Tjalfe

[Gæst Stella]

Jeg ved jeg bliver dømt, jeg bliver dømt utrolig hårdt og flere ville komme med kommentare der ville såre mig, flere ville tænke at det er typisk unge mennesker, flere ville tænke at det kunne jeg sku have sagt mig selv, at jeg er uansvarlig osv osv.

 

Jeg våger alligevel at oprette denne her tråd, selvom jeg græder på forhånd over tanken om at det måske bliver en løsning.

 

Min søde lille Tjalfe skat som jeg allerede elsker over alt på jorden. Har grædt de sidste tre dage. Ved ikke hvad det er der sker. Ligger søvnløs hver eneste nat og tænker og tænker. Pludselig føles det hele så ufattelige håbløs. Tjalfe er jo bare en lille babyhund der fortjener alt det bedste her i livet. Han er så fyldt med livsglæde, godt humør og energi og ikke mindst kærlighed. Han tror på det bedste i alle. Han tror også jeg skal være hans mor resten af hans liv.

Han tror på at her hos mig kan han leve trygt som hvalp og forvente at her skal han blive.

 

 

 

Derfor gør det så ondt langt i hjertet, at det ikke er til at beskrive, men jeg tænker om Tjalfe er bedst tjent med et andet hjem. Jeg ved det ikke, men det er tanker der opstår hele tiden.

 

Teitur er blevet aldeles mærkelig efter Tjalfe er kommet. Teitur går rastløs rundt, når ikke han ligger og sover hele tiden. Han ligner en omvandrende depression, han ligner en hængt kat. Han er kun glad når han er ude og løbe stærk ud over marken. Han er kun glad på tur, så kører halen på højtryk og han spænder rundt som om han har ild i røven. Ellers ser jeg ham sjælden glad længere. Før puttede han i min seng, men det gider han ikke længere, nu ligger han inde i sofaen det meste af tiden.

 

Hver gang Tjalfe tager intiativ til leg og omsorg med Teitur, bliver han afvist, oftes blidt, men mest groft. Tjalfe forstår det ikke. Teitur bliver ulykkelig og kan gå rundt og pive.

 

Jeg selv, jeg er blevet underlig. Jeg blev en dag pludselig ramt af en tunghed, som om min krop var lavet af bly, kunne næsten ikke rejse mig, alt føltes tungt, havde svært ved at trække vejret bare jeg skulle gå fra sengen ud på badeværelset. Det eneste jeg har lyst til er at sove sove og sove. Jeg græder over ingenting. Stakkels Tjalfe forstår slet ingenting, en underlig mor og en sur storebror.

 

Ville ønske det bare var en ond drøm.

 

Jeg tænker og tænker og tænker.

 

Kan jeg overhovedet tilbyde Tjalfe et godt liv ? Har han det overhovedet godt ? Ville Tjalfe få det bedre hos en familie med en anden sød hund som ville lege med ham og passe på ham ? Ville Teitur få det bedre? Hvordan kan jeg overhovedet vide hvad der efterhånden er rigtig og forkert. Hvordan kan jeg nogensinde tilgive mig selv hvis Tjalfe bliver kastebold, hvad hvis ingen kan elske ham lige så højt som mig, hvad hvis han føler sig svigtet. Hvad hvis Teitur i virkeligheden er glad for ham. Hvad hvis Teitur bare er Teitur, tænkt hvis han bare ER sådan. Hvad hvis alt det her bare er en periode og går over igen, hvordan kan jeg så tilgive mig selv at Tjalfe måtte lide for det ?

 

 

 

Jeg er bare så ulykkelig, jeg kan ikke se mig ud af den her situation. Føler mig som en eller anden der bare vader rundt i en mørk skov og konstant havner ved samme udganskpunkt som jeg begyndte.

