Afledning af BS-hvalp

[Gæst Bansi]

Vi er blevet de lykkelige ejere af en superskøn Berner Sennen-basse på 10 uger. Tidligere har vi erfaringer med retrievere, men ikke med BS.

 

Vi kan godt mærke, at BS er en helt anden type hund, end retrievere. Det går fint på de fleste områder, men på et enkelt (dog ret afgørende) område kan vi sgu ikke helt greje den lille ny tæve. Hvis ikke man ligefrem følger den rundt i huset, så varer det ikke længe inden den er i gang med et righoldigt udvalg af unoder. Den bider i stoleben, planter, sko, snørebånd, panelhjørner osv.

 

Vi er helt med på at hvalpe skal afledes, når de er i gang med disse julelege. Men her kommer forskellen på vores tidligere hunde og denne nye til udtryk. For mens vores retriever-hvalpe var ret nemme at aflede, synes det meget sværere med denne lille mini-bjørn. Det er svært at gøre den interesseret i de alternativer, vi stiller op for den. Hverken legetøj, tyggeben, bolde, rusketing eller kærtegn virker til at interessere den mere end bare nogle få sekunder. Derefter fortsætter den sin Tour de Skarnstreg rundt i huset, og piber i øvrigt også nogle gange undervejs.

 

Under hvalpens eskapader har jeg forsøgt at aflede den ved at give den en godbid. Dette kan den godt fatte interesse for, men jeg er i tvivl om pædogikken i dette. For vil den ikke bare tænke "cool, når jeg bider i dette smækre stoleben kommer far og giver mig en godbid?":vuf:

 

Vi kan godt mærke, at vi er ved at blive lidt frustrerede over, at vi ikke ved, hvad der skal til overfor det nye familiemedlem. Men hunden kan ikke gøre for det. Det er vores ansvar at gøre det rigtige, men hvad er det rigtige?

 

Gode råd?:hjerte:

[Birgitta]

Vi er blevet de lykkelige ejere af en superskøn Berner Sennen-basse på 10 uger. Tidligere har vi erfaringer med retrievere, men ikke med BS.

 

Vi kan godt mærke, at BS er en helt anden type hund, end retrievere. Det går fint på de fleste områder, men på et enkelt (dog ret afgørende) område kan vi sgu ikke helt greje den lille ny tæve. Hvis ikke man ligefrem følger den rundt i huset, så varer det ikke længe inden den er i gang med et righoldigt udvalg af unoder. Den bider i stoleben, planter, sko, snørebånd, panelhjørner osv.

 

Vi er helt med på at hvalpe skal afledes, når de er i gang med disse julelege. Men her kommer forskellen på vores tidligere hunde og denne nye til udtryk. For mens vores retriever-hvalpe var ret nemme at aflede, synes det meget sværere med denne lille mini-bjørn. Det er svært at gøre den interesseret i de alternativer, vi stiller op for den. Hverken legetøj, tyggeben, bolde, rusketing eller kærtegn virker til at interessere den mere end bare nogle få sekunder. Derefter fortsætter den sin Tour de Skarnstreg rundt i huset, og piber i øvrigt også nogle gange undervejs.

 

Under hvalpens eskapader har jeg forsøgt at aflede den ved at give den en godbid. Dette kan den godt fatte interesse for, men jeg er i tvivl om pædogikken i dette. For vil den ikke bare tænke "cool, når jeg bider i dette smækre stoleben kommer far og giver mig en godbid?":vuf:

 

Vi kan godt mærke, at vi er ved at blive lidt frustrerede over, at vi ikke ved, hvad der skal til overfor det nye familiemedlem. Men hunden kan ikke gøre for det. Det er vores ansvar at gøre det rigtige, men hvad er det rigtige?

 

Gode råd?:hjerte:

 

Jeg har gjort det modsatte: Jeg gik fra berner sennen til golden retriever...

Og jeg var lige så frustreret...

Min golden ville hele tiden have noget at lave. Hun elskede at "lege" sammen med mig, uanset om vi trænede "søg og find" eller "hente ting" eller "komme når mor siger skøre lyde"...

Og det har ikke været særlig nødvendigt at holde øje med hende, for hvor jeg er, er hun også.

 

De bernere jeg har haft, har været ret gode til at sove, når jeg lavede andre ting. Men de kom ud og oplevede nye ting flere gange om dagen.

 

Hvad laver I med jeres bernerhvalp? Det ER jo en baby. Så man skal bruge meget tid sammen med den..

 

Du skal også tænke på, at hun måske kommer fra en stor søskendeflok, hvor der altid har været nogen at lege med.

 

DU skal nu erstatte hendes familie.

--Det kan være afgørende, om I kan finde jævnaldrende og store hvalpe, som hun kan lege med.

 

Og husk lige, at din hvalp skal prøve alle de ting, som I gerne vil have at hun skal være tryg ved, -lige nu. Så lad hende opleve alle mulige dyr og mennesker og trafik- og transportmuligheder når I går ture med hende.

