Hvorfor tænker man ikke på de andre i kuldet?

[Aslan]

Vi har jo fået taget billeder af Aslans hofter/albuer, da det kom os for ører at Aslans bror havde problemer. Denne info kom ikke fra opdrætter (som havde broderen).

 

Og Aslans hofter var jo heldigvis fine nok :5up:

 

 

Men for 3-4 uger siden, mødte min martin opdrætters søn. Som fortalte hvordan Sannr havde så mange smerter i hofterne at han levede af smertestillende.

 

Forleden kom min kollega så og fortalte mig at hun havde hørt de havde fået aflivet deres ene hund.

 

Min første tanke er jo at tjekke op med kuldbrødre og søskende, og dem jeg har haft kontakt med, har ikke mærket noget på deres hunde :5up: Så det er jo positivt. Det ene par ville dog lige få fotograferet for en sikkerheds skyld.

 

Min anden tanke er, hvor lettet jeg er over at vi valgte at behandle Aslan efetr GD "regler" istedet for at gå lange ture (som opdrætter gjorde)

 

Men når så glorien er ppusset............... Så bliver jeg sq lidt harm!

 

Hvorfor får jeg det at vide af min kollega? Det er hendes X's ven, så det er altså blevet fortalt til ex'en som har fortalt det til min kollega som jeg så får det at vide af.

Men hvorfor har opdrætter ikke skrevet en mail?

Hvis det frygtlige skulle ske og Aslan blev dødsens syg eller pludselig døde af dårlig hjerte, ville jeg da tage kontakt til de andre kuldbrødre. Sæt det var arveligt. Trods min sorg, syntes jeg de andre fortjener at vide det.

 

Men er det bare mig der er total hellig? Eller burde opdrætter have skrevet til os?

 

 

Men stakkels opdrætters datte, Sannr var hendes et og alt :ae: jeg har såååå ondt af hende

[Amocca]

jeg er helt enig med dig i, at det meget ringe at opdrætter ikke har kontaktet sine hvalpekøbere og fortalt at de bør få deres hunde fotograferet, pga. Sannr's ulykkelige skæbne

[Gæst Sigurd]

Nu er jeg opdrætter og ser måske derfor spørgsmålet lidt fra en anden side.

Jeg mener nemlig ikke altid, det er en god idé, at fortælle kuldsøskendes ejere, at en søster eller bror har vist sig, at have problemer.

Det er klart har man solgt en hvalp til avl, skal alle oplysninger om kuldsøskende straks gives videre, men har man solgt hvalpene som familiehunde, kan det i nogle situationer skade mere end det gavner, at give sådanne oplysninger videre.

Lad mig give et eksempel, en hvalp får konstateret HD så stærk, at den må aflives. Denne oplysning gives videre til de andre i samme kuld. Nogle er ligeglade, og foretager sig intet, men går måske alligevel og er nervøse for deres hund. Nogle får fotograferet og måske konstateret C status. En status som ikke er god nok til en avlshund, men som en familiehund kan leve et fint liv med uden at det giver problemer, men måske bliver ejerne alligevel nervøse og betragter deres hund som syg, med de ulemper dette medfører. Der er så mange følelser med i sådanne oplysninger, at det er svært, nærmest umuligt, at tale rent fornuftigt.

Desuden kan sådanne oplysninger, når de gives til almindelige hundejere ofte blive misforstået og/eller starte en ubehagelig rygtedannelse.

Men har man interesse i sin hunds kuldsøskende med DKK stamtavle, bliver alle oplysninger jo offentliggjort på Hundeweb.

[Aussiepower!]

Nu er jeg opdrætter og ser måske derfor spørgsmålet lidt fra en anden side.

Jeg mener nemlig ikke altid, det er en god idé, at fortælle kuldsøskendes ejere, at en søster eller bror har vist sig, at have problemer.

Det er klart har man solgt en hvalp til avl, skal alle oplysninger om kuldsøskende straks gives videre, men har man solgt hvalpene som familiehunde, kan det i nogle situationer skade mere end det gavner, at give sådanne oplysninger videre.

Lad mig give et eksempel, en hvalp får konstateret HD så stærk, at den må aflives. Denne oplysning gives videre til de andre i samme kuld. Nogle er ligeglade, og foretager sig intet, men går måske alligevel og er nervøse for deres hund. Nogle får fotograferet og måske konstateret C status. En status som ikke er god nok til en avlshund, men som en familiehund kan leve et fint liv med uden at det giver problemer, men måske bliver ejerne alligevel nervøse og betragter deres hund som syg, med de ulemper dette medfører. Der er så mange følelser med i sådanne oplysninger, at det er svært, nærmest umuligt, at tale rent fornuftigt.

Desuden kan sådanne oplysninger, når de gives til almindelige hundejere ofte blive misforstået og/eller starte en ubehagelig rygtedannelse.

Men har man interesse i sin hunds kuldsøskende med DKK stamtavle, bliver alle oplysninger jo offentliggjort på Hundeweb.

