Alder ved omplacering

[Gæst Kaiserinde]

Kære alle.

 

Vi er en familie, der leder efter ny hund, og vi overvejer denne gang at finde en omplaceringshund, enten fra nogen, der af den ene eller anden grund ikke længere kan have deres hund eller fra et internat. Men da jeg ikke har erfaring på området kunne jeg godt bruge lidt råd/erfaringer.

 

Hvad ville I sige var max alder på hunden, vi skulle gå efter, når vi har børn (mindste barn er 8). Jeg tænker mest ift en internathund, hvor man måske ikke kender baggrunden og ved om den er vant til børn ?

 

På forhånd tak for jeres svar.

 

Diana

[PinPoynter]

Jeg forestiller mig ikke at internater giver hunde til børnefamilier, med mindre de ved om hunden er vant til børn, eller det er en lille hvalp? Ellers vil jeg ikke sige der er en max alder, det kommer jo helt an på om hund og børn går godt i spænd

[Gæst Klüssendorf]

Man siger, at hunde opfatter børn under 8 år som hvalpe. Men da jeres mindste barn er 8 år og derved bliver opfattet som en voksen og også er gammel nok til at lære om og forstå, hvordan man skal behandle en hund, ville jeg ikke være så bekymret omkring hunde og børn, med mindre det er en direkte aggresiv hund, der generel er nervøs over for fremme mennesker.

 

Problemet med omplaceringshunde er, som du selv skriver, at man ikke helt ved, hvad der kommer med i baggagen, så i nogle tilfælde kommer man til at skulle ligge endnu mere arbejde i en omplaceringshund end i en hvalp, for at ende med en velafbalanceret hund. Men på den anden side, så findes der også rigtig mange hunde, som bare skal have et nyt hjem, uden den er blevet behandlet dårligt. Så prossesen, synes for mig, at være den samme, om I får en omplaceringshund eller en hvalp. Sæt jer ned og fin ud af, hvad I kan tilbyde en hund og ikke mindst hvad I kan acceptere af arbejde med en hund og så tal med og forhold jer lidt kritisk til det sted hvor hunden kommer fra om det er et internat eller et privat hjem. Jeg ville ikke sætte en alders grænse på hvis jeg var jer. Tit er hunde i lømmelalderen temmelig krævende, at få ind i hjemmet, hvis der ikke har været tid til dem, der hvor de kommer fra, hvor en gammel hund, kan have nogle andre problemer, man skal forholde sig til, så det kommer helt an på hunden.

 

Held og lykke med hundejagten

[Umulia]

Man siger, at hunde opfatter børn under 8 år som hvalpe.

 

Mig bekendt er det 12 år. Det svarer også bedre til mine personlige erfaringer.

 

Med en omplaceringshund skal man under alle omstændigheder være parat til at begynde forfra med alt, så alderen er ret underordnet, synes jeg

[Gæst Klüssendorf]

Mig bekendt er det 12 år. Det svarer også bedre til mine personlige erfaringer.

 

Med en omplaceringshund skal man under alle omstændigheder være parat til at begynde forfra med alt, så alderen er ret underordnet, synes jeg

 

Det er der vist så også delte meninger om :hmm:Jeg har siddet på et kursus og hørt det som 8 år. Men jeg er enig i at alderen er underordnet, det kommer helt an på hunden. Hvis familiens børn er vilde og larmende skal man jo ikke have en omplaceringshund, der ikke kan med den adfærd, om børnene så er 2, 8 eller 15 år.

[Gæst Kaiserinde]

Jeg har nu søde og rare børn, der godt ved hvordan man opfører sig ift. en hund - vi er ikke nybegyndere inden for hunde, men har kun prøvet at have en hund fra hvalp af. Mit spørgsmål gik egentlig også mest på om det var "synd" for en hund på fx. 6 år at komme ud til en familie med børn, hvis den fx. aldrig har levet med børn før

[Gæst Karlooo]

Først vil jeg lige sige: dejligt at i overvejer at overtage en omplaceringshund

 

Jeg kan ikke sige noget generelt omkring omplaceringshunde, men vil dele lidt ud af min erfaring, efter at have haft nyt familiemedlem fra internat i 1 år nu.

Sidste sommer faldt vi pladask for denne skønne hund (dengang på 3-5år) - ingen ved det, da han blev fundet ved en motorvej uden nogen form for identifikation. Han er en blanding af labrador og dansk/svensk gårdhund og internatet beskrev at han manglende en del opdragelse, de skrev desuden at han kunne være alene 3-5timer (hvilket jeg ikke ved hvor de havde fra).

 

Hurtigt fandt vi ud af, at han tidligere har fået en barsk behandling - han krøb sammen ved hurtige bevægelser, var ekstremt bange for mænd, kom krybende når man kaldte på ham m.m. - hvilket han slet ikke viste tegn til på internatet. Desuden var han også meget bange for hunde...

I det sidste år er det gået markant fremad med ham og han er stadig verdens dejligste hund - bare endnu dejligere vi har fået trænet en masse positiv træning med ham, så han er blevet mere selvstændig og selvsikker. - desuden kan han nu lege med stort set alle hunde og er blevet utrolig rolig - både inde og ude.

Vores eneste og største problem er dog at han ikke kan være alene hjemme endnu - hele året er han blevet passet af mine svigerforældre, de dage det har været nødvendigt og nu har vi sat sommerferien af til at lære ham det - og det tegner godt.

Mht. børn: da vi første gang introducerede ham for børn i alderen 2-6 år, virkede han til aldrig at have set sådanne størrelser før men da først han fik et klap, så var de "godkendt :)", selvom de børn (ikke vores) kan være ret larmende og urolige kan han sagtens ligge roligt og bare kigge på dem. Endda når de helt små klapper lidt hårdt eller vælter ind i ham, gør han absolut intet.

 

Men alt i alt vil jeg bare sige, at det har været et kæmpe stort arbejde - vil mene at det i vores tilfælde har krævet mere end at have hvalp, men jeg vil under ingen omstændigheder have været det foruden. Jeg vil dog råde jer til at overveje om i har tiden og overskuddet til det - det er så synd hvis hunden skal flytte endnu en gang...Desuden kan man jo også bevidst gå efter en hund der har haft bedre vilkår end vores Men vær kritisk overfor de oplysninger tidligere ejer/internat giver og få evt. hunden hjem på besøg inden i beslutter jer.

Rigtig god fornøjelse

[Petrine]

En 12 år gammel hund, der har boet hos en ældre dame ville nok få stress af en livlig familie, men bortset fra det, tror jeg ikke, der er nogen max alder for omplacering

[Gæst Capone]

Afhængig af race og hvordan hunden har levet til nu, betyder alderen ikke noget.

 

Der er mange hunde der er super dejlige ingen problemer har, som er blevet behandlet godt, og bare ønsker sig et nyt hjem.

 

Med mindre der er tale om hitte hunde, burde internaterne have alle oplysningerne om hundene de omplacere.

[Gæst Klüssendorf]

Jeg har nu søde og rare børn, der godt ved hvordan man opfører sig ift. en hund - vi er ikke nybegyndere inden for hunde, men har kun prøvet at have en hund fra hvalp af. Mit spørgsmål gik egentlig også mest på om det var "synd" for en hund på fx. 6 år at komme ud til en familie med børn, hvis den fx. aldrig har levet med børn før

 

Bortset fra, det eksempel Petrine kommer med, synes jeg ikke, det er synd.

[Lenschow]

Jeg har kun haft omplaceringshunde - og sikke et arbejde!

 

Man skal elske det, ville kæmpe for dem og forvente at de ikke kan være en dyt alene hjemme - samt muligvis har en masse skjult stress som først viser sig inden for det første år.

 

Men trods al arbejdet og nedturene og de tider hvor man river sig i håret og tænker hvad sker det nu???!! så er det i mine øjne verdens bedste oplevelse af hjælpe en hund videre.

 

Og jeg synes jeg kan se taknemmelighed i deres øjne. Det er sikkert indbildning, men pyt - det holder mig i gang:-)

[Ulla H]

Jeg har haft over 6 omplaceringer og de har artet sig vidtforskellig. Nogle har bidt alt i stykker, andre hylet hver gang de ikke kunne se mig og kunne ikke være alene, trods andre hunde i huset.

Andre er bare naturligt faldet ind og efter få dage optrådt, som de var født her.

Så I skal finde en afslappet legeglad hund, der har lært at være alene hjemme , uden af splitte huset ad.'

Tror alenehjemmeproblemer er de almindeligste og man skal så ikke forvente at en omplaceringshund lige har nerver til at dens ny familie alle forlader huset den 1 ste tid. Der skal tryghed til at kunne være alene.

Og fald ikke for den 1ste lovende annonce om en unghund/voksenhund til salg, der er helt fejlfri.Så er sælger fuld af løgn, oftest. Sælger skal være seriøs og udspørge jer, hvad liv i kan tilbyde den.

Held og lykke, der er tusindvis i hunde i overskud- også fra Grækenland, Spanien, Polen osv. Hvis I vil vælge en sådan, er det en fordel, hvis den er i pleje inden adoption her i landet, så I kan få en vurdering på dansk af hunden og dens adfærd.Og besøge den inden valget.

[Gæst Afganskmynde]

Personlighed, personlighed, personlighed! Det er det vigtigeste men svaereste at fornemme i forste omgang! Derfor anbefaler jeg aldrig at smaa borns familier anskaffer sig en voksen internat/anden placeringshund, med mindre man ved, at den er fremragende med mindre born!

 

Jeg har omplacerings/internat hund og han hader born som pesten. det vidste vi i forste omgang ikke. denne side viste sig efter 3 mdrs tid efter adoptionen... Altsaa svaert at forudsige med en voksen hund:mrgreen:

[Gæst Afganskmynde]

Jeg har kun haft omplaceringshunde - og sikke et arbejde!

 

Man skal elske det, ville kæmpe for dem og forvente at de ikke kan være en dyt alene hjemme - samt muligvis har en masse skjult stress som først viser sig inden for det første år.

 

Men trods al arbejdet og nedturene og de tider hvor man river sig i håret og tænker hvad sker det nu???!! så er det i mine øjne verdens bedste oplevelse af hjælpe en hund videre.

 

Og jeg synes jeg kan se taknemmelighed i deres øjne. Det er sikkert indbildning, men pyt - det holder mig i gang:-)

 

 

Nej, det er ikke indbildning. andenplacerings hunde VED de er anden placeringshunde og de glemmer det aldrig - det er min erfaring og andre erfarnes erfaring med disse hunde! Dette gor dem til noget saerligt og der er noget taknemmeligt der aldrig gaar vaek ved disse saerlige hunde, uanset hvor mange aar du har haft dem.

 

Taenker nu paa min gamle nemo, som kom til os knap 2 aar gammel, og er nu en herre pa ca 10 aar, og er lige saa taknemmelig og hengiven som da han ankom.

[Ulla H]

De ganske særlige ved omplaceringshunde er for mig at se, at de knytter meget stærke bånd til nye ejer og generelt oftere end almindelige indkøbte ønskehvalpe, render dagen lang i rumpen på een.Altså bliver en hermoridehund.

Dette skyldes jo ganske givet en indlært usikkerhed/skræk for at komme væk fra ejeren.De tør f.eks ikke gå tur med folk de ellers elsker, hvis ny ejer ikke er med.Og skal bekræftes i at man elsker dem meget tit. Jeg kender en del med dette, der næsten tager luften fra ejeren fordi hunden hele tiden søger kontakt.

[Ulla H]

Glemte lige det med alder.

Den ene jeg kender er fra Grækenland, en engelsk meget blid settertæve. Hendes ejer kan dårligt sætte sig ned, uden den store hund klatre op på hende for nærkontakt. Hun var nok et par år da hun kom.

Så en polsk rothweilerhan , nok 6-8 år ved ankomst.

Og en cocker, vel 6-8 år ved ankomst.

Det er noget man skal være forberedt på med lidt usikre hunde iden alder.

[Dinah]

Jeg har kun haft omplaceringshunde - og sikke et arbejde!

 

Man skal elske det, ville kæmpe for dem og forvente at de ikke kan være en dyt alene hjemme - samt muligvis har en masse skjult stress som først viser sig inden for det første år.

 

Men trods al arbejdet og nedturene og de tider hvor man river sig i håret og tænker hvad sker det nu???!! så er det i mine øjne verdens bedste oplevelse af hjælpe en hund videre.

 

Og jeg synes jeg kan se taknemmelighed i deres øjne. Det er sikkert indbildning, men pyt - det holder mig i gang:-)

 

De ganske særlige ved omplaceringshunde er for mig at se, at de knytter meget stærke bånd til nye ejer og generelt oftere end almindelige indkøbte ønskehvalpe, render dagen lang i rumpen på een.Altså bliver en hermoridehund.

Dette skyldes jo ganske givet en indlært usikkerhed/skræk for at komme væk fra ejeren.De tør f.eks ikke gå tur med folk de ellers elsker, hvis ny ejer ikke er med.Og skal bekræftes i at man elsker dem meget tit. Jeg kender en del med dette, der næsten tager luften fra ejeren fordi hunden hele tiden søger kontakt.

 

jeg har fået mine, da de var hhv 1½, 2½ og 2½. Der var mega arbejde med Cleo på 1½. De to andre flyttede bare ind somom de altid har boet her.

Hoved"problemet" med genbrugshunde er klart alenehjemmeproblematikken.

