Hop til indhold

Kastration el. Ej? - Hjælp


Gæst veedy
 Share

Recommended Posts

Hej!

Jeg har lige brug for et råd eller to!

 

- Jeg har en dejlig hvalp, (rottweiller og dobberman-blanding)

 

Han er 5 måneder gammel og meget legesyg.

 

Han er enormt lærenem og lydig!

 

Jeg har fået anbefalet fra en masse at få ham kasteret fordi han er en "alt for skarp" hund!:stupid:

Det er jeg meget uenig i. :roll:

Han er dominerende, selv overfor støre hunde.

Men jeg lader ham prøve mens jeg holder godt øje med ham, for jeg mener det er vigtigt at han også lærer at der hunde der er større og mere dominerende end ham.

Så han bliver også sat på plads af de hunde der "kan".

 

Burde han blive kastereret fordi han er dominerende?

Burde han blive kastereret fordi hans mor var halv Dobbermann, som eftersigende skulle være en skarp hund?:hmm:

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg har engang læst (kan ikke huske hvor) at rottweilere som bliver kastreret har større risiko for knoglekræft. Jeg ved ikke om det også gælder blandinger.

 

Der kan være flere gode grunde til at kastrere eller lade være, det er slet ikke noget vi kan afgøre for dig, og slet ikke uden at kende din hund :-D

Pas på med at lade ham "prøve" for meget udi adfærd der i sidste ende ikke er ønskværdig. Lige nu lærer du ham at det er ok at være uhøflig, hvis man slipper afsted med det uden at den anden hund reagerer værre end ham selv. Det lyder som en ulykke der bare venter på at ske!

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg er udemærket klar over at det er lidt risikabelt at lade ham være provokerende og måske lidt vovet, men jeg er over ham som en høg så det ikke når et punkt hvor det ender galt!

 

Nej jeg ved udemærket godt ingen andre end mig selv der kan tage beslutningen om han skal kastereres eller ej!

 

Men nu bare om fordi hunden er så "skarp" som den eftersigende er, skal den så kastereres?

 

Jeg mener selv det er unødvendigt hvis træning, diciplin og omsorg går hånd i hånd under opdragelsen.

Link til indlæg
Del på andre sites

Det var det jeg mente med at jeg var over ham som en høg!

men jeg mener samtidig også at hundene selv skal lære at sige fra!

 

Jeg vil gerne have min hund kan dominerer andre og selv blive domineret.

 

Fordi hunde har foreskellige mentaliteter, psyker og personligheder!

Link til indlæg
Del på andre sites

Fordi det er sådan hunde finder ud af hvem der er højst rangeret!

- Og det er vigtigt for flokdyr!

ja hvis de var i flok og det er hunde ikke der mødes på en gåtur eller i en hundeskov!!

og på den anden side nej, en leder af en flok findes ikke nødvendigvis via. magt og "vold".

Jeg kan desværre ikke finde tråden nu, men kom i tanke om en tråd med en der har en flok der skfitede leder, uden slåskampe ect.

Link til indlæg
Del på andre sites

ja hvis de var i flok og det er hunde ikke der mødes på en gåtur eller i en hundeskov!!

og på den anden side nej, en leder af en flok findes ikke nødvendigvis via. magt og "vold".

Jeg kan desværre ikke finde tråden nu, men kom i tanke om en tråd med en der har en flok der skfitede leder, uden slåskampe ect.

 

Er det evt den her? http://www.hunde-forum.dk/debat/18438-flokleder-hvem-og-hvordan.html

 

Og ellers er jeg helt enig! :-D

Link til indlæg
Del på andre sites

Er det evt den her? http://www.hunde-forum.dk/debat/18438-flokleder-hvem-og-hvordan.html

 

Og ellers er jeg helt enig! :-D

nej desværre, men en god tråd også :5up:

kan ikke engang huske brugernavnet på ham der oprettet tråden :damn: en sjælden race, og langbenet, halv langt pjusket pels... den "gamle" leder hed happy ... utroligt jeg ikke kan huske det.

