Min hund kan ikke lide mig :(

[Gæst Jackson]

Ja, så kom dagen (i lørdags) hvor vi laaaangt om længe kunne hente vores lille japansk spids, Jackson. Sjældent har jeg glædet mig så meget til noget

Jeg er vokset op med hund og alt hvad der dertil hører - udstilling, træning af forskellige slags, væddeløb osv., så jeg har egentlig altid følt mig klædt på til egen hund og har drømt om det længe. Min mor er uddannet hundeinstruktør, så jeg har fået det ind fra en tidlig alder og været med til lidt af det hele fra jeg var ganske ung.

MEN nu har jeg jo så fået min lille drømmehund, men jeg tror ikke han kan lide mig Og det gør mig så dybt ulykkelig

Vi har selvfølgelig kun haft ham i nogle få dage, men allerede nu virker han afvisende overfor mig. Hvis jeg tager ham op vil han HØjst være hos mig i 30 sekunder (det må vist være den helt store rekord) og kæmper derefter for at komme ned. Går jeg tur med ham kan kan finde på pludseligt og umotiveret at gø af mig og derefter angribe min fod.

Sidder vi og hygger i stuen og jeg begynder og ae ham vil han hellere bide mig i hånden end blive aet.. og ja ja, han er en hvalp og han leger sikkert bare og desuden har han ingen hænder, så hvad søren skal han ellers føle sig frem med, og alt det der.. men bla bla, jeg føler mig hund ikke kan lide mig.

Min mand derimod er han en del bedre venner med. Han får kys i massevis og aes vil han da gerne. Han bider ham dog stadig lidt i hånden, men en del mindre og det synes på en måde mere fredeligt.

Min mand har aldrig haft hund (eller dyr, ud over et marsvin da han var barn), så det piner mig, at min hund vælger ham frem for mig.

Jeg er "floklederen" i huset og det er derfor også mig, der sætter Jackson mest på plads, så det kan slevfølgelig have noget at gøre med sagen.

Men jeg er så desperat for, at min lille hvide uldtot vil elske mig lige så meget som jeg elsker ham. Mit hjerte gør helt ondt af sorg over, at han ikke viser mig interesse.. Jeg føler mig som den værste hundejer EVER!!!

 

HJÆÆÆLP!!!!

[Tweesa]

Altså nu hæfter jeg mig ved "flokleder" kommentaren, og jeg tror helt bestemt det er her løsningen skal findes..

Nu ved jeg selvfølgelig ikke hvad du mener med at være flokleder, men jeg har aldrig sat en hvalp på plads.. De skal støttes, guides, og elskes igennem det at være hvalp..

Gør de noget de ikke må, skal de afledes.. ikke irettesættes..

 

Hvis jeg var dig, droppede jeg alt det der - og lod være med at være så fokuseret på jeres samvær.. Bare vær der, med guffere ad libitum..

Kig på din kæreste, hvad gør han? Jeg kan forestille mig at han måske er lidt mere loose i sin tilgang til hvalpen, fordi han aldrig har haft dem før og derfor bare hygger sig som han synes er sjovest..

[søster lagkage]

:ae:

 

jeg er sikker på, at din hund godt kan lide dig! og så er det jo klart, at jeres relation ikke er så stærk endnu, det skal nok komme. bideriet og angrebet af din fod, er garantrisse bare leg.

 

jeg ville dog undgå at holde ham fast, hvis han ikke har lyst til at "kæle", du vil jo gerne, at han forbinder dig med noget positivt, og det er egentlig logisk nok, hvis han undgår dig, hvis han har fået erfaring for, at du "udsætter" ham for noget, han ikke gider. og det mener jeg slet ikke hårdt, jeg prøver bare at se det fra hvalpens synspunkt

 

og så skal du måske fokusere mere på kontakt og omsorg lige nu end "sætte på plads" - kan du ikke f.eks. sidde med en dentastix eller et lækkert ben, og "dele" det med ham, så han ved, at der er masser af rarhed at hente hos dig. eller altid have lidt lækkert på dig, og så give ham en godbid, hver gang han opsøger dig af sig selv - så er jeg sikker på, at du nok skal få ham omvendt hurtigt!

[Ulla H]

Når nu han lige har mistet sin mor og søskende og får en" flokleder" i stedet for , kan jeg godt forstå , hvis han bliver mistænksom og forvirret. Han er så lille og har kun brug for forståelse, tryghed og omsorg i denne tid.

Så vend lige dine forventninger en omgang og tænk HVALP.

Han har brug for en MOR og alt hvad det indebærer.

En lidt ældre hundehvalp ved / efter??? kønsmodning vil gerne selv vælge sin flokleder. Flokleder skal nemlig give tryghed og ikke bare altid bestemmme, sådan gør en tævehund ikke, den er dybt overbærende indtil lang tid efter tandskiftealderen, hvis den er sund.

Så når du nedskruer dine forventninger og bliver ny mor , så vil han helt sikkert elske dig,som du har fortjent.

Og vis ikke din skuffelse. Han er jo bare usikker.

[Gæst jank9]

Måske er det mig der ikke har set det, men hvor gammel er hunde.

 

I øvrigt enig, man kan sagtens være en udemærket flokleder uden at være steng over for hunden..........!!!!!!!!!!!

Mange forveksler betegnelsen "konsekvens" (altså at man skal være konsekvent over for hunden) med at man skal være "hård ved den".

 

Grunden til at jeg spørger til det med alderen, er særligt omkring det med at bide i "foden". Hvis det er en hvalp så kan de sagtens være leg, men det skal du vende den af med hurtigst muligt, og hvis det er en ældre hund kan det være "Stress betonet" - eller fejlindlært.

 

Jeg er også sikker på at hunden kan lide dig, men husk at hvis du skal statuere dig som flokleder så bestemmer du hvornår hunden skal ned (hvis du har den oppe), og sæt den kun ned når den er rolig !!!:damn:

[guanomo]

Jeg er "floklederen" i huset og det er derfor også mig, der sætter Jackson mest på plads, så det kan slevfølgelig have noget at gøre med sagen.

Men jeg er så desperat for, at min lille hvide uldtot vil elske mig lige så meget som jeg elsker ham. Mit hjerte gør helt ondt af sorg over, at han ikke viser mig interesse.. Jeg føler mig som den værste hundejer EVER!!!

 

HJÆÆÆLP!!!!

 

du skal ikke tage det ilde op men jeg tror simpelthen han er bange for dig

 

i skulle læse bogen "hvalpen" af lone greve.

 

Som andre siger, en hvalp skal guides til livet, socialiseres. Afledes med noget den må bide i når den bare vil lege.

Roses når den laver stort/småt ude og bæres ud når den laver indenfor uden du siger et ord. og gør så rent efter den.

[Gæst hundefreak]

Ja, så kom dagen (i lørdags) hvor vi laaaangt om længe kunne hente vores lille japansk spids, Jackson. Sjældent har jeg glædet mig så meget til noget

Jeg er vokset op med hund og alt hvad der dertil hører - udstilling, træning af forskellige slags, væddeløb osv., så jeg har egentlig altid følt mig klædt på til egen hund og har drømt om det længe. Min mor er uddannet hundeinstruktør, så jeg har fået det ind fra en tidlig alder og været med til lidt af det hele fra jeg var ganske ung.

MEN nu har jeg jo så fået min lille drømmehund, men jeg tror ikke han kan lide mig Og det gør mig så dybt ulykkelig

Vi har selvfølgelig kun haft ham i nogle få dage, men allerede nu virker han afvisende overfor mig. Hvis jeg tager ham op vil han HØjst være hos mig i 30 sekunder (det må vist være den helt store rekord) og kæmper derefter for at komme ned. Går jeg tur med ham kan kan finde på pludseligt og umotiveret at gø af mig og derefter angribe min fod.

Sidder vi og hygger i stuen og jeg begynder og ae ham vil han hellere bide mig i hånden end blive aet.. og ja ja, han er en hvalp og han leger sikkert bare og desuden har han ingen hænder, så hvad søren skal han ellers føle sig frem med, og alt det der.. men bla bla, jeg føler mig hund ikke kan lide mig.

Min mand derimod er han en del bedre venner med. Han får kys i massevis og aes vil han da gerne. Han bider ham dog stadig lidt i hånden, men en del mindre og det synes på en måde mere fredeligt.

Min mand har aldrig haft hund (eller dyr, ud over et marsvin da han var barn), så det piner mig, at min hund vælger ham frem for mig.

Jeg er "floklederen" i huset og det er derfor også mig, der sætter Jackson mest på plads, så det kan slevfølgelig have noget at gøre med sagen.

Men jeg er så desperat for, at min lille hvide uldtot vil elske mig lige så meget som jeg elsker ham. Mit hjerte gør helt ondt af sorg over, at han ikke viser mig interesse.. Jeg føler mig som den værste hundejer EVER!!!

 

HJÆÆÆLP!!!!

 

 

HAHHA - ej jeg må altså lige grine lidt, du har haft haft i 3-4 dage ikke, da den kommer fra kennel-shinbi (:

 

Ved du hvad, min var så SAMME måde, men slap af det er jo kun nogle dage, jeg troede også at min ville HADE mig & elske mest min mor og far. fordi det er de kendt for:engel:.

 

HAHAH, min hund render i røven på mig HELE tiden og han er næsten 5 mdr. & når jeg kommer hjem er han så glad at han helt glemme de andre i huset, så jeg vil bare sige gi ham lidt tid. det skal nok komme, selvom det er dig der sætter ham på plads, så vil han respektere dig end de andre fordi han ved at det er DIG der bestemmer.

- Nogen gange vil jeg ønske at min ikke rendte mig i røven hele tiden.

I toilettet, når han sover og jeg så går op følger han med, men han dog være alene hjemme

 

Min gad heller ikke at sidde stille, min hund kan han kun blive løftet af en fra familien, af andre gider han ikke finde sig i, han går total amok, og prøve at bide dem i hænderne. Men jeg har sagt det. Selvom han elsker andre mennesker, sååå alligevel ikke.

Men jeg går tur med ham, træner med ham, leger med ham, han sover i mit værelse, han kan ikke sove andre steder, laver storset alt med ham, men de andre må også

 

Bare skriv, hvis der er andet.

Men held og lykke med hans indkald, når han kommer i den alder som min er i, kan hun sige at de blive mega døve..

[guanomo]

HAHHA - ej jeg må altså lige grine lidt, du har haft haft i 3-4 dage ikke, da den kommer fra kennel-shinbi (:

 

Ved du hvad, min var så SAMME måde, men slap af det er jo kun nogle dage, jeg troede også at min ville HADE mig & elske mest min mor og far. fordi det er de kendt for:engel:.

 

HAHAH, min hund render i røven på mig HELE tiden og han er næsten 5 mdr. & når jeg kommer hjem er han så glad at han helt glemme de andre i huset, så jeg vil bare sige gi ham lidt tid. det skal nok komme, selvom det er dig der sætter ham på plads, så vil han respektere dig end de andre fordi han ved at det er DIG der bestemmer.

- Nogen gange vil jeg ønske at min ikke rendte mig i røven hele tiden.

I toilettet, når han sover og jeg så går op følger han med, men han dog være alene hjemme

 

Bare skriv, hvis der er andet.

Men held og lykke med hans indkald, når han kommer i den alder som min er i, kan hun sige at de blive mega døve..

en hvalp skal ikke sættes på plads da ... hvordan definere du sættes på plads egentligt

[sonja77]

Måske er det mig der ikke har set det, men hvor gammel er hunde.

 

I øvrigt enig, man kan sagtens være en udemærket flokleder uden at være steng over for hunden..........!!!!!!!!!!!

Mange forveksler betegnelsen "konsekvens" (altså at man skal være konsekvent over for hunden) med at man skal være "hård ved den".

 

Grunden til at jeg spørger til det med alderen, er særligt omkring det med at bide i "foden". Hvis det er en hvalp så kan de sagtens være leg, men det skal du vende den af med hurtigst muligt, og hvis det er en ældre hund kan det være "Stress betonet" - eller fejlindlært.

