Jeres tidligere hunde..

[Ida_Asta]

Jeg er nysgerrig Og kunne godt tænke mig at hører hvilke hunde I har haft gennem jeres liv og efter som jeg har lagt tråden i "Vis os din perle" vil jeg meget gerne se billeder af dem :klap:

 

 

TS starter, men efter som jeg ikke har haft andre hunde end Pajko får I lige et billede af ham. :hjerte:

 

[Gæst RikkeP]

Jeg havde for en del år siden en Schæfer han og en Golden retriever han. Lige som jeg har idag :banan:

 

Har desværre ingen billeder af dem

[tjikson]

Lasse - Gravhunden, var jeg hundelufter ved da jeg var 6, og han var 2år.. Hans ejer var i 80érne. Da hun blev for dårligt gående flyttede han hjem til os

 

Odin - Amerikansk Bulldog, var min brors i teorien Min bror fik ham fra en af hans venners tæve, og han boede nærmest derude i hele Odins hvalpetid Han flyttet ud på landet da han var 2år, og vores gamle (stadig levende) hund ikke kunne sammen med ham, og han fortjente at kunne løbe mere frit rundt og være med

[Ditte91]

Vi har haft tre sorte labrador, to af dem var før det dersens digitalkamera blev moderne, og til at købe for penge, så jeg har kun billeder af den sidste

 

Tikki, han. Fars lille vinder. Han gik sindssyg meget op i lydighedstræning, vandt masser pokaler med ham og så var de jagtbuddies . Jeg husker ham ikke så godt, men nøj han var en god hund!

 

Monti, han. Opkaldt efter den dersens tegnefilm - Monti, skøre hund... Jaja, vi så meget tegnefilm og hunden skulle jo have et navn Monti blev kun et par år. Han blev syg, den præcise diagnose blev aldrig stillet, han døde efter et par dage på dyrehospitalet.

 

Zenta, tæve. En vildbasse født 9/9 '99. Hun blev hmm... 8-9 år tror jeg.

Smukke tøs :lun: Med gråt skæg på det sidste billeder

 

Mine forældre var så fast besluttet på, at Zenta var deres sidste hund... Jeg var ikke helt med på ideen og efter et par års intens plagen, fik jeg lov til at købe Oskar :slem::hjerte:

[Therese]

Vi har haft tre hanhunde, Buster, King og Charlie.

 

Buster har jeg ikke billeder af på computeren, men her er to af King og Charlie sammen:

 

King er Busters søn, et vaskeægte gadekryds. Aner faktisk ikke hvad der er i ham udover schæfer, collie og labrador. Han er fra før jeg begyndte at interesse mig rigtigt for hunde, så dengang vidste jeg ikke det samme jeg gør i dag. Hvis jeg vidste det, havde jeg nok ikke købt ham, men det vidste jeg heldigvis ikke og jeg fik en fantastisk hund ud af det

 

Charlie er en genbrugshund. Min mors tidligere mand kendte hans tidligere ejere og vi gik med til at forsøge at finde et nyt hjem til ham, fordi de ikke magtede ham. Han kom så bare aldrig videre Han var ikke blevet behandlet særlig pænt i hans tidligere hjem og havde haft tre-fire hjem inden han kom til os, så han havde en del med i bagagen. Men det gjorde ham ikke mindre dejlig - han havde en fed personlighed og hvis man kan sige, at en hund har humor, så havde han det

Vi nåede desværre aldrig rigtig at knytte os ordentligt til ham, fordi han var virkelig lang tid om at forstå, at han ikke blev sendt væk igen, så vi kunne nok have oplevet meget mere af ham end vi gjorde. Det gjorde vi desværre ikke, men det vi nåede at opleve, var guld værd :hjerte:

 

Buster var også en rigtig god hund. Lærenem, vagtsom, en anelse reserveret og desværre en enormt stresset hund Han slappede aldrig ordentligt af, ikke engang når han sov, var han helt i ro. Han for op, hvis man bare tænkte på at røre sig, mens han lå ved ens fødder. Meget af det skyldes nok den måde han blev opdraget og trænet på. Jeg vil ikke komme nærmere ind på det her, da jeg ikke vil hænge nogen ud, men det var ikke en optimal måde at omgås sin hund på - i hvert fald ikke for nogen. Jeg er rigtig, rigtig ked af det på hans vegne i dag, fordi han var sådan en god hund og han fortjente det slet ikke. Men vi vidste ikke bedre.

[BlackGSD]

Ninja (grå schæfertæve)

8. Januar 2009 - 7. December 2009

 

Vores elskede Ninja-pige levede et alt for kort liv (11 mdr). Efter at have løbet rundt om et hjørne og slået skulderen, og senere hen da hun kom igang igen slog hun en stor kolbøtte i leg med en anden hund... Og den var gal med skulderen igen, blev hun ved med at have problemer med halten og smerter. Vi gjorde alt hvad der stod i vores magt for at komme problemet til livs (hun gik til svømning, fik foretaget kikkertundersøgelse, lagt blokader i skulderen, blev medicineret), men uden held. Ninja havde udviklet kronisk ledbetændelse i hele skulderen, og havde mange smerter. Da hun samtidig var en meget blød og følsom hund, var smerter kombineret med dette temperament en dårlig kombination. Hun blev smerte-aggressiv og lavede voldsomme og for-alvor-udfald mod alle hun ikke kendte, både hunde og mennesker. Vi prøvede med forskellige angstdæmpende præparater, både receptpligtige, holistiske, ja alt! Ninja levede et liv i konstante psykiske og fysiske smerter, og vi måtte sige stop.

Hun har for altid sat poteaftryk i vore hjerter, og hun var en helt speciel hund. På trods af hendes nervøsitet var hun noget af det kærligste, og mest hengivne man overhovedet kan tænke sig (dog kun overfor os). Men nervøsiteten og angsten lå altid og lurede, men nu er hun fri for flere smerter på krop og sjæl.

[Gæst spix]

hun ser dejlig ud

[BlackGSD]

Caisar (sort schæferhan)

13. Juni 2006 - 21. November 2008

 

Caisar var min dejlige sorte schæfer dreng. Han var en super skøn hund, med en masse gå-på-mod og drift. Jeg oplevede og lærte en masse sammen med ham, og han betød ufatteligt meget for mig.

 

Han blev som 7 ugers opereret for navlebrok, og ved operationen fandt dyrlægen ud af, at Caisar også havde mellemgulvsbrok. Caisar var en lille fighter, og kom igennem operationen uden problemer. Men; da Caisar var 20 mdr. blev det konstateret at han havde dårligt hjerte... Hans hjerte var for stort (3 gange større i forhold til normal størrelse), og hans hjerteklapper lukkede ikke ordenligt til. Dette kom sig af en medfødt fejl, og muligvis også, at en vene muligvis var blevet klemt under operationen som hvalp.

Den 21. November 2008, måtte vi tage afsked med Caisar, han blev kun 2½ år gammel Hans hjerte kunne ikke mere, og det var tid til at sige farvel.

 

Han er den hund, som virkelig har sat dybe spor i mit hjerte... Kunne man have en hunde-sjæleven, så var han min. Jeg savner ham hver dag, og det har været meget svært for mig, at acceptere at han ikke er mere. Det var først 1½ år efter han blev aflivet, at jeg kunne have et billede af ham stående fremme.

[Tonks]

Jeg har haft hund hele min barndom :hjerte:

 

Da min mor ventede mig havde hun Sissi dejlig rottweiler tøs med det skønneste sind! Desværre blev det for meget for min mor som alene mor med stor hund og kun 20 år gammel så Sissi kom hjem til nogle søde folk og vi besøgte hende jævnligt. Kan huske når de kom på besøg da jeg var lille. Sissi havde altid en gave med til mig og jeg fik lov til at sove på hendes mave

 

Så var der min mormor og bedstefars Nikolaj dejligste golden retriever der nogensinde har levet :hjerte: god som dagen var lang men uopdragen af h til vi var også bedste venner til den dag han måtte aflives gammel og træt

 

Så var der Chili :hjerte: lækreste bearded collie i hele verden :hjerte: Vi voksede nærmest op med hende! Hun gik aldrig i snor og gik aldrig udenfor vores grund som ikke var hegnet ind. Hun var noget helt særligt

[Tonks]

Glemte lige det bedste af mig og Nikolaj :hjerte:

 

[BlackGSD]

Kimba (sort schæfertæve)

1. December 2007 - 19. September 2008

Kimba er en hund som aldrig vil blive glemt, hun bor i vore hjerter, og vi vil huske tilbage på hende med et smil. Hun var en "one of a kind", og hun var hos os i alt for kort tid, da et dårligt bagben satte en stopper for det hele (HD i meget svær grad) Hun blev kun 9½ mdr.

Men på den korte tid formåede hun, at charme sig ind på alle hun mødte og som stiftede bekendtskab med hende. Jeg er lykkelig for, at jeg fik lært så stor en personlighed som hende at kende. Hun vil altid være elsket og savnet, samt være i vores tanker og gode minder.

[BlackGSD]

Hally (schæfer, uden stamtavle)

14. December 1999 - 16. Juni 2006

 

Hally skulle have været min brugshund (BHP), men C-arbejdet tændte hende slet ikke, hun kiggede bare på mig som om hun sagde: "mor, de der figuranter gider jeg altså ikke lege med". Og spor var heller ikke noget hun var synderligt begejstret for.

Vi begyndte istedet til agility, og der var Hally i sit rette element. I starten rendte hun bare rundt og legede for sig selv (med lukkede ører!), men efterhånden fik vi mere og mere styr på det. Vi startede til en del stævner, og fik altid gode resultater og placeringer. Og Hally elskede det, hun var en drøm at have med, og var meget populær blandt alle hun mødte. Hun løb klasse 1 i agility, og klasse 2 i spring.

 

Den 21. december 2004 blev Hally opereret første gang. Hun begyndte at blive indbildsk gravid og havde forstyrrelser i sin hormonbalance. Hun udviklede derfor svulster i mælkekirtlerne. Hun blev åbnet 30 cm. og fik fjernet 10 svulster. I februar 2005 blev hun efterfølgende steriliseret for at hun ikke skulle udvikle flere svulster. Hun kom sig helt ovenpå de to operationer, og var hurtigt fit-for-fight og tilbage på agilitybanen.

I november 2005 fik hun svulster igen. Hun blev opereret for tredje gang, og det viste sig at svulsterne var ondartede, men der var "heldigvis" ikke så mange. Dyrlægen fik fjernet det hele, og alt så godt ud igen. Hally kom sig hurtigt igen, og var glad og legesyg som altid. Det skulle dog hurtigt vise sig at den tredje operation godt kunne have været sparet.

 

 

I maj 2006 begyndte Hally at hoste mærkeligt, vi troede det var hjertelungeorm og fik hende undersøgt og røgtenfotograferet. Billederne viste at hun havde store og ondartede svulster i lungerne, og der var kun én ting at gøre. Den 16 juni 2006 tog vi Hally til dyrlægen for sidste gang. Hun havde haft en god måned, hvor vi udelukkende havde brugt vores sidste tid sammen, med ting som hun elskede, og vi fik sagt ordenligt farvel.

Hally blev kun 6 år. Hun var den første hund jeg rigtigt opnåede noget med, og hun lærte mig så ufatteligt meget. Hun var virkelig min hund, min makker og min skygge.

[cs-dumle]

Mine var de ikke helt, men så på en måde alligevel.

 

Jeg startede med at lufte naboens King:

[ATTACH]36925[/ATTACH]

 

Så kom Kvik til:

[ATTACH]36926[/ATTACH]

 

Så fik jeg min første hund. En dejlig D/S tæve Svip. (Efter to år kom hun ud til en veninde og bo på landet, da hun var bange for andre mennesker og mine forældre havde svært ved at forstå at det var meget vigtig ikke at være hårdhændet ved hende, men istedet skabe tillid. Der bor hun endnu).

[ATTACH]36927[/ATTACH]

 

men jeg fortsatte stadig med at lufte byens hunde:

[ATTACH]36928[/ATTACH]

 

og så var der Lukas der egentlig var nogle venners, men de kaldte ham også min hund. Han vil altid have en speciel plads i mit hjerte:

[ATTACH]36929[/ATTACH]

[BlackGSD]

Pjevse (Pudel/Terrier blanding)

1984-2000

 

Han var en pjusket sort Terrier/Pudel blanding (mest terrier!). Han kom til hjemmet da Dina var omkring 1 år. Han var den rareste og sødeste hund der fandtes... Bare ikke når der var andre hanhunde i nærheden, så var han den største slagsbror. Han kunne smadre hele hegnet, hvis der gik en hanhund på den anden side, derfor valgte vi at få ham kastereret, og det var den helt rigtige løsning for ham.

 

Han var også en meget eventyrlysten hund, der elskede at smutte ud og se verden for sig selv. Han nåede da også at blive hentet hos "Helsinge kameludlejning", at køre som blind passagere med toget til Hillerød og slå skulderen af led, efter et uheldigt sammenstød med en bil!

Pjevse blev 16 år, han nåede at leve sammen med både Dina, Tascha og Hally. Han blev aflivet da Hally var 1 år. Han havde et godt og langt liv; og havde han været en kat, havde han nok opbrugt alle 9 liv... Tæt på i hvert fald!

[BlackGSD]

Tascha (højavls schæfertæve)

1994-1999

 

Hun skulle være "min" første rigtige hund, jeg var 12 år på det tidspunkt. Det var mig der valgte hende ud af kuldet, og som skulle træne hende. Så jeg var bare så stolt og glad over, at nu skulle jeg have "min" hund.

Desværre gik det ikke helt som vi havde håbet på. Da Tascha var 8 måneder, fik hun konstateret spondylose (sammenvoksede ryghvivler). Hun kunne kun gå som familie/hygge-hund. Til trods for det var hun en glad, trofast og god hund.

 

Men, skæbnen ville at hun ikke skulle have det for nemt. Tascha led oveni også af slem allergi. Da hun var 5 år, valgte vi at få hende aflivet. Hun havde ingen muskler, tabte sig i vægt, tabte pelsen, og hun kunne knap gå 5 minutter uden at hun begynte at halte voldsomt, og hun var dømt et liv på smertestillende og prednisolon, og det ville vi ikke byde hende. Jeg er glad for, at hun til trods for sine sygdomme, fik et "langt" liv, og at hun var glad i den tid hun var her.

 

Billeder kommer!! :blink:

[BlackGSD]

Dina (højavls schæfertæve)

1983-1994

 

Jeg voksede op med mine forældres schæfertæve Dina. Hun var en stor, godmodig og glad tæve. Dog havde hun hormonforstyrrelser der gjorde at hun var enormt kulret. Hun var et rigtigt "damp-barn", stressede enormt nemt, og blev meget overglad... Som hvalp smadrede hun alt (læs: ALT). Hun kunne ikke være uden det mindste opsyn!

 

Selvom hun var sød og dejlig, var hun til tider lidt af en pestilens, men vi "holdt hende ud" i 11 år. Hun døde en naturlig død hjemme på stuegulvet. Vi var alle samlet hos hende, og det var ganske udramatisk.

 

(På billedet ses hun sammen med Pjevse!)

[BlackGSD]

Chico (Border Collie han)

4. Juli 2001 - Lever stadig

 

Chico er en border collie, som jeg trænede med fra 2003 og frem til 2006. Hans familie havde ikke rigtig lyst og tid til at træne med ham selv, så det fik de istedet mig til. Jeg trænede og konkurrede agility med ham, og både han og jeg nød det, og vi opnåede da også nogle fine resultater, og han endte med at blive helt styrbar :blink:

[Raenil]

Da jeg boede hjemme havde vi i min tid tre hunde: En gravhund da jeg var lille, en Golden Retriever fra jeg var 7-17 og derefter en Sct. Bernhard.

 

Den jeg har det fleste og bedste minder om er naturligvis vores Golden. Den var et pragteksemplar af en hund: Stille og rolig. Ville altid gerne snakke, men var ikke anmasende. Glad for alle mennesker. En af mine bedste venner, den havde jo altid tid til mig.

 

Det der giver mig dårlig samvittihed i dag er den måde vi behandlede den på. Det var en typisk gårdhund. Den fik ingen træning, men alligevel lod det til at alle mennesker forventede at den på magisk visk forstod alle kommandoer. Moderne ting som positiv forstærkning var slet ikke nået til Båstrup på det tidspunkt, så når den endelig reagerede på et indkald fik den selvfølgelig skæld ud eller det der var værre. Kunne jeg blot gøre det om...

[korvis]

Min lille coton Daiwa, min første hund, som jeg fik i 1998...

:hjerte: :hjerte: :hjerte:

 

 

Hun var voldsomt menneskesky fra hvalp af, helt uforklarligt. Men vi kæmpede os igennem det, og efter mange år endte hun med at bli' næææsten normal! Jeg kunne i hvert fald bruge hende til både agility og LP, selvom jeg i starten tænkte at der aldrig blev til noget, pga. hendes enorme angst for mennesker.

 

Hun var en ener, virkelig speciel, og jeg elskede hende højt. Hun styrede alle familiens hunde, det var ligesom bare en selvfølge at man ikke satte sig op imod hende. Det var imponerende at se hvordan hun bare med et blik, eller ved at stille og roligt gå imellem to hunde, kunne mane de andre til ro...

 

Daiwa har nok aldrig set ret godt, og til sidst var hun sandsynligvis helt blind. Men det var ikke til at opdage, hvis ikke man kendte hende. Hun kunne stadig hygge sig med at løbe lidt agility i haven, og tog f.eks. slalomen selv om jeg er rimelig sikker på at hun ikke kunne se den!

 

Desværre blev Daiwa senil, først på den gode, lalleglade måde, men senere også på den ikke så gode måde... Så i august 2009 valgte jeg at sige farvel til min lille guldklump. Når det var overstået kunne dyrlægen også mærke en stor knude i hendes mave, så der har sikkert været mere end som så...

 

Lidt billeder og video har jeg heldigvis!

Daiwa og flokken på camping 2009:

 

 

 

Med lillesøster Frostie, 2007:

 

 

Bare Daiwa:

 

 

 

LP-videoen er fra finalen i Årets Hund i 2006, som jeg er noget så stolt af at vi kvalificerede os til! Og jeg må ha' verdens gladeste hund - tjek lige den hale!!! Vi blev nr. 2 på dagen, kun slået med 1 point, af bedsteveninden Åsa og bordercollien Jamie, som senere kom på LP-landsholdet... Og Åsa har da også fået at høre ca. 10.000 gange at Daiwa altså fik 10 points i næseprøven, hvor Jamie kun fik 9! :slem: Vi endte som nr. 4 i ÅH sammenlagt. Daiwa var sandsynligvis den første coton i DK med titlerne LPI og LPII.

[media]

[/media]

AG-videoen er fra et stævne i 2007 hvor min nevø løber med hende. De er lige gamle, 9 år begge to... Daiwa ser sandsynligvis ikke ret meget her, men det går jo fint alligevel!

[media]

[/media]

Et meget langt indlæg herfra - men hun var jo en ener, og jeg savner hende stadig...

 

MVH Korvis

[BlackGSD]

Og I skal da ikke "snydes" (læs: I slipper ikke :slem:) for mine to nuværende hunde

 

Gizmo (Vizsla han)

29. Maj 2010

 

Min først jagthunderace, og den første hund jeg skal træne til jagt og LP Planen er også, at jeg vil starte med at træne agility igen (har faktisk savnet det...)

Han er alt jeg kunne drømme om i en hund indtil videre Og jeg glæder mig til mange år, og oplevelser sammen med ham :blink:

 

 

Ling (Jack Russel terrier/ Dansk/Svensk gårdhunde blanding)

27. December 2003

 

Vores lille "maskot"

Ling er vores lille hyggehund. Han har haft en hård "barndom" i sin tidligere familie, og har derfor lidt ar på sjælen... Samtidig har han haft en uheld med en anden hund, der resulterede i at han blev blind på det højre øje, noget som han har lært at kompensere for, og klarer sig fint med det.

Han forstår virkelig at charme sig ind hos alle, og han er bare vores allesammens lille KingeLing

[DaniellaJ]

Shang - Han - En blandingshund.

 

Da jeg blev født var han en unghund, og mine forældre vidste ikke hvordan han ville reagere på en lille ny i familien. Men han var den bedste og sødeste hund i hele verdenen, han passede på mig som om jeg var hans egen hvalp, ingen måtte komme i nærheden af mig før han lige havde snust til dem - og godkendt dem .

 

Kender ham desværre ikke så godt, da min mor valgte at aflive ham for en del år siden.

 

Luffe - Han - Hovawart.

 

Gik på efterskole da mine forældre fik ham hjem, og gud hvor var han min bedsteven. Han ville med på toilettet, ligge og kigge på imens man lavede mad, ligge under spisebordet når man spiste og var ens fodvarmer når man sad i sofaen og så tv.

Han havde desværre en masse problemer, så han blev aflivet for ca. en måned siden.

 

Luffe elskede de personer som han så hver dag og følte sig tryg ved, og ville gøre alt for at beskytte dem :hjerte:. Han var en meget social og fantastisk hund. Kan huske da han skulle hjem til os da han var 3 mdr. (mine forældre måtte ikke få ham før, da han var den mindste i kuldet som bestod af 12 hvalpe, og skulle håndfodres) men der sad han ved siden af mig i bilen, og han pev og pev og pev, og selv om det var pis*e irriterende, savner jeg sku den dag, samt alle de andre dage jeg havde med ham.

 

Jeg ved han har det godt oppe i hundehimlen nu :hjerte: - og han bliver aldrig nogensinde glemt.

Heller ikke af Lux, for hver gang han kommer hjem til mine forældre render han rundt og bjæffer efter Luffe - i håb om han kommer og leger med ham.

[Hewlett]

Sorry for OT

 

Men hvor er det sjovt at se Tonks barndomsbilleder - sådan som en Golden Retriever så ud dengang og så nu ( nu er de jo næsten hvide allesammen)

 

Og Korvis ... hvor dælen har du støvet en Coton op i '98 ???

[Bamseida]

Lidt vemodig, men go' tråd

 

Er der nogen der ved hvordan man får sine billeder fra Windows media centeret, over på ens computer?

Jeg har nemlig alle mine gamle hundebilleder liggende der.

[korvis]

Og Korvis ... hvor dælen har du støvet en Coton op i '98 ???

Ja, der var ikke mange af dem dengang! Jeg havde overvejet mange racer, men faldt pladask for cotonerne da jeg besøgte Kennel Kennlyn's, bare for at tjekke racen ud. Og det var også derfra Daiwa kom.

[Zaz-zaz]

Jeg har ikke billeder af vores første to hunde. De er fra den tid med runer, hvor billeder og skrift blev hugget i sten, men....

 

Nr 1 var en flatcoated / golden blanding. Ceres hed han selvom han var en han og kulsort. Han var opkaldt efter min græsklæres hund, der var den roligste golden ever. Jeg troede lidt, at navnet ville give roen. Det var ikke tilfældet, men en skøn skøn vaps var Ceres. Han blev 11 år og var højt, højt elsket og jeg kan stadig savne ham lidt, når jeg tænker på, at han stæser rundt oppe ved regnbuebroen.

 

Nr 2 var en schæfer / collie blanding. Man siger at det er et ufikst mix. Han var ikke som andre hunde. Han blev aflivet da han var 9 år. Den gang sagde dyrlæge, at han havde hjernebetændelse og at man ikke kunne gøre noget for ham. Nu ved jeg fra de forskellige historier jeg har læst herinde, at han var født flere år for tidligt. I dag kunne en adfærdsbehandler have fixet min dreng. Jeg får stadig tårer i øjnene, når jeg tænker på Diesel. Det er unfair, at man ikke kunne gøre noget for ham og hans stakkels hoved :megaked: .