 

 

EDIT: fandt tråden

http://www.hunde-forum.dk/vis-os-din-perle/19383-min-nye-alfahan.html

Nu er min "lille" antihelt så ved at blive voksen. Han er ikke specielt stærk. Han virker ikke specielt dominerende. Men han kan være ualmindelig stædig og meget tålmodig. Får han en på kassen, prøver han en halv time efter igen. Hvis "Lille P." vil have en bestemt liggeplads, og den er optaget, så sidder han stædigt og kigger på den besatte plads indtil den der ligger der viger.

Det mest voldelige han har præsteret er at løfte læberne, men det er åbenbart nok.

En tålmodig, intelligent, lidt stædig, ikke-voldelig hund er ikke den værste alfa at have.

Redigeret af guanomo
Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg er meget uenig med dig og mener, din mening er farlig for andre hunde. En 5 mdr´s ville i naturen eller i hjemmet med både far og morhund ved meget grov opførsel få en ordenlig røffel af sin far. Så stor, at den gik i et med tapetet. Og dette ville fortsætte , til han havde lært at styre dit temperament.

Og hvis det i naturen ikke hjælp på ham, så blev han i kønsmodningen tvunget væk fra flokken, for en uroskaber har ingen behov for ar være i flok med.

Vore hunde og dem de møder er IKKE NATURLIGE FLOKKE, men midlertidig sammensatte og kan aldrig blive en naturlig dannet flok. Med et naturligt dannet heraki. Så din mening om at opbygge et sådant kan kun bruges i flerhundehjem.

Selv med som jeg, 6 hunde , hvor nogle har forskellig oprindelse(ej i familie,eller hvalp af andre) er flokken kunstig, og hundene agerer derefter.

Hvis du ikke får lært din hund at omgåes andre hunde på en kammeratlig måde, vil du få store problemer og vil aldrig kunne gå løs, legeture med andre hundejerer eller bare løs øde steder uden han laver udfald mod evt andre hunde.

Jeg har selv en hund , der ikke tolerer meget, og det er så frygtelig besværligt og kræver et 100 % ubetinget indkald, at have hende løs.

Hun har sikkert også arvet det, da hendes moder er ligesådan, skønt hun er opvokset i flok med 5 socialehund.

 

Jeg tror ikke kastration vil hjælpe, kun ordenlig seriøs træning med positiv kontakt. Du får sikkert brug for en dygtig vedleder til dette.

Og husk , at andre hundejerer ikke finder sig i hvad som helst, din hund finder på i sin evt stræben, så tag din holdning op til overvejelse, inden problemer for alvor kommer.

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst Ninjamor

Når du skriver "dominere" hvad mener du så egentlig? Hvad gør han og hvordan reagerer jævnaldrende hvalpe på ham?

 

Hvordan reagerer voksne hunde?

Voksne hunde med selvtilliden i orden vil ofte ikke tage sig noget videre af frembrusende hvalpe netop fordi hvalpe bare er hvalpe :-D

 

"Skarp" betyder vel bare at en hund ikke finder sig i lige så meget som en hund, der ikke er skarp... Det betyder ikke nødvendigvis at hunden er farlig.

 

Skarphed sidder i hundens gener ikke i dens testikler, men naturligvis giver intakte testikler ofte mere selvtillid end ingen testikler.

Link til indlæg
Del på andre sites

nej desværre, men en god tråd også :5up:

kan ikke engang huske brugernavnet på ham der oprettet tråden :damn: en sjælden race, og langbenet, halv langt pjusket pels... den "gamle" leder hed happy ... utroligt jeg ikke kan huske det.

 

 

EDIT: fandt tråden

http://www.hunde-forum.dk/vis-os-din-perle/19383-min-nye-alfahan.html

Nu er min "lille" antihelt så ved at blive voksen. Han er ikke specielt stærk. Han virker ikke specielt dominerende. Men han kan være ualmindelig stædig og meget tålmodig. Får han en på kassen, prøver han en halv time efter igen. Hvis "Lille P." vil have en bestemt liggeplads, og den er optaget, så sidder han stædigt og kigger på den besatte plads indtil den der ligger der viger.