 

Jeg vil nu umiddelbart mene at der er større risiko for ubehagelig rygtedannelse, hvis man selv stikker hovdet i busken, fremfor at åben og ærligt at komme frem og sige at det var squ noget skidt man fik lavet der.

[Aslan]

Jeg mener helt bestemt at jeg har krav til at vide det. St i forhold til at man i dag netop kan hjælpe HD'en med smørelse af led og kosttilskud.

Hvordan med motion? Meget, lidt osv.

 

Også som kun familie hund. Jeg ville da have pæt nedtur over at Aslan ligepludselig begyndte at halte som 5 årig, og så viser det sig 3 år foorinde at jeg kunne have givet ham tilskud og mindsket hans motion, mod at han så kunne leve med det, frem for evt aflivelse.

 

Så jeg kan altså ikke helt følge dig

Slet ikke i at du ville fratage mig retten til at hjælpe min hund, inden det gik galt, hvis det kunne ende i det.

hvorfor bestemmer du om folk kan håndtere det eller ej?

[bernerazuro]

Nu er jeg opdrætter og ser måske derfor spørgsmålet lidt fra en anden side.

Jeg mener nemlig ikke altid, det er en god idé, at fortælle kuldsøskendes ejere, at en søster eller bror har vist sig, at have problemer.

Det er klart har man solgt en hvalp til avl, skal alle oplysninger om kuldsøskende straks gives videre, men har man solgt hvalpene som familiehunde, kan det i nogle situationer skade mere end det gavner, at give sådanne oplysninger videre.

Lad mig give et eksempel, en hvalp får konstateret HD så stærk, at den må aflives. Denne oplysning gives videre til de andre i samme kuld. Nogle er ligeglade, og foretager sig intet, men går måske alligevel og er nervøse for deres hund. Nogle får fotograferet og måske konstateret C status. En status som ikke er god nok til en avlshund, men som en familiehund kan leve et fint liv med uden at det giver problemer, men måske bliver ejerne alligevel nervøse og betragter deres hund som syg, med de ulemper dette medfører. Der er så mange følelser med i sådanne oplysninger, at det er svært, nærmest umuligt, at tale rent fornuftigt.

Desuden kan sådanne oplysninger, når de gives til almindelige hundejere ofte blive misforstået og/eller starte en ubehagelig rygtedannelse.

Men har man interesse i sin hunds kuldsøskende med DKK stamtavle, bliver alle oplysninger jo offentliggjort på Hundeweb.

 

 

Netop med HD mener jeg da, at man især skal give oplysningerne videre!

 

Risikoen er jo forholdsvist stor for, at der er flere søskende, der har det, vist først én har det. Møffe og hans søskende er fx. E/D (Møffe), A/C, C og A...

 

Synes faktisk personligt selv, at det er direkte ansvarløst ikke at fotografere sin hund, hvis den er af en race, som har problemer Og beklager, hvis jeg træder nogle over tæerne her, men det synes jeg - hunde kan være så gode til at skjule, at de har smerter. Og jeg ville, hvis jeg var opdrætter, sætte det som krav for hvalpekøb, højst sandsynligt med depositum, som tilbagebetales for at være sikker...

 

Derudover, så tror jeg, at det er de færreste, der vil gå rundt og være overnervøse i længere tid. Men ved de, at en af hundens søskende har haft det, så kan de være opmærksomme på det, hvis symptomerne skulle opstå. Ville selv være ovenud lykkelig, hvis min opdrætter skrev, hvis der skete noget alvorligt, som måske var arveligt, med søskende eller familie generelt (altså, lykkelig for at vide det og derfor kunne være opmærksom).

[Petrine]

De ordentlige opdrættere jeg har kendskab til, ville alle have givet klar besked til alle involverede, ikke kun afkom, men også faderen til kuldet. Det er jo en oplysning, der er ultravigtig at få ud og brugt i kommende opdræt.

 

Er du sikker på det ikke er noget nyt og de bare "lige venter" til chokket har lagt sig? Ved fra mig selv, at det godt kan tage en måned eller to, før noget så skrækkeligt er på nok afstand, til at jeg kan give saglig besked til de relevante.

[Ulla H]

Jeg ville som opdrætter gøre køberen bekendt med en søskendehvalps evt medfødte skavank.Også selvom Hd er avl og miljø.

Mine tæver kunne ikke købes med avl for øje, for opdrætter solgte kun som "familiehund". Og min 1 ste fra denne opdrætter var købt til mig af anden kennel, der netop havde solgt en tæve med HD til mig. Og det havde hele kuldet i D+ E status.

Selv fra Græske hunde fik jeg besked, da en kuldsøster i et års alderen fik konstateret svær HD.

Jeg har jo også solgt hunde til energiske agilityudøverer, og de skulle da have den oplysning, så de selv kunne vurderer , om der skulle røngten foto til.

[Nazak]

Synes faktisk personligt selv, at det er direkte ansvarløst ikke at fotografere sin hund, hvis den er af en race, som har problemer Og beklager, hvis jeg træder nogle over tæerne her, men det synes jeg - hunde kan være så gode til at skjule, at de har smerter. Og jeg ville, hvis jeg var opdrætter, sætte det som krav for hvalpekøb, højst sandsynligt med depositum, som tilbagebetales for at være sikker...