[Ulla H]

Hej Stella

Jeg tror ikke, at folk vil klandre dig for noget, du er jo ærlig og foregiver ikke noget falsk. Og hvis du virkelig nu er i det dybe hul , vil alle vel forstå, at I nu er 3 der har det dårligt ,og hvis du kan få Tjalte omplaceret til det rette hjem, så er der nok mere overskud igen til Teitur og dig. Tjalte er så ung, at han hurtigt vil tilpasse sig et nyt hjem. Du skal ikke have dårligt samvittig over for ham, bare hjemmet har den krævede overskud til ham.Og gider sætte sig ind i , hvad en cocker er for en ,at leve sammen med.

Hvis du bestemmer dig til at videreformidle ham og det lykkes, vil din hverdag blive betydelig nemmere. , Det er da hårdt med en hvalp, når ens voksne hund mistrives.

[Gæst Stella]

Hej Stella

Jeg tror ikke, at folk vil klandre dig for noget, du er jo ærlig og foregiver ikke noget falsk. Og hvis du virkelig nu er i det dybe hul , vil alle vel forstå, at I nu er 3 der har det dårligt ,og hvis du kan få Tjalte omplaceret til det rette hjem, så er der nok mere overskud igen til Teitur og dig. Tjalte er så ung, at han hurtigt vil tilpasse sig et nyt hjem. Du skal ikke have dårligt samvittig over for ham, bare hjemmet har den krævede overskud til ham.Og gider sætte sig ind i , hvad en cocker er for en ,at leve sammen med.

Hvis du bestemmer dig til at videreformidle ham og det lykkes, vil din hverdag blive betydelig nemmere. , Det er da hårdt med en hvalp, når ens voksne hund mistrives.

 

Det er bare så forfærdelig hårdt at erkende. Havde ønske hund nr 2 i over et år, vidste det skulle være en cocker. Tænkt frem og tilbage, overvejet for og i mod. Da jeg så Tjalfe vidste jeg bare det skulle være ham, havde bare sådan glædet mig og ja nu er det hele bare helt på hovedet.

[Shii]

Jeg synes du har gjort det super godt... Du har været udsat for sygdom selv, dine hunde har været syge begge to, lopper osv... Det har sgu været hårdt for jer alle 3!

 

Jeg bebrejder dig ikke for dine tanker omkring at omplacere Tjalfe, og ingen af os bør sige hvad du skal gøre... Det valg er så svært, og det er noget som kun du kan beslutte....

 

Personligt kan jeg godt forstå du vælger at ville bruge din energi på digselv og på Teitur, og så finde et nyt hjem til Tjalfe nu, imens han er ung og stadig har rigtig nemt ved at tilpasse sig et nyt sted...

 

Har du muligheden for at få Tjalfe passet måske en uge eller to, og se hvordan Teitur reagere? Se om han bliver sit gamle jeg, og om det måske er "bedre" uden Tjalfe? Det lyder også helt forkert, selvfølgelig er det ikke "bedre" uden ham.. Men du har været hårdt ramt, og dit energi niveau lige nu er lavt, og nu har du oven i det dårlig samvittighed overfor begge hunde...

 

Du er en god hundeejer, og du KAN godt begge hunde, og du kan godt komme igennem det uden at omplacere Tjalfe! Men det er hårdt og det bliver jo ikke lettere i løbet af ingen tid!

 

:ae: Super hårdt for dig, og for hundene! Jeg ved at det er en situation som bare er øv, og det er super flot at du sætter hundenes velfærd før dit eget, men tænk på digselv også!

[sonja77]

:ae:

[FrkSmilla]

Øv, hvor synd for jer. :ae: Men tror du ikke, det bliver bedre/ lettere for både dig og Teitur, når Tjalfe bliver lidt ældre (roligere og fornuftigere)? Bare der var én der kunne aflaste dig lidt indimellem så længe. Du skal jo også passe på dig selv. :ae: Det er utrolig hårdt at omplacere også og man skal være helt sikker, så man ikke fortryder. Men kun du ved, hvad der er bedst for jer. Der er mange dejlige hjem derude og Tjalfe skal nok få et dejligt hjem, hvis det er det du beslutter dig for.