Det mest voldelige han har præsteret er at løfte læberne, men det er åbenbart nok.

En tålmodig, intelligent, lidt stædig, ikke-voldelig hund er ikke den værste alfa at have.

 

 

Jo, det var mig der oprettede den tråd. Også her forsøgte vi med (kemisk) kastration, det var der så en hel masse bivirkninger ved.

Nogen af mine hunde har pga deres fortid haft behov for træning på et problemhundehold. Det er på en måde interessant fordi man der møder andre mennesker med hunde der også volder problemer.

 

Jeg har set nogen stykker der kommer med en hund der har vist problemadfærd. Dyrlægen har anbefalet kastration, og det har man så fået gjort. Men det har enten ikke virket, eller også har man fået problemet byttet om til et andet.

Når man så først kommer i gang med adfærdsbehandlingen viser det sig at langt de fleste af de problmer der var skyldes kommunikationsbrist mellem hund og menneske og omvendt. At hundeejeren uden at vide det har bestyrket sin hund i den uønskede adfærd. Muligvis kan der bag en "dominerende" hund gemme sig en meget usikker og lavtrangerende hund, der er overbebyrdet ved at skulle være "leder" for sit menneske, fordi dette ikke viser (tilstrækkeligt) lederskab. Her kan man gøre tingene værre med en kastration. Og der er jo som bekendt ingen vej tilbage.

Dyrlægerne bruger for ofte kastration til symptombekæmpelse, men man bør gå den anden vej og finde årsagen til den uønskede adfærd.

 

Hanhvalpe kommer i en alder hvor de skal have deres grænser prøvet lidt af. Det går over igen. Men racesammensætningen der her er tale om kræver en hundeejer der ved hvad denne har med at gøre, og kan tage lederskkabet både nu og senere i livet.

Link til indlæg
Del på andre sites

Det drejer sig egentligt om at jeg går utroligt mange ture med en god ven der har en Labrador Han på 4 år!

 

Min hund Bobby, har fra han var cirka 12 uger lært Zacko at kende og er nu begyndt at prøve grænser af, bl.a ved at "humpe" Zacko bagfra!

 

Jeg er over ham med det samme for det synes jeg er forkert (er det rigtigt gjort?).

 

Min ven mener at bobby's "grænse-afprøvning" er farlig og skadelig på længere sigt. Han mener at bobby fordi han er Rottweiler og Dobberman blanding er en tikkende bombe der citat: "inden for de næste 5 år har angrebet nogen fordi han bliver for skarp".

 

Jeg er dybt uenig. Men en ting er at være uenig men at have ret er en anden!

 

Jeg har sagt at hans skarphed skal bearbejdes hos en hundetræner.

(hvilket han ikke mener er nok, "testiklerne skal kappes eller er løbet kørt")

Bobby er en super dejlig hund der virkelig er lærenem, legesyg og generelt glad.

 

Han har faste rytmer og rutiner i hjemmet fx. hvalpetræning (hos træner) ved spise tid bliver han bedt om at lægge sig i gangen.. osv osv

 

Jeg vil egentligt bare gerne have en hund jeg kan give min fulde opmærksomhed, både ved at lege og elske men samtidig også ved træning og diciplin.

Jeg ved det er hårdt arbejde og stort ansvar!

Men jeg er klar på opgaven og er ikke bleg for at spørge til råds!

Link til indlæg
Del på andre sites

Det drejer sig egentligt om at jeg går utroligt mange ture med en god ven der har en Labrador Han på 4 år!

 

Min hund Bobby, har fra han var cirka 12 uger lært Zacko at kende og er nu begyndt at prøve grænser af, bl.a ved at "humpe" Zacko bagfra!

 

Jeg er over ham med det samme for det synes jeg er forkert (er det rigtigt gjort?).

 

Min ven mener at bobby's "grænse-afprøvning" er farlig og skadelig på længere sigt. Han mener at bobby fordi han er Rottweiler og Dobberman blanding er en tikkende bombe der citat: "inden for de næste 5 år har angrebet nogen fordi han bliver for skarp".