 

Jeg er også opdrætter og det af en race (schæferhund) der bestemt er disponeret for netop HD. Når vi sælger en hvalp bliver denne solgt med en tilføjelse til kontrakten/købsaftalen:

- At vi betaler 1000 kr fra købsprisen retur til køber, såfremt disse lader hunden HD og AD fotografere og lader disse billeder bedømme af DKK. Vi sørger samtidig for at indkøbe rekvisitionen fra DKK samt vi betaler også selve bedømmelsen hos DKK.

 

Dette gør vi ganske enkelt for at kunne finde ud af om det avlsarbejde vi går og laver - også rent faktisk holder HD og AD mæssigt. Det er nemlig meget vigtigt for at os som opdrættere at kunne FORSØGE at levere nogle sunde og rakse hunde!!

 

I kan jo selv gå ind og kigge på vores HD og AD statistik på vores hjemmeside. Vi offentligører alle bedømmelser. Både de gode og de knap så gode!!!

 

[bernerazuro]

Jeg er også opdrætter og det af en race (schæferhund) der bestemt er disponeret for netop HD. Når vi sælger en hvalp bliver denne solgt med en tilføjelse til kontrakten/købsaftalen:

- At vi betaler 1000 kr fra købsprisen retur til køber, såfremt disse lader hunden HD og AD fotografere og lader disse billeder bedømme af DKK. Vi sørger samtidig for at indkøbe rekvisitionen fra DKK samt vi betaler også selve bedømmelsen hos DKK.

 

Præcis! Det er der også flere berneropdrættere der gør Og det hjælper sq, der er flere, der har fået fotograferet hver og én af deres hvalpe, der har nået alderen!

 

Men det kræver sikkert også, at man er selektiv med køberne... Ved i hvert fald, at hende jeg besøgte, der har det krav/tilbud, er meget selektiv.

 

Men er lige forvirret - jeg betalte for rekvisition, tror da ikke jeg betalte for bedømmelse? Det er i hvert fald aldrig blevet nævnt for mig, at det så har været med i prisen hos dyrlægen måske...

 

Dette gør vi ganske enkelt for at kunne finde ud af om det avlsarbejde vi går og laver - også rent faktisk holder HD og AD mæssigt. Det er nemlig meget vigtigt for at os som opdrættere at kunne FORSØGE at levere nogle sunde og rakse hunde!!

 

I kan jo selv gå ind og kigge på vores HD og AD statistik på vores hjemmeside. Vi offentligører alle bedømmelser. Både de gode og de knap så gode!!!

 

 

Hatten af, jeg synes, det er fedt med sådanne opdrættere! :5up:

[Gæst mk101]

Ved egentlig heller ikke hvor meget jeg som opdrætter ville gå telefonlisten igennem på baggrund af et enkelt sygdomstilfælde. En ting som HD, som man stadig ikke endelig har bevist hvor store dele arv og store dele miljø det handler om, ville jeg ikke have behov for at fortælle til alle hvalpekøbere i et kuld.

 

Taler vi om en ting som et fejlbid, som i langt højere grad er en arvelig lidelse, ville jeg nok reagere hvis der pludselig var 25-50% i kuldet, der begyndte at vise problemet. Netop for at vide hvad der foregik i egen avl.

 

Som opdrætter ville jeg også meget gerne vide HD status på så vidt muligt al afkom, men altså ikke ringe hvalpekøbere op for at fortælle at hund X eller Y har status det og det.

 

Og så ved jeg heller ikke hvor meget man som hundeejer reelt kan gøre ved en viden om, at ens hunds familie har HD. Andet end at selv tage turen til dyrlægen (hvilket jeg alligevel ville foreslå alle gjorde uanset hvad), og konstatere egen hunds tilstand. Der findes ingen mirakelkur for HD, og der findes intet bevis for mindre motion i vækstperioden afhjælper det. Ej heller at der findes noget kosttilskud der kan give genvej til status A.

 

Der er selvfølgelig noget at gøre hvis man ved hunden har dårlig status. I en vis udstrækning opføre sig derefter i forhold til kost og motion. Men spørgsmålet er alligevel, om hunden der har HD uden nogen ved det inden den viser smerter i en alder af eks. 5 år og må aflives har haft et sjovere og mere frit hundeliv, end en hund der er blevet skånet siden den var 1?

[bernerazuro]

^^

 

Personligt ville jeg som opdrætter kontakte hundens søskende og faderhunden. Tænker jeg. Det er i hvert fald det, jeg selv ville håbe, hvis det var tilfældet...

[Aslan]

Ifølge vores dyrelægehospital er HD arveligt, og motion o fodring kan medføre at en hund der er arveligt disponeret, kan få HD

 

Sygdomsårsag

 

Hofteledsdysplasi er en lidelse som man idag med sikkerhed ved er arvelig, men der spiller også andre faktorer ind, herunder blandt andet fodring og motion.

