Den ubevidste indlæring hos hundeejeren

[Ninjamor]

I går på vores morgentur strøede jeg nogle lakseguffer til Pelle. Den slags søg gør vi ellers mest hjemme, sådan er det bare blevet

Mens jeg stod og så ham arbejde slog han for en fært og i det samme vidste jeg at det var en tisseplet han havde fået i næsen og ikke en guf.

 

Det samme når han slår ind efter et lovende musested, så ved jeg at det er mus han er efter ligesom det er til at se når han står ved et musested om han synes han vil starte gravning om et sekund.

 

Da jeg ikke bevidst har gjort observationer af Pelles søgemønstre må det være den ubevidste indlæring som følger med det at leve tæt med en hund.

Da jeg havde uerfarne redningshunde var der stor observation på, men ikke her.

 

Hvilke "ubevidste læringer" har din hund givet dig?

[Gæst Limo]

Det er et rigtigt godt spørgsmål og vist også sundt at reflektere lidt over, ninjamor.

 

Som ny hundeejer, syntes jeg at jeg bruger rigtig meget tid på at prøve at lære hende og hendes signaler at kende og i takt med hun bliver ældre, kommer der også nye til.

 

Det jeg har lært er at pote over øret betyder "jeg er træt". Gø højt og steppe lidt med forben, er "jeg skal ud og tisse". Spørger man hende svarer hun med to høje gø, hvis hun skal ud.

Gø og nedstirre mig betyder "nu vil jeg gerne lege"

 

Som retriever er hun god til at søge spor, vi gør det nu også mest indenfor. Men en dag da vi var ude at gå, så havde hun pludseligt snuden i jorden og gik systematisk frem.

Jeg syntes det var spændende så jeg fulgte bare efter... hmmm der lå bonussen så, en lækker lækker stor hestepære... så nu har jeg lært at følge lidt bedre med

[Tullemus]

Når jeg gik tur med vores gamle hund og Bella, skulle de altid grave efter mus.

 

Men hvor Bella gladeligt begyndte, at grave i hvert et musehul hun fandt, så kom Speedy altid hen og snusede ned i det og var det et tomt musehul, ja, så gik hun igen. Så vi vidste altid hvor der var mus i hullerne.

[Bamseida]

Jeg har de samme observationer som dig, Ninjamor.

 

Kan tydelig se, når Nana lægger an til at grave. Det er nu også meget praktisk, da hun meget gerne vil grave i folks indkørsler - og især når der er et muldvarpeskud

 

Har også efterhånden lært at se hvornår jeg kan kalde hende til mig og et splitsekundt efter, hvornår jeg ikke kan.

 

Jeg ved med ret stor sandsynlighed om det bliver en god eller dårlig træningstime ( om hun gider eller ej), når vi kører til træningspladsen.

Hvis hun sidder og følger med i de ting vi ser, når vi kører i bilen, så er hun frisk og gider. Hvis hun ligge ned, så er hun som regel ikke så oplagt.

Der er heldigvis blevet flere "yes" gange, efter hun er blevet steriliseret :5up:

[Umulia]

Takket være Vinnie er jeg blever hyperfølsom overfor hundesprog

I starten virkede det, for mig, som om hun gik fra "da dum da dum di dej" til "jegskagidigskajeg!" på under ét sekund, og det gør hun muligvis også, men ind imellem kommer forskellige mellemstadier, der bare varer et mikrosekund hver, og kan jeg gribe ind lige i det rette mikrosekund, kan jeg faktisk nå at forhindre at situationen udvikler sig i en grim retning.

 

Jeg kan også se når hun skal til at grave, når hun skal til at rulle sig - Vinnie æææælsker at rulle sig, når hun er træt og når hun er mæt af indtryk for denne gang - og når hun synes det er min tur til at være babysitter

Hun er faktisk ekstremt udtryksfuld

[Lenschow]

Uha mange. Det var en svær svær start at tage en voksen hund igen og skulle til at møde ham i øjenhøjde, finde balancen i for meget og for lidt og forkert og rigtig aktivering osv plus han bed jo faktisk ud i luften efter folk/mig eller krøb væk og lå og rystede af angst, så det var ret akut vigtigt at få gjort noget for at finde fælles fodslag og lære at læse ham, for han siger ærlig talt ikke en lyd den hund og hans sprog er meget meget fint pakket ind i pels en masse...

