My way

[mariesvita]

Når jeg nu har fået "Cesar's way" fortalt, har jeg tænkt over hvad Vita "fortæller" mig via sit blik og hvordan jeg idag pligtskyldig forsøger at reagere.

Om det så er manglende "søster"evner, som jeg dermed udviser; det overlever jeg nok.

 

Jeg har længe tænkt, at det er dejligt, når Vita er opmærksom på mig. Og det er det da stadig ingen tvivl om det. Men det er absolut også omvendt!

 

Det er dejligt og afgørende, når/at jeg er opmærksom på Vita - og at jeg evner at rette min opmærksomhed positivt mod hende og hendes signaler. Vita viser(for det meste - hvis det ikke er FOR åbenbart:-P) alle tegn på glæde, når jeg reagerer på hendes spørgende blik.

 

Det er først de seneste år, at jeg i den grad lader Vita fortælle mig, hvad det er hun vil. Tidligere har jeg nok ikke set det på samme måde som jeg gør idag. Det, der blik, der farer fra mig hen til det ønskede. Når hun kigger på: - døren, for at vise at hun gerne vil ud (eller SKAL ud...)

- godbidsskabet, for at vise ... ja

- leo'en, der er trillet væk og som jeg må redde ud til hende

- søen, som hun gerne vil bade i, og egentlig bare kunne løbe hen og springe i, men dog vælger hun at spørge:oops: (og da hun begejstret springer afsted da jeg siger ja:-) )

- min seng, når hun vil vide om det nu passer, at hun må ligge der

- hendes elskede kost, og det lille ivrige hop, som hun laver, når jeg ligner en, der gerne vil lege "dræb kosten"

- mig, når hun vil lege mere eller vide, hvad vi nu skal

 

Selv min far kan lære det, selvom han kan have brug for lidt større hints. I søndags kom han grinende ind og sagde, at jeg lige skulle komme ud og se Vita.

Vita sad midt i bedet, hvor der var sol, og så ganske misforstået ud. Som om en havde glemt noget meget vigtigt, som der ellers blev taget højde for...

Et tæppe, det var hvad der manglede - og min far gik hele vejen om i haven og hentede tæppet, og tilbage til forhaven og lagde det pænt på sin plads.

Behøver jeg at sige, at tæppet blev modtaget med ophøjet ro fra Vitas side.

 

Det kan være krævende at være hund, og så se sine behov blive fuldstændig overset - selv de mest åbenbare.

[Ascha]

Jeg har givet dig tak for et godt indlæg. Synes du altid skriver nogle gode og positive historier om Vita, som samtidig er underholdende læsning.

 

Hov, jeg glemte lige at de oser af kærlighed til den lille boxertøs. Jeg ville ønske at alle hunde havde mennesker som dig i deres liv.

[mariesvita]

Jeg har givet dig tak for et godt indlæg. Synes du altid skriver nogle gode og positive historier om Vita, som samtidig er underholdende læsning.

 

Hov, jeg glemte lige at de oser af kærlighed til den lille boxertøs. Jeg ville ønske at alle hunde havde mennesker som dig i deres liv.

Tak:oops:

 

Jamen, jeg skal også sige, at jeg øver mig dagligt - for 5½ år siden var hun altså ofte billigt til salg(og hvis du spørger Vita, så tror jeg, at hun også godt ville købes af en med større tålmodighed:oops:)

Jeg vidste ikke, at når en unghund hopper rundt om en og logrer og gøer, så er den ikke fordi, at den er dum(eller jo lidt:mrgreen: - men det var så min skyld) eller vil noget frygteligt - den savner bare noget andet og mere, end det den lige får.

 

Idag kan jeg blive helt i tvivl, om jeg skal have sådan en lille bukse-trævler og wanna-be-formel 1 hund:cool:

[Flaffy,Zozo,Luna]

Ja, tak for dine altid dejlige og positive indlæg

 

Jeg smiler altid når jeg læser om Vita, du beskriver det så godt, at jeg kan se det for mig

[Jane]

Du er bare en rigtig god og dejlig hundeven.