 

Overfodring og overdreven motion i hvalpens første leveår kan være medvirkende årsager til at en hund, der er arveligt disponeret får HD

 

Jeg ved godt at der er ikke nogen mirakkelkur til status A, men man kan jo bedre hjælpe hunden, hvis du har viden om at der ligger noget i generne!!!

 

 

Som nævnt tidligere er HD en kronisk sygdom som ikke kan helbredes. Derimod findes der idag flere forskellige muligheder for at formindske smerterne i hofteleddene og få hundene til at fungere normalt igen.

Unge hunde med HD kan i mange tilfælde behandles tilfredsstillende med smertestillende medicin og samtidig streng vægtkontrol og nedsat motion.

 

 

Det er kopiert fra vores dyrelæge

 

Hund, Fyn, Hospitalgodkendt, Dyrelæge ringe, Dyrlæge, Ringe dyrehospital, Dyreklinik ringe - Ringe Dyrehospital

[Gæst Chili Con Caia]

^^

 

Personligt ville jeg som opdrætter kontakte hundens søskende og faderhunden. Tænker jeg. Det er i hvert fald det, jeg selv ville håbe, hvis det var tilfældet...

 

 

Vores opdrætter (Caia) har lagt oplysningerne på hjemmesiden vedr. alle hvalpe i kuldet. Så her har vi mulighed for at følge med, se hvad de andre har af HD/AD hvilket jeg synes er super godt:5up:

Jeg synes helt bestemt om det faktum at kunne følge med i de andre hvalpe på denne måde, uden rigtigt at følge med hvis i forstår.

 

Men det ville ikke være et must for mig at opdrætteren ringede til os, for at fortælle om hendes søskende i forhold til HD/AD.

[Gæst Aussies for ever]

Har ikke læst tråden igennem, så ....

 

Jeg kan godt forstå at du måske gerne ville vide det, men lad os være ærlig, langt de fleste ville være ligeglade, både med om din hund var aflivet pga. HD og bestemt med at ofre de 2500,- det koster at få deres hund HD fotograferet.

 

Jeg er som opdrætter meget interesseret i at vide dette om ALLE mine hvalpe afhensyn til videre avl. Jeg har derfor et kontraktkrav om dette. Alle hvalpekøbere bliver gjort opmærksom på dette før de skriver under på kontrakten og de bliver selvfølgelig også oplyst at de får noget af købssummen tilbage når det er gjort (før Kr. 500,-).

 

Alligevel har en fra mit andet kuld (8 hvalpe), 1 fra mit tredje (11 hvalpe) og hele 4 fra mit fjerde (6 hvalpe) nægtet fordi de synes det er uretfærdigt, ikke vil betale det og faktisk ikke er interesseret i at vide det !!!! :damn:

 

Dette har så fået mig til i den nye kontrakt at sige "godt så, så betaler jeg sgu for det". Men det ærger mig af h..... til, gør mig rigtig ked af det og sur over at folk rigeagter både min kontrakt, mit avlsarbejde (selv om de har købt hun af mig ) og faktisk også deres hund

[Aslan]

Det var da også en del penge.

Ved os kostede det vidst kun 1700.

 

Anyway, det er muligt det ikke er alle der vil vide det, og om ikke andet, så hr jeg lært at jeg kun skal have min næste hund ved en opdrætter der fortæller disse ting :blink:

 

Men alt i alt........... så er det godt at aslan har hofter der nok skal overleve en 10-14 år :5up:

[fhk2507]

jeg er helt klart for man får sådanne oplysninger, så kan man selv vælge , hvordan man vil forholde sig til det.

 

Jeg er så heldig, at jeg får min hund tjekket på opdrætters regning, det står i kontrakten, så om 2 mdr ca skal Canto tjekkes.

[Gæst Sigurd]

Jeg vil nu umiddelbart mene at der er større risiko for ubehagelig rygtedannelse, hvis man selv stikker hovdet i busken, fremfor at åben og ærligt at komme frem og sige at det var squ noget skidt man fik lavet der.

 

Det er absolut ikke fordi jeg ønsker at "stikke hovedet i busken" men nu forholder det sig sådan, at selvom en hvalp er født med dårlige hofter, behøver det absolut ikke at betyde, at dens kuldsøskende også har dårlige hofter.

Så man kan, som opdrætter, skabe en masse unødig uro, hvis man begynder at sende en generel information ud.

[Gæst mk101]

I forhold til arvelighed og miljø siger Claus Sloth, som jeg hører udråbt fra flere steder som lidt af en dygtig mand inden for det skeletale:

 

"HD menes at have en polygenetisk multifaktoriel baggrund. Dvs. at der er flere arvelige årsager, der hver især kan påvirkes af forskellige "ikke-arvelige" forhold. Disse forhold er fx overfodring, størrelsen, væksthastigheden, hormonale forhold, muskelmasse mm. Men hvordan denne "årsagscocktail" nøjagtigt er sammensat, ved man ikke."