[Ninjamor]

Det er bare så forfærdelig hårdt at erkende. Havde ønske hund nr 2 i over et år, vidste det skulle være en cocker. Tænkt frem og tilbage, overvejet for og i mod. Da jeg så Tjalfe vidste jeg bare det skulle være ham, havde bare sådan glædet mig og ja nu er det hele bare helt på hovedet.

 

Lidt sort humor: Han er heldigvis "kun" en hund. Du kan finde et godt og kærligt hjem til ham, det havde været sværere at omplacere et menneskebarn. Jeg håber du kan tage humoren.

 

Det nytter ikke noget at dunke dig selv oven i hovedet, det gavner hverken dig selv eller nogen af hundene.

 

MEN, det billede du fremstiller nu er ikke det billede du fremstillede i den anden tråd, så jeg er faktisk noget forvirret. Men skidt med det, det er jeg så tit

 

Hvis du er i tvivl så sæt dig ned og forestil dig dagen uden Tjalfe, så har du svaret på hvad der er bedst for dig.

 

Tjalfe skal nok få det fint i et nyt hjem, hvis det bliver dit valg :5up:

[Gæst mk101]

Som jeg skrev til dig tidligere i en anden tråd (og uden det helt var de her tanker du havde på banen), så kan vores hunde godt få et godt liv uden os. Det er svært - og ligefrem ubehageligt - at forestille sig. Endda at de nogle gange kan være bedre tjent end ved den hjemlige sammensætning vi kan tildybe dem. Har selv været der, så ved hvor hårdt det er at erkende, at tingene ikke fungerer. Hos mig var det en omplaceringshund, der manglede nyt hjem efter en skilsmisse. Vi fik rettet meget op på de ting hun havde med i bagagen, men sammensætningen af vores hundehold fungerede ikke for hende.

 

Så for at holde fast i mit tidligere udsagn: det der er det rigtige for hunden, er tit det, der føles mindst rigtigt for os... Men det absolut bedste vi kan gøre i vores liv med hundene, er at sætte os selv og vores egne følelser til side, og vælge at gøre det, der er det rigtige for hunden(e).

 

Det har i øvrigt ikke noget at gøre med at være ung og uansvarlig (tværtimod). At vi er endt i situationen i første omgang kan skyldes, at vi ikke tænkte tingene helt i gennem og lyttede mere til vores følelser. Men det skal der også være plads til en gang i mellem. Så kan vi bevise vores ansvarlighed når vi står en situation, der skal løses op.

 

 

 

P.S. Mit umiddelbare gæt (og nu må du se om du kan bruge det til noget) er, at Teitur ikke var parat (fysisk og dermed også psykisk) til at få udvidet familien. Og jeg tror stadig ikke hans overskud er så stort, at han kan rumme de forandringer der er sket. Derfor er spørgsmålet også om de to sammen på sigt kan blive godt. Der er alt for mange chancer for, at der foregår alt for meget dårlig indlæring de to i mellem. Hvilket igen giver risiko for, at du får hænderne mere end fulde når Tjalfe kønsmodnes.

 

Så jeg syntes faktisk dine tanker er meget fornuftige. For jer alle tre.

[msici]

Jeg synes det er rigtig godt/flot af dig at selvom at det er hårdt for dig, at du så overvejer hvilket muligheder du har for at i alle tre får det godt. Det er en virkelig svær og hård beslutning du skal træffe og jeg vil i hvert fald ikke dunke dig i hovedet for jeg synes ud fra dine indlæg at du gør alt for at dine hunde har det godt og at de betyder utroligt meget. At du er ung har ingen betydning (dog har jeg også selv været bange for at blive dømt fordi jeg også selv er en ung hundeejer)

 

Men ellers synes jeg at Shii's svar er rigtig godt

 

Jeg synes du har gjort det super godt... Du har været udsat for sygdom selv, dine hunde har været syge begge to, lopper osv... Det har sgu været hårdt for jer alle 3!

 

Jeg bebrejder dig ikke for dine tanker omkring at omplacere Tjalfe, og ingen af os bør sige hvad du skal gøre... Det valg er så svært, og det er noget som kun du kan beslutte....