 

Jeg er sikker på at Vita elsker dig over alt på denne jord.

 

Kan du ikke få arbejde som pædagog den dag du er færdig, så kan du blive forfatter.:blink:

[mariesvita]

Ja, tak for dine altid dejlige og positive indlæg

 

Jeg smiler altid når jeg læser om Vita, du beskriver det så godt, at jeg kan se det for mig

Tak:-D

 

Jeg forsøger at skrive det, som det er. For der er vitterlig sket meget siden Vita lavede racer-ottetals-spurte-ture fra sofaen til mine forældres seng og tilbage, rundt om stuebordet, og op igen sofaen - og så kører vi lige turen igen, og lige en gang til:shock: Så var det, at vi alle var lidt opgivne:???:

 

Så når Vita kigger på mig for at få lov til noget eller hjælp til noget - så ved jeg, at al min "dygtig piiige", gode godbidder og forståelse hjælper.

 

Jeg kan ihvertfald sige, at Vita lever op til sit navn. Livlig, det er hun.

[mariesvita]

Du er bare en rigtig god og dejlig hundeven.

 

Jeg er sikker på at Vita elsker dig over alt på denne jord.

 

Kan du ikke få arbejde som pædagog den dag du er færdig, så kan du blive forfatter.:blink:

Vita elsker mig da for det meste - tiltider er jeg dog temmelig svær at opdrage på. Al for selvstændig - og det til trods for sukken, give poten, kyssen, dutten og snakken:blink:

 

Og tak:oops: sidder med helt røde kinder nu...

[Gæst ThomasTBO]

Det er lige netop et indlæg som dette, der understreger hvorfor CM (efter min mening) er så forrygende galt på den. Udover al snak om, hvorvidt han er god neutral eller ond mod hundene, så illustrerer det, at hans ideologi lukker af for det allerbedste i vores 'hundeparløb', nemlig alt det interaktive, hvor vi oplever sandt, oprigtigt og ægte samspil mellem menneske og hund. Hunden 'siger' noget, vi observerer, reagerer. Vi siger noget, hunden observerer, reagerer - i et evigt, dynamisk, levende samvær.

Lytter vi aldrig til hunden, men kører i stedet efter faste betonregler, ja så gider hunden naturligvis tilsidst heller ikke 'fortælle' os noget, for hvad skulle det dog nytte? På samme måde som man kan 'præstere' at fjerne afstandssøgende signaler fra hundens sprog ved altid at straffe dem, kan man naturligvis (for mig i det mindste) også udrydde mange andre nuancer fra hundens sprog ved enten at straffe dem, eller i bedste fald ignorere dem.

Det kan man sagtens få en lydig hund ud af, og det kan helt sikkert få mange til at juble, men det tror jeg kun er muligt, hvis man ikke forstår, at der er mere, LANGT mere, potentiale, end blot at få en hund der ikke stikker af osv.

Det er meget muligt, at CM forstår hunde på et 'teknisk' plan, men så er han altså heller ikke nået længere. Det samme mener jeg gør sig gældende, hvis man kan se CM som en brugbar 'sidste udvej'... en sidste udvej til hvad? Til at undgå en fysisk aflivning, ja, men man foretager samtidig en 'mental', eller følelsesmæssig aflivning, fordi et frugtbart parløb mellem hund og menneske aldrig vil være/blive muligt, hvis det bygger på en basis af frygt og tvang.

[Gæst anne-marie]

Jeg er helt enig

 

Det er det værste ved CM (og Jan Fennel), at hunden ikke kan få afløb for dens ønsker og hengivenhed, man mister så meget:cry:

 

Mit liv herhjemme er en lang samtale med mine hunde, de må bede om mad, om at komme ind og ud, om lækkerier, om leg, om nus og kæl, alt det må de bestemmeog meget mere og alligevel er der ingen tvivl om at jeg bestemmer

 

Det alternativ de to tilbyder er så trøstesløst

 

CM mest selvfølgelig, det er så trist at hunde bare lever så misforståede og behandles så forkert, når det de bare har brug for er noget helt helt andet:cry:

 

CM ved at han indgiver hunden skræk, at han overskrider dens grænser, men jeg tror ikke han forstår hundeprog som Anders Hallgren eller fx Freddy W Christiansen, han overser de fine nuancer, som han også gør det med de mennesker der ejer hundene.

