Hunde der underkaster sig

[Lonny]

Nu læste jeg i anden tråd, at hunde der underkaster sig altid finder situationen ubehagelig og egentlig bare forsøger at komme ud af situationen på bedste måde.

 

Men kan dette ikke bare være tillært adfærd, altså at det indtil nu har virket og hunden har aldrig været i slagsmål, og derfor forsætter den med at gøre det, for det virker jo.

 

Luna har lige siden hvalp underkastet sig, og i starten var jeg meget i tvivl om hvorvidt hun virkelig hadede disse hundemøder, men efterhånden er jeg nået frem til, at hun har et virkelig godt hundesprog, og hun på denne måde altid sikrer sig at mødet ikke udvikler sig til konflikt.

 

Når hun møder en fremmed hund, så starter hun med at trække for at komme hen og hilse, når hun så kommer derhen så snuser hun kort, hvorefter hun kaster sig ned på ryggen (især overfor hanhunde) og her ligger hun så i et par sekunder, hvorefter hun flyver op og opfordrer den anden hund til at lege. Og under resten af deres samværd underkaster hun sig ikke, men leger bare.

I de få tilfælde hvor hun ligger på ryggen i mere end et par sekunder (det sker heldigvis sjældent), så beder jeg den anden ejer om at fjerne sin hund, for hun skal ikke tvinges til at ligge i den position.

 

Men er jeg helt forkert på den, kan denne adfærd ikke være tillært?

[Lupus]

Nu læste jeg i anden tråd, at hunde der underkaster sig altid finder situationen ubehagelig og egentlig bare forsøger at komme ud af situationen på bedste måde.

 

Men kan dette ikke bare være tillært adfærd, altså at det indtil nu har virket og hunden har aldrig været i slagsmål, og derfor forsætter den med at gøre det, for det virker jo.

 

Luna har lige siden hvalp underkastet sig, og i starten var jeg meget i tvivl om hvorvidt hun virkelig hadede disse hundemøder, men efterhånden er jeg nået frem til, at hun har et virkelig godt hundesprog, og hun på denne måde altid sikrer sig at mødet ikke udvikler sig til konflikt.

 

Når hun møder en fremmed hund, så starter hun med at trække for at komme hen og hilse, når hun så kommer derhen så snuser hun kort, hvorefter hun kaster sig ned på ryggen (især overfor hanhunde) og her ligger hun så i et par sekunder, hvorefter hun flyver op og opfordrer den anden hund til at lege. Og under resten af deres samværd underkaster hun sig ikke, men leger bare.

I de få tilfælde hvor hun ligger på ryggen i mere end et par sekunder (det sker heldigvis sjældent), så beder jeg den anden ejer om at fjerne sin hund, for hun skal ikke tvinges til at ligge i den position.

 

Men er jeg helt forkert på den, kan denne adfærd ikke være tillært?

 

Du kunne lige så godt have beskrevet Lupus, det er præcis (!) det samme han gør. Og han ææælsker de møder og hans hundemor er faktisk stolt af at han håndtere sådanne møder så godt. Det er aldrig kommet til en konflikt.

[Siri]

Jo, jeg tror sagtens den kan være tillært.

 

Så vidt jeg læser indlæggene i den anden tråd, står der nu ikke at hunde, der underkaster sig altid finder situationen ubehagelig. Der stilles snarere spørgsmålstegn ved om hunden elsker det, som en anden bruger skriver.

 

Jeg har set en overdreven underkastelse en del gange fra især grækerne, og jeg ser det bestemt ikke som et sundhedstegn, men mere som en løsning for hunden for at undgå problemer. Jeg har tilgengæld også set hunde, som underkaster sig i vildskab, for så til sidst at sige "haps" op i hovedet på den anden hund, når den rammer grænsen.

[Lonny]

Jo, jeg tror sagtens den kan være tillært.