 

I dag har vi fundet fælles fodslag og der ligger en hel masse ubevidste læringer mellem os. Et af de største læreområder for mig var nok at jeg her stod med en hund, der både kommunikerede direkte til mig plus læste selv mine mindste ændringer i kropssprog - før jeg havde tænkt en tanke. Var jeg bare lidt stresset eller irritabel en dag, så blev han bange. Tog jeg lidt hurtigt i hans halsbånd så snappede han ud og ind imellem fik han også fat.

 

I starten undrede jeg mig - indtil det gik op for mig, at han i sit gamle hjem har været tvunget til at gætte sig til hvad de ønskede og ikke ønskede - og når de ikke ønskede så faldt hammeren sgu! - og derfor havde udviklet en nærmest oversensitiv evne til at afkode mennesker.

 

Det er min største ubevidste/bevidste læring via Hugo - at være rolig, ustresset, calm og laid back i alt plus være utrolig tydelig i mine ønsker og træningsmetoder og valg - og dermed støtte ham op, så han kan udvikle sit eget selvværd og vende tilbage til at være i sig selv fremfor ude og lodde andre hele tiden.

 

Han fornemmer den mindste lille irritation - og det ønsker jeg ikke, for jeg er jo ikke farlig:-) Og med tiden kan jeg se, at det virker.

Men jeg er jo mig, og det er svært - det er ikke en ændring jeg kan foretage på to dage eller et halvt år. Det er den livslange læringsproces, som Hugo har givet mig.

 

Og det skal nok lykkes

 

Og når det er sagt og dagen er gået, så er det jo også en stor stor gave at have sådan en hund som man som dumt menneske kan kommunikere så fint med at det nærmest er usynligt for omverdenen at der findes kommunikation sted. Han er bestemt den største gave jeg har den lille hund. Og jeg lærer gerne af ham

[Umulia]

Godt formuleret Lenschow - det er nogle af de samme erfaringer, jeg har gjort med Vinnie. Især dette:

 

I starten undrede jeg mig - indtil det gik op for mig, at han i sit gamle hjem har været tvunget til at gætte sig til hvad de ønskede og ikke ønskede - og når de ikke ønskede så faldt hammeren sgu! - og derfor havde udviklet en nærmest oversensitiv evne til at afkode mennesker.

 

- kan jeg nikke genkendende til.

 

Jeg ved ikke hvad årsagen er, men Vinnie er bare så meget mere tryg og tillidsfuld, når der er en anden hund i huset, selv om det bare er en lille fjantet hvalp. Så hvis jeg på nogen måde var i tvivl om det var rigtigt at få en hund til, så er tvivlen i hvert fald væk nu! (undskyld, det var vist lidt OT...)

[Ninjamor]

Inden nogen reagerer på det og kommer efter mig: Jeg ved at overskriften ikke holder, der skulle have stået ubevidst læring, som jeg har skrevet i indlægget også, men det kan ikke ændres i overskriften

[Ninjamor]

Uha mange. Det var en svær svær start at tage en voksen hund igen og skulle til at møde ham i øjenhøjde, finde balancen i for meget og for lidt og forkert og rigtig aktivering osv plus han bed jo faktisk ud i luften efter folk/mig eller krøb væk og lå og rystede af angst, så det var ret akut vigtigt at få gjort noget for at finde fælles fodslag og lære at læse ham, for han siger ærlig talt ikke en lyd den hund og hans sprog er meget meget fint pakket ind i pels en masse...

 

I dag har vi fundet fælles fodslag og der ligger en hel masse ubevidste læringer mellem os. Et af de største læreområder for mig var nok at jeg her stod med en hund, der både kommunikerede direkte til mig plus læste selv mine mindste ændringer i kropssprog - før jeg havde tænkt en tanke. Var jeg bare lidt stresset eller irritabel en dag, så blev han bange. Tog jeg lidt hurtigt i hans halsbånd så snappede han ud og ind imellem fik han også fat.

 

I starten undrede jeg mig - indtil det gik op for mig, at han i sit gamle hjem har været tvunget til at gætte sig til hvad de ønskede og ikke ønskede - og når de ikke ønskede så faldt hammeren sgu! - og derfor havde udviklet en nærmest oversensitiv evne til at afkode mennesker.