 

Tak for endnu en Vita historie

Redigeret Maj 14, 2008 af anne-marie

[Gæst Zarina]

Det er netop det samspil, du beskriver, som jeg nyder så meget.

Stasia og jeg er også blevet meget bedre til at forstå hinanden. Hun fortæller mig, når hun skal have vandskålen op i sengen, når vi skal lege, og hun har sågar bedt min far flytte en bogreol, så hun kunne se, om der var en mus omme bagved. 2 gange endda

 

Det overgår min forstand, at nogen kan ønske at fratage deres hund denne initiativtagen og kommunikation. Hvad er så pointen i at have en levende hund, der skal luftes i regnvejr, som prutter og bøvser og alt det andet besværlige og ildelugtende, de nu medfører? Det er jo netop denne personlighed, der gør det værd at trække i regntøjet en kold novemberdag. Ellers kan man da nøjes med Woofy.

 

[Jane]

Det er lige netop et indlæg som dette, der understreger hvorfor CM (efter min mening) er så forrygende galt på den. Udover al snak om, hvorvidt han er god neutral eller ond mod hundene, så illustrerer det, at hans ideologi lukker af for det allerbedste i vores 'hundeparløb', nemlig alt det interaktive, hvor vi oplever sandt, oprigtigt og ægte samspil mellem menneske og hund. Hunden 'siger' noget, vi observerer, reagerer. Vi siger noget, hunden observerer, reagerer - i et evigt, dynamisk, levende samvær.

Lytter vi aldrig til hunden, men kører i stedet efter faste betonregler, ja så gider hunden naturligvis tilsidst heller ikke 'fortælle' os noget, for hvad skulle det dog nytte? På samme måde som man kan 'præstere' at fjerne afstandssøgende signaler fra hundens sprog ved altid at straffe dem, kan man naturligvis (for mig i det mindste) også udrydde mange andre nuancer fra hundens sprog ved enten at straffe dem, eller i bedste fald ignorere dem.

Det kan man sagtens få en lydig hund ud af, og det kan helt sikkert få mange til at juble, men det tror jeg kun er muligt, hvis man ikke forstår, at der er mere, LANGT mere, potentiale, end blot at få en hund der ikke stikker af osv.

Det er meget muligt, at CM forstår hunde på et 'teknisk' plan, men så er han altså heller ikke nået længere. Det samme mener jeg gør sig gældende, hvis man kan se CM som en brugbar 'sidste udvej'... en sidste udvej til hvad? Til at undgå en fysisk aflivning, ja, men man foretager samtidig en 'mental', eller følelsesmæssig aflivning, fordi et frugtbart parløb mellem hund og menneske aldrig vil være/blive muligt, hvis det bygger på en basis af frygt og tvang.

 

Et rigtig godt indlæg. Jeg er helt enig.

[Flaffy,Zozo,Luna]

Jeg havde gravhunde som barn, vi levede dejligt og harmonisk sammen.

 

Jeg fik en veninde da jeg var omkring 11-12 år, hendes mor havde labrador, og vidste meget om hunde synes jeg. Hun havde kvælerhalsbånd på sin hun og gav den hårde ordre.. Den gjorde hvad hun sagde, for det meste. Jeg var lidt imponeret og så lidt op til familien.

Jeg købte et lille kvælerhalsbånd til min lille gravhund(for mine lommepenge) og prøvede at gøre ligesom hende..

 

Men heldigvis gad min gravhund mig ikke mere og havde slet ikke lyst til, at samarbejde med mig. Hun så ked af det ud, og gik fra mig.Jeg undrer mig stadig over mine forældre ikke blandede sig. For de har altid været obs. på dyrene skulle behandles med respekt.

Dette gav mig dengang en vigtig indsigt i samarbejde med hunden, jeg smed kæden og de hårde ord langt væk, og fik igen min lille glade hund tilbage.