--Når hun oplever mange nye ting, så vil hun måske sove mere.

--Når hun oplever tingene sammen med dig, så får hun også skabt et forhold til dig som handler om at du er kilden til spændende ting...

[Sille12]

Hej,

Er enig med Birgitta, lav spændende ting sammen med hende, så skal hun nok blive træt(mentalt).

Husk at en berner ikke må gå langt og skal have et godt foder og ikke tage alt for hurtigt på(ca 1 kg om ugen).

Har i ikke fået en masse info fra opdrætter? Jeg fik en hel mappe, da jeg

fik ham af min med hjem.

Lån nogle gode hvalpebøger eks. Hvalpen af Irene jarnved(tror jeg) og så vil jeg anbefale at læse bogen om berneren, hvis I ikke allerede har gjort det;-).

V.H. Sille

[søster lagkage]

nu ved jeg ikke, om det er vildt upædagogisk og forkert, men det er i hvert fald ret effektivt. der er altså nogle enkelte steder som vores hvalp elsker at gnave/bide/kradse i, hvor vi ikke har benyttet udelukkende afledning. der har vi bevidst lært ham, at der må han ikke gå hen, simpelthen ved at stille os mellem ham og det og dermed afskære vejen, hver gang han går derhen, og når han så vender om eller fokuserer andetsteds, roser vi bare stille og roligt og finder på noget andet sjovt at lave.

 

det gælder f.eks. hjørnet hvor skraldespandsposen står, når den er fuld og venter på at komme ned + nogle papkasser under vores skab, som han gerne vil æde. det ved han nu er "vores" og det skal han holde sig fra.

[Gæst Bansi]

Tak for jeres respons. Er dog stadig i tvivl om denne del:

 

 

Under hvalpens eskapader har jeg forsøgt at aflede den ved at give den en godbid. Dette kan den godt fatte interesse for, men jeg er i tvivl om pædogikken i dette. For vil den ikke bare tænke "cool, når jeg bider i dette smækre stoleben kommer far og giver mig en godbid?":vuf:

 

[Gæst Jesper Poulsen]

Jesper

Jeg er meget imod at fodre hunden med lækre godbidder da det ender med at hunden kun gør som du vil når du giver en godbid. - Nogen gange er hunden mere snu end os mennesker.

Jer har det sådan at ved starten af indlæring af nye numre kan man bruge godbidder som motivation, men man skal stoppe ret hurtigt ellers vender hunden det til at den skal have en godbid inden den laver numre. Den skal arbejde for dig og kan da belønnes med en glad og kærlig stemme og ind i melle en godbid, men den søde stemme er det bedste.

[Gæst Jesper Poulsen]

Jesper

Når man har hund / hunde skal man gøre sig klart at i alle hunde ligge der gamle instinkter fra Ur-hunden eller Ulven.

Hierarki - det er den stærkeste dræft der er i hunde.

"The fittest servive" - Under udvikling af de forskellige raser har naturen hele tiden udfordret alle dyr, de dårlige kombinationer døde og langsomt fandt man den stærkeste gen-pool til at hundene kan overleve.

Idette spektrum vil alle væsener konkurrere (slås) for at komme op på stien til flok-føren - når i får en lille ny hvalp, er der flere terminer, hvor den vil udfordre jer.

Det er næsten som børn der kommer i puberteten - men hunde har mange gange 3 pupertet-perioder, hvor de blsnt andet vil udforske hvor de er plaseret i den flok som i og hund udkører. Jeg kendte en familie, der lige havde fået en hvalp, der var 3 piger og mor og far i familien og så den lille skiderik. - Det er en flok - den lille hvalp begyndte at tage viskelæderet fra den yngste pige og træk i hendes bukseben.

Jeg fortslte at hunden ville prøve at komme højre op i hierarkiet og hun skulle bage tage fat i nakken og ryste den forsigtig, men så den forstod at den kom ingen veje med dette. Først ville pigen ikke gøre det - det er jo synd men jeg overbevidste hinde og hun satte den på plads. Det gik godt i et halvt år - så prøvede den lille bandit kræfter med den mellemste pige - og så kunne vi starte forfra. Det er en urdrift som vi mennesker ikke altid forstår, men det er meget normalt og hvis man tager det i begyndelsen og følger op på det - vil det aldrig blive et problem.

Det er så dejligt at få en ny lille hund - men hvis man ikke reagere på disse ting kan det blive et helvede, så jeg siger normalt at hundene er under vores fødder - hvis hvalpen var i en vild flok ville den blive meget hårdt straffet hvis den prøver at skubbe nogen ud af hierarkiet - tilbage til jeres problem:

i må straffe hvalpen med at tage den i nakken og ryste den - det er dog noget svært med en BS-hvalp, de blive hurtigt tunge. Men det vil virke - hvis i virkelig vil have en god hund. Gør i det på den rigtige måde vil ingen bebrejde jer.

