Hunde der holder mennesker

[brittagarly]

Jeg bryder mig ikke om ordet ejer, det får mig til at tænke på slaver, mine hunde er mine hunde ligesom jeg er deres menneske.

Bortset fra det så er jeg enig i at man skal tænke sig om før man anskaffer sig en hund. Jeg har heller ikke noget imod at en hund skal omplaceres, for hvis den er uønsket i sit hjem så har den efter min mening ikke et godt hundeliv.

Og for så lige at sidestille børn og hunde, så er der mange forældre der sender deres børn på efterskole når de bliver teenagere/besværlige.

I begge tilfælde kan det være en falliterklæring, men det er da bedst for alle parter at mulighederne eksisterer.

Jeg er helt enig i at det ville være en god løsning at der var restriktioner for at lave hvalpe, så ville der heller ikke være hunderacer der er forbudte, og det vil nok også hjælpe på impulskøbene, men er også klar over at det er ren ønsketænkning,

Efter min egen mening så kan ikke forstå dem der hele tiden vil have at der er findes nogen der sidestiller børn med hunde, for hvordan kan man det? Hunde er som regel for livet, børn er kun til låns.

Selvom jeg ikke selv mener at jeg sidestiller børn med hunde, så er jeg det nok i andres øjne. Og det er så helt ok med mig.

[PinPoynter]

Efter min egen mening så kan ikke forstå dem der hele tiden vil have at der er findes nogen der sidestiller børn med hunde, for hvordan kan man det? Hunde er som regel for livet, børn er kun til låns.

 

hvad mener du med det? Man holder vel ikke op med at være mor, fordi børnene flytter hjemmefra?

[Gæst The dogfather]

Hvis man er sådan en der går i panik og tror at alle hunde bliver jaloux og æder barnet, eller hvis man kan se at man ikke har plads til både hund og barn, så synes jeg man skal lade være med at få børn, eller også skulle man aldrig haft hund...

 

Ikke dermed sagt at der ikke kan være diverse legitime årsager til at omplacere sin hund...hunden kan jo have det skidt i et børne-hjem, barnet kan blive allergisk osv....

[Gæst Sigurd]

Du kan da ikke bestemme, at andre mennesker bør elske deres barn højere end deres hund.

Følelser er man ikke herre over og slet ikke andres.

 

De fleste holder nok mest af deres børn, men det er da deres eget valg. Og hvis folk ikke har børn, er det da fint, en hund kan erstatte det.

 

Jeg har da både børn og børnebørn, men de bor her jo ikke, det gør hundene:lol:

 

Nej selvfølgelig kan jeg ikke styre andre menneskers følelser, men derfor kan jeg da godt have en mening om dem.

 

Det er egentlig utroligt som menneskers forhold til hunde har udviklet sig i forskellige retninger.

Nogle har, efter min mening, et totalt overdrevent nært tilhørs forhold til deres hund, mens andre nærmest ser hunde som et "køb og smid væk" produkt.

For mig er begge yderligheder lige skadelige for hundene.

 

Selv forsøger jeg at give mine hvalpekøbere en god tilgang til dét at blive hundeejere, ved i mine hvalpemapper, at placere en side med overskriften:"Hvad skal du bruge din hund til ?"

Det giver som oftest anledning til en god snak om hundens plads og rolle hos de nye ejere.

 

Jeg håber andre opdrættere også giver sig tid til at tale med købere om dette emne, for selvom man jo ikke kan bestemme over andres følelser, så kan man forhåbentlig påvirke disse følelser, så ens hvalp hverken bliver behandlet som et menneskebarn eller bliver "smidt væk" når den når lømmelalderen.

[brittagarly]

Nej jeg mener ikke at forældre holder op med at være forældre når de er flyttet hjemmefra.

Det jeg opfatter at andre mener at sidestilling finder sted, er ved den ”omfavnene/opvartende” del. Og det er vel de færreste forældre der efter børnene er flyttet hjemmefra, tager hjem til dem for at lave mad/gøre rent/vaske tøj.

[søster lagkage]

Det er egentlig utroligt som menneskers forhold til hunde har udviklet sig i forskellige retninger.

Nogle har, efter min mening, et totalt overdrevent nært tilhørs forhold til deres hund, mens andre nærmest ser hunde som et "køb og smid væk" produkt.

For mig er begge yderligheder lige skadelige for hundene.