 

Så altså stadig ikke en vurdering af den procentvise fordeling mellem arv og miljø. Derfor mener jeg stadig, at det kan være at male fanden på væggen, hvis man informerer hele den udvidede familie. At opdrættere selv offentliggører resultater syntes jeg er super, og går ud fra at de fleste opdrættere også gerne ville videregive oplysninger hvis adspurgt. Eller man kan selv tage turen forbi hundeweb.dk hvis man er en hund efter viden. Der er det jo også offentliggjort. Det er bare at taste kennelnavnet ind efterfulgt af *, og så får man hele kennelens resultater.

 

Det er nu tidligere set, at der er en hund i et kuld, der falder for HD uden resten er belemret af problemer. Min ældste har eksempelvis en kuldsøster der fik D, mens hun selv fik A (min har haft et enkelt kuld, der gav A på de 50% i kuldet der er blevet fotograferet). Tror ikke jeg kunne have brugt information om D hund til noget som helst, og havde nok ikke sat pris på sådan en opringning fra opdrætter. At jeg vælger at fotografere mine hunde skyldes egentlig ikke henblik på avl, men for at vide hvad jeg har mellem hænderne.

[Jane]

Vi skrev under på, at Victor skulle fotograferes når han var mellem 12 og 18 mdr.

 

Hans far er far til 6 kuld og af dem er alle undtagen 1 helt fri på hofter albuer og 1 hund har HD i let grad, altså en c- hofte.

 

Moderen har fået 3 kuld er er der 2 med c hofter, resten er fri.

 

Jeg mener at alle opdrætter bør kræve at alle hvalpekøbere skal få deres hunde fotograferet. Jeg mener også, at man som opdrætter bør avle med omtanke og ikke bare bruge sin hanhund uhæmmet.

 

Mange forstår ikke Victors opdrætter, at han ikke bare lader sine hanhunde avle løs. Men han er af den mening, at det er vigtigere, at hans hunde avler sunde hvalpe, end at de avler meget.

 

Det var en af grundende til at jeg valgte at købe Victor der + en masse andre ting.

[bernerazuro]

Vores opdrætter (Caia) har lagt oplysningerne på hjemmesiden vedr. alle hvalpe i kuldet. Så her har vi mulighed for at følge med, se hvad de andre har af HD/AD hvilket jeg synes er super godt:5up:

Jeg synes helt bestemt om det faktum at kunne følge med i de andre hvalpe på denne måde, uden rigtigt at følge med hvis i forstår.

 

Men det ville ikke være et must for mig at opdrætteren ringede til os, for at fortælle om hendes søskende i forhold til HD/AD.

 

En opringning er absolut heller ikke et must. Men en mail, ville jeg være glad for, hvis jeg havde stået i Aslans situation! Nu fotograferer jeg selv frivilligt Møffe, så HD, AD og OCD er ikke problemet her. Men døde en af Møffes kuldsøskende af svagt/dårligt hjerte eller andet, jeg ikke har tjekket for, ville jeg gerne have det at vide. Det kan jo også være arveligt.

 

Men ja, havde min opdrætter oplysningerne på hjemmesiden, ville det være fint med mig :5up:

 

Har ikke læst tråden igennem, så ....

 

Jeg kan godt forstå at du måske gerne ville vide det, men lad os være ærlig, langt de fleste ville være ligeglade, både med om din hund var aflivet pga. HD og bestemt med at ofre de 2500,- det koster at få deres hund HD fotograferet.

 

Jeg er som opdrætter meget interesseret i at vide dette om ALLE mine hvalpe afhensyn til videre avl. Jeg har derfor et kontraktkrav om dette. Alle hvalpekøbere bliver gjort opmærksom på dette før de skriver under på kontrakten og de bliver selvfølgelig også oplyst at de får noget af købssummen tilbage når det er gjort (før Kr. 500,-).

 

Alligevel har en fra mit andet kuld (8 hvalpe), 1 fra mit tredje (11 hvalpe) og hele 4 fra mit fjerde (6 hvalpe) nægtet fordi de synes det er uretfærdigt, ikke vil betale det og faktisk ikke er interesseret i at vide det !!!! :damn:

 

Hold kæft, hvor uansvarligt - ikke ville vide det?

 

Og så har du da været ualmindeligt uheldig med dine hvalpekøbere...! De opdrættere, jeg kender til, som har lign. i deres kontrakter (måske lidt højere pris, 1000-1500kr. istedet for 500kr., har alle en stor fotograferingsprocent - én af dem faktisk 100%, trods den har haft hele 5 kuld, der har nået fotograferingsalderen. Kun én hvalp er ikke fotograferet - den døde 3½måned gammel af et uheld...

 

Dette har så fået mig til i den nye kontrakt at sige "godt så, så betaler jeg sgu for det". Men det ærger mig af h..... til, gør mig rigtig ked af det og sur over at folk rigeagter både min kontrakt, mit avlsarbejde (selv om de har købt hun af mig ) og faktisk også deres hund

 

Kan sq godt forstå, at du har det sådan! :ae:

 

 

 

I forhold til arvelighed og miljø siger Claus Sloth, som jeg hører udråbt fra flere steder som lidt af en dygtig mand inden for det skeletale:

 

 

 

 

"HD menes at have en polygenetisk multifaktoriel baggrund. Dvs. at der er flere arvelige årsager, der hver især kan påvirkes af forskellige "ikke-arvelige" forhold. Disse forhold er fx overfodring, størrelsen, væksthastigheden, hormonale forhold, muskelmasse mm. Men hvordan denne "årsagscocktail" nøjagtigt er sammensat, ved man ikke."