 

Jesper poulsen

[bernerazuro]

Jesper

Jeg er meget imod at fodre hunden med lækre godbidder da det ender med at hunden kun gør som du vil når du giver en godbid. - Nogen gange er hunden mere snu end os mennesker.

Jer har det sådan at ved starten af indlæring af nye numre kan man bruge godbidder som motivation, men man skal stoppe ret hurtigt ellers vender hunden det til at den skal have en godbid inden den laver numre. Den skal arbejde for dig og kan da belønnes med en glad og kærlig stemme og ind i melle en godbid, men den søde stemme er det bedste.

 

Deeeet passer nu ikke

 

Problemet er, hvis man lærer hunden, at den kun får belønning, HVIS den ser belønningen. Dermed gælder det om, at hunden aldrig er bevidst om, hvorvidt du gemmer en godbid i dine lommer eller ej (dvs. godbidden kommer først frem ved udført øvelse).

[bernerazuro]

Jesper

Når man har hund / hunde skal man gøre sig klart at i alle hunde ligge der gamle instinkter fra Ur-hunden eller Ulven.

Hierarki - det er den stærkeste dræft der er i hunde.

 

Det er jeg så lodret uenig i.

 

Studier på vilde hunde har vist, at de lever i semisolitære flokker, dvs. der er ingen fast form. Nogle gange finder nogle hunde sammen for en tid, men de skilles igen efter nogen tid.

 

En tæve bliver ikke parret af nogen bestemt han, da den som sagt ikke lever i en flok.

 

Så hvor meget man kan bruge teorier om ulveadfærd på hunde, kan diskuteres. Selvom det selvfølgelig til en vis grad er relevant, da de to arter er så tæt beslægtet.

 

"The fittest servive" - Under udvikling af de forskellige raser har naturen hele tiden udfordret alle dyr, de dårlige kombinationer døde og langsomt fandt man den stærkeste gen-pool til at hundene kan overleve.

Idette spektrum vil alle væsener konkurrere (slås) for at komme op på stien til flok-føren - når i får en lille ny hvalp, er der flere terminer, hvor den vil udfordre jer.

 

Hvalpe er ikke en del af "rangordenen" i en vild ulveflok, før de er omkring 6 måneder. Herefter indtager de den naturlige plads under forældredyrene og ældre søskende og de fleste forlader flokken mellem 1-3års-alderen. Kun yderst sjældent bliver nogle længere og her kan der i en ulveflok godt ske et "rangskifte".

 

Derudover tyder intet på, at hunde og ulve ser mennesker som artsfæller og de viser ej heller de karakteristiske ritualiserede former for adfærd i tilstrækkelig grad over for mennesker, til at der er belæg for det. Altså, hermed mente, at en hund/ulv, der mener, den er leder, hilser på en i imponerestilling (jeg har kun set hunde, der var ved at tabe halen af gensynsglæde). Den omvendte ville hilse med aktiv underkastelse - igen, ikke noget, jeg nogensinde har set.

 

Det er næsten som børn der kommer i puberteten - men hunde har mange gange 3 pupertet-perioder, hvor de blsnt andet vil udforske hvor de er plaseret i den flok som i og hund udkører.

 

Jeps, tre perioder, der er vi enige. Jeg vil så ikke sige, at hunden udfordrer mig på nogen måde - jeg vil sige, at han i perioder har mistet hoved (wuuuhu, damer, hormoner!), men gennem positiv forstærkning af ønsket adfærd, er det hurtigt holdt inde

 

Jeg kendte en familie, der lige havde fået en hvalp, der var 3 piger og mor og far i familien og så den lille skiderik. - Det er en flok - den lille hvalp begyndte at tage viskelæderet fra den yngste pige og træk i hendes bukseben.

 

Alm. legeadfærd for en hvalp. Det har min hund ofte gjort (ok, ikke viskelæderet godt nok, men han har da taget så meget andet Han har jo ingen chance for at skelne mellem viskelæder, mobiltelefon, pivedyr og trækketov) og jeg har altså bare forhindret adfærden (fjernet det interessante, men forbudte objekt) og forstærket den rigtige adfærd (leg med trækketov, fx.).

 

Jeg fortslte at hunden ville prøve at komme højre op i hierarkiet og hun skulle bage tage fat i nakken og ryste den forsigtig, men så den forstod at den kom ingen veje med dette.

 

I mine øjne hører dette under termen positiv straf, forsigtigt eller ej... Så det svarer i mine øjne til, at du slog hvalpen. Det tilfører hvalpen et ubehag = hvalpen stopper adfærden og hvis det var ubehageligt nok, gentages den ikke.

 

I mine øjne, skulle forældre her være skredet ind og have lært hvalpen en alternativ adfærd - men der er vi jo så tydeligvis langt fra hinanden, for det ville aldrig nogensinde falde mig en at ruske min hvalp i nakkeskindet!

