Har livet som hundeejer levet op til dine forventninger?

[skipper-odense]

Ja overskriften siger vel det meste :blink:

 

Skipper fyldte 1 år i går og så kom jeg til at sidde og lave lidt status over det forløbne år.

 

Selve arbejdsmængden i det at have hund har ikke overrasket mig, det havde jeg sat mig ind i på forhånd. Det der er kommet lidt bag på mig er den enorme ansvarsfølelse og til tider skyldfølelse der er fulgt med. Gør vi det nu godt nok? Keder han sig? Burde vi være blevet hjemme hos ham i aften? osv.

 

Jeg havde heller ikke regnet med at jeg ville gå så meget op i det at være hundeejer. Jeg havde nok haft en ide om at jeg ville melde os til hvalpetræning og så var det det. Nu render jeg rundt, gravid i 6 måned med begyndende bækkenløsning, på en rallybane og kører til sære forsamlingshuse midt ude i ingenting for at høre foredrag om hvordan man går tur med hunden

 

I det store hele har han været den perfekte begynderhund :hjerte: han er rolig, velafbalanceret og glad for alt og alle. Så det var vist de bedste 7500 kr vi nogensinde har brugt

 

Men hvad med jer? Er i blevet overrasket over hvad det kræver at have hund?

[Gæst Miss_menelli]

Ved ikke helt hvad jeg forventede inden jeg fik Bamse.

 

På nogle punkter, så har det i hvertfald ikke levet op til forventningerne.

Jeg havde regnet med at skulle have en hund der elskede alle - mennesker som hunde - en hund der kunne følge mig over alt og som var nem at have med.

 

Det lever Bamse bestemt ikke op til

 

Tilgengæld har han lært mig en masse om, hvor forkerte mine prioriteter var og at man kan arbejde sig til meget af et man ønsker.

 

Han har derudover også mere end indfriet mine forventninger om at få en bedste ven. Jeg har ikke bare fået en ven, men en soulmate, der har ændret mit liv til det bedre. Han har gjort mig rask, har givet mig glæden ved naturen og samarbejdet med ham - Noget jeg ikke havde forventet at få i den grad, som han har givet mig. :hjerte:

 

Da vi så fik Kaia havde jeg lidt flere forventninger og krav til hvilken hund vi skulle have - Igen så gav hun så meget mere end jeg havde forventet og overraskede på rigtig, rigtig mange punkter.

Hun er mere kærlig, mere charmerende, mere lærenem, mere fantastisk end jeg på nogen måde kunne forvente.

Jeg fatter ikke der kan være så meget kærlighed gemt i så lille en krop.

 

Det er kommet bag på mig, hvor meget arbejde jeg har lagt i mine hunde og hvor meget jeg har elsket det arbejde.

Men bekymringerne der er fuldt med har overrasket mig - Havde ikke regnet med at jeg ville bruge SÅ mange penge på dyrlægeregninger, bare for at være på den sikre side

 

Jeg havde heller ikke regnet med at hundene nærmest skulle blive som børn for mig - Med alt det indebære og det er jo fantastisk!!

[Umulia]

Jeg har gjort det til et princip ikke at have forventninger. Livet bliver meget nemmere på den måde

 

Jeg har stort set haft hund hele livet, bortset fra nogle få år medens jeg gik på Uni, så jeg har nok ikke tænkt så meget over det. Men min måde at være hundeejer på har ændret sig - hunden har fået en højere prioritet end jeg var vant til som barn. Det medfører selvfølgelig at det ikke er så problemfrit længere, fordi man ikke bare kan være ligeglad. Men der findes nu værre problemer

[fhk2507]

Nu er det ikke første gang jeg har hund, ej heller den første Schæfer jeg har, så derfor gjorde jeg den klassiske fejl, at have forventninger og mål for Canto, som den Schæfer kunne jeg havde før Canto, to hunde er jo ikke ens,så derfor kan man ikke sætte samme forventninger og mål, det gjorde samtidig at jeg overså et meget vigtigt tegn, da jeg valgte Canto, nemlig at han trak sig væk fra fremmede mennesker, det ligger så dybt i ham, så selv om jeg har trænet det rigtig meget, så bliver han aldrig en hund, som opsøger andre mennesker, kun dem han kender.