 

Så vidt jeg læser indlæggene i den anden tråd, står der nu ikke at hunde, der underkaster sig altid finder situationen ubehagelig. Der stilles snarere spørgsmålstegn ved om hunden elsker det, som en anden bruger skriver.

 

Jeg har set en overdreven underkastelse en del gange fra især grækerne, og jeg ser det bestemt ikke som et sundhedstegn, men mere som en løsning for hunden for at undgå problemer. Jeg har tilgengæld også set hunde, som underkaster sig i vildskab, for så til sidst at sige "haps" op i hovedet på den anden hund, når den rammer grænsen.

 

Ok, så misforstod jeg det

 

Luna "elsker" ikke at møde vildt fremmede hunde, men når vi f.eks. er på en træningsbane hvor hun skal være på samme område som disse fremmed hunde, så har hun et behov for at hilse på dem (sikkert for at sikre sig at de er ok), og her er det så at situationen opstår.

 

Personligt er jeg lidt af den overbevisning, at Luna rent faktisk ikke har et behov for at hilse på fremmed hunde, og hun ignorerer dem da også når vi møder nogen på vores gåtur, og det samme gør hun på træningspladsen efter at hun har hilst. I få tilfælde forelsker hun sig i en hund og forsætter med at opsøge kontakten, men for det meste ønsker hun bare at sige "goddag" og herefter er hun ligeglad med hunden.

 

så måske er vi enige, hos Luna oplever jeg ikke at hun er bange i situationen, men jeg oplever bestemt heller ikke at det er fordi hun "elsker" situationen, men at dette bare er hendes måde at håndtere et møde hun er lidt usikker på.

[Siri]

Ok, så misforstod jeg det

 

Luna "elsker" ikke at møde vildt fremmede hunde, men når vi f.eks. er på en træningsbane hvor hun skal være på samme område som disse fremmed hunde, så har hun et behov for at hilse på dem (sikkert for at sikre sig at de er ok), og her er det så at situationen opstår.

 

Personligt er jeg lidt af den overbevisning, at Luna rent faktisk ikke har et behov for at hilse på fremmed hunde, og hun ignorerer dem da også når vi møder nogen på vores gåtur, og det samme gør hun på træningspladsen efter at hun har hilst. I få tilfælde forelsker hun sig i en hund og forsætter med at opsøge kontakten, men for det meste ønsker hun bare at sige "goddag" og herefter er hun ligeglad med hunden.

 

så måske er vi enige, hos Luna oplever jeg ikke at hun er bange i situationen, men jeg oplever bestemt heller ikke at det er fordi hun "elsker" situationen, men at dette bare er hendes måde at håndtere et møde hun er lidt usikker på.

 

Ja, jeg tror vi er enige. Det er hundens måde at håndtere en situation på, hvor den er lidt usikker.

Jeg tror bare man skal passe på med at se det som et sundhedstegn og med at sidestille det med at hunden nyder at møde fremmede hunde.

Min tæppetisser gør det samme og det betyder at hun altid kan undgå konflikter. Men hun elsker bestemt ikke at møde fremmede hunde. Hun elsker at omgås de hunde hun kender og stoler på.

Jeg synes det er super, at hundene får lov til at hilse på hinanden på en fornuftig måde, når man er på træningspladsen. For rigtig mange hunde giver det lidt ro, at de har hilst af på en god måde uden at der går leg i den.

[Lupus]

Jo, jeg tror sagtens den kan være tillært.

 

Så vidt jeg læser indlæggene i den anden tråd, står der nu ikke at hunde, der underkaster sig altid finder situationen ubehagelig. Der stilles snarere spørgsmålstegn ved om hunden elsker det, som en anden bruger skriver.

 

Jeg har set en overdreven underkastelse en del gange fra især grækerne, og jeg ser det bestemt ikke som et sundhedstegn, men mere som en løsning for hunden for at undgå problemer. Jeg har tilgengæld også set hunde, som underkaster sig i vildskab, for så til sidst at sige "haps" op i hovedet på den anden hund, når den rammer grænsen.