 

Først ville pigen ikke gøre det - det er jo synd men jeg overbevidste hinde og hun satte den på plads. Det gik godt i et halvt år - så prøvede den lille bandit kræfter med den mellemste pige - og så kunne vi starte forfra. Det er en urdrift som vi mennesker ikke altid forstår, men det er meget normalt og hvis man tager det i begyndelsen og følger op på det - vil det aldrig blive et problem.

 

Jeg synes, man skal droppe de der forfinede ord "lederskab" og bare tænke, ok, hvalpen gør noget jeg ikke vil have = jeg stopper den udramatisk og arbejder på at lære den, hvad jeg vil have den til.

 

Det er så dejligt at få en ny lille hund - men hvis man ikke reagere på disse ting kan det blive et helvede, så jeg siger normalt at hundene er under vores fødder - hvis hvalpen var i en vild flok ville den blive meget hårdt straffet hvis den prøver at skubbe nogen ud af hierarkiet - tilbage til jeres problem:

i må straffe hvalpen med at tage den i nakken og ryste den - det er dog noget svært med en BS-hvalp, de blive hurtigt tunge. Men det vil virke - hvis i virkelig vil have en god hund. Gør i det på den rigtige måde vil ingen bebrejde jer.

 

Udover det er svært, så vil jeg anbefalde slet ikke at straffe, men aflede eller stoppe på bedst mulige vis, hvis uheldet er ude - hvad en hund ikke får noget ud af, stopper den med. Energi skal ikke spildes.

[Zaz-zaz]

Det er jeg så lodret uenig i.

 

Studier på vilde hunde har vist, at de lever i semisolitære flokker, dvs. der er ingen fast form. Nogle gange finder nogle hunde sammen for en tid, men de skilles igen efter nogen tid.

 

En tæve bliver ikke parret af nogen bestemt han, da den som sagt ikke lever i en flok.

 

Så hvor meget man kan bruge teorier om ulveadfærd på hunde, kan diskuteres. Selvom det selvfølgelig til en vis grad er relevant, da de to arter er så tæt beslægtet.

 

 

 

Hvalpe er ikke en del af "rangordenen" i en vild ulveflok, før de er omkring 6 måneder. Herefter indtager de den naturlige plads under forældredyrene og ældre søskende og de fleste forlader flokken mellem 1-3års-alderen. Kun yderst sjældent bliver nogle længere og her kan der i en ulveflok godt ske et "rangskifte".

 

Derudover tyder intet på, at hunde og ulve ser mennesker som artsfæller og de viser ej heller de karakteristiske ritualiserede former for adfærd i tilstrækkelig grad over for mennesker, til at der er belæg for det. Altså, hermed mente, at en hund/ulv, der mener, den er leder, hilser på en i imponerestilling (jeg har kun set hunde, der var ved at tabe halen af gensynsglæde). Den omvendte ville hilse med aktiv underkastelse - igen, ikke noget, jeg nogensinde har set.

 

 

 

Jeps, tre perioder, der er vi enige. Jeg vil så ikke sige, at hunden udfordrer mig på nogen måde - jeg vil sige, at han i perioder har mistet hoved (wuuuhu, damer, hormoner!), men gennem positiv forstærkning af ønsket adfærd, er det hurtigt holdt inde

 

 

 

Alm. legeadfærd for en hvalp. Det har min hund ofte gjort (ok, ikke viskelæderet godt nok, men han har da taget så meget andet Han har jo ingen chance for at skelne mellem viskelæder, mobiltelefon, pivedyr og trækketov) og jeg har altså bare forhindret adfærden (fjernet det interessante, men forbudte objekt) og forstærket den rigtige adfærd (leg med trækketov, fx.).

 

 

 

I mine øjne hører dette under termen positiv straf, forsigtigt eller ej... Så det svarer i mine øjne til, at du slog hvalpen. Det tilfører hvalpen et ubehag = hvalpen stopper adfærden og hvis det var ubehageligt nok, gentages den ikke.

 

I mine øjne, skulle forældre her være skredet ind og have lært hvalpen en alternativ adfærd - men der er vi jo så tydeligvis langt fra hinanden, for det ville aldrig nogensinde falde mig en at ruske min hvalp i nakkeskindet!

 

 

 

Jeg synes, man skal droppe de der forfinede ord "lederskab" og bare tænke, ok, hvalpen gør noget jeg ikke vil have = jeg stopper den udramatisk og arbejder på at lære den, hvad jeg vil have den til.

 

 

 

Udover det er svært, så vil jeg anbefalde slet ikke at straffe, men aflede eller stoppe på bedst mulige vis, hvis uheldet er ude - hvad en hund ikke får noget ud af, stopper den med. Energi skal ikke spildes.

 

 

Nogle skulle jo skrive det og så var det lige dig, der orkede det denne gang :5up:

[guanomo]

Til TS

 

Håber du lytter bernerazuro og alle andre på forummet udover Jesper poulsen.

 

alt "respekt" for hans "erfaring" så er det en gammel dags opfattelse som alle burde have indset i det nye årtusinde....

 

Det er ingen grund til at lære sin hund at frygte en selv som ejer.

 

Samarbejde fremfor frygt.

Vejledning og konsekvens i stedet for straf.

Redigeret Februar 3, 2011 af guanomo

[Gæst mk101]

Kære trådstarter!

 

LAD VÆRE MED AT TAGE DE RÅD JESPER POULSEN HAR SKREVET TIL DIG!!!

 

Ked af jeg sådan lægger ud med at råbe, men den måde at eje, opfatte og træne hund på, er simpelthen så gammeldags, uprofessionel og inhuman som det kommer. Det har INTET på sig, men desværre kan der ses resultater af denne måde at opdrage på. Det vil sige, det kan være du bliver dine problemer kvit, men prisen for det er høj.

 

Prisen vil nemlig være en hund der ikke stoler på dig, og som ser sig nødsaget til at holde dig på behørig afstand. Vælger du at gå fysisk til værks vil du komme hurtigere til dette punkt. Ligesom du vil kunne risikere at lave skader på hundens led, hvis du vælger at begynde at ruske i den.

 

Bernerazuro har på glimrende vis formået at afvise de håbløse påstande Jesper Poulsen har fremsat, så der er selvfølgelig ingen grund til, at jeg fortsætter. Bare læs hendes indlæg godt og grundigt, og du vil aldrig føle trang til at gribe til forældede og uholdbare metoder.

 

I forhold til den pædagogisk problemstilling du fremsætter i dit startindlæg. Ja, du kan risikere at indlære en tankerække hos hunden, der for den hedder: lav ballade - gå hen og hent godbid. Så det gælder så vidt muligt om, at stoppe hunden i aktiviteten - inden den er gået i gang med det. Man kan på sådan en størrelse ofte godt se hvad der er under opsejling, og så gælder det om at stoppe den inden den får væltet næste objekt.

 

Det er altid fornuftigt at indlære et "nej" (du kan se hvordan i bogen Hvalpen af Lone Greva - et must have i enhver hundeejers bibliotek), sådan at hunden forstår hvad ordet betyder.

 

Og så til det eviggyldige spørgsmål: hvordan mental aktiverer i pelsbomben i løbet af dagen? Overskudsenergi af den slags kan være både over og understimulering, så det gælder om at få det balanceret korrekt. Og så er der selvfølgelig også den berygtede ulvetime, hvor hvalpen skal have hjælp til at slappe af.

 

Giv los med informationer. Jo mere man hører om "problemet", jo lettere er det at byde ind med forslag og ideer.

[Gæst mk101]

Nogle skulle jo skrive det og så var det lige dig, der orkede det denne gang :5up:

 

Tror faktisk at lige det indlæg er værd at kopiere og have liggende, til hver gang den påstand dukker op!

[Zaz-zaz]

Tror faktisk at lige det indlæg er værd at kopiere og have liggende, til hver gang den påstand dukker op!

 

Ja, det må du nok sige ! Det er desværre stadig brugbart med mellemrum !

[bernerazuro]

Tror faktisk at lige det indlæg er værd at kopiere og have liggende, til hver gang den påstand dukker op!

 

Gå det lige igennem for stavebøffer først, ikk'?

 

Og tak for rosen

[Jane]

Det er jeg så lodret uenig i.

 

Studier på vilde hunde har vist, at de lever i semisolitære flokker, dvs. der er ingen fast form. Nogle gange finder nogle hunde sammen for en tid, men de skilles igen efter nogen tid.

 

En tæve bliver ikke parret af nogen bestemt han, da den som sagt ikke lever i en flok.

 

Så hvor meget man kan bruge teorier om ulveadfærd på hunde, kan diskuteres. Selvom det selvfølgelig til en vis grad er relevant, da de to arter er så tæt beslægtet.

 

 

 

Hvalpe er ikke en del af "rangordenen" i en vild ulveflok, før de er omkring 6 måneder. Herefter indtager de den naturlige plads under forældredyrene og ældre søskende og de fleste forlader flokken mellem 1-3års-alderen. Kun yderst sjældent bliver nogle længere og her kan der i en ulveflok godt ske et "rangskifte".

 

Derudover tyder intet på, at hunde og ulve ser mennesker som artsfæller og de viser ej heller de karakteristiske ritualiserede former for adfærd i tilstrækkelig grad over for mennesker, til at der er belæg for det. Altså, hermed mente, at en hund/ulv, der mener, den er leder, hilser på en i imponerestilling (jeg har kun set hunde, der var ved at tabe halen af gensynsglæde). Den omvendte ville hilse med aktiv underkastelse - igen, ikke noget, jeg nogensinde har set.

 

 

 

Jeps, tre perioder, der er vi enige. Jeg vil så ikke sige, at hunden udfordrer mig på nogen måde - jeg vil sige, at han i perioder har mistet hoved (wuuuhu, damer, hormoner!), men gennem positiv forstærkning af ønsket adfærd, er det hurtigt holdt inde

 

 

 

Alm. legeadfærd for en hvalp. Det har min hund ofte gjort (ok, ikke viskelæderet godt nok, men han har da taget så meget andet Han har jo ingen chance for at skelne mellem viskelæder, mobiltelefon, pivedyr og trækketov) og jeg har altså bare forhindret adfærden (fjernet det interessante, men forbudte objekt) og forstærket den rigtige adfærd (leg med trækketov, fx.).

 

 

 

I mine øjne hører dette under termen positiv straf, forsigtigt eller ej... Så det svarer i mine øjne til, at du slog hvalpen. Det tilfører hvalpen et ubehag = hvalpen stopper adfærden og hvis det var ubehageligt nok, gentages den ikke.

 

I mine øjne, skulle forældre her være skredet ind og have lært hvalpen en alternativ adfærd - men der er vi jo så tydeligvis langt fra hinanden, for det ville aldrig nogensinde falde mig en at ruske min hvalp i nakkeskindet!

 

 

 

Jeg synes, man skal droppe de der forfinede ord "lederskab" og bare tænke, ok, hvalpen gør noget jeg ikke vil have = jeg stopper den udramatisk og arbejder på at lære den, hvad jeg vil have den til.

 

 

 

Udover det er svært, så vil jeg anbefalde slet ikke at straffe, men aflede eller stoppe på bedst mulige vis, hvis uheldet er ude - hvad en hund ikke får noget ud af, stopper den med. Energi skal ikke spildes.

 

Enig. :5up:

[Gæst Advantage]

Det er jeg så lodret uenig i.

 

Studier på vilde hunde har vist, at de lever i semisolitære flokker, dvs. der er ingen fast form. Nogle gange finder nogle hunde sammen for en tid, men de skilles igen efter nogen tid.

 

En tæve bliver ikke parret af nogen bestemt han, da den som sagt ikke lever i en flok.

 

Så hvor meget man kan bruge teorier om ulveadfærd på hunde, kan diskuteres. Selvom det selvfølgelig til en vis grad er relevant, da de to arter er så tæt beslægtet.

 

 

 

Hvalpe er ikke en del af "rangordenen" i en vild ulveflok, før de er omkring 6 måneder. Herefter indtager de den naturlige plads under forældredyrene og ældre søskende og de fleste forlader flokken mellem 1-3års-alderen. Kun yderst sjældent bliver nogle længere og her kan der i en ulveflok godt ske et "rangskifte".

 

Derudover tyder intet på, at hunde og ulve ser mennesker som artsfæller og de viser ej heller de karakteristiske ritualiserede former for adfærd i tilstrækkelig grad over for mennesker, til at der er belæg for det. Altså, hermed mente, at en hund/ulv, der mener, den er leder, hilser på en i imponerestilling (jeg har kun set hunde, der var ved at tabe halen af gensynsglæde). Den omvendte ville hilse med aktiv underkastelse - igen, ikke noget, jeg nogensinde har set.

 

 

 

Jeps, tre perioder, der er vi enige. Jeg vil så ikke sige, at hunden udfordrer mig på nogen måde - jeg vil sige, at han i perioder har mistet hoved (wuuuhu, damer, hormoner!), men gennem positiv forstærkning af ønsket adfærd, er det hurtigt holdt inde

 

 

 

Alm. legeadfærd for en hvalp. Det har min hund ofte gjort (ok, ikke viskelæderet godt nok, men han har da taget så meget andet Han har jo ingen chance for at skelne mellem viskelæder, mobiltelefon, pivedyr og trækketov) og jeg har altså bare forhindret adfærden (fjernet det interessante, men forbudte objekt) og forstærket den rigtige adfærd (leg med trækketov, fx.).

 

 

 

I mine øjne hører dette under termen positiv straf, forsigtigt eller ej... Så det svarer i mine øjne til, at du slog hvalpen. Det tilfører hvalpen et ubehag = hvalpen stopper adfærden og hvis det var ubehageligt nok, gentages den ikke.

 

I mine øjne, skulle forældre her være skredet ind og have lært hvalpen en alternativ adfærd - men der er vi jo så tydeligvis langt fra hinanden, for det ville aldrig nogensinde falde mig en at ruske min hvalp i nakkeskindet!

 

 

 

Jeg synes, man skal droppe de der forfinede ord "lederskab" og bare tænke, ok, hvalpen gør noget jeg ikke vil have = jeg stopper den udramatisk og arbejder på at lære den, hvad jeg vil have den til.

 

 

 

Udover det er svært, så vil jeg anbefalde slet ikke at straffe, men aflede eller stoppe på bedst mulige vis, hvis uheldet er ude - hvad en hund ikke får noget ud af, stopper den med. Energi skal ikke spildes.

 

Jeg er så enig med dig...rigtig fint indlæg :5up:

 

(det var dette indlæg jeg ville give dig karma for, men kom til at give det for dit andet svar.....:blink:)

[Gæst Jesper Poulsen]

Jesper

 

Hvis vi mennesker var helt enige i alt ville verden være et kedeligt sted at bo i.

Jeg har en flok på 8 hunde og der er tydelige tegn på et hierarki og mellemniveau hunde ,

der vil frem (op) i rang.

Jeg mener at dette er det vigtigdtr at forstå, for at forstå hunden,

du vil være mege velkommen til at betragte mine hunde og have gode samtaler om emnet, Du kan få et soveværelse for dig selv og vi kan lave nogle ting med hundene for at se hvad der giver mest.

Jesper Poulsen

Ølgodvej, Asp

6800 Varde

75251127

50706020

[Gæst Sigurd]

Jesper

 

Hvis vi mennesker var helt enige i alt ville verden være et kedeligt sted at bo i.

Jeg har en flok på 8 hunde og der er tydelige tegn på et hierarki og mellemniveau hunde ,

der vil frem (op) i rang.

Jeg mener at dette er det vigtigdtr at forstå, for at forstå hunden,

du vil være mege velkommen til at betragte mine hunde og have gode samtaler om emnet, Du kan få et soveværelse for dig selv og vi kan lave nogle ting med hundene for at se hvad der giver mest.

Jesper Poulsen

Ølgodvej, Asp

6800 Varde

75251127

50706020

 

Som du jo nok har konstateret, så er det ikke mere "god latin" at tale om hiraki og ønsker/metoder til at komme højere op i et sådant, hvis man taler om hunde, selvom os der lever med en hundeflok dagligt, ser dette hiraki og hvordan hundene bruger dette.

Jeg finder det egentlig påfaldende, at jo mere egoitiske og opad søgende vi bliver i det menneskelige hiraki, jo mindre vil vi acceptere vore hundes tilsvarende behov. Det er som om der skal kompenseres for al den menneske egoisme og albueskubben, ved at gøre hundene til kammerater og ligestillede.

I dag er hunden ikke menneskets bedste ven Det er mennesket der er hundens bedste ven.

[Gæst Ninjamor]

Jesper

 

Hvis vi mennesker var helt enige i alt ville verden være et kedeligt sted at bo i.

Jeg har en flok på 8 hunde og der er tydelige tegn på et hierarki og mellemniveau hunde ,

der vil frem (op) i rang.

Jeg mener at dette er det vigtigdtr at forstå, for at forstå hunden,

du vil være mege velkommen til at betragte mine hunde og have gode samtaler om emnet, Du kan få et soveværelse for dig selv og vi kan lave nogle ting med hundene for at se hvad der giver mest.

Jesper Poulsen

Ølgodvej, Asp

6800 Varde

75251127

50706020

 

Hej Jesper og velkommen til

 

Jeg tænker ikke det handler om at være enige, for vi behøver vel eller ikke være enige om, at solen står op i øst i Danmark? Det gør den, sådan er det. Som det er beviseligt at solen står op i øst er normal hundes adfærd også dokumenteret med et hav af studier og statistikker.

Disse, samt indlæringspsykologien/psykologien, viser blandt andet at straf skaber frygt, ikke virker på længere sigt og giver den straffende person en negativ følelse overfor hunden.

 

Udover at det er uværdigt for et individ hvis intelligens burde overstige et dyrs (det påstår vi jo) at behøve at anvende vold og magt overfor nogle kilo hundehvalp, så gavner det ikke relationen mellem hvalp og ejer.

 

Der findes to typer floksystemer hos vore hunde: Systemet hvor hundene lever trygt uden at være stressede og pressede af f.eks. forkert sammensat flok, manglende ressourcer, sygdom mv. Disse hunde vil vise en dynamisk fokkstruktur hvor alle kan bestemme hvad de vil og hvor kun overskridelse af et individs personlige grænser vil give anledning til "straf". Denne straf vil falde efter x antal advarsler og vil være overstået så snart den anden hund trækker sig.

Derefter er der fredelig sameksistens igen.

 

Den anden type er der hvor hundene lever under pres. Enten som nævnt herover eller fordi ejeren opdrager for strengt uden nok viden om hundes normaladfærd.

Her vil man se en form for hieraki hvor en eller flere hunde er meget freme i skoene og vil dominere de øvrige i forsøget på at redde sig selv flest ressourcer og privilegier.

Her ser man konstant uro i midtergruppen eller et terrorregime som bygger på mere fysisk magt end på mentalt overskud.

