Bryder mig altså ikke om udtrykket kamphund:hmm:

Bryder mig altså ikke om udtrykket kamphund:hmm:

 

Heller ikke mig, derfor jeg skrev det i gåseøjne

Det kan også afføde en debat i sig selv...men personligt bruger jeg det, fordi jeg ikke vil have mine hunde sat i bås med "muskelhundene" som er alt fra Fransk buller til Engelsk mastiff og hvad der ellers er imellem i alle størrelser og afskygninger....

 

Men amstaff, apbt, sbt og tosa inu er jo kamphunderacer...eller amstaffen kan diskuteres pga. den korte historie, men der er ikke tilført nyt blod...

 

Personligt foretrækker jeg dog racenavnet...

Ud fra artiklen giver jeg jer helt ret i, at det er for vildt:evil:

 

men . .. . . . . den høres kun fra 1 side. Med de regler, der er idag omkr samvær, tror jeg næppe at dette er hovedårsagen til, at han ikke kan have drengen. Der sal altså meget mere til end en hund, som moren pludselig ikke kan li.

Lad os dog kalde de kære firbenede væsner for "listehunde".. Det er så dejlig neutralt...

Og så ved vi jo alle hvad vi mener..:blink:

Lad os dog kalde de kære firbenede væsner for "listehunde".. Det er så dejlig neutralt...

Og så ved vi jo alle hvad vi mener..:blink:

 

Ja, det var da godt, at der blev lavet en liste, det fik da heldigvis sat en stopper for den evige debat om, de skulle kaldes kamp - eller muskelhunde.

Intet er så skidt, at det ikke er godt for noget.:blink:

Lad os dog kalde de kære firbenede væsner for "listehunde".. Det er så dejlig neutralt...

Og så ved vi jo alle hvad vi mener..:blink:

 

 

hehe...kommer an på sammenhængen......i den her sag, hvor en af årsagerne angiveligt er at faderen ejer en listehund er det selvfølgelig relevant...

 

Men sammenligner man Kangal og Amstaff er det i mine øjne som at sammenligne æbler og fodbolde...begge dele er runde, men de har vidt forskellige egenskaber...(og lige nu flueknepper jeg og er voldsomt OT...undskyld)

Det her er jo fuldstændigt vanvittigt, og denne lov ligner mere og mere forfølgelse af almindelige borgere

Uden at have læst videre i tråden hopper jeg lige ind her. Medmindre der er ting i sagen, som vi ikke kender til, så synes jeg, at faderen skulle rette lynhenvendelse til justitsministeren direkte, for dette smager umiddelbart af chikane.

 

Måske han også kan få juridisk hjælp af DKK og listehundenes klub (kan ikke huske, hvad den hedder)?

Aanmelden | Facebook

 

igen...kun fra faderens side...men det er ligesom hvad jeg lige kan finde i sagen...

Nå det virker ikke kan jeg se...

 

Brevet er kopieret fra "Hundeloven det er en ommer" på facebook...som er en offentlig gruppe...men jeg sletter selvfølgelig igen hvis nogen mener det er et problem...

 

Hej allesammen!

 

Tak til jer der har konstruktive meninger og løsningsforslag!

Som der er flere der skriver, så har i ret i at der altid er flere sider af samme sag.

Det er meget bevidst at jeg ikke har nævnt mit barns moder ved navn, da jeg ikke ønsker at hun skal udstilles i medierne.

Mit ønske er ikke at folk skal blive uvenner eller kede af det.

Jeg ønsker kun at der bliver skabt en sund debat om dette emne.

Selvfølgelig har vi alle alle forskellige meninger, og det er jo dét der skaber et demokrati.

Men for lige at få facts korrekte så forholder sagen sig sådan hér:

1. Min søns moder anmoder statsforvaltningen Syddanmark om ændring af samvær på grund af hendes personlige mening om kamphunde. Skal lige siges hun selv har boet sammen med denne hund i 3 år.

2. Statsforvaltningen beder mig om at oplyse hundens race.

3. Statsforvaltningen beder mig om at træffe foranstaltninger, således at min søn og hund ikke må se hinanden, og truer mig med at fratage mig samværet med min søn med øjeblikkelig virkning, såfremt jeg ikke efterkommer deres anmodning.

4. Jeg indsender billeddokumentation, Adfærds/mentaltest af anerkendt hundeadfærdsterapeut, Uddrag af Betænkning 1514 om farlige hunde, Udtalelser fra familie og nære venner der kender hund og barn, Journalkort fra dyrlæge der sår tvivl om hundens race og diverse relevant dokumentation.