Jeg har tit tænkt tilbage på den oplevelse, stakkels lille Sussi.

Men det lærte mig alligevel noget meget værdigfuldt.

[Gæst beagle-lover]

Jeg havde gravhunde som barn, vi levede dejligt og harmonisk sammen.

 

Jeg fik en veninde da jeg var omkring 11-12 år, hendes mor havde labrador, og vidste meget om hunde synes jeg. Hun havde kvælerhalsbånd på sin hun og gav den hårde ordre.. Den gjorde hvad hun sagde, for det meste. Jeg var lidt imponeret og så lidt op til familien.

Jeg købte et lille kvælerhalsbånd til min lille gravhund(for mine lommepenge) og prøvede at gøre ligesom hende..

 

Men heldigvis gad min gravhund mig ikke mere og havde slet ikke lyst til, at samarbejde med mig. Hun så ked af det ud, og gik fra mig.Jeg undrer mig stadig over mine forældre ikke blandede sig. For de har altid været obs. på dyrene skulle behandles med respekt.

Dette gav mig dengang en vigtig indsigt i samarbejde med hunden, jeg smed kæden og de hårde ord langt væk, og fik igen min lille glade hund tilbage.

Jeg har tit tænkt tilbage på den oplevelse, stakkels lille Sussi.

Men det lærte mig alligevel noget meget værdigfuldt.

 

Dejligt at du tør fortælle denne historie til os andre.

Puuha fik da lidt tåre i øjnene men dejligt at du hurtigt fandt ud af, at det ikke dur med: My way or the highway:-)

 

Alice fortæller os også mange ting:

Hvornår hun vil op i sofaen med en god pind

Hvornår hun vil have man holder "politistaven" for hende mens hun gnaver i den

At hun lige skal tjekke mandens navle inden han tager tøj på (hendes eget påfund )

Hvornår hun vil ud / skal ud

Om hun vil nusses, kløes eller leges med

osv osv

Og hvor får man bare meget positivt tilbage, når man lytter til det ens hund fortæller og det er så dejligt at se hvor glad hun bliver når vi rejser os fra sofaen og åbner døren ud til haven for hende

[Gæst anne-marie]

Det er netop det samspil, du beskriver, som jeg nyder så meget.

Stasia og jeg er også blevet meget bedre til at forstå hinanden. Hun fortæller mig, når hun skal have vandskålen op i sengen, når vi skal lege, og hun har sågar bedt min far flytte en bogreol, så hun kunne se, om der var en mus omme bagved. 2 gange endda

 

Det overgår min forstand, at nogen kan ønske at fratage deres hund denne initiativtagen og kommunikation. Hvad er så pointen i at have en levende hund, der skal luftes i regnvejr, som prutter og bøvser og alt det andet besværlige og ildelugtende, de nu medfører? Det er jo netop denne personlighed, der gør det værd at trække i regntøjet en kold novemberdag. Ellers kan man da nøjes med Woofy.

 

 

 

De her hunde ville passe rigtigt godt til Cesar Millan, og jeg ville gerne se ham rette på damens energi

[Gæst Zarina]

De her hunde ville passe rigtigt godt til Cesar Millan, og jeg ville gerne se ham rette på damens energi

 

Ja, jeg er også sikker på, at han ville kunne få en flok med op til flere hundrede af den slags hunde til at fungere perfekt Så kan han jo tage sig af damens energi sålænge......

[Gæst beagle-lover]

De her hunde ville passe rigtigt godt til Cesar Millan, og jeg ville gerne se ham rette på damens energi

 

 

Tror hun ville stikke ham en flad

[Gæst anne-marie]

Jeg havde gravhunde som barn, vi levede dejligt og harmonisk sammen.

 

Jeg fik en veninde da jeg var omkring 11-12 år, hendes mor havde labrador, og vidste meget om hunde synes jeg. Hun havde kvælerhalsbånd på sin hun og gav den hårde ordre.. Den gjorde hvad hun sagde, for det meste. Jeg var lidt imponeret og så lidt op til familien.