 

Det er min største ubevidste/bevidste læring via Hugo - at være rolig, ustresset, calm og laid back i alt plus være utrolig tydelig i mine ønsker og træningsmetoder og valg - og dermed støtte ham op, så han kan udvikle sit eget selvværd og vende tilbage til at være i sig selv fremfor ude og lodde andre hele tiden.

 

Han fornemmer den mindste lille irritation - og det ønsker jeg ikke, for jeg er jo ikke farlig:-) Og med tiden kan jeg se, at det virker.

Men jeg er jo mig, og det er svært - det er ikke en ændring jeg kan foretage på to dage eller et halvt år. Det er den livslange læringsproces, som Hugo har givet mig.

 

Og det skal nok lykkes

 

Og når det er sagt og dagen er gået, så er det jo også en stor stor gave at have sådan en hund som man som dumt menneske kan kommunikere så fint med at det nærmest er usynligt for omverdenen at der findes kommunikation sted. Han er bestemt den største gave jeg har den lille hund. Og jeg lærer gerne af ham

 

Som du beskriver kommunkationen og alt det Hugo opsnapper har langt de fleste af mine hunde været, jeg tror faktisk de fleste hunde er sådan, der skal bare noget til før vi mennesker opdager det og dette er selve problemet i mange hund/menneske realationer.

Fedt du nåede dertil, dit liv med hunde bliver aldrig det samme mere! Det bliver ikke nødvendigvis nemmere, men anderledes

[Ninjamor]

Godt formuleret Lenschow - det er nogle af de samme erfaringer, jeg har gjort med Vinnie. Især dette:

 

 

 

- kan jeg nikke genkendende til.

 

Jeg ved ikke hvad årsagen er, men Vinnie er bare så meget mere tryg og tillidsfuld, når der er en anden hund i huset, selv om det bare er en lille fjantet hvalp. Så hvis jeg på nogen måde var i tvivl om det var rigtigt at få en hund til, så er tvivlen i hvert fald væk nu! (undskyld, det var vist lidt OT...)

 

Jeg har det fint med OT

[PinPoynter]

Nu kan jeg selvfølgelig ikke lige komme på noget konkret, men Martin siger jeg er en dårlig kæreste, fordi jeg aldrig opfanger hans små signaler og følelser, men ALTID ved hvad hundene vil/mangler/har brug for, bare ved at se på dem.

Jeg siger til mit forsvar, at han er menneske, og kan fortælle mig hvis der er noget han vil

[Dina]

Inden nogen reagerer på det og kommer efter mig: Jeg ved at overskriften ikke holder, der skulle have stået ubevidst læring, som jeg har skrevet i indlægget også, men det kan ikke ændres i overskriften

Skråt op med det og i øvrigt passer overskriften fint til mig, for jeg ER udsat for ren indlæring. Sofus underviser og jeg står pænt og tager notater. Sådan er det.

[Petrine]

Lagde mest mærke til det lige da Zamzam kom, han er så blank, sender ikke ret mange signaler (hvor Petrine taler med store tydelige bogstaver), det virker som om der mangler noget. Tænker ikke så meget indlæring, som at vi lærer hinandens sprog at kende (4 hunde, 4 meget forskellige sprog)

[Gæst Miss_menelli]

Uha... Der er dælme meget... Og nok også meget jeg slet ikke er bevidst om, men som bare er en del af den daglige omgang med tornadoerne.

 

Med Bamse er det lidt ligesom med Umulia. Altså, at jeg har næsten 100% styr på, hvornår han tænder og hvornår han ikke gør.

Det var sindssygt svært at se, men nu så ved jeg det bare, uden at kunne sætte fingeren på hvad det er jeg kan se eller mærke på ham.

 

Kan også bedre kende forskel på hans "stress" til træning. Nogle gange så kan det se ud som om, han er oppe i felt hvor jeg burde stoppe, men hvor jeg nu kender ham godt nok til, at han bare lige skal have lidt tid til at tænke og køle ned. Andre gange ser han stille og rolig ud, men er brændt sammen på øverste etage.

Den var faktisk svær at lære, men kan se det i øjnene på ham nu.

 

Og på samme måde som du kan med Pelle, så kan jeg også se, hvad han har fået færten af - mus, mad, gemt legetøj, løbetidsdamer osv.

Det er helt vildt sjovt at se.

 

Kaia er det mere sådan lidt hyggeligt alt sammen... Primært så har hun et "blik", som siger at selvom hun ligner en der ligger og sover, så går der max 3 sekunder inden hun eksplodere i et "legeanfald"

 

Har lært at kende forskel på hendes lyde... Nogle betyder MAD NU!, Andre TISSE NU! og andre LEGE NU!

Og så den langtrukne, jeg er dybt utilfreds med, at ingen gider snakke med mig/jeg ikke må få Bamses ben/jeg ikke må få det du spise piiiiiiiiiv..... Som bare bliver ved og ved og ved. Den er så ikke så nem at tage fejl af

 

Jeg er også blevet bedre til at fange, hvornår jeg bare skal lade hende selv finde ud af det med andre hunde og hvornår hun skal have lidt støtte.

Hun er ikke så glad for store hunde, men nogle gange går det bedst hvis hun selv får lov at hilse og finde ud af at sætte grænserne og nogle gange skal jeg ind og støtte og hjælpe ved f.eks at få snor på den anden hund, eller sidde ved siden af dem mens de hilser.

Det er lidt forskelligt, men jeg er langt bedre til at se hvornår hun har brug for hvad - Og hvornår de slet ikke skal hilse

[Ninjamor]

Lagde mest mærke til det lige da Zamzam kom, han er så blank, sender ikke ret mange signaler (hvor Petrine taler med store tydelige bogstaver), det virker som om der mangler noget. Tænker ikke så meget indlæring, som at vi lærer hinandens sprog at kende (4 hunde, 4 meget forskellige sprog)

 

Ja det sprog: Jeg sad i eftermiddags i sofaen og strikkede og Pelle kom hen på min højre side og stod og kikkede. Han ville op. Han har fri adgang til sofaen så han kunne i princippet bare hoppe op. "Så kom op med dig" sagde jeg. Han så på mig og lavede, kun med øjnene, en hurtig bevægelse til venstre for mig. bare et lynhurtigt blik. Hmmm. Nå men så rykkede jeg en røv og han kom op på min venstre side som han ville fra starten.

Hunde er bare fantastiske!

[luckyluna]

Uha, jeg har lært rigtig meget og mange mærkelige ting... Og lærer fortsat.!

 

Feks har jeg fået indkodet mange ubevidste reflekser, så jeg har udviklet over dimensionel hørelse i forbindelse med at "spotte" en bil med trailer:roll:

Sheila har jo hele sit liv reageret på trailere der larmede når de kørte forbi, så man lærer hurtigt at lukke hånden godt om snoren så snart man hører en dunk dunk lyd, hehe. Især her i løbet at forår og sommer hvor hun var frygtelig bange for dem, lærte jeg at være obs på dem og nu hvor hun så er så god som hun alrig har været omkring dem, dvs hun yderst sjældent gøer af dem, så mærker jeg tydeligt at MIn indlæring ikke har ændret sig... jeg spjætter nemlig stadig med en arm selvom hunden ikke reagerer spor:lol:

 

og så har jeg selvfølgelig lært alle hendes mikro signaler at kende, så jeg kan se om jeg skal reagerer og hjælpe/blande mig eller andet i en eller andet situation.

[luckyluna]

Ja det sprog: Jeg sad i eftermiddags i sofaen og strikkede og Pelle kom hen på min højre side og stod og kikkede. Han ville op. Han har fri adgang til sofaen så han kunne i princippet bare hoppe op. "Så kom op med dig" sagde jeg. Han så på mig og lavede, kun med øjnene, en hurtig bevægelse til venstre for mig. bare et lynhurtigt blik. Hmmm. Nå men så rykkede jeg en røv og han kom op på min venstre side som han ville fra starten.

Hunde er bare fantastiske!