 

Jeg kender nu efterhånden Lupus godt nok til at vide at han elsker det(hvad er problemet egentligt med det ord?), for jeg har da også været i tvivl og har fået hjælp til at tolke de møder og vedkommende kunne heller ikke se en usikker hund i de møder.

[Lonny]

Ja, jeg tror vi er enige. Det er hundens måde at håndtere en situation på, hvor den er lidt usikker.

Jeg tror bare man skal passe på med at se det som et sundhedstegn og med at sidestille det med at hunden nyder at møde fremmede hunde.

Min tæppetisser gør det samme og det betyder at hun altid kan undgå konflikter. Men hun elsker bestemt ikke at møde fremmede hunde. Hun elsker at omgås de hunde hun kender og stoler på.

Jeg synes det er super, at hundene får lov til at hilse på hinanden på en fornuftig måde, når man er på træningspladsen. For rigtig mange hunde giver det lidt ro, at de har hilst af på en god måde uden at der går leg i den.

 

Så vidt jeg kan læse, så er vi 100% enige :5up:

 

Og jeg syntes da at det er helt naturligt at være lidt usikker når man skal hilse på fremmed hunde, og Luna er da også helt anderledes overfor hunde hun kender.

 

Og med hensyn til at hilse på træningspladsen, Luna har et stort behov for det, indtil da kan hun ikke rigtig koncentrere sig, men så snart hun har hilst, så er hun ligeglad med de andre hunde, så måske er det en eller anden form for høflighed og vurdering af om hinanden er ok, og når det så er overstået med positivt resultat, så kan vi forsætte hvad vi var i gang med ?

[Lonny]

En ting jeg kom til at tænke på da jeg kørte hjem fra arbejde var, kunne man ikke også tolke det at hun efterfølgende springer op for at lege, som endnu en adfærd hun har beholdt fra hvalpetiden, nemlig at bruge leg til at understrege at hun bestemt ikke er farlig, og derfor bør behandles derefter? Denne adfærd er nemlig også noget der er forbeholdt fremmede hunde, ved kendte hunde vil hun som oftest starte med at snuse sammen med dem, og måske vil det slet ikke ende ud i leg, men under alle omstændigheder, så er hendes måde at opfordre til leg anderledes overfor kendte hunde.

[PinPoynter]

åhh Lonny, Charles gad bare gerne møde Luna! Det der med at hun smider sig ned, og så springer op og vil lege... jeg kan bare lige se ham lave kænguruen og sætte efter hende i leg :klap:

men tilbage til emnet, jeg har aldrig haft en hund der underkaster sig, og ved derfor ikke meget om det. Jeg er bare fuld af OT

[Siri]

En ting jeg kom til at tænke på da jeg kørte hjem fra arbejde var, kunne man ikke også tolke det at hun efterfølgende springer op for at lege, som endnu en adfærd hun har beholdt fra hvalpetiden, nemlig at bruge leg til at understrege at hun bestemt ikke er farlig, og derfor bør behandles derefter? Denne adfærd er nemlig også noget der er forbeholdt fremmede hunde, ved kendte hunde vil hun som oftest starte med at snuse sammen med dem, og måske vil det slet ikke ende ud i leg, men under alle omstændigheder, så er hendes måde at opfordre til leg anderledes overfor kendte hunde.

 

Helt sikkert! Det kan du i hvert tilfælde godt bilde mig ind :blink:

 

Det lyder ret plausibelt at legeadfærd kan tolkes som dæmpende/opblødende signaler, der forhindrer konflikter...

[Lonny]

åhh Lonny, Charles gad bare gerne møde Luna! Det der med at hun smider sig ned, og så springer op og vil lege... jeg kan bare lige se ham lave kænguruen og sætte efter hende i leg :klap:

men tilbage til emnet, jeg har aldrig haft en hund der underkaster sig, og ved derfor ikke meget om det. Jeg er bare fuld af OT

 

Og hun vil garanteret elske Charles

[Shii]

Det du beskriver synes jeg lyder som sund adfærd...