 

 

Og hermed siger han jo faktisk, at al HD fuldstændig skyldes avl i mere eller mindre grad. Nogle hunde har bare "stærke" gener og skal derfor køres ekstremt hårdt for, at det opstår - og omvendt. Genet skal være der, for at det kommer. Hvilket jo så nok gælder alle, men nogle kan køres meget hårdt, førend det opstår.

 

Så altså stadig ikke en vurdering af den procentvise fordeling mellem arv og miljø. Derfor mener jeg stadig, at det kan være at male fanden på væggen, hvis man informerer hele den udvidede familie. At opdrættere selv offentliggører resultater syntes jeg er super, og går ud fra at de fleste opdrættere også gerne ville videregive oplysninger hvis adspurgt. Eller man kan selv tage turen forbi hundeweb.dk hvis man er en hund efter viden. Der er det jo også offentliggjort. Det er bare at taste kennelnavnet ind efterfulgt af *, og så får man hele kennelens resultater.

 

Nu er Aslans opdrætter bare ikke i DKK :blink: Og langt fra alle DKK-hvalpekøbere, der har lyst til at betale 410kr. for medlemsskab af DKK, bare for at kunne følge deres hunds søskende.

 

Det er nu tidligere set, at der er en hund i et kuld, der falder for HD uden resten er belemret af problemer. Min ældste har eksempelvis en kuldsøster der fik D, mens hun selv fik A (min har haft et enkelt kuld, der gav A på de 50% i kuldet der er blevet fotograferet). Tror ikke jeg kunne have brugt information om D hund til noget som helst, og havde nok ikke sat pris på sådan en opringning fra opdrætter. At jeg vælger at fotografere mine hunde skyldes egentlig ikke henblik på avl, men for at vide hvad jeg har mellem hænderne.

 

Ja, og så er det vel egentlig også klart, at du er ligeglad med, at få det at vide... Jeg kunne da også være bedøvende ligeglad med Møffes søskende i det perspektiv, jeg ved hvordan hans hofter er, de 'påvirkes' ikke længere af udefrakommende faktorer/risikoer. Nu er det absolut og det og det, kan måske forbedre dem - det kan hans søskendes status-historie ikke fortælle noget om. Hvis du forstår, hvad jeg mener

 

Men hvis nu én eller to af din hunds søskende fik påvist slem OCD (det har du vist ikke fotograferet for, tror jeg?), ville du så også bare sige "nåja, og hvad så?"?

 

Det er jo den situation, som Aslan snakker om

[Gæst mk101]

Og hermed siger han jo faktisk, at al HD fuldstændig skyldes avl i mere eller mindre grad. Nogle hunde har bare "stærke" gener og skal derfor køres ekstremt hårdt for, at det opstår - og omvendt. Genet skal være der, for at det kommer. Hvilket jo så nok gælder alle, men nogle kan køres meget hårdt, førend det opstår.

 

Det er jeg nu ikke enig i, er det han siger. Arvegangen er ikke klarlagt, og selvom der er et arveligt aspekt er der stadig ingen der ved, hvordan man rammer uden om. Hvis det var så enkelt som at en A hund parret med A altid gav A og B, så ville verden jo være i farver.

 

Men selv med det bedst tænkelige genetiske materiale går det alligevel galt. Som eksemplet med min egen ældstes kuldsøster, der ender med et D. Det er jo ikke blot et resultat af miljø, men et eksempel på at der er nogle bagvedliggende gener, der pludselig kommer til udtryk.

 

Men ja, hvis det er sådan du tænker det (som når jeg får læst det igen), så er ALT jo et spørgsmål om avl. Noget avl er blot mere forudsigeligt.

 

Nu er Aslans opdrætter bare ikke i DKK :blink: Og langt fra alle DKK-hvalpekøbere, der har lyst til at betale 410kr. for medlemsskab af DKK, bare for at kunne følge deres hunds søskende.

 

Der findes rigtig, rigtig mange hundeejere der er mere end almindeligt ligeglade med alt der rimer det mindste på avl og opdræt. De har den hund de har, og tænker ikke på hvad den reelt indeholder og kommer fra og af. Så nej, mange ville ikke betale de penge for at vide mere om deres hunds baggrund. Det er først når deres egen hund udviser symptomer på en eller anden skavank at de fatter interesse for noget som helst - men ikke engang der tror jeg interessen falder på den arvelige faktor.