 

haha, ja lige det der er det der får en til at føle at man kommunikerer og nogle mennesker til at stå måbende og tro man har en overintelligent hund:)

Sheila gør den slags så tit, så vil hun lige sige at hun hellere vil ligge på en anden måde eller at vandskålen er tom eller at hun gerne vil have hjælp til at stjle mysla tyggeben eller at hun gerne vil bede om jeg kan holde fast i mysla, så hun kan få lov at grave uden at resikere en islænder i ørene:)

[Gæst mou]

idag var det så min tur til at lære af Freja :blink:

Vi har jo trænet lineføring de sidste dage - såe Freja fandt en hanske i hækken og tog den i munden og gik noget så rank og stolt

Det lyste ud af hende MIN.Se sådan går jeg pænt :klap:gik med den i munden de næste 20 min og sikke mange smil hun fik .

[Lenschow]

Umulia: Interessant... jeg drømmer jo om en mere:-)

 

Jeg har et nyt eksempel fra i morges, når vi går så krydser Hugo ikke vejene, før jeg siger Kryds over. Det er sådan trafikmæssigt en god idé på landet:-) Når han så vil over på den anden side af en vej, så ser han på mig ganske kort og derover - og jeg giver ham faktisk altid lov, fordi jeg synes det er så sejt, at han sådan kommunikere til mig direkte. Jeg har prøvet at ignorere for at se, hvad han gjorde - så hang ørene lidt:-)

 

"Hun forstår mig ikke"

 

 

 

Den med sofaen kender jeg også godt.

 

I går lavede vi en søgeøvelse på en bænk med bord. Han tog hele vejen rundt og så var der kun bordet tilbage. Så kigger han lige sådan "må jeg gå derop?" og "ja gå så" - og så hopper han op og søger.

 

Det er helt utroligt. Jeg har rigtig mange af den slags oplevelser dagligt med ham

[Ninjamor]

Hvis man tænker på alle de vi lærer om/af vores hunde kan man godt forstå at uhensigtsmæssig adfærd kan styrkes og kan sidde så godt fast hos hunden som det er tilfældet. Det er jo ikke kun os som lærer ubevidst.

[Riesenfan]

Min nu afdøde tæve havde lært mig at gå til badeværelset og åbne for den kolde hane på "kommando".:

 

Hun havde for vane at drikke af toilettet, hvilket jeg helst ville undgå, så vi har vidt muligt toiletbrættet slået ned. Så havde hun fundet ud af at det var fedt at drikke af hanen som jeg åbnede fordi det var jo synd hun ikke kunne drikke af toilettet. Efterhånden fandt hun ud af at hvis hun forsøgte at klapre med toilet-brættet så kom jeg springende og åbnede for vandhanen. Vupti: Mors åbne-for-vandhane-adfærd var under stimuluskontrol af klapren med toiletbræt. Klog hund min lille Zizzer. (Og mand hvor er jeg nem! )

[Gæst Miss_menelli]

Hvis man tænker på alle de vi lærer om/af vores hunde kan man godt forstå at uhensigtsmæssig adfærd kan styrkes og kan sidde så godt fast hos hunden som det er tilfældet. Det er jo ikke kun os som lærer ubevidst.

 

Jatak!!!

 

Der er vist ikke rigtig nogle af mine hundes uvaner, som jeg ikke et langt stykke af vejen kan takke mig selv for

Det samme gælder da heldigvis også nogle af de få gode ting jeg har fået at lære kræene uden at tænke over det

 

Det er f.eks helt vildt hvor afdæmpet Bamse er blevet ifht. andre hunde, efter jeg langt om længe lærte at stole på mig selv og min måde at håndtere ham på i situationer hvor der typisk opstod konflikter.

Jo mere ro jeg havde i maven og jo mere jeg troede på, at jeg nok skulle kunne håndtere et hysterisk anfald på en god måde, jo færre af de anfald kom der!!

 

Jeg har uden tvivl sendt nogle usikre signaler tidligere, som han har opfanget og reagere på - Og nu udsender jeg nogle helt andre signaler, som giver et helt andet resultat.

Det har så en selvforstærkende effekt, på den allermest positive måde, for nu stoler jeg både på ham og mig selv :5up:

 

Det fandens ved det, var jo at jeg tidligere prøvede at lade som om, at jeg da havde fuldstændig styr på situationen, men jeg kunne sgu' ikke snyde ham.

Først da jeg rent faktisk mente det og selv troede på det, så blev han også overbevist, med det resultat at det høre til sjældenhederne, at han reagere udfarende mod andre hanhunde nu.

 

Så de kære kræ opfanger SÅ meget mere end man nogen gange er bevidst om!!