 

At hunden tydeligt indikere "Jeg vil dig intet ondt", og derfor sende de signaler synes jeg blot er sundt (Indsæt her; Hvem er det der bliver ved at sige kamphunde ikke har et godt kropssprog? ).

 

Der hvor jeg synes det bliver usundt er de hunde som nærmest kravler rundt fordi de konstant er bange, og dermed underkaster sig i frygt; Det være sig for mennesker eller andre hunde...

 

Jeg synes faktisk det er mere usundt den anden vej rundt; De hunde som "tvinger" (dominere) andre hunde til at underkaste sig... Disse hunde risikere en dag at rende ind i en anden hund af "samme type", og så er det man risikere et slagssmål, hvis ikke ejerne har været opmærksom på hundenes signaler...

 

Jeg vil altså hellere have en hund der underkaster sig på en "sund måde" end omvendt

[Umulia]

Tillært ved jeg ikke om jeg vil sige. Nogle hunde er fra fødslen af mere vigende og andre mere fremfusende (ligesom mennesker ). Rollerne finder de allerede medens de ligger ved mors patter. For nogle vil det være naturligt at være pacificerende overfor andre, og får de succes med det, fortsætter de - så ja, måske lidt tillært.

Andre får succes med at fortælle hvor skabet skal stå fra starten af, og så fortsætter de med det.

 

Det er ganske fornuftigt for et socialt dyr, at forskellige individer har forskellig social adfærd. Problemerne opstår som regel når to af samme slags mødes.

[Siri]

Tillært ved jeg ikke om jeg vil sige. Nogle hunde er fra fødslen af mere vigende og andre mere fremfusende (ligesom mennesker ). Rollerne finder de allerede medens de ligger ved mors patter. For nogle vil det være naturligt at være pacificerende overfor andre, og får de succes med det, fortsætter de - så ja, måske lidt tillært.

Andre får succes med at fortælle hvor skabet skal stå fra starten af, og så fortsætter de med det.

 

Det er ganske fornuftigt for et socialt dyr, at forskellige individer har forskellig social adfærd. Problemerne opstår som regel når to af samme slags mødes.

 

Grunden til at jeg tænker at det i nogle tilfælde kan være tillært, er at jeg har set en del gadehunde, som bruger underkastelse i meget voldsom grad. Det giver jo rigtig god mening, da det er en forudsætning for at overleve, at de kan klare sig socialt. Og hellere underkaste sig en gang for meget, end at få et bidsår, der kan koste livet. Jeg ser det i langt højere grad hos gadehundene end hos danske hunde.

[Lonny]

Tillært ved jeg ikke om jeg vil sige. Nogle hunde er fra fødslen af mere vigende og andre mere fremfusende (ligesom mennesker ). Rollerne finder de allerede medens de ligger ved mors patter. For nogle vil det være naturligt at være pacificerende overfor andre, og får de succes med det, fortsætter de - så ja, måske lidt tillært.

Andre får succes med at fortælle hvor skabet skal stå fra starten af, og så fortsætter de med det.

 

Det er ganske fornuftigt for et socialt dyr, at forskellige individer har forskellig social adfærd. Problemerne opstår som regel når to af samme slags mødes.

 

Det tror jeg såmænd også du har ret i, Luna er som type den der vælger flugten, det samme sker når mennesker (dyrlæge eller os) skal udsætte hende for noget hun ikke kan lide, så forsøger hun at dæmpe eller flygte, så for hende er det nok en del af hendes personlighedstræk

[Umulia]

Grunden til at jeg tænker at det i nogle tilfælde kan være tillært, er at jeg har set en del gadehunde, som bruger underkastelse i meget voldsom grad. Det giver jo rigtig god mening, da det er en forudsætning for at overleve, at de kan klare sig socialt. Og hellere underkaste sig en gang for meget, end at få et bidsår, der kan koste livet. Jeg ser det i langt højere grad hos gadehundene end hos danske hunde.

 

Jamen det er vi sådan set meget enige om. Miljøet spiller helt klart også en stor rolle. Men samtidig siger du jo også at der er gadehunde, der har valgt en anden strategi - hvem skulle de andre ellers være bange for at blive bidt af?

[a9]

Jo, jeg tror sagtens den kan være tillært.

 

Så vidt jeg læser indlæggene i den anden tråd, står der nu ikke at hunde, der underkaster sig altid finder situationen ubehagelig. Der stilles snarere spørgsmålstegn ved om hunden elsker det, som en anden bruger skriver.

 

Jeg har set en overdreven underkastelse en del gange fra især grækerne, og jeg ser det bestemt ikke som et sundhedstegn, men mere som en løsning for hunden for at undgå problemer. Jeg har tilgengæld også set hunde, som underkaster sig i vildskab, for så til sidst at sige "haps" op i hovedet på den anden hund, når den rammer grænsen.

 

Du kunne beskrive Jacki

 

Og nej, det er bestemt ikke sundt men et ustryk for ekstrem utrykhed

 

Hun har (tak Gud) aldrig hapset nogen i den situation, men jeg vil ikke udelukke, at det kunne ske Derfor holdes alle hilsesituationer ultra korte, maks. 5 sek.. Når tøsen efter en sådan hilsesituation finder ud af, at den anden hund til hendes totale overraskelse IKKE bider Bliver hun total overstadig i legemode. Total og overdreven hvalpemode, ikke sundt for en voksen tæve

[Ulla H]

Min grækerhan ala en bordermix elsker leg med alle hunde, men i store grupper bliver det ofte for meget for ham, hvis det er ham der jages.

Pudsigt nok er det mest tæver, han skræmmes af, her schæfer og labber.

Hans underkastelse består så i, at han gemmer sig i buske, krat med hovedet vendt ud mod den forfølgende og sidder og trykker sig, evt snupper ud i luften efter den anden, øjnene flakker og han slikker sig uafladeligt om nund /næse og ser frygtelig bange ud. Her sidder han så , til jeg kommer og redder ham.

Hans reaktion havde han med dernede fra, jeg har aldrig set ham bruge den herhjemme med mine egne hunde.

Ok- han er ingen machohanhund, tillige kastreret,tør da ikke gå alene helt ned i baghaven i mørke.

Hans reaktion på at blive bange må være tillært på internatet i Grækenland.

Han kan simpelthen ikke udståle dette, LAD MIG LIGE VÆRE I FRED.

 

Og hele hans adfærdsmønster i disse situationer siger: MOAR .- kom og red mig. Han er snart 3 1/2 år.

[Siri]

Du kunne beskrive Jacki

 

Og nej, det er bestemt ikke sundt men et ustryk for ekstrem utrykhed

 

Hun har (tak Gud) aldrig hapset nogen i den situation, men jeg vil ikke udelukke, at det kunne ske Derfor holdes alle hilsesituationer ultra korte, maks. 5 sek.. Når tøsen efter en sådan hilsesituation finder ud af, at den anden hund til hendes totale overraskelse IKKE bider Bliver hun total overstadig i legemode. Total og overdreven hvalpemode, ikke sundt for en voksen tæve

 

Min grækerhan ala en bordermix elsker leg med alle hunde, men i store grupper bliver det ofte for meget for ham, hvis det er ham der jages.

Pudsigt nok er det mest tæver, han skræmmes af, her schæfer og labber.

Hans underkastelse består så i, at han gemmer sig i buske, krat med hovedet vendt ud mod den forfølgende og sidder og trykker sig, evt snupper ud i luften efter den anden, øjnene flakker og han slikker sig uafladeligt om nund /næse og ser frygtelig bange ud. Her sidder han så , til jeg kommer og redder ham.

Hans reaktion havde han med dernede fra, jeg har aldrig set ham bruge den herhjemme med mine egne hunde.

Ok- han er ingen machohanhund, tillige kastreret,tør da ikke gå alene helt ned i baghaven i mørke.

Hans reaktion på at blive bange må være tillært på internatet i Grækenland.

Han kan simpelthen ikke udståle dette, LAD MIG LIGE VÆRE I FRED.

 

Og hele hans adfærdsmønster i disse situationer siger: MOAR .- kom og red mig. Han er snart 3 1/2 år.

 

Årh altså - begge historier er virkelig bare sådan nogen man får ondt i maven af at læse. Hvor er det synd at hunde kan blive så angste i mødet med andre hunde!

[Ulla H]

Til Siri

Det mærkelige med min grækerhan er, at han opsøger alle hunde for leg, vil så gerne hilse. Men har en stor hund jaget ham, også i leg, så bliver han utryg, men kun hvis der er for mange hunde.

Faktisk er han en vildbasse i små flokke. Og kan løbe fantastisk stærkt.

Men åbenbart kan hans sind ikke overskue, hvis gruppen af fremmede hunde bliver for stor.Muligvis er han blevet løbet ned engang, og det har gjort ondt.

Det mest underlige for mig er , at de ofte er tæver, han er ræd for.En opdrætter herude har 3 smukke labbertæver, yderst velopdragne til UG.

Dem er han rigtig bange for, hvori mod hans bedste kammerat er en mastif/amm buldog, stor tung hanhund.

Han har prøvet et af de store grækertræf, det gik hellerikke for ham.

[Lenschow]

Hugo ruller ikke om på ryggen, men han er meget dæmpende og høflig og ønsker tydeligvis ikke nogen konflikt. De fleste hunde tolker det og så sker der intet, men når vi møder en dårlig socialiseret hund med et elendigt hundesprog, som råber af ham eller vælter ham, så er jeg nødt til at gribe ind ved at flytte os hurtigt eller fjerne den fremmede hund og give den til ejeren. Det er tydeligt, at Hugo er meget privat - og han gider ikke de hunde, der ikke læser ham.

 

Ofte flytter han sig bare i stedet for at lægge sig ned - men jeg har set en situation, hvor han blev presset op mod et hegn og der gik han til modangreb.

 

Jeg fornemmer klart, at han følte sig presset til det - sandsynligvis fordi sådan en elendig socialiseret hund alligevel ikke ville acceptere og forstå symbolikken i at lægge sig ned.

 

Min gamle hund var mangelfuld socialiseret - han lagde sig ikke ned det første år. Vi fandt nogle sprogstærke hunde, der lærte ham, at denne mulighed også fandtes, og siden har han anvendt begge dele.

 

Hugo lagde sig ned ved mødet med en berner, som vi kender godt. Vi tror hunden reagerede på Hugos stress-niveau - det var kort tid efter internatet - for normalt går den hund ikke sådan på andre - så snart Hugo lå ned, gik den sin vej og alt har været OK siden.

 

Den berner er en lidt usikker hund - og ofte er det netop de usikre jeg ser denne adfærd ved. De sprogstærke giver os aldrig problemer - heller ikke hvis de skælder Hugo ud, for de kan læse ham.

 

Og som oftest skælder de aldrig ud, for han dæmper jo fra første sekund på alle mulige andre måder end at lægge sig ned.

 

Jeg ved ikke hvorfor han ikke smider sig ned... Måske fordi han har lært, at de andre signaler virker?

 

men min gamle hund lærte faktisk at han kunne vælge den løsning. Det virkede som om han havde "glemt" den i sit repertoire....?

 

Jeg må hellere tilføje, at han lærte det via en metode, som jeg ikke helt kunne gennemskue. De huskyer vi brugte var yderst sprogstærke og sikre - og de var ældre hunde af begge køn - og vi lukkede ham ind med en af gangen. De sloges ikke eller noget - han smed sig bare foran dem. Han valgte det derfor selv. Jeg kan ikke gennemskue hvorfor - men det virkede og han slap for mange konflikter i sit liv senere fordi han havde fået genopfrisket denne adfærd...