Han- eller hunhund

[Gæst Chihuahua-lover]

Hej igen

Jeg står i lidt af et dilemma:vedikke: Jeg ved ikke, om jeg skal vælge en han- eller hunhund. Så jeg tænkte på om, I ikke kunne sige mig fordele/ulemper ved de forskellige køn?

[Gæst spitZ]

Hej

Jeg har ingen hund endnu, så erfaringer har jeg ikke andet end hvad jeg læser mig til, men jeg har bestilt en han-hvalp og jeg kan da fortælle hvad jeg endte med at vælge ud fra. Jeg var nemlig også meget i tvivl

 

Jeg har fravalgt en tæve fordi jeg ikke ønsker mig hvalpe og på grund af løbetider og falsk drægtighed. Jeg ved godt at mange skriver at hanhunde er i "løb" hele året, men hvis det endelig skulle være så alvorligt at jeg blev nød til at neutralisere min hund, det en mindre operation for en han hund. Derudover så har jeg forstået det som at mange tæver godt kan lide lidt af humørsvingninger.

Men jeg var som sagt meget i tvivl og den helt endelige ting som gjorde at jeg valgte en han, er nok fordi jeg synes de er smukkere og en del størrere inden for den race jeg har valgt:mrgreen:

[Gæst Chihuahua-lover]

Hvad med jer andre?

[Gæst Obelix]

Tja man kan vel sige at hanhunde bare er jævnt dumme hele året, mens tæver kun er det et par gange årligt .

 

Jeg har en hanhund .

[Gæst crthomsen]

Jeg har en tæve, og har aldrig haft en han.

 

Hun er godt nok lidt gak en - to gange om året, men ellers er der ikke nogen problemer med hende :blink:

 

Vi bor i et område med mange hunde og oplever ofte hanhunde som ikke kan med andre hunde. Men ved ikke om det mest handler om socialisering?

[Dinah]

Jeg har kun tæver af samme årsag som ovenstående:genert:

[Petrine]

Har førhen kun haft hanhunde og foretrækker hanner, men er ret overrasket over HVOR mange hanner vi møder, som er han-aggresive, det får mig til at overveje helt at skifte til tæver fremover

[Gæst malula]

Jeg har kun haft han-hunde. Dette er så første gang med en kastreret en af slagsen.

Men jeg har aldrig været i tvivl om kønnet, netop som nævnt, fordi jeg ikke ville have hvalpe. Ikke gad løbetiderne og "tøsehumøret"

Socialisering, tror jeg da, hjælper en del på egenkønsaggression. Dog ikke det hele, der er vel også "kemi" (eller mangel på samme :hmm:) mellem hunde, som der er mellem mennesker?

[Petrine]

Socialisering, tror jeg da, hjælper en del på egenkønsaggression.

 

Min har ingen kønsaggresioner, det er mere dem vi møder på gåturen - i starten havde han en pink snor, har været nødt til at skifte den ud med en blå, folk med sure hanhunde kom simpelthen spurtende og lod dem hilse fordi de troede han var en pige

[Aina B]

Personligt, så sværger jeg til hunhunde

Synes jeg møder så mange hanhunde, hvor ejeren på afstand spørger om Lumi er han eller hun - fordi deres hanhund ikke kan lide andre hanhunde.

Og så er jeg vokset op med en dejlig hanhund, som nabo - og han stak af, når der var en hunhund i løbetid i kvarteret :stupid:

Så selvom jeg ville få en hanhund, som sagtens kunne med andre hanner, så ville jeg være nervøs for at møde hanhunde, som netop ikke kan med andre hanner

 

Så jeg holder mig til søde hunhunde :hjerte:

[Audrey]

Jeg har ikke fået min hvalp endnu, men det er en tæve. Da jeg snakkede med opdrætter i telefonen, var jeg helt sikker på, det skulle være en han. Jeg havde egentlig ikke tænkt over hvorfor. De to hunde jeg har haft hos mine forældre er hanhunde og troede vel bare det var nemmere at have hanhund. Men opdrætter fortalte mig, at de syntes det var nemmere med tæver. Da jeg undersøgte det nærmere, var der blandt andet flere som mente, at det for førstegangshundeejere er nemmere med en tæve. Jeg endte med at skifte mening fra den ene dag til den anden, og det har jeg ikke fortrudt (endnu :blink:)

 

Der er selvfølgelig fordele og ulemper ved både det ene og det andet og det kommer jo i bund og grund an på, hvad man selv foretrækker. Jeg har haft en hoppe (alle mine andre dyr har været hanner) og hun var en rigtig dame og til tider ganske humørsyg, men hun var noget så charmerende, så jeg tror det kommer til at gå godt med Audrey og mig, uanset hendes temperament.

 

Held og lykke med at finde din hvalp

[Gæst malula]

Min har ingen kønsaggresioner, det er mere dem vi møder på gåturen - i starten havde han en pink snor, har været nødt til at skifte den ud med en blå, folk med sure hanhunde kom simpelthen spurtende og lod dem hilse fordi de troede han var en pige

 

Den har jeg også prøvet med min den gamle hund. :klap:

-Årh, jeg troede, det var en tæve. Så må de altså ikke hilse, for det ender garanteret galt :stupid:

[Gæst Stinnemus]

Den har jeg også prøvet med min den gamle hund. :klap:

-Årh, jeg troede, det var en tæve. Så må de altså ikke hilse, for det ender garanteret galt :stupid:

 

ohhh yeah! :stupid: Folk tror at min hund er en tæve pga. race og frisure. Har besluttet at han aldrig mister sin pelskugle på kroppen, for de store hanner går lige op, brummer og hapser i ryggen :evil: --- indtil videre har de ikke hapset hul, men ender med en stor mundfuld pels

[Amocca]

Jeg tror det er lidt et "religionsspørgsmål" Der er fordele og ulemper ved begge dele - men har man først "valgt" så sværger folk som oftest til det ene eller det andet

 

Jeg har en tæve og vil have en tæve mere til sommer... Jeg har aldrig haft en hanhund, og med en familie (og hundepasser) med tæver hele vejen rundt, så passer tæver bedst ind...

 

Tæver går i løb ca 2 gange om året, men hvis man har en dameglad hanhund, så er der ALTID en tæve i løb et eller andet sted...

 

Tilgengæld er hanhunde nok mere "neutrale" hele året rundt - de har ikke de samme hormonelle udsving som tæver har...

 

Sådan helt firkantet sat op, så er tæver oftere lidt "skarpere" overfor andre hunde end hanhunde (ihvertfald i min ringe erfaring), og måske knap så sociale og legesyge efter de er blevet voksne... (dette er meget groft, da der selvfølgelig altid vil være forskelle både i forhold til racevalg men også det enkelte individ)...

 

Der er nok en større tendens til egetkønsaggression hos hanner, men man kan ikke regne med at den hellige grav er velforvaret på den front blot fordi man køber sig en tæve... de kan altså også sagtens være egetkønsaggressive...

[skipper-odense]

jeg var slet ikke i tvivl om at vi skulle have en han. Jeg gider ikke løbetiden og jeg synes tæver ofte har mange hormonelle udsving hvor hannerne er mere konstante i deres temperament (generelt set for selvfølgelig findes der masser af undtagelser)

 

Som Amocca nævner oplever jeg også ofte at tæverne kan være mere skarpe overfor andre hunde.

 

Egetkønsaggression er det eneste minus ved at have en han. Vi har ikke selv problemet, men jeg kan også godt blive træt af at blive råbt an på lang afstand om det er en han vi har for så skal de ikke hilse.

[Hewlett]

Vi valgte en tæve fordi vi havde hørt at de generelt skulle være nemmere. Om det er sandt ved jeg selvfølgelig ikke, for har aldrig haft en han at kunne sammenligne med, men Ninja er ihvertfald en meget meget nem hund :blink:

 

Jeg vil ikke sige at jeg aldrig skal eje en hanhund, men som vi langsomt er kommet ind i hundeverden er jeg tæt på at sige at den næste hund også bliver en tæve .. og måske også den næste igen.