 

Jeg er også sikker på at hunden kan lide dig, men husk at hvis du skal statuere dig som flokleder så bestemmer du hvornår hunden skal ned (hvis du har den oppe), og sæt den kun ned når den er rolig !!!:damn:

 

Enig, undtagen i det markerede. Hvis hvalpen i forvejen er usikker på trådstarter, bliver det da kun forstærket, hvis hun holder den fast mod dens vilje. Det går imo helt imod, at hun skal have styrket tilliden, båndet og kærligheden mellem dem og har da intet med lederskab at gøre.

[Gæst hundefreak]

en hvalp skal ikke sættes på plads da ... hvordan definere du sættes på plads egentligt

 

 

at han skal vide hvad han ikke må og må, ikke noget med vold vel (:

 

men ikke skæld ud for meget og først skal han lære hvad nej, betyder

[Aslan]

Måske du prøver for meget? Hvorimod din mand er lidt mere lalala agtig?

[guanomo]

at han skal vide hvad han ikke må og må, ikke noget med vold vel (:

 

men ikke skæld ud for meget og først skal han lære hvad nej, betyder

okay

 

Lederskab

[Gæst n1nna]

Måske du prøver for meget? Hvorimod din mand er lidt mere lalala agtig?

 

Det var præcis den erkendelse jeg kom frem til på et desværre lidt sent tidspunkt! :damn:

 

Jeg havde så store forventninger til Mio og til vores samvær at det simpelthen var for meget for ham.. ikke fordi jeg skældte ud eller noget, men simpelthen fordi jeg prøvede for meget og blev så trist når det ikke gik som jeg "havde læst"!

 

I starten var jeg jo også alene med ham, så det var mig der stod for alle "begynderfejlene" mens kæresten kom til sjov og spas i weekenderne.. Mio oplevede alle mine sider (), mens kæresten var mere "konstant" og nede på jorden i sit humør-leje.

 

Kæresten er stadigvæk no1, og det har jeg affundet mig med, hvilket også har gjort det hele meget bedre, men jeg kan mærke at afstanden mellem mig og Mio bliver mindre og mindre, og det er en fed følelse at man har kæmpet for at "fortjene" hans tillid! :hjerte:

 

I sidste ende er det også vigtigt at man lytter til sig selv - selvf skal man tage imod gode råd, men det er en selv der ved hvad der fungerer bedst. Og hvad der fungerer mellem en hund og ejer er ikke nødvendigvis den bedste løsning for en anden hund og ejer.

[Aslan]

Det var præcis den erkendelse jeg kom frem til på et desværre lidt sent tidspunkt! :damn:

 

Jeg havde så store forventninger til Mio og til vores samvær at det simpelthen var for meget for ham.. ikke fordi jeg skældte ud eller noget, men simpelthen fordi jeg prøvede for meget og blev så trist når det ikke gik som jeg "havde læst"!

 

I starten var jeg jo også alene med ham, så det var mig der stod for alle "begynderfejlene" mens kæresten kom til sjov og spas i weekenderne.. Mio oplevede alle mine sider (), mens kæresten var mere "konstant" og nede på jorden i sit humør-leje.

 

Kæresten er stadigvæk no1, og det har jeg affundet mig med, hvilket også har gjort det hele meget bedre, men jeg kan mærke at afstanden mellem mig og Mio bliver mindre og mindre, og det er en fed følelse at man har kæmpet for at "fortjene" hans tillid! :hjerte:

 

I sidste ende er det også vigtigt at man lytter til sig selv - selvf skal man tage imod gode råd, men det er en selv der ved hvad der fungerer bedst. Og hvad der fungerer mellem en hund og ejer er ikke nødvendigvis den bedste løsning for en anden hund og ejer.

 

 

Sjovt du egentlig skriver det (altså ikke sjovt som i morsomt at mio gider dig midnre), for ASlan tager faktisk den dag i dag afstand for både martin og jeg, hvis vi folanger selskab. Hvis vi går i seng og han ligger sig nede i fodenden, og martin syntes han skal op og ligge i arm, så hiver han den store hund op, nogen gange bliver han liggende indtil han får det for varmt, og andre gange kommer han med sådan et irriterendebrum og hopper ned og ligger sig ude i gangen, tøsefornærmet

 

 

Så man kan vel sige at Aslan er social på hans premisser, og jeg ville nu heller aldrig tvinge ham, fordi jeg er leder og alt det dersens snak.

 

Men er der noget værre end at blive tvunget til samværd med familie el lig. på en dag hvor man er asocial anlagt Bare lige for at menneskeliggøre min hund :blink:

[Ulla H]

Jeg tror simpelthen ,at trådstarter har ventet og glædet sig så længe, at mange tanker om opstart i hjemmet er på plads i ny ejers hoved.

Det er lige noget, jeg kender godt, når jeg selv skal overtage en plejehvalp.

Altså sætte grænser fra start af.

Jeg er adskillige gange kommet til "stop dette", fordi den lille ikke kunne rumme mig og mine meninger om at bo her.

Så har den valgt min ældste tæve Molly , der er blid, afslappet , beskyttende og eftergivende til et vis punkt og fundet sin tryghed der.

Lederskab er nok /måske noget vi skal gøre os fortjent til???????????????

Især med små hvalpe.

[Jane]

Prøv at læs denne artikel. Om hvalpen Jeg syntes den er god og når man ser det på tryk, virker det hele meget logisk og man skruer ned for forventningerne og lærer at nyde sin hvalp. Og får en bedre forståelse for sin hvalp.

[Umulia]

Prøv at læs denne artikel. Om hvalpen Jeg syntes den er god og når man ser det på tryk, virker det hele meget logisk og man skruer ned for forventningerne og lærer at nyde sin hvalp. Og får en bedre forståelse for sin hvalp.

 

Det der er genialt ved den artikel er den grafiske illustration af alle de forventninger vi har til vores hvalpe. Det virker bare totalt overvældende når man ser alle de kasser, der omringer stakkels lile Fido 8 uger Så tror jeg de fleste vil kunne se hvor urimeligt det er.

 

Da jeg fik min sidste hvalp for 1 1/2 år siden havde jeg skruet helt ned for forventningerne, og forlangte intet af ham. I stedet koncentrerede jeg mig om at få opbyggget et stærkt tillidsfuldt forhold mellem os, netop ved at undlade at overskride hans grænser, og ved at gøre (næsten) alting på hans præmisser. Det er den bedste "hvalpe-oplevelse" jeg har haft. De andre gange har jeg været meget mere optaget af alt det hvalpen ikke måtte og ikke kunne.

 

Resultatet af den nye tilgang blev at selv i den værste lømmelalder, havde jeg en hund jeg kunne være stolt af, og som jeg kunne stole på de 98% der er i overkanten af det man realistisk kan forvente. Og nu føler jeg mig endelig kompetent til at have hvalp - som 45-årig

[Gæst WhoLetTheDogsOut]

Meget komisk, for sådan var Basse også.

Jeg havde i starten SÅ mange forventer om at mig og ham skulle være "best friends forever" eller hvad man siger, men jeg følte i starten at han ikke kunne lide mig - men bedst kæresten.

Jeg var faktisk den der vidste mindst om hunde, og kæresten vidste mest, men alligevel var det stadig kæresten der fik opmærksomheden!

 

Så jeg snakkede med kæresten og han sagde "Når han vil lege - leger du med ham. Når han skal ned - går du med ham. Når du vil træne ham - gør du det, fordi i enden er du mest interessant.

 

Og det prøvede jeg så! Jeg var helt afslappet, tog dagene som de kom, når han trængte til opmærksomhed var jeg der og jeg gav ingen krav længere.

Nu er han i "mors" numse hele tiden.

 

Tror du skal tale med din kæreste og sig "I starten - er det mig der klarer det meste" og hvis han går med til det, så bliver du også mor og far... Han er da ingenting.

Virk afslappet, som om alting er stille og roligt og ... Cool. Så leg med ham når der skal leges, få ham til at vide at det er DIG med godbidderne, det er DIG der er alt det sjove.

[Siri]

Jeg ved nu ikke helt... altså selvfølgelig skal en hvalp være hvalp og man kan da uden tvivl "prøve" for meget... men jeg synes faktisk det er ok at have høje forventninger til sin hvalp. Nogle hundeejere køber jo hunde med et helt specifikt formål, ofte i forbindelse med en særlig hundesport. I de tilfælde så er der altså elementer som man bør indlære hvalpen helt fra start.

 

Eksempelvis havde det kuld jeg har hvalp fra haft apporter (både metal og træ) i munden allerede inden de flyttede i nyt hjem. Og jeg indlærte pladsen allerede da han var 8½ uge. Det handler om at træne på hvalpens præmisser og naturligvis give den lov til "bare" at være hvalp. Jeg mener bare ikke at det ene udelukker det andet!

[Jane]

Det der er genialt ved den artikel er den grafiske illustration af alle de forventninger vi har til vores hvalpe. Det virker bare totalt overvældende når man ser alle de kasser, der omringer stakkels lile Fido 8 uger Så tror jeg de fleste vil kunne se hvor urimeligt det er.

 

Da jeg fik min sidste hvalp for 1 1/2 år siden havde jeg skruet helt ned for forventningerne, og forlangte intet af ham. I stedet koncentrerede jeg mig om at få opbyggget et stærkt tillidsfuldt forhold mellem os, netop ved at undlade at overskride hans grænser, og ved at gøre (næsten) alting på hans præmisser. Det er den bedste "hvalpe-oplevelse" jeg har haft. De andre gange har jeg været meget mere optaget af alt det hvalpen ikke måtte og ikke kunne.

 

Resultatet af den nye tilgang blev at selv i den værste lømmelalder, havde jeg en hund jeg kunne være stolt af, og som jeg kunne stole på de 98% der er i overkanten af det man realistisk kan forvente. Og nu føler jeg mig endelig kompetent til at have hvalp - som 45-årig

 

Ja og netop ved at skrue ned for forventningerne og lade tingene ske på hvalpens præmisser, får man meget igen.

 

Artiklen som jeg henviste til og som jeg har gået meget efter, har været godt for Victor og mig. Og måske netop derfor, har jeg i træning oplevet at Victor har haft meget fokus på mig og har været pragtfuld, at træne med og selv med forventningerne skruet ned og ikke have travl med, at hvalpen skal nå det og det inden for en bestemt tid, så oplever man at man faktisk på et tidspunkt er nået lige så langt, ja og i nogle tilfælde længere med sin hund, som andre der har kløet på med træningen af forskelige øvelser lige fra starten de har fået hvalpen.

 

Jeg gør meget ud af, at rose for rigtig adfærd, som hunden hunden gør af sig selv og en af de store gevindster jeg har fået der, er at Victor altid har gået som en engel i snor.

 

Mine oplevelser med Victor ligner meget dem du har haft med din sidste hvalp. Det har også for mig været den bedste hvalpetid.

[Jane]

Jeg ved nu ikke helt... altså selvfølgelig skal en hvalp være hvalp og man kan da uden tvivl "prøve" for meget... men jeg synes faktisk det er ok at have høje forventninger til sin hvalp. Nogle hundeejere køber jo hunde med et helt specifikt formål, ofte i forbindelse med en særlig hundesport. I de tilfælde så er der altså elementer som man bør indlære hvalpen helt fra start.

 

Eksempelvis havde det kuld jeg har hvalp fra haft apporter (både metal og træ) i munden allerede inden de flyttede i nyt hjem. Og jeg indlærte pladsen allerede da han var 8½ uge. Det handler om at træne på hvalpens præmisser og naturligvis give den lov til "bare" at være hvalp. Jeg mener bare ikke at det ene udelukker det andet!

 

Jeg mener ikke der er noget forkert i, at have forventninger til sin hvalp, så længe de er realistiske og ikke overskrider hvalpens grænser. Victor har da også apporteret lige fra han var lille og vi har øvet indkald m.m. men i starten har det været når han selv tilbød adfæren, som hvis han var på vej hen til mig, at jeg så har benyttet mig af lejligheden og har med en glad stemme sagt kom Victor, på den måde varr jeg altid sikker på succes. Hirtig fandt han jo ud af, at når jeg sagde kom Victor, så fik han en godbid og ligedan med andre øvelser.

 

Enig i, at det ene ikke behøver at udelukke det andet, så længe det sker på hvalpens præmisser.