 

Personligt kan jeg godt forstå du vælger at ville bruge din energi på digselv og på Teitur, og så finde et nyt hjem til Tjalfe nu, imens han er ung og stadig har rigtig nemt ved at tilpasse sig et nyt sted...

 

Har du muligheden for at få Tjalfe passet måske en uge eller to, og se hvordan Teitur reagere? Se om han bliver sit gamle jeg, og om det måske er "bedre" uden Tjalfe? Det lyder også helt forkert, selvfølgelig er det ikke "bedre" uden ham.. Men du har været hårdt ramt, og dit energi niveau lige nu er lavt, og nu har du oven i det dårlig samvittighed overfor begge hunde...

 

Du er en god hundeejer, og du KAN godt begge hunde, og du kan godt komme igennem det uden at omplacere Tjalfe! Men det er hårdt og det bliver jo ikke lettere i løbet af ingen tid!

 

:ae: Super hårdt for dig, og for hundene! Jeg ved at det er en situation som bare er øv, og det er super flot at du sætter hundenes velfærd før dit eget, men tænk på digselv også!

[Ulla H]

Jeg er bange for at mk 101 har ret i , at Teitur ikke er klar til den uro, en hvalp i huset bringer. Måske ville han foretrække en legekammerat, at mødes med uden for hjemmet på gåture.

Du skal som Ninjamor skriver , huske ikke at slå dig selv oven i nødden med tusinder af bebrejdelser. Du skal tværtimod prøve at slappe af, så er tankerne mere rationelle og så tænker man bedre.

Du kan også overveje, om det er mere egoisme (ikke negativt ment)der gør det svært at beslutte sig , fordi du selvfølgelig ønsker ham i dig liv. Kun du kan vurderer, hvilket beslutning der vil være til gavn for jer alle 3.

Og husk , kun du ville savne ham, tror ikke Teitur vil.

Det går simpelhen ikke at blive for nedtrykt i dit sind, da det jo påvirker hundenes adfærd for meget.De mærker det straks og påvirkes negativt, så læsningen skal nok gå på , et liv med færre udfordringer for jer alle 3.

[Gæst Stella]

Ninjamor og mk1- kan godt forstå i er forvirret for det er ikke lang tid siden at jeg skrev at jeg slet ikke var nået til det punkt endnu med at overveje at give Tjalfe et nyt hjem. Men på få dage ændrede det sig, pludselig kunne jeg bare ikke overskue noget. Sådan har det desværre været siden. Det var som om at det hele nærmeste ændrede sig på en nat.Det er svært at forklare.

 

 

 

 

Til Ulla- du har ret det er jo ens egen egoisme fordi det er hårdt at forstille sig ikke at have ham i sit liv. Men Hvis jeg virkelig ligge alle mine egne følelser til side og kun tænker på hundene, så er det det bedste for dem begge to at de bliver skilt ad, at Tjalfe får et godt hjem hvor der er plads til ham og hvor han evt kan være sammen med en anden hund, som ville elske at lege med ham, og at Teitur får lov bare at være Teitur, med de særheder han nu engang har. For når jeg tænker efter så har han ikke haft det ret godt siden Tjalfe kom. Han har været trist og nedtryk og sovet det meste af tiden.

 

I nat kunne jeg ikke sove pga smerter i min ene arm som jeg døjer med. Teitur kom lige så stille op, puttede helt tæt ind til mig, og hvor kunne jeg dog bare mærke at vi begge havde brug for ro, for der gik ikke ret lang tid så ville Tjalfe jo være med, så han sprang op i hovedet på mig, og så havde vi balladen med de to. Teitur endte med at gå ind i sofaen og sove.

 

 

 

 

 

Men så kommer det store spørgsmål, hvordan finder man en god familie ? Kender jo ikke et øje der ville have eller egner sig til en vild krabat af en jagthund. I går aftes ringede jeg til opdrætteren og snakkede længe, og jeg var ikke ret populær. Hun kunne ikke tage ham tilbage, men hun kendte en dame som ville have ham, hun kunne/ville bare ingenting give for ham, og hun synes hvalpefoder lød dyrt.