Men for os er han en super dejlig hund, som finder sig i alt, få ordnet øre, dryppet øjne, klippet negle, få sele på. sådanne ting har aldrig været et problem, han har altid været rigtig glad for at lege med andre hunde, i hundeskoven.

Desværre er det jo sådan at lige meget hvor meget man træner og hvor meget man gør for at socialisere sin hund, så kan man ikke gardere sig mod, at desværre er der også nogle tomhjernede hundeejere der ude, som, kan ødelægge rigtig meget for en og ens hund, Canto er gået fra at kunne med alle hunde, til efter 4 gange de sidste 3 måneder, at blive overfaldet af løse hunde, mens vi har været ude og gå tur, hvor han har gået i sin sele med lang snor, til nu ikke at kunne fordrage andre hunde, hvis de kommer for tæt på ham. heldigvis kan han stadig godt lide sine faste "venner"

[Gæst wheaten terrier]

Til det må jeg sige ja og mer til.

 

Lige som Miss Menelli havde jeg også regnet med at få en hund der ville elske alt og alle uanset mængden af ben og køn. Det har han virkelig gjort til skamme. I hans verden tæller DAMER uanset mængden af ben mest.

Hvilket desværre betyder, at manden i huset f.eks. ikke har hund, kun når Hemi selv synes at han er okay.

Det betyder så også, at jeg har 100% fået min helt egen hund som følger mig i tykt og tyndt og gør mit liv så meget mere underholdende :banan:

 

Egentlig havde jeg fra start sagt, at vi "bare" skulle have familiehund, og at han skulle trænes til at være en artig dreng. Findes de overhovedet :hmm:

Jeg fandt hurtig ud af at træning er sjovt og givende på mange punkter, så vi har været igennem en del forskellig træning.

 

Udover træning har han også bragt en masse nye venner og viden ind i mit liv - det kan man jo ikke få nok af :5up:

 

Det der kom bag på mig, var al den kærlighed og ømhed man får for sin hund , som igen udløser dårlig samvittighed når han ikke kan komme med. Heldigvis virker alt tilgivet når jeg kommer hjem og modtages med vild jubel.

Kærligheden fra Hemi til mig er også overvældende, han passer godt på mig. Han kan f.eks. mærke på gåture når jeg har gået for langt og smerter for alvor tager over. Så er han ikke mere 8 meter ude i fleksline eller føjter omkring for sig selv, næh så søger han tilbage på plads og går og kikker op på mig. Jeg bliver så rørt hver gang og tænker at han er en følsom, kærlig hund. Og at vi kun vil hinandens bedste:hjerte:

 

Skylder lige at sige, at jeg er førtidspenionist med en elendig ryg, slidgigt i knæ og har lige fået et nyt knæ.

 

Jeg må konkludere, at forventninger overstiger alt og glæder mig grænseløst til, hvad vi mere skal opleve sammen gennem livet :klap::banan:

[Amocca]

Jeg ved ikke helt hvad jeg havde forventet egentlig, så det er svært at sige om det har levet op til det :hmm:

 

Jeg ved dog, at jeg IKKE havde forventet, at det ville overtage mit liv i den grad det har... Kigger jeg på de næste 3 uger fx, så har jeg 1 dag om ugen hvor det ikke står i hundens tegn...

 

På trods af, at jeg havde læst og læst og læst, så kom det alligevel bag på mig hvor hårdt det egentlig var at være hvalpeejer hvor meget den lille firbenede baby egentlig krævede... Tilgengæld kom det også bag på mig hvor langt ind under huden hun er kommet på mig... :hjerte:

 

Hun er min soulmate, vi er to alen af et stykke og jeg tror på, at jeg aldrig får en hund som hende igen Jeg vidste godt, at jeg ville komme til at holde af hende, men at jeg ville elske hende med en voldsomhed som gør, at hun altid er i mine tanker - bevidst eller ubevidst - det var jeg ikke klar over... Jeg har ikke børn, men jeg forestiller mig, at mine følelser for hende er parallelle med mine veninders følelser for deres tobenede poder...

(min mand siger, at han aldrig ville turde give mig et ultimatum om det var ham eller hunden, for han er ikke sikker på, at han ville vinde )

 

Jeg havde forestillet mig, at jeg ville træne lidt lydighed og derefter løbe lidt agility. Jeg havde ikke forestillet mig, at hver evigt eneste weekend fra forår til efterår ville være booket med stævner, at jeg ville køre land og rige rundt for at sidde i kolde ridehaller eller i pisregn på sportsbaner...