 

 

Ja, og så er det vel egentlig også klart, at du er ligeglad med, at få det at vide... Jeg kunne da også være bedøvende ligeglad med Møffes søskende i det perspektiv, jeg ved hvordan hans hofter er, de 'påvirkes' ikke længere af udefrakommende faktorer/risikoer. Nu er det absolut og det og det, kan måske forbedre dem - det kan hans søskendes status-historie ikke fortælle noget om. Hvis du forstår, hvad jeg mener

 

Men hvis nu én eller to af din hunds søskende fik påvist slem OCD (det har du vist ikke fotograferet for, tror jeg?), ville du så også bare sige "nåja, og hvad så?"?

 

Det er jo den situation, som Aslan snakker om

 

Jeg forstår godt hvad du mener i forhold til Møffe. Og det er den samme tanke jeg selv har med mine. Jeg kan bruge deres individuelle status til eget brug, men skal de sættes i avl (hvilket to af dem har været), så er det jo selvfølgelig et spørgsmål om hvad der ligger bagude, så man har størst mulighed for at sætte noget ordentlig i verden.

 

Nej, jeg har ikke fotograferet forpart. Det er lykkeligvis ikke noget vi kæmper med hos spaniels. De gange folk fotograferer (når de nu alligevel er i gang) kommer de ud med 0 på albuer. Én gang har jeg hørt om et tilfælde af OCD på springere (hvilket er indenfor det sidste år),

 

Og nej, jeg ville ikke have et forstørret behov for at vide hvis kuldsøskende viste sig at have OCD. Igen en af de sygdomme vi ikke kender arveligheden på, og som jeg næsten kategoriserer som "freak of nature". En af den slags ting der nogle gange sker, uanset hvor meget vi gør for at undgå det.

 

DOG vil jeg til enhver tid ønske, at der er stor åbenhed om de problemer vi har i en given race. For jo mere folk holder kortene tæt til kroppen, jo mere får sygdomme og defekter lov til at ligge og ulme og vokse sig store. Måske endda til tider for store og så store, at det bliver stort set umuligt at rette op på. Desværre oplever jeg i egen race, at der er så megen pegen fingre, at åbenheden har trange kår.

[bernerazuro]

Det er jeg nu ikke enig i, er det han siger. Arvegangen er ikke klarlagt, og selvom der er et arveligt aspekt er der stadig ingen der ved, hvordan man rammer uden om. Hvis det var så enkelt som at en A hund parret med A altid gav A og B, så ville verden jo være i farver.

 

Men selv med det bedst tænkelige genetiske materiale går det alligevel galt. Som eksemplet med min egen ældstes kuldsøster, der ender med et D. Det er jo ikke blot et resultat af miljø, men et eksempel på at der er nogle bagvedliggende gener, der pludselig kommer til udtryk.

 

Men ja, hvis det er sådan du tænker det (som når jeg får læst det igen), så er ALT jo et spørgsmål om avl. Noget avl er blot mere forudsigeligt.

 

Din anden gennemlæsning gav dig rette svar Ved godt, at HD har en helvedes arvegang, der er uforudsige ad h*** til. Kan jo se det på min egen hund, han kommer af pænt stærke linier HD-mæssigt - og alligevel er det kuld, han er af, lidt af et "katastrofekuld". 4 ud af 11 er fotograferet og 3 af dem har HD. Moderen er på den ene side af super stærke linier, på den anden side af lidt "svagere", men ok stærke. Hos faderen er alt hvad jeg har kunnet opstøve perfekt, perfekt og perfekt. Lige med undtagelse af de hvalpe, han har avlet...

 

Der findes rigtig, rigtig mange hundeejere der er mere end almindeligt ligeglade med alt der rimer det mindste på avl og opdræt. De har den hund de har, og tænker ikke på hvad den reelt indeholder og kommer fra og af. Så nej, mange ville ikke betale de penge for at vide mere om deres hunds baggrund. Det er først når deres egen hund udviser symptomer på en eller anden skavank at de fatter interesse for noget som helst - men ikke engang der tror jeg interessen falder på den arvelige faktor.

 

Desværre er det rigtig. Og da kun, hvis de finder ud af, at den sygdom hunden har, "ligger til racen".....

 

Jeg forstår godt hvad du mener i forhold til Møffe. Og det er den samme tanke jeg selv har med mine. Jeg kan bruge deres individuelle status til eget brug, men skal de sættes i avl (hvilket to af dem har været), så er det jo selvfølgelig et spørgsmål om hvad der ligger bagude, så man har størst mulighed for at sætte noget ordentlig i verden.

 

Ok, her er vi enige

 

Nej, jeg har ikke fotograferet forpart. Det er lykkeligvis ikke noget vi kæmper med hos spaniels. De gange folk fotograferer (når de nu alligevel er i gang) kommer de ud med 0 på albuer. Én gang har jeg hørt om et tilfælde af OCD på springere (hvilket er indenfor det sidste år),

 

Har endnu også kun hørt om et eksempel hos bernere. Omend Møffe var tæt på at være det andet eksempel. Han har en bruskplet på skulderen, dog var Claus Sloth 99% sikker på, at den aldrig ville give nogle som helst problemer - men man kunne ikke se, om der måske var hulrum under den, men risikoen var meget lille, med den størrelse.

 

Og nej, jeg ville ikke have et forstørret behov for at vide hvis kuldsøskende viste sig at have OCD. Igen en af de sygdomme vi ikke kender arveligheden på, og som jeg næsten kategoriserer som "freak of nature". En af den slags ting der nogle gange sker, uanset hvor meget vi gør for at undgå det.

 

Forstørret - som i forhold til det, du har fotograferet for?

 

Hvis nu én eller flere af din hunds søskende havde det, ville du så ikke tjekke din egen for det?

 

DOG vil jeg til enhver tid ønske, at der er stor åbenhed om de problemer vi har i en given race. For jo mere folk holder kortene tæt til kroppen, jo mere får sygdomme og defekter lov til at ligge og ulme og vokse sig store. Måske endda til tider for store og så store, at det bliver stort set umuligt at rette op på. Desværre oplever jeg i egen race, at der er så megen pegen fingre, at åbenheden har trange kår.

 

Ved det ikke - hvis folk nu skrev åbent på deres hjemmeside, tror jeg ikke, åbenheden kunne få så trange kår, for så kan folk ikke rigtig sige "den og den har avlet det og det skidt og det er ikke til at sige, hvad der er mere", hvis du forstår. Selvfølgelig vil nogen dog altid blive skræmt af statistikken, fordi det ser så meget slemmere ud, end man troede og en anden opdrætter (der ikke giver oplysninger nogetsted overhovedet) sikkert har bedre hunde...

 

Ai, jeg ved det ikke, er bare glad for, at åbenhed efterhånden i større grad er begyndt at blive almindeligt i bernerverdenen! :banan: Og tænker bare, at ét sted skal det starte, før andre følger trop...

[Ascha]

Hold kæft, hvor uansvarligt - ikke ville vide det?

Hvorfor det?. Jeg har ikke vidst hvordan Thailos hofter så ud, før efter at han blev 10 år. Når jeg får hvalp tager jeg de forholdsregler der skal tages for at forebygge at der skal opstå problemer. Når hunden bliver voksen laver jeg ikke ting med den der kan give slidskader, så min hund vil ikke få det værre af at jeg evt. ikke ved at den har HD i svær grad (og det regner jeg da med at jeg vil kunne se, eller at dyrlægen kan mærke). Og så skal der være en årsag til at min hund skal i narkose.

 

Hvis min næste hund bliver en flatter skal den bare undersøges klinisk, så kan man jo altid få taget billeder hvis den på et tidspunkt i forvejen skal i narkose.

 

Noget helt andet er at en eller anden nævnte noget om at hvis ens hund havde HD, så skulle den ikke have så meget motion. Den skal have masser af motion fordi muskelmassen bliver så vigtig for at stabilisere leddene. Man skal bare huske ikke at lave ting der kan overbelaste hunden f.eks cykling, boldkast osv., gå nogle flere ture af kortere varighed og evt. lade hunden svømme.

[bernerazuro]

Hvorfor det?. Jeg har ikke vidst hvordan Thailos hofter så ud, før efter at han blev 10 år. Når jeg får hvalp tager jeg de forholdsregler der skal tages for at forebygge at der skal opstå problemer. Når hunden bliver voksen laver jeg ikke ting med den der kan give slidskader, så min hund vil ikke få det værre af at jeg evt. ikke ved at den har HD i svær grad (og det regner jeg da med at jeg vil kunne se, eller at dyrlægen kan mærke). Og så skal der være en årsag til at min hund skal i narkose.

 

Det er jo ikke "ikke at ville vide det" Det er bare, at finde det unødvendigt. Der er forskel imo.

 

Jeg overvejede da i mit aller mest egoistiske sind, om jeg ville lade Møffe HD- og AD-fotografere. Simpelthen fordi, at lod jeg ham det ikke, så ville jeg ikke vide det, hvis han havde dårlige hofter og kunne derfor beholde ham.

 

Men sådan er jeg jo heldigvis ikke og jeg ville aldrig turde ikke at fotografere min vuf, af hensyn til den. Og af (forhåbentligt positiv) respekt for opdrætter.

 

Jeg stoler ikke på, at jeg kan se på hunden, om den har smerter. Kan ikke se, at en stor %-del af hundene her i landet går rundt med nakkesmerter, hvilket de jo gør... Så hvorfor skulle jeg stole på, at jeg kan se det på Møffe

 

Hvis min næste hund bliver en flatter skal den bare undersøges klinisk, så kan man jo altid få taget billeder hvis den på et tidspunkt i forvejen skal i narkose.

 

Noget helt andet er at en eller anden nævnte noget om at hvis ens hund havde HD, så skulle den ikke have så meget motion. Den skal have masser af motion fordi muskelmassen bliver så vigtig for at stabilisere leddene. Man skal bare huske ikke at lave ting der kan overbelaste hunden f.eks cykling, boldkast osv., gå nogle flere ture af kortere varighed og evt. lade hunden svømme.

 

Helt enig. De skal holdes i god form!

 

Derudover er der så også nogle kosttilskud, som man kan give hunden og som forbedrer dens chancer for et godt og langt liv.