 

Når vi går tur spørger 7 ud af 10 hundeejere om Ninja er en han - for så kan hundene ikke hilse. Det ville jeg simpelthen ikke gide at skulle spørge om selv hver gang vi mødte en hund på gaden der gerne ville hilse.

 

Jeg ville blive rigtig ked af hvis jeg fik en egetkønsagressiv hanhund - og alle de forholdsregler der så skulle tages. Selvfølgelig kan en tæve også blive agressiv, men synes bare ikke det forekommer ligeså ofte.

 

Vi steraliserer Ninja når hun har været igennem sin nr. 2 løbetid. Vi bor i lejlighed i byen, og kommer aldrig til at skulle have hvalpe på hende. Og så er chancen for mælkekirtelkræft mindre, og vi skal ikke bekymre os om falsk drægtighed.

[skipper-odense]

Jeg vil lige tilføje at jeg synes altså ikke det er så ofte vi møder egetkønsagressive hanhunde her hvor vi bor. Der er rigtig rigtig mange hunde i vores kvarter og der er måske 5 hanhunde vi går udenom, men der er lige så mange tæver vi har lært at undgå.

[søster lagkage]

jeg har også en hanhund, hvilket var lidt en tilfældighed egentlig, men det passer mig super godt. jeg er meget enig med de fleste betragtninger i tråden, men dybest set er det jo nok et temperamentsspørgsmål.

 

vil dog sige som skipper-odense, at på trods af at der er rigtig-rigtig mange hunde hvor vi bor, møder vi meget sjældent egetkønsaggressive hanhunde - kan faktisk ikke komme i tanke om en eneste, og når folk spørger om kønnet på min, er det lige så ofte fordi de har en tæve i løb. så det er slet ikke noget, jeg føler, at jeg blir nødt til at bekymre mig meget om i hverdagen.

[Gæst Findus]

Vi har en tæve og det er jeg super glad for :5up: Egentlig ville jeg i starten helst have en hanhund (ved egentlig ikke rigtig hvorfor), men i og med at der kun var tæver i kuldet, så blev det til en tæve i stedet..

 

Og det har jeg slet ikke fortrudt - hun er ikke svingende i hendes humør eller skarp overfor andre hunde og hendes løbetid har været super nem, hun har ikke lavet så meget som én blodplet på gulvet ell. lign. steder Så fremover vil jeg klart vælge en tæve, så jeg slipper for alt det snuseri/markering som hanhunde gør, og at de er helt tossede hvis der er en hunhund i løbetid i nabolaget...

 

Men mon ikke at det i bund og grund handler om, at man er glad for den hund man vælger og synes den er helt som den skal være og at man derfor synes, at man har valgt det rette køn

[Gæst Frigga]

Vi har altid ville have en hunhund, valgte en hanhund og er siden hen blevet enige om, at skal vi have hund igen, skal det være en hunhund.

 

Det handler helt sikkert om ens eget temperament, for det ene køn er ikke bedre end det andet end det man gør det til.

 

Grunden til, at vi aldrig vil have en hanhund igen, er:

 

- de skal markere for hver 5 cm på gåturen, og det kan min tålmodighed ikke holde til. Det gør en hunhund ikke.

 

- Rigtige mange hanhunde, som vi har mødt, kan ikke med andre hanhunde, og det begrænser hundetræf og hundeleg lidt.

 

- Nogle hanhunde har konstant pistolen fremme, hvilket nogle synes er helt fint, og andre ikke er så tossede med.

 

Og så var jeg i sin tid overbevist om, at hanhunde humper alt og alle, mens hunhunde ikke gør det. Jeg har barndomstraumer over humpende hanhunde, men det er vist rent tilfældigt, at det lige har været hanhunde.

 

Et minus ved intakte hunhunde, kan jeg forestille mig, er pasning mens de er i løbetid. Man skal virkelig tro på, at hundepasseren er vågen og ikke lader en intakt hanhund komme for tæt på. Jeg ville have total paranoia, hvis jeg var på ferie, mens min hunhund var i løbetid