 

Jeg havde heller ikke forestillet mig, at jeg ville bruge tusindvis af kroner på ovenstående oplevelser, på utallige kurser, bøger, dvd'er og træninger... men det gør jeg - og jeg har aldrig været lykkeligere end jeg er lige nu :hjerte:

 

Så gudsketak og lov at jeg fik hund!

[Gæst Obelix]

Jeg ved heller ikke helt hvad jeg havde forventet da vi hentede Obelix hjem :hmm:...

 

Men jeg havde slet slet ikke troet han kunne komme til at betyde så meget for os .

 

Jeg havde heller ikke regnet med trænning ville fange min interesse så meget som det har gjort. Det var mere noget jeg havde meldt os til som en nødvendighed. Men jeg nyder at komme afsted til det og kunne slet ikke forestille mig at stoppe med at træne .

[Gæst Afganskmynde]

Ja, helt sikkert og mere til. Jeg oplevede heldigvis at det var en hel del nemmere end hvad jeg havde forstillet mig, og det er jo en ret go' ting i sig selv.

 

Der med ikke sagt, vi har vaeret foruden alm. hvalpe situationer, tisse i sofaen, uheld paa taepperne, tygge sprinkler systemet og det nyplantede kirsebaertrae i stk. Plus alt muligt andet, men det hoerer sig jo til.

 

Specielt vores myndehunde har overgaaet alle forventninger, specielt hvad angaar traening og med born:hjerte:. De forekommer mig uhyre nemme at traene og slet ikke saa 'besvaerlige' som jeg har laest i racebogerne:vedikke: (maaske har jeg bare vaeret kanon heldig med dem begge to til trods for at de er fra to vidt forskellige linier...:hmm:). De fungerer vidunderligt med smaa boern.utrolig blide og ikke voldsomme:lun: (det havde jeg ikke forventet i den grad), familien, og ikke mindst til hinanden (de er lykkeligere sammen), andre hunde og mennesker. Det er det vigtigeste for mig som hundeejer, at det sociale aspekt fungerer og det goer det bare.

 

Jo, det eneste, jeg ikke havde formaaet at forberede mig paa, var det ualmindelige store pelsarbejde, der er ved afghansk mynde racen. Jeg sammenligner det med, 4 cocker spanieler i en enkelt udgave:blink: De har ikke pels men haar, saa de faelder slet ikke i hjemmet, hvilket er en fordel, men arbejdet bestaar i at vaske, og borste, og borste og borste, for haaret filtre sammen ret hurtigt, men synes da det er blevet nemmere, efter jeg har vaennet mig til rutinen.

[Hewlett]

Ja de forventninger vi havde til at være hvalpe-hundeejer.

 

Der er masser af forventninger der stadig mangler at blive levet op til - og det gælder både for os selv og Ninja ... og vi glæder os :klap:

[Petrine]

Meget meget MEGET bedre end forventet - er slet ikke til ubrugelige små tæppetissere, er blevet virkeligt positivt overrasket over deres brugbarhed. Og 'besværet' har jeg slet ikke opdaget :klap:

[Gæst spix]

Det er min 3. hund, ham her, og han har langt oversteget mine forventninger, Jeg er klar over at jeg har været meget heldig, lige med det blev den hvalp jeg fik.

 

Jeg er meget tilfreds med ham, der er ikke rigtig nogen problemer, jeg nyder at bruge stort set alle døgnets 24 timer sammen med ham-.

 

Han er overraskende kærlig, sjov, fræk,egensindig og altid klar på hvad som helst.

 

Han kræver noget- en del af en - men jeg kan godt lide at vi spiller sammen, istedet for bare at have en hund der gør som jeg vil (det skal ikke misforstås til at han er uopdragen :hmm:)

 

Men jeg er glad for han ikke er min første hund.