 

Naturligvis kan vi ikke kun holde os til statistikker, der er altid nogle individer som falder udenfor, men det du beskriver med at atge en hvalp i nakken og ryste den er ikke et naturligt strafmiddel set hos hunde.

Og det er efter min mening forkasteligt at lade børn dels lære at straffe dyr dels at lade dem gøre det.

 

Hos mine hunde har jeg aldrig oplevet et stramt hieraki og jeg har efterhånden levet sammen med rigtigt mange hunde og hundetyper af begge køn og i alle aldre. Født ind i flokken, købt ind i flokken eller omplaceret ind i flokken.

 

Jeg kan ikke genkende det du beskriver

 

Mht. at anvende godbidder, så vil hunden kun blive afhængig af synlig godbid for at udføre en handling, hvis man ikke arbejder ud fra indlæringspsykologiens principper. Gør man det, vil man opleve at hunden sagtens kan arbejde endda ret længe uden at få godbid.

Det er ikke godbidden, men måden den anvendes på der afgør, hvor dygtig hunden bliver.

[Gæst Ninjamor]

Som du jo nok har konstateret, så er det ikke mere "god latin" at tale om hiraki og ønsker/metoder til at komme højere op i et sådant, hvis man taler om hunde, selvom os der lever med en hundeflok dagligt, ser dette hiraki og hvordan hundene bruger dette.

Jeg finder det egentlig påfaldende, at jo mere egoitiske og opad søgende vi bliver i det menneskelige hiraki, jo mindre vil vi acceptere vore hundes tilsvarende behov. Det er som om der skal kompenseres for al den menneske egoisme og albueskubben, ved at gøre hundene til kammerater og ligestillede.

I dag er hunden ikke menneskets bedste ven Det er mennesket der er hundens bedste ven.

 

 

Det er egentligt lidt pudsigt, Sigurd, at du som holder så stærkt på at dine egne erfaringer betyder mere end alverdens lærebøger, ikke vil anerkende når vi andre fortæller om vores erfaringer omkring hieraki i en flok

[guanomo]

Jesper

 

Hvis vi mennesker var helt enige i alt ville verden være et kedeligt sted at bo i.

Jeg har en flok på 8 hunde og der er tydelige tegn på et hierarki og mellemniveau hunde ,

der vil frem (op) i rang.

Jeg mener at dette er det vigtigdtr at forstå, for at forstå hunden,

du vil være mege velkommen til at betragte mine hunde og have gode samtaler om emnet, Du kan få et soveværelse for dig selv og vi kan lave nogle ting med hundene for at se hvad der giver mest.

 

Så vidt jeg er informeret, lever hunde i flok på en måde, men en hund i en familie med mennesker på en anden måde.

Du kan ikke sammenligne en flok med hunde og en flok mennesker med 1 hund.

[Gæst Sigurd]

Det er egentligt lidt pudsigt, Sigurd, at du som holder så stærkt på at dine egne erfaringer betyder mere end alverdens lærebøger, ikke vil anerkende når vi andre fortæller om vores erfaringer omkring hieraki i en flok

 

 

????????? Hvad har jeg overset.

[Gæst Sigurd]

Så vidt jeg er informeret, lever hunde i flok på en måde, men en hund i en familie med mennesker på en anden måde.

Du kan ikke sammenligne en flok med hunde og en flok mennesker med 1 hund.

 

Det tror jeg du har fuldstændig ret i.

Derfor medfører dette nok også, at os der har en hundeflok, må bruge alternative midler og metoder ( ikke nødvendigvis negative) for at vedligeholde husfreden.

[Gæst Ninjamor]

????????? Hvad har jeg overset.

 

Du skriver:

 

Som du jo nok har konstateret, så er det ikke mere "god latin" at tale om hiraki og ønsker/metoder til at komme højere op i et sådant, hvis man taler om hunde, selvom os der lever med en hundeflok dagligt, ser dette hiraki og hvordan hundene bruger dette.

Jeg finder det egentlig påfaldende, at jo mere egoitiske og opad søgende vi bliver i det menneskelige hiraki, jo mindre vil vi acceptere vore hundes tilsvarende behov. Det er som om der skal kompenseres for al den menneske egoisme og albueskubben, ved at gøre hundene til kammerater og ligestillede.

I dag er hunden ikke menneskets bedste ven Det er mennesket der er hundens bedste ven.

 

Vi er efterhånden flere herinde, som har delt vores erfaringer mht. flokliv og det stramme hieraki de fleste af os ikke oplever mellem hundene.

 

Selvom du siger, at egne erfaringer er langt bedre end teoretisk viden, anerkender du åbenbart kun dine egne erfaringer og ikke vi andres.

 

Det er da påfaldende, især når du så ofte fortæller, at du er åben og at du anerkender at du ikke sidder inde med den endegydige sandhed?

Jeg kan simpelthen ikke få dine udtalelser til at stemme