 

Det synes jeg ikke lød særlig atraktivt. Ville ikke bare forære ham væk til gud og hver en mand. Ville være helt sikker på at de virkelig ville ham og ikke ender som kastebold.

[Tullemus]

Åh Stella. Det er godt nok noget, af et dilemma du står i.

På den anden side, så er dine energi ressourcer jo opbrugt og når man ikke har noget energi eller overskud, er det nemt, at komme til, at gøre noget man måske fortryder på længere sigt.

Som Shii skriver længere oppe i tråden, så kunne det måske være en mulighed, at få Tjalfe passet en uge eller to, så du kan se om det har nogen effekt på Teiturs humør og selv få et pusterum.

Ved ikke om du har noget netværk, som du kan trække på?

[Gæst Missing]

:ae: Får DU noget hjælp? Du lyder til at have det rigtig skidt og har mange af tegnene på en depression. Man skal passe på med at tage drastiske beslutninger, når man har det dårligt, for ofte ser man ikke klart :ae: Jeg synes, du skal kontakte en læge og snakke med denne om, hvilken hjælp DU kan få. Det vil formentlig også kunne hjælpe dig i forhold til beslutningen omkring dine hunde og med overskud generelt

[Gæst mk101]

Nå, jeg er nu ikke så forvirret. Men er glad for at du søger at udrydde misforståelser.

 

Hvad er din aftale med opdrætter? Og hvordan er det nu? Har han tavle eller ej? Og i så fald hvor? Det kan have betydning for, hvor du kan søge efter ny familie.

[Gæst Stella]

Nå, jeg er nu ikke så forvirret. Men er glad for at du søger at udrydde misforståelser.

 

Hvad er din aftale med opdrætter? Og hvordan er det nu? Har han tavle eller ej? Og i så fald hvor? Det kan have betydning for, hvor du kan søge efter ny familie.

 

Nej en tavle kan han ikke prale af, der var ingen aftale med opdrættere, ringede blot fordi jeg synes de havde krav på at vide hvordan det stod til.

[Gæst Stella]

:ae: Får DU noget hjælp? Du lyder til at have det rigtig skidt og har mange af tegnene på en depression. Man skal passe på med at tage drastiske beslutninger, når man har det dårligt, for ofte ser man ikke klart :ae: Jeg synes, du skal kontakte en læge og snakke med denne om, hvilken hjælp DU kan få. Det vil formentlig også kunne hjælpe dig i forhold til beslutningen omkring dine hunde og med overskud generelt

 

 

Ja det skal man nemlig passe på med, tænker også hvad nu hvis det går bedre om en måned feks, ville man så ikke lige have fortrudt at Tjalfe fik nyt hjem hvis man forstiller sig det går sådan. Eller ville man kun få det bedre fordi ens hverdag lettede ??

 

Eftersom jeg boede på ungdomsinstituion indtil for 5 år siden, har jeg en såkaldt kontantperson jeg kan kontakte efter behov. Hun kom i mandags og vi snakkede sammen, vi gik en tur med dem begge. Hun er selv hundemenneske og har selv hund. Så det var ikke bare sådan noget " så skynd dig at give ham væk, så er du det problem mindre " eller " det kunne du nok have sagt dig selv, en hvalp kræver, bla bla bla " nej hun tog det faktisk meget seriøst og snakkede med mig om fordele og ulemper og sagde jeg også skulle tænke på mig selv, men også at det var min helt egen beslutning. Så jeg blev ikke klogere, men det var rart at få snakket. Men jeg er stadig i syv sind.

[Gæst Stella]

Åh Stella. Det er godt nok noget, af et dilemma du står i.

På den anden side, så er dine energi ressourcer jo opbrugt og når man ikke har noget energi eller overskud, er det nemt, at komme til, at gøre noget man måske fortryder på længere sigt.

Som Shii skriver længere oppe i tråden, så kunne det måske være en mulighed, at få Tjalfe passet en uge eller to, så du kan se om det har nogen effekt på Teiturs humør og selv få et pusterum.

Ved ikke om du har noget netværk, som du kan trække på?

 

 

Jeg kender desværre ikke nogen , men jeg tror du har ret i ligesom shii forslår at det kunne være en god ide hvis jeg kendte nogen som ville passe ham måske bare 5 dage og så se hvordan det føles, hvordan reagere og hvordan Teitur opfører sig.

[Ulla H]

Jeg synes ikke om din opdrætteres løsning, når problemet allerede kan starte ved dyr hvalpefoder.

Kunne du ikke ringe til Århus dyreværn, hedder det Tingskoven???.De er vel velkendt med krav til nye hundeejerer.Måske kan de hjælpe , evt kun med gode råd.Måske har de netop en familie skrevet op til en hvalp.

Men en god løsning ville jo være en plejefamilie i en tid, så du kunne gøre dine overvejelser.Håber for jer, du snart får ro i hjemmet.

[Shii]

Jeg kender desværre ikke nogen , men jeg tror du har ret i ligesom shii forslår at det kunne være en god ide hvis jeg kendte nogen som ville passe ham måske bare 5 dage og så se hvordan det føles, hvordan reagere og hvordan Teitur opfører sig.

 

Jeg ville så meget ønske at jeg kunne hjælpe og tage ham i en uges tid :ae:

 

Jeg tror bare en uge hvor han er ude af huset ville kunne give dig mere frihed til at tænke over hverdagen... Det ER jo netop meningen at det "skal blive lettere" ved at omplacere ham, for jer alle tre...

 

Jeg synes ikke at denne omplacering ville være forkert, og jeg ved godt at normalt ville man sige at hvis man først begynder at omplacere en hund skal man ikke have en ny osv osv... Men denne her omplacering er jo ikke fordi Tjalfe er et problem.. Det er fordi hele situationen bare er fyldt med modgang... Dit helbred, Teiturs helbred, og så var i udsat for lopper osv osv... Jeg synes bare ikke i har haft særlig meget medgang, og det er klart din energi er brugt op, og du bliver NØD til at tænke på jer alle tre, og hvordan i får det bedst!

 

Jeg synes du skal lave en post hernede og se om der er nogen i dit område der vil passe ham en uges tid, så du kan få tænkt det igennem, og så du kan se om Teitur kommer tilbage til sit gamle jeg... Jeg tror hvis du får et positivt resultat af at skille dem ad, vil beslutningen også være "lettere" at tage (Selvom det ALDRIG vil være let!)... Men lige nu er det jo også tanken om at komme af med Tjalfe og alt så stadig er "meh"....:ae:

[Gæst Missing]

Ja det skal man nemlig passe på med, tænker også hvad nu hvis det går bedre om en måned feks, ville man så ikke lige have fortrudt at Tjalfe fik nyt hjem hvis man forstiller sig det går sådan. Eller ville man kun få det bedre fordi ens hverdag lettede ??

 

Eftersom jeg boede på ungdomsinstituion indtil for 5 år siden, har jeg en såkaldt kontantperson jeg kan kontakte efter behov. Hun kom i mandags og vi snakkede sammen, vi gik en tur med dem begge. Hun er selv hundemenneske og har selv hund. Så det var ikke bare sådan noget " så skynd dig at give ham væk, så er du det problem mindre " eller " det kunne du nok have sagt dig selv, en hvalp kræver, bla bla bla " nej hun tog det faktisk meget seriøst og snakkede med mig om fordele og ulemper og sagde jeg også skulle tænke på mig selv, men også at det var min helt egen beslutning. Så jeg blev ikke klogere, men det var rart at få snakket. Men jeg er stadig i syv sind.

 

En kontaktperson er selvfølgelig en meget god ting at have, for de kan hjælpe rigtig meget. Men jeg tænker, at du måske skal snakke med din læge om hjælp? En ubehandlet depression (hvis du er ude i sådan en) er bestemt ikke rar og det er bedre at få taget fat i det med det samme.

[Gæst Stella]

Jeg synes ikke om din opdrætteres løsning, når problemet allerede kan starte ved dyr hvalpefoder.

Kunne du ikke ringe til Århus dyreværn, hedder det Tingskoven???.De er vel velkendt med krav til nye hundeejerer.Måske kan de hjælpe , evt kun med gode råd.Måske har de netop en familie skrevet op til en hvalp.

Men en god løsning ville jo være en plejefamilie i en tid, så du kunne gøre dine overvejelser.Håber for jer, du snart får ro i hjemmet.

 

Ulla- har været i praktik i 3 måneder i tingskoven for nogle år siden. Jo de er dygtige til at finde nye hjem og gør sig meget umage. Men det sidste i verden jeg ønsker er at sætte en hvalp sådan et sted. Der er meget uro, gøen, stress og ulykkelighed blandt hundene. Ikke et sundt milijø for nogen hund, slet ikke en hvalp. Men jeg kunne jo godt overveje at ringe derud og snakke med dem.

[Gæst Stella]

En kontaktperson er selvfølgelig en meget god ting at have, for de kan hjælpe rigtig meget. Men jeg tænker, at du måske skal snakke med din læge om hjælp? En ubehandlet depression (hvis du er ude i sådan en) er bestemt ikke rar og det er bedre at få taget fat i det med det samme.

 

Skal til lægen i næste uge, snakker med hende der, hun er heldigvis rigtig sød.

[Gæst Stella]

Jeg ville så meget ønske at jeg kunne hjælpe og tage ham i en uges tid :ae:

 

Jeg tror bare en uge hvor han er ude af huset ville kunne give dig mere frihed til at tænke over hverdagen... Det ER jo netop meningen at det "skal blive lettere" ved at omplacere ham, for jer alle tre...

 

Jeg synes ikke at denne omplacering ville være forkert, og jeg ved godt at normalt ville man sige at hvis man først begynder at omplacere en hund skal man ikke have en ny osv osv... Men denne her omplacering er jo ikke fordi Tjalfe er et problem.. Det er fordi hele situationen bare er fyldt med modgang... Dit helbred, Teiturs helbred, og så var i udsat for lopper osv osv... Jeg synes bare ikke i har haft særlig meget medgang, og det er klart din energi er brugt op, og du bliver NØD til at tænke på jer alle tre, og hvordan i får det bedst!

 

Jeg synes du skal lave en post hernede og se om der er nogen i dit område der vil passe ham en uges tid, så du kan få tænkt det igennem, og så du kan se om Teitur kommer tilbage til sit gamle jeg... Jeg tror hvis du får et positivt resultat af at skille dem ad, vil beslutningen også være "lettere" at tage (Selvom det ALDRIG vil være let!)... Men lige nu er det jo også tanken om at komme af med Tjalfe og alt så stadig er "meh"....:ae:

 

 

Tak søde, ja ville også ønske det hele bare gled lidt lettere. Jeg tror jeg prøver at lave en annonce med Tjalfe og se hvordan det føles og måske er der nogle søde mennesker der henvender sig. Hvis jeg ved han får det godt og jeg snakker med dem og er tryg, bliver det nok også lettere.

[Gæst Missing]

Skal til lægen i næste uge, snakker med hende der, hun er heldigvis rigtig sød.

 

Det er godt. Du skal passe på dig selv :ae:

[Gæst Findus]

Vil også give dig ret i, at det vil være optimalt at undgå at sende ham på internat, istedet synes jeg, at du skal give dig tid til at skrive en rigtig god annonce og så indrykke den her, på HG, Gipote, DBA, guloggratis... Synes i øvrigt, at det er fornuftigt du mærker efter, og tænker på dig selv (og Teitur og dermed også Tjalfe) og det er absolut ikke en falliterklæring eller lignende, men derimod en meget velovervejet beslutning som bare viser, at du vil det allerbedste for begge dine hunde... Stort kram til dig...