 

Jeg er dybt uenig. Men en ting er at være uenig men at have ret er en anden!

 

Jeg har sagt at hans skarphed skal bearbejdes hos en hundetræner.

(hvilket han ikke mener er nok, "testiklerne skal kappes eller er løbet kørt")

Bobby er en super dejlig hund der virkelig er lærenem, legesyg og generelt glad.

 

Han har faste rytmer og rutiner i hjemmet fx. hvalpetræning (hos træner) ved spise tid bliver han bedt om at lægge sig i gangen.. osv osv

 

Jeg vil egentligt bare gerne have en hund jeg kan give min fulde opmærksomhed, både ved at lege og elske men samtidig også ved træning og diciplin.

Jeg ved det er hårdt arbejde og stort ansvar!

Men jeg er klar på opgaven og er ikke bleg for at spørge til råds!

 

Altså helt ærligt, hvorfor skulle en Rotte / Dobber være mere skarp end så meget andet ? Det handler som med enhver anden hund om, hvordan du møder den...hvordan du opdrager den...hvordan du tackler de problemer der f.eks. kommer omkring dens kønsmodning osv.

 

Derudover er der ingen grundt til at ønske sig sin hund mere dominant end den er fra fødslen. Den har det sind den har og det er der ingen grund til at maximere. Nogle gange er der tvært imod en god grund til at lægge en lille dæmper på tingene.

 

Jeg synes det er fjollet at kasterere bare for at gøre det. Det er den sidste nødløsning i forbindelse f.eks. med sygdom. Det er der delte meninger om, så prøv at søge efter tråde om emnet herinde. Der er tusindvis. Læs lidt i dem. Der kan du se meninger både for og imod.

Link til indlæg
Del på andre sites

Det var det jeg mente med at jeg var over ham som en høg!

men jeg mener samtidig også at hundene selv skal lære at sige fra!

 

Jeg vil gerne have min hund kan dominerer andre og selv blive domineret.

 

Fordi hunde har foreskellige mentaliteter, psyker og personligheder!

 

Det drejer sig egentligt om at jeg går utroligt mange ture med en god ven der har en Labrador Han på 4 år!

 

Min hund Bobby, har fra han var cirka 12 uger lært Zacko at kende og er nu begyndt at prøve grænser af, bl.a ved at "humpe" Zacko bagfra!

 

Jeg er over ham med det samme for det synes jeg er forkert (er det rigtigt gjort?).

 

Min ven mener at bobby's "grænse-afprøvning" er farlig og skadelig på længere sigt. Han mener at bobby fordi han er Rottweiler og Dobberman blanding er en tikkende bombe der citat: "inden for de næste 5 år har angrebet nogen fordi han bliver for skarp".

 

Jeg er dybt uenig. Men en ting er at være uenig men at have ret er en anden!

 

Jeg har sagt at hans skarphed skal bearbejdes hos en hundetræner.

(hvilket han ikke mener er nok, "testiklerne skal kappes eller er løbet kørt")

Bobby er en super dejlig hund der virkelig er lærenem, legesyg og generelt glad.

 

Han har faste rytmer og rutiner i hjemmet fx. hvalpetræning (hos træner) ved spise tid bliver han bedt om at lægge sig i gangen.. osv osv

 

Jeg vil egentligt bare gerne have en hund jeg kan give min fulde opmærksomhed, både ved at lege og elske men samtidig også ved træning og diciplin.

Jeg ved det er hårdt arbejde og stort ansvar!

Men jeg er klar på opgaven og er ikke bleg for at spørge til råds!