Jeg købte et lille kvælerhalsbånd til min lille gravhund(for mine lommepenge) og prøvede at gøre ligesom hende..

 

Men heldigvis gad min gravhund mig ikke mere og havde slet ikke lyst til, at samarbejde med mig. Hun så ked af det ud, og gik fra mig.Jeg undrer mig stadig over mine forældre ikke blandede sig. For de har altid været obs. på dyrene skulle behandles med respekt.

Dette gav mig dengang en vigtig indsigt i samarbejde med hunden, jeg smed kæden og de hårde ord langt væk, og fik igen min lille glade hund tilbage.

Jeg har tit tænkt tilbage på den oplevelse, stakkels lille Sussi.

Men det lærte mig alligevel noget meget værdigfuldt.

 

Tak Susanne :kys:

 

Vi har de fleste af os haft en lang vej hen til hvor vi er nu, jeg har, været påvirket af trænere, bøger og ''hvad man skal'', gode råd er dyre tiltider, og det er nok derfor vi gerne svarer nye debatøre der spørger om hvordan man nu gør :hmm:

Og det er derfor der skal advares om og diskuteres Cesar Millan og lignende.

 

Det er for hundens skyld !

 

Det gør ondt alle de misforståede holdninger til det smukke hundesind, at så mange tror at man skal holde nede og sætte på plads, ikke lade hunde tage kontakt osv, det der netop er hengivenhed og udtryk for samhørighed

 

Da jeg var lille havde vi hunde, ham jeg husker bedst er Bjørn (midt i 1960erne), en krydsning mellem schæfer og collie, min far er noget af det blideste jeg har kendt, Bjørn var ikke opdraget eller trænet på nogen måde, bare en stor glad hund som fik hjemmelavet mad og som den ene gang han fik det, spyttede dåsemaden ud Adr :syg:

 

Og jeg var den eneste der kunne få ham til at lægge sig ned uden at det var hans egen ide

 

Det gjorde jeg ved selv at smide mig ned, så gjorde han det samme, og jeg kunne få ham til at side, ved selv at side på jorden med overkroppen oppe

 

Det fandt jeg på at blære mig med når vi havde besøg af andre børn

 

Jeg ville gerne have gjort det på mere blærede måder, men det så Bjørn ikke nogen grund til at lade mig tror jeg

[Gæst anne-marie]

Ja, jeg er også sikker på, at han ville kunne få en flok med op til flere hundrede af den slags hunde til at fungere perfekt Så kan han jo tage sig af damens energi sålænge......

 

Ja, han ville kunne brilliere som aldrig før

Ja, så kunne han istedet begynde at træne damers energi :hmm:

 

Tror hun ville stikke ham en flad

 

Det er muligt

 

Jeg kan ikke lade være at tænke på tegnefilmen med ham

[Imba]

Ja, han ville kunne brilliere som aldrig før

Ja, så kunne han istedet begynde at træne damers energi :hmm:

 

 

 

Det er muligt

 

Jeg kan ikke lade være at tænke på tegnefilmen med ham

 

tegnefilmen? Er der noget jeg er gået glip af? link?

[Gæst beagle-lover]

^Jeg kender heller ikke tegnefilmen

 

Link please

[Gæst Ninjamor]

tegnefilmen? Er der noget jeg er gået glip af? link?

 

ja MON ikke, på U tube er der en South Park tegnefilm om Cesar Millan

Redigeret Maj 14, 2008 af Ninjamor

[Gæst PPP-Pero]

http://www.truveo.com/South-Park-Dog-Whisperer/id/2587642306

 

Den er SÅ sjov!

[Gæst PPP-Pero]

og en til: http://www.comedycentral.com/videos/index.jhtml?videoId=63704

[Tweesa]

http://www.truveo.com/South-Park-Dog-Whisperer/id/2587642306

 

Den er SÅ sjov!

 

For filan - det er bare en lige-i-øjet imitation

[Gæst PPP-Pero]

"I'm NOT being aggressive, I'm being DOMINANT!" :stupid: