Når apporteringen er et problem...

[Gæst Ronja]

Ja så må jeg jo rette mine frustrationer mod dette forum (måske er det mest mandens frustrationer.. )

 

Ronja har et meget flot og meget naturligt søg, og vi har prøvet at træne med skovduer, som hun over et stort område finder lynhurtigt

Men derfra kommer problemerne.. hun er så stolt over at have fundet den at hun mener det er HENDES og bare ikke vil komme og aflevere dem til min mand. Han har trænet hende på samme måde som hans 3 sidste jagthunde og der er altså ingen af dem som ikke har kommet og afleveret... Men Ronja... næææ hun løber en æresrunde med stolt ryg og flot haleføring og vil ikke aflevere

 

Derfor har vi begrænset træningen til at hun er i line, for så kan man jo hjælpe hende på vej

 

Hvordan får vi hende til at blive så stolt at hun vil komme og aflevere duen?

[Amocca]

Trøst dig med, at du absolut ikke er den første der har haft et problem med denne øvelse

 

Jeg er ikke nogen mester inden for apporteringstræning, men tænkte at nogle af disse tråde måske kunne hjælpe dig:

 

http://www.hunde-forum.dk/traening/18694-indlaering-af-apport.html

 

http://www.hunde-forum.dk/traening/15299-apport-dummy-aka-mig.html

 

 

http://www.hunde-forum.dk/traening/13596-indlaere-apport-med-klikker.html

 

http://www.hunde-forum.dk/traening/12096-hvordan-traener-i-apportering.html

[Gæst Ninjamor]

Ofte gribes apporteringstræning "bagvendt" an set med mine øjne, idet det altoverskyggende i en apportering er afleveringen. Uden aflevering kan alt andet være totalt ligegyldigt, som din mand også oplever nu.

 

Derfor bygger jeg apportering op inde omkring mig, altså i nærkontakt med hunden.

Jeg indlærer at afleveringen til hånden er det bedste i hundens univers og først når dette sidder, begyner jeg at droppe emnet 1 meter væk, 2 meter, 3 meter osv. til jeg har den afstand på jeg ønsker.

 

Når hunden har lært at aflevere til hånd inde ved ejer, er tilliden i orden og hunden ønsker bare at finde og hente for at kunne aflevere.

 

Er afleveringen positivt indlært og sidder lige i skabet er resten faktisk kun en formsag

 

Afleveringen kan sagtens øves med line på og ved at bytte med noget som er bedre end duen eller en anden due.

 

Din mand skal passe gevaldigt på ikke at blive irriteret eller andet negativt for så vil Ronja netop ikke synes han er rar at dele due med, goldens kan ligeledes have en slags "passiv stædighed", hvor de bare ikke vil det vi vil, hvis det ikke motiveres meget positivt.

 

Hvis Ronja begynder at tygge i emnet i situationen er hun presset og i konflikt og det skal der så kikkes på.

[Siri]

Netop som Ninjamor skriver, så skal I træne aflevering.

Bytteleg er super godt i den sammenhæng. Sid med to genstande af ca. samme værdi og byt, så snart hunden afleverer. Det skal bare være det sjoveste i verden at komme ind til jer og aflevere! Så drop at lade hende lave udløb for en periode og fokuser på selve afleveringsmomentet.

[Jane]

Jeg har også brugt Ninjamors metode, at lære hunden det som sker tæt på fører først. Den sværeste del af apportøvelsen er oftest afleveringen og når den er på plads, kommer resten helt af sig selv. Du kan prøve at læse denne artikel her. Den beskriver godt hvordan man træner de fsk. delmomenter i baglænskædning. apport

[Gæst Buddha]

Vi øver det som Ninjamor beskriver (og så også har lært os på et kursus), at afleveringen foregår helt tæt på først og ved at bytte med en godbid han rigtig godt kan lide.

Faktisk kom der rigtigt hul igennem da jeg brugte klikkeren til det. Det var bare et plastic låg vi brugte, som Motor afleverede, den var måske "kedelig" nok til at han ikke hellere ville beholde den.

 

Hvis Ronja begynder at tygge i emnet i situationen er hun presset og i konflikt og det skal der så kikkes på.

 

Vil du skrive noget om hvilke konflikter det kan være?

Er det at afleveringen bliver forbundet med noget negativt, såsom at ejer TAGER byttet eller hvordan?

[KarinaG]

Jeg siger bare enig og amen!

 

Misja er en super habil apportør, faktisk er apport det bedste hun ved (næst efter at fange mus) og jeg har indøvet apportering balglæns som de andre har beskrevet.

 

FØRTS få styr på selve afleveringen, ikke bare sådan okay nogenlunde, men 100% hver evig eneste gang og SÅ kan i begynde at lægge afstand på og HUSK altid-altid skal det at apportere/aflevere være det fedeste i verden for hunden af alle de årsager de andre har skrevet her før mig :blink:

[Gæst Ninjamor]

Vil du skrive noget om hvilke konflikter det kan være?

Er det at afleveringen bliver forbundet med noget negativt, såsom at ejer TAGER byttet eller hvordan?

 

Det kan det være, og er det oftest.

 

Det kan også være

 

• at ejer er for intens og hunden mærker intensiteten hvor den har brug for en mere afslappet stemning.
  

• at hunden er sensitiv og ejer f.eks. er stiv i kropssproget, så hunden ikke vil ind "under" ejers kropszone pga. signalerne, men samtidig "lokkes" til at komme til ejeren med andre signaler f.eks. stemme. Den kan ikke gøre begge dele på en gang
  

• Eller hvis ejeren stirrer på hunden eller apportemnet som man kan komme til, signaler dette, at emnet er ejerens = hunden vil ikke tage det i munden og tør evt. ikke aflevere emnet da den derved skal tæt på ejeren.
  

Tilstedeværelsen af en anden og mere dominant hund kan også give vor hund problemer idet den kommer i konflikt ml. at aflevere til ejer og at vise underkastelse overfor den anden hund. Den kan ikke gøre begge dele på samme tid

[Gæst Ronja]

Tusind tak for de meget brugbare besvarelser

 

Er glad for vi ikke er de eneste der har oplevet problemer.. det største problem er, at med alt andet end duen har vi ikke oplevet de store problemer, men vi må prøve at starte forfra

 

Er helt overbevist om at Ronjas "passiv stædighed"s gen er kæmpe stort... hun ved udemærket hvad hun skal, hun vælger bare IKKE at gøre det.. her tænker jeg på basale ting som sit, dæk og schyss (hun har netop besluttet at er noget af det bedste).. hvis tøsen ikke vil, som VIL hun ikke... har vi en godbid i hånden er situationen helt anderledes god :klap:

 

Hun er en lille bisse, men mors lille bisse