 

Umiddelbart ville jeg ingenlunde anbefalde kastrering på de bagrunde :-D Rottweilere og dobere er super lækre og dejlige hunde, hvis de opdrages ordentligt. Kender selv til flere dejlige eksemplarer i alle aldre :lun:

 

Min erfaring er, at humpning oftest er en reaktion på en art stress/opkørthed (hvilket raserende hormoner selvsagt er med til at fremme). Hunden bliver forvirret af den ene eller anden grund og kan så ikke overskue det. Nogle gange giver det mere mening end andre for os, der ser på - andre gange ikke. Om humpning nogensinde skyldes dominans ved jeg ikke - jeg mangler at se det endnu! Har dog set det brugt i provokation for at få gang i noget leg :lol: Men der var snakke om en tillært adfærd :lol:

 

Jeg vil ikke have at min hund humper - jeg vil faktisk i det hele taget ikke have, at han dominerer nogen eller noget som helst. Og forventer det fuldstændig samme fra de hunde han møder, ellers bliver mødet afbrudt. Simpelthen fordi det ikke gør andet end at stresse ham. Han indgår ikke i en egentlig flok med de hunde han møder på gåturene, så det eneste han skal forholde sig til, er, om de er værd at bruge en hyggelig stund på (det synes han så oftest :mrgreen:).

 

Han har i perioder været slem til at humpe, i andre periode har det været "lægge hovedet på skulderen" osv. Jeg har altid stoppet denne adfærd konsekvent, med et "Nej.", uden at give ham egentlig opmærksomhed for det. Stive bevægelser vil jeg helst heller ikke engang se og forsøger at aflede ham fra det, da det er et forspil.

 

Derudover har jeg sørget for at rose, rose, rose ved dæmpende signaler, fjollebevægelser, venlige signaler, osv. Og gerne givet en godbid for dette også :-D

 

Idag har jeg så tilgengæld også en hanhund på 17måneder, der fjoller rundt sammen med langt de fleste hanhunde og kun selv kan finde på (det er ikke sikkert, at han gør det) at stå på tæerne, hvis de andre starter - og i de tilfælde afbryder jeg mødet straks, så han ikke skaber en dum forventning og vane.

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst Ninjamor

Det drejer sig egentligt om at jeg går utroligt mange ture med en god ven der har en Labrador Han på 4 år!

 

Min hund Bobby, har fra han var cirka 12 uger lært Zacko at kende og er nu begyndt at prøve grænser af, bl.a ved at "humpe" Zacko bagfra!

 

Jeg er over ham med det samme for det synes jeg er forkert (er det rigtigt gjort?).

 

 

Den adfærd du beskriver Bobby viser er ganske almindelig hvalpeopførsel og et led i hans opvækst og sociale læring. AT kastrere ud fra denne adfærd kan vise sig at give et katastrofalt resultat.

 

Det er den voksne hanhunds job at sætte sine grænser irettesætte hvalpen når den bliver for meget.

 

Jeg går ud fra at de leger og har det fint sammen iøvrigt?

 

Når en voksen hund ikke irettesætter en hvalp er det som regel fordi den ikke tager hvalpens opførsel som et problem, underforstået at den ved den til hver en tid kan få overtaget hvis det skulle blive nødvendigt. Som et led i opdragelsen er velfungerende voksne hunde derfor af stor værdi for hvalpe og for hvalpeejere.

 

Hvis vi blander os utidigt, kan der ske det at den voksne hund tror den ikke må opdrage på hvalpen (hvis man f.eks. siger noget til hvapen for at stoppe den eller fysisk virker opfarende) og så er man ude på et skråplan for derved lærer hvalpen ikke at respektere andre hundes grænsesætning eller anden afvisende adfærd og så bliver hvalpen til en bølle!

 

Min ven mener at bobby's "grænse-afprøvning" er farlig og skadelig på længere sigt. Han mener at bobby fordi han er Rottweiler og Dobberman blanding er en tikkende bombe der citat: "inden for de næste 5 år har angrebet nogen fordi han bliver for skarp".

 

Din ven tager fejl i denne generelle antagelse! Men ved forkert/mangelfuld opdragelse fra andre hunde kan enhver hvalp blive socialt ødelagt og dårligt fungerende.

 

Jeg er dybt uenig. Men en ting er at være uenig men at have ret er en anden!

 

Ja. Du må gerne sige til din ven fra en professionel adfærdsbehandler (mig) at han ikke har ret i denne generalisering.

 

Jeg har sagt at hans skarphed skal bearbejdes hos en hundetræner.

(hvilket han ikke mener er nok, "testiklerne skal kappes eller er løbet kørt")

 

Hvilken skarphed er det du mener Bobby har?

 

Bobby er en super dejlig hund der virkelig er lærenem, legesyg og generelt glad.

 

Han har faste rytmer og rutiner i hjemmet fx. hvalpetræning (hos træner) ved spise tid bliver han bedt om at lægge sig i gangen.. osv osv

 

Jeg vil egentligt bare gerne have en hund jeg kan give min fulde opmærksomhed, både ved at lege og elske men samtidig også ved træning og diciplin.

Jeg ved det er hårdt arbejde og stort ansvar!

Men jeg er klar på opgaven og er ikke bleg for at spørge til råds!

 

Du skal være klar over, at jo mere du "er over" Bobby ifm. det din ven mener er skarphed, des større skel sætter du mellem Bobby og dig og derved mister du både tillid og respekt fra hans side.

 

Hunde med tendens til "skarphed" eller andre uhensigtsmæssige egenskaber får man bedst kontrol over gennem retfærdig grænsesætning, omsorg og mild træning og opdragelse.

At være for hård kan netop skabe det man ikke ønsker, så jeg håber du ikke er ude i dette :-D

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst survivorman

:slem:

Den adfærd du beskriver Bobby viser er ganske almindelig hvalpeopførsel og et led i hans opvækst og sociale læring. AT kastrere ud fra denne adfærd kan vise sig at give et katastrofalt resultat.

 

Det er den voksne hanhunds job at sætte sine grænser irettesætte hvalpen når den bliver for meget.

 

Jeg går ud fra at de leger og har det fint sammen iøvrigt?

 

Når en voksen hund ikke irettesætter en hvalp er det som regel fordi den ikke tager hvalpens opførsel som et problem, underforstået at den ved den til hver en tid kan få overtaget hvis det skulle blive nødvendigt. Som et led i opdragelsen er velfungerende voksne hunde derfor af stor værdi for hvalpe og for hvalpeejere.

 

Hvis vi blander os utidigt, kan der ske det at den voksne hund tror den ikke må opdrage på hvalpen (hvis man f.eks. siger noget til hvapen for at stoppe den eller fysisk virker opfarende) og så er man ude på et skråplan for derved lærer hvalpen ikke at respektere andre hundes grænsesætning eller anden afvisende adfærd og så bliver hvalpen til en bølle!

 

 

 

Din ven tager fejl i denne generelle antagelse! Men ved forkert/mangelfuld opdragelse fra andre hunde kan enhver hvalp blive socialt ødelagt og dårligt fungerende.

 

 

 

Ja. Du må gerne sige til din ven fra en professionel adfærdsbehandler (mig) at han ikke har ret i denne generalisering.

 

 

 

Hvilken skarphed er det du mener Bobby har?

 

 

 

Du skal være klar over, at jo mere du "er over" Bobby ifm. det din ven mener er skarphed, des større skel sætter du mellem Bobby og dig og derved mister du både tillid og respekt fra hans side.

 

Hunde med tendens til "skarphed" eller andre uhensigtsmæssige egenskaber får man bedst kontrol over gennem retfærdig grænsesætning, omsorg og mild træning og opdragelse.

At være for hård kan netop skabe det man ikke ønsker, så jeg håber du ikke er ude i dette :-D

bare nyss hvorfor kan det være katastrofalt at kastrere når hunden er hvalp??

 

en hvalps adfærd er vel gal hvis den voksne selvsikre "sætter "hvalpen på plads med et stift blik og hvalpen ikke vælger et dæmpende signal men stiller sig stift op og bare glor igen ?

Link til indlæg
Del på andre sites

:slem:

bare nyss hvorfor kan det være katastrofalt at kastrere når hunden er hvalp??

 

en hvalps adfærd er vel gal hvis den voksne selvsikre "sætter "hvalpen på plads med et stift blik og hvalpen ikke vælger et dæmpende signal men stiller sig stift op og bare glor igen ?

med min uvidenhed ville jeg mene det var/er en hvalp der lære, eller en der ikke har lært det.

De lære det jo ikke af sig selv.

og en kastreret hund holder ikke nødvendigvis op med at humpe eller andre "unoder" den ikke har lært at "styre"

Link til indlæg
Del på andre sites

når man kastrerer sin hanhund og måske ovenikøbet kastrerer den tidligt så kan man risikerer at den ikke når at udvikle sit kønssærpræg og bliver mere en mellem ingeting.

kastration har også ofte indflydelse på pelsen- den kan blive mere mat og strid,/kedelig af kastration.

derudover kan du komme til at slås med stofskifteproblematikker og hvis det er i mild grad- blot en fed hund- hvilket jo er slemt nok

 

det sidste og det er næsten det værste synes jeg ,er at man fratager hunden sin identitet- meget ofte bliver det en hund der får tæsk eller bliver bumpet af alt fra tæppetissere til tæver og andre hanhunde. Det er en belastning for hunden.

 

aggression,dominans og strejfer problematikker (undtaget nårkvarteret flyder over med tæver i løbetid) har mere noget at gøre med om ejeren får aktiveret og stimuleret sin hund tilstrækkeligt. - så det skal ikke være kastrationsargumentet- eller bør ikke være det.

 

Hvis man ikke ønsker en rigtig hanhund men en kastreret en af slagsen- så synes jeg man med fordel kunne overveje at købe en tæve istedet for.

Link til indlæg
Del på andre sites

glemte at skrive

 

pas din hundetræning- gå til noget hele tiden- dyrk det meget og sørg for at du hele tiden har kontrol med hunden blandt andet gennem både fysisk og mental aktivering sådan at det er en velstimuleret hund du har (det er hårdt arbejde- men så får du også en dejlig hund)

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg tror slet ikke at mange så store hundehvalpe er kønslig aktive i den alder. Jeg troede nok, at hans udfald var mere provokende end humpning. Mine hvalpe humper jo også i den alder.

Jeg betragter det som lidt spænding i sindet pga deres udvikling.Nysgerrighed og nye ting ophidser dem jo.

Du skal ikke stole på din labberejer, han ved ikke hvad det indebærer.

Jeg har selv gjort den fejl med en hanhund, der skulle reddes fra Grækenland og bo med fertile tæver. Han blev kastreret i 7-8 mdr alderen og det har jeg fortruds så meget. Alle/mange hanner humper ham, også de kastrerede. Han er simpelhen blevet for underdanig i sind og var følsom pga dårlig opvækst i forvejen.

Så der skal meget mere tungtvejende grunde adfærdsmæssig til en kastration.

Link til indlæg
Del på andre sites

Er du sikker på at den underfanighed har noget med kastrationen at gøre? Jeg har endnu aldrig oplevet en eneste hund prøve at humpe Charles, og han blev kastreret i samme alder.

Har heller ikke oplevet at andre hunde har problemer med hans "identitet" eller køn, han enes fint og gnidningsfrit med langt de fleste hunde han møder, det være sig kastrater eller intakte hanner og tæver.

Link til indlæg
Del på andre sites

Hvis det er mig du hentyder til, tror jeg at min bløde hund kunne have nået et større selvværd, hvis jeg ikke havde kastreret ham.

Dette er jo også et spørgmål om udvikling og tid , når man får en udenlands hund med dårlig socialisering.

 

Men da han bor med 4 tæver , hvor de 3 er fertile vil han jo altid lugte af dejlige tæver, men dem tør jo ingen hoppe på, det er de for selvbevidste til at finde sig i, så det er græske Snoopy der står for.

Han var for ung,men kunne jo parre mine DKK tæver.

Link til indlæg
Del på andre sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Gæst
Svar på dette emne...

×   Du har kopieret indhold med formatering.   Fjern formatering

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share



×
×
  • Tilføj...