[Lenschow]

Ja det er rigtigt det med at de klistrer... som katteejer er det en stor læreproces for mig:-)

[Petrine]

Jeg har haft omplaceringer før Zamzam og Petrine, har aldrig haft alene-hjemme problemer eller andet, dem jeg fik i gamle dage var fordi de ikke kunne lide børn / fremmede og det problem fulgte selvfølgelig med, men ellers synes jeg det værste ved omplaceringer er, at jeg går glip af hvalpe-nutte-tiden, som jeg synes er dejlig.

[Howlucky]

Vi har jo en rottweiler han vi købte privat, da han var knap et år, synes måske det er at læse tidligere ejer, og se om man kan/vil stole på ham

noget man ikk får med v internat hund. Rex kunne alt det vi blev lovet, han har så siden udviklet lidt antiparti over for små børn(skyldes de umulige unger i børnehaven der grænser op til vores baghave) vil så sige jeg savner den binding der kommer mellem hvalp og ejer, men tror nu også rex er ret selvstændig af natur:genert:

[Gæst Kaiserinde]

Tusind tak for alle jeres svar - rart med erfarínger. Umiddelbart læser jeg det, som at jeg skal holde mig lidt fra internat hunde og i stedet kun gå efter hunde i "private hjem", der leder efter nyt hjem....eller en hvalp....

 

Endnu engang mange tak....jagten fortsætter på HUNDEN

[Audrey]

Ja jeg kan komme med endnu en succeshistorie. Mine forældres hund Paw (egentlig mest min mors og min hund) fik vi da han var halvandet år. Min mor fandt frem til ham gennem en mand, som tog hunde i pleje for ejerne, og fandt så nye hjem til disse.

Vi ved, at han kom fra et ungt par, som har lagt meget i hans træning. I starten virkede han en smule kuet. Han skulle nærmest have lov til, at komme hen til os og han knyttede sig især til mig, nok fordi jeg har mindet ham om sin gamle ejer og så havde jeg ham med overalt.

Men han har efterhånden fundet ud af, hvad man kan tillade sig hos mine forældre (dvs. mere end i det gamle hjem :slem:) og han har virkelig forandret sig, det er som om, han får lov til at være sig selv nu. Og så er det ham, som har kureret min mors angst for store hunde (han vejer 35 kg. :blink:). Han er 8 år i dag. Det eneste der er med ham er, at det stadig sidder i ham, at han er blevet forladt en gang før. Selvom vi har haft ham længe, virker han stadig bange for, om vi nu også kommer tilbage i visse situationer. Derfor står vi fast på, at han aldrig skal passes i en pension. Men han er 100 % knyttet til os, og vi til ham.

 

Jeg kan helt klart anbefale køb på denne måde eller direkte fra ejeren. På denne måde undgår I også at få en hund, som måske er slemt påvirket af at have været på internat. (der er bare nogle hunde, som ikke kan rumme det.)

 

Held og lykke med beslutningen.

[Petrine]

Tusind tak for alle jeres svar - rart med erfarínger. Umiddelbart læser jeg det, som at jeg skal holde mig lidt fra internat hunde og i stedet kun gå efter hunde i "private hjem", der leder efter nyt hjem....eller en hvalp....

 

Endnu engang mange tak....jagten fortsætter på HUNDEN

 

Jeg er måske lidt modsat, synes tit private har det med at pynte og forbedre, hvor internater er lidt bedre til at være ærlige om fejl og mangler - men uanset, så held og lykke med jeres kommende hund!

[Audrey]

Det kan jeg godt se logikken i.

 

Men i vores tilfælde, hvor der jo var en mellemmand, fik han dels information fra sælgerne af hunden, dels kunne han, ved at have hunden boende, selv vurdere hvad der var rigtigt og evt. undladt/glemt.

 

Men klart, internater er mere "strikse" med, hvem de bortadopterer til. Jeg blev f.eks. ikke "godkendt", da jeg forhørte mig om en passende hund, idet jeg ikke kunne udelukke, at hunden skulle være alene hjemme to gange om dagen.

[Howlucky]

Jeg er måske lidt modsat, synes tit private har det med at pynte og forbedre, hvor internater er lidt bedre til at være ærlige om fejl og mangler - men uanset, så held og lykke med jeres kommende hund!

 

Tjaaa.... det jeg bare mente var, at det kan være lidt svært for internat at vurdere, hvordan en hund vil reagere ude i privat hjem:genert: og lagde også vægt på at følge sin sunde fornuft, og vurdere hund og tidligere ejer