[linda-hvid]

eftersom det var mind amnd der ville have hund og aftalen var at det var ham der skulle stå for ALT omkring tacco var mione foirventninger at hunden ville underholde manden og jeg kunne ligge på sofaen

 

Sandheden er så at det er mig der suser afsted til træning 2-3 gange om ugen, tit står for lufteture og at tacco er total mor klister når sofatiden nærmer sig

 

Så nej, det at have hund har slet ikke levet op til mine forventninger, men jeg er nu ikke utilfreds alligevel

[sonja77]

Langt mere krævende og besværligt end forventet - og samtidig langt mere fantastisk og givende. :hjerte:

[Tonks]

Jeg er blevet positivt overrasket jeg havde en forventning, som folk herinde kaldte en disney-pop-prinsesse-lyserød-boble fantasi :slem: ...jokes on them!

For Izzie har levet op til alle mine forventninger, og mere til! :hjerte:

[Gæst hersom]

Ja nu har jeg haft hund det meste af mit liv men men Bamse blev en omvæltning for førhen havde jeg bare en familie hund der ikke blev trænet.

 

Så fik vi Bamse og han startede også med bare at vare familiehund men da vi så skulle have Bølle tænkte jeg at jeg ville lave noget sammen med Bamse for at den lille ikke skulle få alt opmærksomheden.. og siden har jeg gået til træning med mine hunde.... og jeg elsker det, det giver mig sååå meget.:banan:

 

Da jeg så desværre måtte tage afsked med Bølle sidste år faldt min verden lidt sammen:megaked: for han var virkelig MIN hund men dum som jeg var regnede jeg ikke med at det ville blive så tomt da jeg jo havde de to andre.......:damn: Men fuck den dumme hund fyldte noget mere end forventet så savnet er kæmpe. Det havde jeg ikke forventet...

 

Efter jeg har fået Blaze(som faktisk blev bestilt den dag Bølle blev aflivet og hentet på 4 mdr dagen derefter) er jeg rigtig glad for at jeg valgte en helt anden race som jeg selvfølgelig har en del forventninger til, Hun er næsten med altid og hun er allerede MIN hund, hvilket jeg er super glad for og hun lever op til mine forventninger helt sikkert, hun er utrolig nem at træne og hun lærer vildt hurtigt at jeg så er lidt langsom nogle gange må hun jo desværre leve med:engel:

 

Men ja det har ændret sig mit liv, fra ikke at træne for 3½ år siden til nu hvor jeg er afsted 3 gange i ugen til træning og har 2 hunde med hver gang så vil jeg sige at det er blevet et bedre liv end forventet. :5up:

[Gæst jepsen]

Jeg blev alvorligt syg for 3 år siden, og kan derfor ikke arbejde. Min søde kæreste kunne godt se, jeg havde brug for indhold i mit liv, så han satte mig til at finde en hund.

Jeg søgte højt og lavt og TAA DAAA Jeg fandt Dupond.

Vi går til træning 2 gange i ugen. Vi er i skoven hver dag. Vi løber ture sammen med mig på rulleskøjter.

Uden ham ville jeg helt sikkert være faldet i et stort sort hul. Han Giver mig lyst til at stå op og bruge min dag bedst muligt.

Han giver mig kys og selskab, når jeg er syg og er sengeliggende. Han giver mig masser af motion når vi er ude. Han giver mig sure prutter, når han har fået leverpostej Han stikker sin kolde snude op i hovedet på mig kl 06.00 om morgenen, når HAN er klar til at komme ud.

Jeg elsker min hund. Jeg er helt sikkert et andet menneske pga ham. Jeg er et bedre menneske pga ham

[Gæst presaio]

En meget uforvent men spøgs omkostning er nok alle de hårelastikker hun formår at tilegne sig og gøre til en ukendelighed, eller ubruglig efter at have kapret dem fra ens hår.

 

Hvor meget plads ens hund lige pludselig fylder i hverdagen, er nok kommet en helt del bag på mig. Hun er mit kæreste eje, jeg er helt knyttet til hende, og kan slet ikke tage en tanke eller forstille mig hvordan en dag uden hende vil være.

 

Jeg havde nok heller forventet hvor meget opmærksomhed hun kan tilegne sig når vi er ude at gå tur(især på de ture til centrum af byen) men på en possitiv måde. Folk som stopper op og spørger om hende, eller hilser. Men isør de som kommentere hvordan hun ligner en lille pelsbold, plysdyr, polar ræv, eller isbørn. Det får altid et smil frem.

 

I det hele taget er alle forventinger eller fordomme jeg måtte have før jeg blev hundeejer positive, og langt over alle forventninger jeg måtte have. Og det næste store jeg ser frem ti,l er at starte på agility med positive forventninger.