5. Statsforvaltningen Syddanmark indkalder os til møde, hvor jeg igen bliver truet/opfordret til at aflive hunden, ellers vil jeg miste mit samvær med min søn.

Den børnesagkyndige rådgiver siger jeg bare kan aflive hunden og købe en ny legekammerat til min søn.

6. Statsforvaltningen træffer deres afgørelse og min hund skal nu passes ude når min søn er hos mig.

 

Med hensyn til hundepension og pasning. Det er meget hårdt at bruge 2 timers ekstra transport hver gang jeg skal hente og bringe min søn, fordi jeg skal aflevere hunden først. Min søn bor 35 km. fra mig, og jeg arbejder 3 jobs ved siden af mit studie, for at få økonomien til at hænge sammen.

 

Jeg elsker min søn. Jeg elsker min hund. Min søn elsker vores hund, og hunden elsker min søn. De har kendt hinanden hele livet og er hinandens bedste venner. Kovo er meget beskyttende overfor min søn.

Med det sagt, så ville jeg aldrig tøve ét sekund med at aflive min hund hvis jeg havde den mindste mistanke om at den ville være til fare for min søn.

Og jeg vil gerne understrege at børn og hunde ALDRIG må være alene sammen. Børn er børn, og hunde er dejlige, men hunde er dyr.

 

For lige at runde historien om kamphunde og de rigtige facts. Alt dette kan også læses i betænkning 1514 om farlige hunde. Grundlaget for den nye hundelov.

FACTS: Kamphunde er ganske rigtigt avlet til kamp. For 100 år siden. Kamphunde er også avlet til at være kærlige familiehunde, da de mennesker der avlede disse hunde kom fra arbejderklassen, og havde hundene boende hos sig som familiehunde. Kamphundes kæber kan ikke "låse". Kamphunde bider derimod flere gange. Kamphunde er trænet til at være menneskekærlige, da de under hundekampe håndteres af en såkaldt "handler"(menneske), der flere gange under kampen skal kunne gå imellem og afbryde hundene. Kamphunde har ikke en høj smertetærskel, tværtimod. De har en meget lav smertetærskel, så vær ikke hård ved din kamphund!

 

Jeg vil gerne opfordre alle der kommenterer herinde om at være konstruktive.

Det er okay ikke at have samme mening, men tænk på hvordan du gerne selv vil tiltales, og gør det samme til andre.

 

Tak allesammen for jeres støtte og tanker.

 

Venlig hilsen

Michael Djursaa Mengesha

 

 

efter de beviser på hunden ikke er ulovlig, burde stats forvaltningen slet ikke kunne stille det ultimatum, tror simpelthen det er et lovbrud.

Jeg vil nu ikke kalde det hysteri at undlade at la min 2 årige kramme listehunde. Som sagt hilser både Frigg og jeg gerne på alle venlige hunde. Liste eller ej. Har du børn selv? Ellers tror jeg ikke du kan sætte dig i mit og andres sted mht at lade små børn og listehunde være sammen.

Jeg kunne aldrig drømme om at lade børnebørn eller andre børn for den sags skyld alene med min i øvrigt temmelig fredelige airedale terrier. Ikke af frygt for, hvad han kunne finde på, men af frygt for, hvad en lille trold pludselig kunne hitte på.

 

Jeg ville heller ikke frygte en amstaff, der hilste på nogle af mine efterkommere (såfremt jeg altså kendte hunden!).

 

Min frygt i forbindelse med kamphunde går ene og alene på hundemøder med min HUND. Sgutte med børn.

 

Men bl. a. Sigurd har nu lidt ret i, at vi ikke ved, om moderen til omtalte barn måske har en begrundet frygt, netop efter at have boet sammen med hunden.

 

For det er da påfaldende, at hun slet ikke savner den, hunden? Hvordan dælen kan et normalt menneske leve sammen med en hund i flere år og så slet ikke SAVNE den, fordi man tilfældigvis ikke vil leve sammen med "den anden ejer" af hunden.

Moren tager til genmæle...

 

Mor tager til genmæle i hundesag - fyens.dk - Odense

Hm :hmm:

 

Det ville være så utrolig let, hvis faren bare gav hunden mundkurv på.

 

Men jeg kan egentlig, tror jeg, godt forstå at han ikke vil det - det går vel hen og bliver en principsag for en når det hele udelukkende kommer derhen fordi hunden er en "listehund".