 

vil du prøve at forklare mig nogle situationer, hvor det er skadeligt for min hund, at jeg elsker ham meget højt? jeg er ikke sikker på, at jeg forstår det. faktisk er jeg ret sikker på, at det er til hans fordel, at jeg vil gå meget langt for, at han har det godt, og at jeg bruger en del energi på at sætte mig ind i hans behov.

 

jeg forstår ikke din modvilje som andet end manglende forståelse for, at man kan elske sin hund højt. ret mig, hvis jeg tager fejl. jeg forstår f.eks. heller ikke, at man kan lade være. men så længe folk behandler deres hunde godt, er jeg da ligeglad med, om de ikke elsker dem, hvorfor har du så så meget i mod, at folk elsker?

[Gæst Limo]

 

Nogle har, efter min mening, et totalt overdrevent nært tilhørs forhold til deres hund,

 

Undskyld, men jeg forstår det ikke - hvad er et overdrevent nært tilhørs forhold til hunden? Er der en definition på det? Og hvad præcist er det som gør at en hund bliver behandlet som et barn?

 

For mig er det flyvske ord, og jeg vil sætte pris på om nogen kan give mig en forklaring. Jeg har ingen børn og har kun haft min hund i 2.5 mdr. og jeg aner ikke, om jeg behandler hende som et barn - det syntes jeg jo ikke selv - men hun får da børstet tænder?? At jeg elsker hende utroligt højt og nyder at hun er glad og tilfreds og vil gå langt for at det er vores fælles stemning i og uden for hjemmet, er det mon overdrevent? Er der nogen der kender grænserne, sådan lidt mere præcist? Knus

[Dina]

Nogle har, efter min mening, et totalt overdrevent nært tilhørs forhold til deres hund, mens andre nærmest ser hunde som et "køb og smid væk" produkt.

For mig er begge yderligheder lige skadelige for hundene.

Men måske vi taler forbi hinanden. Hvad mener du - sådan mere præcist -, når du skriver "totalt overdrevent nært tilhørsforhold!?

[Gæst Sigurd]

Men måske vi taler forbi hinanden. Hvad mener du - sådan mere præcist -, når du skriver "totalt overdrevent nært tilhørsforhold!?

 

Ok jeg skal prøve at forklare hvad jeg mener med "totalt overdrevent" og det kan jeg bedst gøre ved nogle eksempler.

 

F.eks. kan jeg blive så trist og ærgelig hvis en ejer, med en lille arrig hund på armen, påstår at den bare vil forsvare sin mor

Eller når mennesker tager deres hund med til arrangementer uden at have aftalt det med værten først.

Eller når ejere har deres hunde med til bords og de nærmest spiser af samme tallerken.

Eller hvis manden/konen forvises til gæsteværelset,fordi hunden skal sove i sengen.

 

Eksempler som måske umiddelbart kan virke som uskadelige, men som alligevel for mig viser et forkert forhold til det at holde hund, ihvertfald hvis vi vuderer det ud fra de hunderacer der findes i dag.

Men hvis behovet for "menneskelige hunde" viser sig at vokse, er jeg da sikker på at man gennem avl fremover nok skal skabe hundetyper, som kan trives med at opfylde sådanne menneskelige behov.

Meget apropos omtaler Jørgen Hindse til dels samme emne i sin leder i det nyeste nummer af Hunden.

[Petrine]

F.eks. kan jeg blive så trist og ærgelig hvis en ejer, med en lille arrig hund på armen, påstår at den bare vil forsvare sin mor

Eller når mennesker tager deres hund med til arrangementer uden at have aftalt det med værten først.

Eller når ejere har deres hunde med til bords og de nærmest spiser af samme tallerken.

 

Det er mig, og hvorfor bliver du ked af det?

 

Hvis Petrine var en stor schæfer, ville du ikke være i tvivl, men mange især med brugsracer, fatter ikke, at Petrine er en hund på lige fod med andre hunde og at Petrine vil forsvare mig (har fx angrebet sigøjner der ville sælge smykker til mig)

 

Folk tager deres larmende, savlende unger med som en selvfølge, mine hunde er lige så selvfølgelige

 

Ok, ikke godt at spise menneskemad, men mener ærligt, at alle har godt af at smage forskellige ting, kan se det på min kennelhund, som har levet 4 år af den samme tørkost, for ham er det stadig en oplevelse med textur, smag, temperatur og han får sørme lov at smage majs, bøf og kartofler fra min tallerken

[søster lagkage]

Ok jeg skal prøve at forklare hvad jeg mener med "totalt overdrevent" og det kan jeg bedst gøre ved nogle eksempler.

 

F.eks. kan jeg blive så trist og ærgelig hvis en ejer, med en lille arrig hund på armen, påstår at den bare vil forsvare sin mor

Eller når mennesker tager deres hund med til arrangementer uden at have aftalt det med værten først.

Eller når ejere har deres hunde med til bords og de nærmest spiser af samme tallerken.

Eller hvis manden/konen forvises til gæsteværelset,fordi hunden skal sove i sengen.

 

Eksempler som måske umiddelbart kan virke som uskadelige, men som alligevel for mig viser et forkert forhold til det at holde hund, ihvertfald hvis vi vuderer det ud fra de hunderacer der findes i dag.

Men hvis behovet for "menneskelige hunde" viser sig at vokse, er jeg da sikker på at man gennem avl fremover nok skal skabe hundetyper, som kan trives med at opfylde sådanne menneskelige behov.

Meget apropos omtaler Jørgen Hindse til dels samme emne i sin leder i det nyeste nummer af Hunden.

 

jeg kan se, at det du angriber er handlinger. men kan vi så ikke skelne det fra følelser? der findes utvivlsomt både omsorgsfulde og omhyggelige hundeejere der ikke elsker deres hunde, og totalt håbløse, uvidende hundeejere, der elsker deres hunde. det er altså ikke følelsen, som hunden tager skade af, det vil jeg gerne lige have på plads, det er ejerens handlinger. for en følsom sjæl som mig bliver altså lidt harm over at få at vide, at min hund tager skade af, hvad jeg føler for ham.

 

at jeg tager min hund med på besøg er mest en praktisk foranstaltning, så han ikke skal være for meget alene - det valg er truffet på baggrund af hans personlighed og race, dvs. et begrundet, gennemtænkt valg - ikke misforstået godhed. at han f.eks. sover i sengen er en beslutning truffet ud fra samme betragtninger. at han får lov at smage min softice er vist bare et udslag af min ulækkerhed. men ingen af delene har helt ærligt særligt meget at gøre med hvor meget jeg elsker eller ikke elsker ham.

[Shii]

Ok jeg skal prøve at forklare hvad jeg mener med "totalt overdrevent" og det kan jeg bedst gøre ved nogle eksempler.

 

F.eks. kan jeg blive så trist og ærgelig hvis en ejer, med en lille arrig hund på armen, påstår at den bare vil forsvare sin mor

Eller når mennesker tager deres hund med til arrangementer uden at have aftalt det med værten først.

Eller når ejere har deres hunde med til bords og de nærmest spiser af samme tallerken.

Eller hvis manden/konen forvises til gæsteværelset,fordi hunden skal sove i sengen.

 

Eksempler som måske umiddelbart kan virke som uskadelige, men som alligevel for mig viser et forkert forhold til det at holde hund, ihvertfald hvis vi vuderer det ud fra de hunderacer der findes i dag.

Men hvis behovet for "menneskelige hunde" viser sig at vokse, er jeg da sikker på at man gennem avl fremover nok skal skabe hundetyper, som kan trives med at opfylde sådanne menneskelige behov.

Meget apropos omtaler Jørgen Hindse til dels samme emne i sin leder i det nyeste nummer af Hunden.

 

 

De eksempler du kommer med synes jeg ikke har noget at gøre med "et nært forhold til sin hund"...

 

1. Hvis du forsøger at finde et svar på hvorfor din hund er aggressiv så viser du da interesse, at du laver den forkerte konklusion, er jo bare ærgerligt, og man må håbe der er nogen der kan hjælpe personen.. Men jeg ser lige så ofte folk med børn gøre dette end folk uden, ergo er det misforståelse og har intet med tilhørsforholdet at gøre som sådan.

2. Igen, det er sgu da bare dårlig dømmekraft.. jeg ahder sgu også når min veninde kommer til hyggeaften hos mig og slæper sin lille 3 årige unge med fordi faren skulle til boksning... En ansvarlig forældre, såvel som hundejer spørger først, det har du helt ret i.. Men jeg kan ikke se hvorfor det er "så skidt for hunden", at komme med, den ved jo ikke om ejeren har spurgt først eller ej!

3. Om man lader hunden spiser til bords og af sin egen tallerken, kan jeg igen ikke se er "skidt for hunden", man har bare et forskruet forhold til det at have hund, og menneskeliggøre dem.. Hunden er sgu i bund og grund ligeglad med "hvor den spiser"... Dexter stjæler gladeligt mad fra vores tallerkner, og det ser ikke ud til at have skadet ham at det ikke kom fra en hundeskål!.

4. Her synes jeg igen vi bevæger os over i en forestilling hvor det ikke er "synd for hunden", men et dybt forstyrret menneske man har med at gøre! Det er jo ikke synd for hunden at den får lov at sove i soveværelset, hvis det er det den har lyst til? Men det er da dybt tragisk at et menneske kan gøre sådan mod et andet menneske.

 

 

Jeg synes dine argumenter er lidt tvetydige.. Hvad er det du gerne vil frem med dem? Er det at der findes mennesker som har et ekstremt forhold til deres hund, og de dermed behandler deres MEDMENNESKER skidt? Eller at de behandle deres hund skidt? For den eneste jeg kan se kunne puttes over på at være "skidt for hunden" er når folk samler deres hund op og den bjaffer videre... Men i disse tider så er det faktisk det du ser alle adfærdseksperter anbefale! Har du en lille hund og du møder en "farlig hund", op på armen med den! I disse tider hvor chihuahua nærmest bliver ædt dagligt så er det jo bare sådan en verden vi lever i...

 

Jeg har da også lagt Dexter på ryggen i min arm, nusset ham på maven og sagt "Er du mors lille baby", men det betyder jo ikke at jeg SER ham som en baby.. Ligesom at 9 ud af 10 folk der siger "Den forsvarer bare sin mor" ikke MENER det er det den gør, men nogengange er det bare sådan man nu engang siger.. Ligesom at når Dexter hyler af sit pivedyr, så siger jeg han forsøger at tale med det.. Og det gør han jo ikke... Eller når jeg synes han ser ud til at skamme sig fordi han har stjålet fra tallerkenen... Han er en hund og kan ikke føle skam...

 

Det ER skidt at pådutte menneskefølelser på en hund, og behandle den som et menneske... Men i mine øjne er det f.eks. en milliard gang værre at iklæde sin hund tøj fordi det er kææært, end at lade den spise med til bords... Men der er vi jo så forskellige åbenbart...

 

(FYI; Jeg synes det er helt okay f.eks. at give sin hund en dertil lavet jakke på fordi det er en race som fryser, og jeg har da selv gået med tankerne om at købe en regnjakke til Dexter.. meeen!)

[Tonks]

Jeg synes nu det er mere underlig, når familien fx. tror at man har hund fordi man vil have et barn og det ligesom er en erstatning til barnet så kommer. "Så skal du vel af med hunden?"

[Petrine]

Hunden er sgu i bund og grund ligeglad med "hvor den spiser"...

 

Zamzam kommer fra en kennel, hvor han fik sin mad kl 16.30 hver dag hele livet, uanset om han havde været sød eller uartig, altid serveret i hans bur - tror mig, han bærer præg af det, modsat en hund, der har prøvet forskellige madskåle, forskellige retter og at bruge hjernen og stjæle fra mennesker

[Shii]

Zamzam kommer fra en kennel, hvor han fik sin mad kl 16.30 hver dag hele livet, uanset om han havde været sød eller uartig, altid serveret i hans bur - tror mig, han bærer præg af det, modsat en hund, der har prøvet forskellige madskåle, forskellige retter og at bruge hjernen og stjæle fra mennesker

 

Det er ikke det jeg mener... Selvfølgelig hvis en hund har vænnet sig til noget så er det "sådan det er"...

 

Men hvis du tager en 8 uger gammel hvalp og fra den er 8 uger får lov at spise fra en tallerken fra bordet, eller fra en skål fra gulvet.. Hunden er ligeglad... Altså det jeg mener er at det er ikke sådan hunden der spiser fra bordet, bryggerset, køkkenet soveværelset, fra plastik skål osv osv osv. sidder og tænker "Øv jeg er ikke en RIGTIG hund"...

 

Her snakker vi altså folks måde at opdrage deres hunde på, og det ahr "ingen betydning for hunden" hvor den spiser sin mad, eller hvad maden bliver severet i, som grundprincip.. Ligesom at hunden heller ikke tager skade af at sove i sofaen, eller sengen... Det er bare et spørgsmål om hvad hundet er og bliver vænnet til.

[Petrine]

Undskyld Shii, jeg misforstod dig fuldstændigt men nej, du har ganske ret.

[Shii]

Undskyld Shii, jeg misforstod dig fuldstændigt men nej, du har ganske ret.

 

hehe, det er okay det kan jo ske for enhver

[LiseLyholm&Ronja]

Min hund er min baby :hjerte:

 

Sang godnatsang for hende da hun var hvalp :hjerte: Måske jeg burde begynde igen? :hmm:

 

Havde den værste følelse indeni jeg nogensinde har haft, da en borde bed hul i hendes øre, så der kom blod ud Aldrig havde jeg troet jeg skulle se hendes blod, og håber jeg aldrig skal se det igen!

 

Jeg vidste at hun var syg. Ingen ville tro på mig, men så måtte jeg jo selv betale dyrlæge! Ronja var syg, jeg kunne mærke det! Ganske rigtigt! Hun havde begyndende livmoderbetændelse, lige startet!

 

Lige nu ligger hun hos mig i køkkenet, med hovedet på spisebordet

 

Hun ligger i min seng om natten, hun hopper op når jeg kommer hjem og hun slikker mig i hovedet! Og jeg elsker det!

 

Helt klart det er hund der holder menneske her!

[Dina]

Ok jeg skal prøve at forklare hvad jeg mener med "totalt overdrevent" og det kan jeg bedst gøre ved nogle eksempler.

 

F.eks. kan jeg blive så trist og ærgelig hvis en ejer, med en lille arrig hund på armen, påstår at den bare vil forsvare sin mor

Eller når mennesker tager deres hund med til arrangementer uden at have aftalt det med værten først.

Eller når ejere har deres hunde med til bords og de nærmest spiser af samme tallerken.

Eller hvis manden/konen forvises til gæsteværelset,fordi hunden skal sove i sengen.

 

Eksempler som måske umiddelbart kan virke som uskadelige, men som alligevel for mig viser et forkert forhold til det at holde hund, ihvertfald hvis vi vuderer det ud fra de hunderacer der findes i dag.

Enig. Det er hhv. tåbeligt, uopdragent, ulækkert og mærkværdigt....altså de eksempler, du opremser.

 

Jeg troede egentlig, at du tænkte mest på det tætte forhold, der er mellem ejer og hund og måske fandt, at det kunne være lige lidt for meget af det gode. Men ovennævnte eksempler - ædr. Der er jeg som sagt enig med dig.

 

Mht til din omtale af "menneskelige hunde", så tror jeg til gengæld nok, at jeg lige stiger af. Hunde er hunde og vil altid være det.

[Shii]

Hunde er hunde og vil altid være det.

 

Det er jeg 100 % enig i.. Men hvis du anskaffer dig en hund har du helt det samme ansvar for den hund, som du har for dit barn... Og jeg tror det er den holdning der måske ses ned på

 

Jeg har da flere gange sagt til min kæreste at jeg har det fint med at tage til Danmark uden ham, men jeg efterlader altså ikke Dexter

 

Og det er klart at står man og skal vælge, så vælger man altid "mennesket" fremfor hunden.. Men nogen har bare en tendens til at tage det valg, lidt for let, og lidt for hurtigt...

 

Vi har da overvejet rigtig, rigtig meget om vi skulle have en husky, fordi det sandsynligvis kan betyde at vi nok fravælger at få børn (Det var vi så næsten sikre på i forvejen), men nu er den ligesom "forsejlet" vi har valgt hund, fremfor at få børn.. Og det valg tror jeg mange bliver sådan helt over... De ser det som om vi bruger hunden som erstatning for et barn...

[Lenschow]

Psst men kattene herhjemme - jeg er deres slave... den medgiver jeg dig 1100000 %... Men vis mig vejen ud!!

 

LOL

[Tonks]

Min hund er min baby :hjerte:

 

Sang godnatsang for hende da hun var hvalp :hjerte: Måske jeg burde begynde igen? :hmm:

 

Havde den værste følelse indeni jeg nogensinde har haft, da en borde bed hul i hendes øre, så der kom blod ud Aldrig havde jeg troet jeg skulle se hendes blod, og håber jeg aldrig skal se det igen!

 

Jeg vidste at hun var syg. Ingen ville tro på mig, men så måtte jeg jo selv betale dyrlæge! Ronja var syg, jeg kunne mærke det! Ganske rigtigt! Hun havde begyndende livmoderbetændelse, lige startet!

 

Lige nu ligger hun hos mig i køkkenet, med hovedet på spisebordet

 

Hun ligger i min seng om natten, hun hopper op når jeg kommer hjem og hun slikker mig i hovedet! Og jeg elsker det!

 

Helt klart det er hund der holder menneske her!

 

:klap: samme her! Sang godt nok ikke for hende, men har altid kysset hende på panden når vi lagde os til at sove og sagt "du er højtelsket"

 

*fnis* kæmpe dsg du har dig eller temmelig lavt spisebord

 

[LiseLyholm&Ronja]

:klap: samme her! Sang godt nok ikke for hende, men har altid kysset hende på panden når vi lagde os til at sove og sagt "du er højtelsket"

 

*fnis* kæmpe dsg du har dig eller temmelig lavt spisebord

 

 

Årh! :hjerte:

 

hehe, hun er lidt stor Ved dog ikke om spisebordet er lavt

[Alt4Victor]

Zamzam kommer fra en kennel, hvor han fik sin mad kl 16.30 hver dag hele livet, uanset om han havde været sød eller uartig, altid serveret i hans bur - tror mig, han bærer præg af det, modsat en hund, der har prøvet forskellige madskåle, forskellige retter og at bruge hjernen og stjæle fra mennesker

Nårh...godt han er kommet til jer så, ud og leve livet varieret. Sikke en miljøforandring

 

Victor var en stor tyv som hvalp, især en tår Amarula Cream,slubret med hans lange tunge, hik bøvs tra la la...

[FrkSmilla]

Jeg forstår dig simpelthen heller ikke Sigurd. Dine eksempler:

 

Hvis du så mig sætte min hund op i cykelkurven, hvis der på afstand kom en stor trækkende glad hanhund gående imod os ville du så tro jeg var sådan overforsigtig pyldre-dame, der ikke turde risikere mødet med andre hunde, for tænk hvis de spiste min lille Smilla. (Eller ville du være åben overfor, at jeg faktisk er igang med at samle på ''gode hundemøder'', som vil styrke hendes selvtillid og gøre hende glad for at komme fx i hundeskoven igen (hvor hun er blevet trykket af at komme, fordi hanhunde har voldsnust til hende).

 

Hvis du så mig gå med hende ned gennem gågaden eller sidde på en café med hende ville du så tro, at jeg aldrig luftede hende andre steder eller opfyldte hendes hundebehov? Eller forstår du, at vi hver dag er 2½ time i grønne områder (hvor hun løber løs, svømmer, får forskellige opgaver etc.) Og at både jeg og kæresten træner med hende og hun bla. dyrker agility.

 

Hvis du så mig sidde på den føromtalte café/ isbar, så ville du se, at jeg altid har en lille plastic ske med ud fra butikken, som hun spiser af fra min is (jeg tørrer den bare af i servietten). Ville du så tro, at hun ikke får ordentligt hundefoder, men lever af menneskemad? Og at hun for mig var et lille barn jeg sad og madede? Hun får alt det bedste foder jeg kan give hende og forskellige tilskud til muskler/ led/ knogler til den agilitytræning, som vi tager meget seriøst.

 

I perioder har min kæreste og jeg opdelte os om natten, så den ene kan sove med hunden/ katten. Det har f.eks når vi har fået en ny hund/ kat hjem, som skulle lære at sove i stuen (og ikke soveværelset) og som vi ville gøre tryg ved det. Det kan også være, hvis hunden er syg/ kræver overvågning..

 

Vores hund er stort set altid med os rundt. Hun sidder i bilen og så henter vi hende ind på et tidspunkt, hvis dem vi besøger og vi selv mener det er ok. Hun ligger i buret mens der spises eller hvis der er børn, der leger vildt. Vi er altid meget obs på at vores hund ikke er til gene for andre, og at hun det meste af tiden bare er der og holder lidt lav profil, så der er plads til andre.

 

Jeg kysser også min hund og synger for hende og kalder hende skat...

 

Hvad er det du er så bange for??? Er det ikke positivt, at hundens behov er kommet mere i fokus? For er det ikke i virkeligheden bare det, der er sket. At hunden er blevet opprioriteret og ikke længere bare er anskaffet som legetøj til ungerne eller som det tynde øl. Vores hund er vores hobby, vores familiemedlem osv. Hun kan være med overalt fordi hun er så godt socialiseret og stimuleret og kan forholde sig i RO.

 

Jeg forstår nok bare ikke. Men jeg synes det er rigtig fint, at du spørger din hvalpekøbere hvad de vil med en hund. Det er en god indgangsvinkel til at tale race, hundebehov osv osv