være glade på mine vegne. Kan folk ikke magte det, så forsvinder jeg lige så langsomt for så ryger motivationen for at tilbringe tid med dem

[Gæst Chika]

jeg plejer at sige at jeg behøver ikke at tænke på hvornår jeg skal have børn og hvor gammel jeg skal være osv. for jeg har 2 børn, min kæreste og min hund...

 

det med at sige at man har et barn men som er en hund... den er der IKKE NOGEN der tar pænt....

[Aussiepower!]

Jeg er heldigvis sluppet billigt på det område Om det skyldes at jeg kommer fra et hjem med hund og hundtræning og konkurrencer på programmet eller om det skyldes at jeg måske virkede ældre end jeg var, da jeg fik Flica en måned efter jeg var fyldt 20 år, det ved jeg ikke, men jeg/vi hørte ikke rigtig noget for at vi havde fået hund

 

Nu er jeg 28 år og har 4 hunde, og når vi i disse dage slæber den sidst ankommene Joya, med på socialeseringtur til familie og venner, kommer spørgsmålet som regel; "Hvor mange hunde har I så nu?"

Hvortil vi smilende svare; 4, hvilket som regel ikke medføre anden reaktion end; "Nå.....Okay.."

 

Hvis folk endelig skulle komme med negative kommentare, så er det squ deres problem, det er mit valg og det har jeg ikke tænkt mig at forsvare, så længe min kæreste som jo trods alt skal bo sammen med hundene, kan leve med det, så kan alle andre bare blande sig uden om -og det vil være hvad de får af vide, hvis de, en dag skulle begynde at blande sig