 

Var hunden en hvilken somhelst anden race end en "liste-hunderace" måtte moren snakke sig til rette med faren og lære at stole på ham omkring hund og søn - sådan som det, umiddelbart, bør være imo og sådan så kæledyr pludselig ikke bliver argumenter i en forældre strid :hmm:

Gad godt vide hvordan sagen havde udviklet sig, hvis det var moren som havde haft hunden :hmm:

Gad godt vide hvordan sagen havde udviklet sig, hvis det var moren som havde haft hunden :hmm:

hun kan tydeligt ikke lide hunden, har hun aldrig kunne, hellere ikke før de fik barn.

hun kan tydeligt ikke lide hunden, har hun aldrig kunne, hellere ikke før de fik barn.

 

Tror du misforstod mig, jeg mener gad vide hvordan kommunen ville se på det hvis det var omvendt, altså en far som var utryg ved at barnet mor havde en stor hund.

Tror du misforstod mig, jeg mener gad vide hvordan kommunen ville se på det hvis det var omvendt, altså en far som var utryg ved at barnet mor havde en stor hund.

 

Altså med min erfaring og statsforvaltningen, havde det været en helt anden sag imo.

Delebørn og forældre der hader hinanden er ikke ualmindeligt, heller ikke at den der har forældremyndigheden vil bestemme hvordan begge hjem skal indrettes, jeg synes bare det er synd at statsforvaltningen *nakker* hunden,for at vise vej til lykkelige livsbetingelser for delt forældreskab:hmm:

 

Det vil ikke skade hvis nogen sagde til stridende forældre at de er på farlig kurs, og enden kan blive at det ender med fjernelse af barnet, og omkostningen bliver fordelt på begge parter ligeligt

hun kan tydeligt ikke lide hunden, har hun aldrig kunne, hellere ikke før de fik barn.

Du kender altså familien?

 

Eller udtaler du dig på baggrund af moderens ord om hundens "til tider voldsomme adfærd og aggressive adfærd overfor andre hunde"?

Det vil ikke skade hvis nogen sagde til stridende forældre at de er på farlig kurs, og enden kan blive at det ender med fjernelse af barnet, og omkostningen bliver fordelt på begge parter ligeligt

 

Nu kommer du vist lidt for langt ud. Fjerne barnet, hvad tænker du dog på !! Hvis valget står mellem et barn og en hund, må det da altid være hunden der skal fjernes.

 

Forøvrigt måtte jeg selv for mange år siden aflive min hund, fordi jeg fik barn. Sådan kan det jo gå.

Helt ude i hampen.

Forøvrigt måtte jeg selv for mange år siden aflive min hund, fordi jeg fik barn. Sådan kan det jo gå.

 

Lige så bizart som sagen i denne tråd

Lige så bizart som sagen i denne tråd

 

Måske, jeg kender kun detaljerne i min egen situation, ikke i den avis omtalte situation.

Men du må jo kende til begge situationer, siden du skriver sådan.

Nu kommer du vist lidt for langt ud. Fjerne barnet, hvad tænker du dog på !! Hvis valget står mellem et barn og en hund, må det da altid være hunden der skal fjernes.

 

Forøvrigt måtte jeg selv for mange år siden aflive min hund, fordi jeg fik barn. Sådan kan det jo gå.

 

Det er muligt at jeg er kommet for langt ud, som du siger, men jeg ved ikke hvad hund du havde eller har, og ved ikke hvorfor du måtte aflive din hund fordi du fik barn, men jeg er ked af at en hund skal lade livet på grund af et barn, især hvis hunden ikke er direkte årsag til beslutningen!

 

Du ved sikkert mere om hunde og børn end mig, det er jeg overbevist om, men med al den viden kan i måske så forklare mig, hvad problem moderen har med en hund på en liste der ikke har vist farlig adfærd eller agresive tegn overfor barnet, er hun skræmt af avisoverskrifter eller er det sådan at hunde ikke generelt er hendes kop the, og hendes eks bare vil terrorisere hende og barnet!

Hvis det kan glæde nogen, vil jeg sige at udover at jeg ikke har hund, har jeg heller ikke børn, måske ret betryggende set ifølge denne kedelige historie, der beskriver hvordan det kan gå!

 

Jeg finder ikke grund til at udvise menneskelighed overfor manden eller kvinden i den historie, men det ville unægtelig se godt ud hvis de havde det overfor hinanden og deres fælles barn:engel:... bare en tanke, hvis det er tilladt at have det i så heftige sager:hmm: